Arbejdsbetinget hudsygdom

• Håndeksem udgør mere end 95% af de arbejdsbetingede hudsygdomme. Der anmeldes årligt 1.000-1.500 tilfælde af formodet arbejdsbetinget hudlidelse, hvoraf omkring 2/3 anerkendes i arbejdsskadesystemet. Omkring 2/3 af de anerkendte eksemer er toksiske kontakteksemer og 1/3 er allergiske kontakteksemer. Kvinder har dobbelt så stor forekomst af arbejdsbetinget håndeksem, hvilket primært tilskrives, at kvinder er hyppigere udsat. Det allergiske kontakteksem er underrapporteret, fordi betydende kontaktallergener overses eller er vanskeligt dokumenterbare

• Det toksiske kontakteksem skyldes gentagen eller vedvarende hudkontakt med vand eller irritative stoffer. Typiske eksempler er rengøringsmidler, affedtningsmidler, olie, køle-smøremidler, kød- og plantesaft. Irritanten forekommer oftest på væskeform. Handsker kan dog give anledning til toksisk håndeksem, når irritative overfladestoffer frigøres ved tæt kontakt med huden. Typiske faggrupper, hvor der forekommer hyppig hudkontakt med vand og væsker, er blandt kvinder: rengøringsassistenter, social- og sundhedshjælpere, kokke og frisører og blandt mænd: maskinarbejdere, automekanikere og slagteriarbejdere
• Det allergiske kontakteksem forudsætter sensibilisering af huden med et kontaktallergen – hyppigst visse konserveringsmidler og parfumestoffer i mange forskellige produkter (lakker, farver, lime, bekæmpelsesmidler, shampoo), gummikemikalier, epoxy, akrylater, kromat og nikkelforbindelser. Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergisk sensibilisering hos kvinder. Nikkelallergi er dog sjældent arbejdsbetinget, men skyldes oftest kontakt til smykker

• Arbejdsanamnesen er vigtig for at kunne vurdere
  1. om intensitet og varighed af eksponeringen står i et rimeligt forhold til sygdomsudbrud og opblussen af eksem
  2. om eksemet bedres efter dage til uger uden sædvanligt arbejde
  3. om der forekommer udsættelse for kendte allergener i arbejdsmiljøet
  4. om medarbejderne har mistanke til specielle eksponeringer
  5. om der anvendes sæbe, rensemidler, slibemidler, barrierecremer eller usynlige handsker, som kan indeholde irritanter og allergener
  6. om der er anvendes gummihandsker (som kan give gummieksem) eller kunsttofhandsker (f.eks. nitril og neopren, som ikke er allergene)
  7. om medarbejderen har fritidshobbyer, som kan give en relevant eksponering, herunder kontakt med dyr eller planter
  8. om medarbejderen bruger aftershave, hårfarve, kosmetik, sæbe, creme, body lotion og lignende, som kan forklare eller forstærke eksemet
• Datablade og prøver af stoffer på arbejdspladsen, som mistænkes at være årsag til problemet, kan støtte udredningen, men man skal være opmærksom på, at langt fra alle produkter er deklareret med samtlige mulige irritative eller allergene indholdsstoffer
• Det arbejdsbetingede håndeksem kan som regel ikke adskilles fra håndeksem af andre årsager på grundlag af lokalisation, og eksemets udseende er heller ikke vejledende med hensyn til, om der er tale om et toksisk eller allergisk kontakteksem
• I nogle tilfælde kan en specifik lokalisation dog være vejledende. Det kan dreje sig om eksem på netop den del af huden, som er i kontakt med handskemateriale eller netop de fingre, der er i kontakt med lime, olier eller andre produkter. Eksem, som også er lokaliseret andre steder på kroppen (crus, trunkus, overarme, axiller), taler for anden årsag
• Ved det irritative eksem beror årsagsvurderingen på dokumentation af tilstrækkeligt intensive og gentagne kontakter med kendte hudirritanter, og et udviklingsforløb der er foreneligt med irritativ påvirkning, herunder bedring i eksponeringsfri perioder og recidiv ved fornyet kontakt, typisk efter en ferie. Atopikere har en væsentlig større risiko for at udvikle toksisk håndeksem, men ved tilstrækkelig eksponeringsintensitet og varighed har alle en risiko
• Diagnosen allergisk kontakteksem på hænder og andetsteds forudsætter både sensibilisering af huden overfor et kontaktallergen og en sandsynliggørelse af, at en påvist sensibilisering er relevant – altså at der er en aktuel erhvervsmæssig hudkontakt med stoffet. Risikoen for sensibilisering er dosisafhængig. Når først en person er sensibiliseret, skal der ofte kun ganske små mængder til at aktivere et håndeksem.
• Såvel toksisk som allergisk kontakteksem forudsætter oftest direkte hudkontakt med det eksemfremkaldende materiale. Støvbåren eksponering kan forårsage eksem ved nedslag på huden – f.eks. på øjenlåg eller i ansigtet. Gas eller damp er sjældent årsag til dermatitis
• Hul i ørene eller anden form for piercing er en almindelig årsag til nikkeleksem, hvor sensibilisering oftest sker udenfor arbejdsmiljøet. Allergiske sygdomme som rhinitis, astma, medikamentel eksem og urtikaria er indikation på særlig sårbarhed.
• Såfremt andre på samme arbejdsplads har lignende symptomer, er det særligt relevant at indlede en grundig gennemgang af eksponeringer med henblik på en eventuel fælles ætiologi

• Håndeksem er oftest en kronisk lidelse med svingende sygdomsaktivitet, som afhænger af årstid (bedring i sommerhalvåret), udsættelse for udløsende faktorer og behandling. En række opfølgningsundersøgelser tyder ikke på, at erhvervsskift bedrer prognosen, medmindre der foreligger klinisk betydningsfulde specifikke kontaktallergier. Det er ofte muligt at opnå kontrol med sygdomsaktiviteten ved en kombination af nedbringelse af irritant-påvirkning (andre materialer, arbejdsgange, mindre håndvask, brug af handsker, hudpleje) og behandling. Svær atopisk dermatit i barnealderen, håndeksem i hulhånden og kontaktallergi overfor allergener, der forekommer i patientens hverdag, er forbundet med en dårligere prognose

• Den mest effektive forebyggelse ses, når udsættelse for kontaktallergener kan elimineres ved produktsubstitution eller erhvervsskift. Således faldt forekomsten af håndeksem blandt murere betydeligt, da man stillede krav til det maksimale indhold i cement af det kraftige allergene stof heksavalent krom. Det er dog fortsat almindeligt at konstatere sensibilisering overfor stoffer i aktuelle produkter. Der er et stort behov for testning af kemiske stoffers allergene og irritative egenskaber og en mere konsekvent og fuldstændig mærkning af produkter. Man savner også en dokumenteret og let tilgængelig database med kendte allergifremkaldende stoffer. Uddannelse af personalet i risikoerhverv som rengøring og plejearbejde og instruktion i korrekt hudpleje og eksemforebyggelse er betydningsfuld. Anvendelse af handsker er blevet almindelig i mange ’våde’ fag og i sundhedssektoren, hvilket dog i sig selv kan forårsage håndeksem – enten på grund af sensibilisering overfor handskemateriale (især gummikemikalier i gummihandsker) eller på grund af det fugtige miljø handsken skaber. Sidstnævnte kan til en vis grad modvirkes ved at bære bomuldshandsker under en ikke-vandgennemtrængelig gummi- eller plasthandske

Kliniske undersøgelser

Supplerende kliniske undersøgelser

Supplerende undersøgelser

• Finder man mistanke om mulig arbejdsbetinget hudsygdom skal dette anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen

Hvad du bør informere den ansatte om

Hvad findes af skriftlig information

Billeder

Relevante lover og forskrifter

Referencer

Fagmedarbejdere

Datoer