Ventrikelkræft

• Malign tumorr i ventriklen, næsten altid adenokarcinom (lymfom i ventrikel forekommer)^1,2
  • Inkluderer også svulster i og lige under den gastroøsofageale overgangszone
• Svulsterne er inddelt i stadier i forhold til grad af indvækst og spredning

Stadieinddeling

• Der er ca. 500 nye tilfælde årligt i Danmark^3,4
  • Hyppigheden aftagende de senere år i Danmark
• På verdensbasis
  • Er ventrikelkræft den næst hyppigste årsag til kræftrelateret død². I 2002 var incidensen 934.000 tilfælde og årlig dør 700.000 patienter⁵
• Incidensen er aftagende i den vestlige verden
  • Dog er incidensen af kræft i proksimale ventrikel og i den gastroøsofageale overgangszone hurtigt stigende⁶
  • Kræft i cardia-området er øget betydeligt, særlig blandt yngre mennesker (< 40 år) - er ikke associeret med Helicobacter pylori infektion og i de fleste tilfælde drejer det sig istedet om adenocarcinom i øsofagus (Barretts cancer)
• Incidensen varierer mellem land og køn ⁷
  • Tilstanden er hyppigst i Japan og Kina
  • Blandt japanske mænd 80 per 100.000, japanske kvinder 30, mænd i UK 18, kvinder i UK 10, hvide mænd i USA 11, hvide kvinder i USA 7
• Alder
  • Incidens stiger med alderen, og medianalder er 74 år

• Ventrikelkræft opstår som et resultat af en kompleks interaktion mellem genetisk prædisposition, infektion og kost^8,9
• Svulsttyper
  • Adenokarcinom 95%
  • Lymfomer, stromale tumores og andre sjældne tumorer 5%
• Helicobacter pylori infektion
  • Øger risikoen for ventrikelkræft 3-6 gange^10,11,12, i et nyt studie var OR=7,9¹³, mens risikoen for kardiakræft er reduceret (OR=0,3)
  • Op til 80% af alle tilfælde med ikke-kardia ventrikelkræft er beregnet til at være forårsaget af Hp¹⁴
  • Sekvensen af begivenheder som fører til adenokarcinom, har man antaget at være kronisk gastrit - atrofi - metaplasi - dysplasi - neoplasi dette er dog usikkert ^15,16
  • Hp synes at være en nødvendig, men ikke tilstrækkelig årsag til de fleste tilfælde af gastrisk adenokarcinom¹⁷
  • Medfører også reducerede mængder cirkulerende vitamin C²
  • Det er foreløbig uafklaret om anti-Hp-behandling reducerer risikoen for senere ventrikelkræft (Ib)¹⁸, men et studie publiceret i 2008 viser, at blandt patienter med tidlig gastrisk adenokarcinom førte anti-Hp-behandling til en reduktion i videreudvikling/recidiv af ventrikelcancer fra 4 per 100 til 1,4 per 100 per år (Ib)¹⁴
• Antioksidanter
  • Tilstanden er også stærkt associeret med lav diætindtagelse af antioksydante vitaminer (A, C, E)

To histologiske subtyper

Kræftsygdom i øsofagogastrisk overgang

• Helicobacter pylori og atrofisk gastrit, det sidste dog tvivlsomt
• Høj alder, mand, cigaretrygning
• Høj indtagelse af saltet mad
• Lav indtagelse af frugt og grøntsager
• I Vest-Europa og USA er tilstanden associeret med lav socialøkonomisk status
• Perniciøs anæmi og aklorhydri synes i lavere grad end tidligere antaget at være associeret med øget kræftrisiko
• Billroth II-resecerede patienter
• Asbestholdige vandrør?
  • De fleste epidemiologiske studier kan ikke påvise nogen sammenhæng mellem asbesteksponering via drikkevand og øget kræftrisiko
• Proksimal ventrikelkræft (kardiakræft)
  • Er stærkt associeret til rygning (4 gange forhøjet risiko) og sandsynligvis også til gastroøsofageal refluks, overvægt, høj fedtindtagelse og medium til høj socialøkonomisk status ¹⁹

• D74 Kræft i mavesæk Linkportalen

• C16 Kræft i mavesæk (Neoplasma malignum ventriculi)
  • C16.0 Neoplasma malignum cardiae
  • C16.1 Neoplasma malignum fundi ventriculi
  • C16.2 Neoplasma malignum corporis ventriculi
  • C16.3 Neoplasma malignum antri pylorici ventriculi
  • C16.4 Neoplasma malignum pylori
  • C16.5 Neoplasma malignum curvaturae minoris ventriculi
  • C16.6 Neoplasma malignum curvaturae majoris ventriculi
  • C16.8 Neoplasma malignum ventriculi overgribende flere regioner
  • C16.9 Neoplasma malignum ventriculi uden specifikation

• Histologi fra biopsi efter endoskopi

• Ulcussygdom
• Andre maligne sygdomme

• Symptomerne er svage og afhænger af tumors lokalisation - op til 80% er asymptomatiske i de tidlige stadier²⁰
• Hyppigste symptomer er vægttab, bleghed, slaphedsfølelse, sygdomsfølelse og anoreksi
• Dyspepsi kan inkludere svage smerter i epigastriet, anoreksia, tidlig mæthedsfølelse og kvalme
• Ulcererende læsioner kan føre til akut gastrointestinal blødning med hæmatemese eller melæna
• Obstruktion i pylorus fører til postprandialt opkast
• Obstruktion i nedre del af øsofagus kan føre til progressiv dysfagi

• Som regel ingen specifikke
• Tumor i epigastriet?
  • Findes hos < 20% af patienterne
• Patologisk glandel (Virchow, metastase) på halsen?
  • Lymfeknude i venstre supraklavikulære område
• Svækket almen tilstand, anæmi, afmagring

• Ingen specifikke
• Generelle prøver som blod i afføringen, Hb og CRP
• Leverfunktionsprøver med henblik på metastaser

På sygehus

Spredning?

Screening

• Ifølge kræftpakken for behandling af øvre gastrointestinal kræft i DK²⁴ samt anbefalinger fra DSAMs vejledning for dyspepsi²⁵ er følgende faresignaler, der bør foranledige en henvisning
• Synkebesvær/synkesmerter af over 2 ugers varighed
• Vedvarende opkastninger uden anden forklaring
• Gastrointestinal blødning eller anæmi
• Betydende vægttab (fx >3 kg)
• Abdominal udfyldning
• Nyopståede og vedvarende dyspepsi eller refluks symptomer hos personer over 45 år
• Det nationale kræftpakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund
• De regionale forløbsbeskrivelser for spiserørs- og mavekræft

• Hindre progression
• Øge overlevelsen
• Lindre symptomer
• Færrest mulig bivirkninger af behandlingen

• De fleste som kommer til behandling, har lokal avanceret sygdom. Kirurgi er hovedbehandlingen, men komplet resektion af tumor og infiltreret lymfevæv opnås hos færre end 50%
  • Studier pågår for at vurdere om præoperativ kemoterapi kan bedre resultaterne²
  • Et nyere studie med perioperativ kemoterapi har vist bedre 5-årsoverlevelse (36% vs 23% ved kirurgi alene) ved et regime som indebærer præ- og postoperativ kemoterapi med epirubicin, cisplatin og fluorouracil (Ib)²⁶
• Resektion eller gastrektomi
  • Er afhængig af tumors beliggenhed ved stadium I og II ^27,28
  • Dette gøres også ved stadium III, hvis radikalitet kan opnås peroperativt bedømt
  • Ved stadium IV foretages resektion eventuelt bypass, hvis der foreligger obstruktion ^27,28
  • Resektion giver den bedste palliation ved obstruktion
• Effekt af palliativ kemoterapi er omdiskuteret og skal kun påbegyndes efter vurdering af onkolog

Kemoterapi

• Generel støtteterapi

• Kirurgi er hovedbehandlingen
• Effekten af behandlingen afhænger af stadium og delvis også hvilke typer operationer man udfører (jfr. dokumentation)

Operativ teknik²⁹

Postoperativ opfølgning²⁹

• Patienter med lokalavanceret, inoperabel kræft og patienter med metastaser kan diskuteres med, og evt. henvises til onkologisk behandling med tanke på palliation³²
• Strålebehandling kan give bedring ved smerter og blødning
• Kemoterapi
  • Kan i nogle tilfælde øge overlevelsestiden
  • ELF, dvs. etoposid, fluorouracil og folinat, eller cisplatinholdige regimer giver remission hos ca. 50% af patientene med ca. 6 måneders livsforlængelse
    • Behandlingen kan give generende bivirkninger og ofte vil det være rigtigst ikke at give kemoterapi
  • Ved lokalavanceret kræft uden fjernmetastaser vurderes præoperativ kemoterapi og evt. senere kirurgi

• Af smerte
• Af kvalme og opkast
• Af forstoppelse
• Af malign obstruktion
• Af mundtørhed
• Af kakeksi og dehydrering
• Af åndedrætsbesvær
• Af depression
• Af angst
• Af delirium

• Opfølging af patienter med ventrikelsår
• Eliminering af Hp-infektion blandt patienter som er behandlet for tidlig ventrikelkræft, har vist sig at reducere forekomsten af recidiv i denne gruppe med høj risiko¹⁴

• Femårs overlevelse i Danmark for diagnosticerede tilfælde i perioden 1996-2000 var 10% for mænd og 13% for kvinder ³
  • I en ny dansk opgørelse er 3 års overlevelsen 56% efter kurativ resektion³³
• Antal dødsfald per år i perioden 1996-2000 var 249 mænd og 172 kvinder³
• Femårs overlevelse for patienter bedømt radikalopereret for ventrikelkræft er ca. 40%, bekræftet i ny dansk undersøgelse³³
• Gennemsnitlig overlevelse uden behandling er 6 mdr.
• Prognosen er nøje korreleret til stadium ved diagnosetidspunktet
• I USA har mere end 50% regionale lymfeknudemetastaser eller indvækst i tilstødende organer ved diagnosetidspunktet

Efterkontroller²⁹

• Hb, SR, ALP, Ferritin, B12, rtg. thorax og CT/MR lever efter 6 måneder
• Endoskopi ved mistanke om lokalt recidiv

• Information om ventrikelkræft
• Cytostatika - en generel orientering, Den Norske kræftforening
• Strålebehandling
• Smerter og smertebehandling, Den Norske kræftforening
• Hvad er gastroskopi
• Hvad er Helicobacter pylori?
• For dig som spiser lidt - kostråd

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

• Kræft i mavesækken
• Kræftoversigt
• Kemoterapi, cellegiftbehandling
• Strålesyge

• Kræftens bekæmpelse

• Røntgenbillede af normal ventrikel

• Illustration af gastroskopi
• Tegning af ventrikel

1. Wasmuth HH, Thorsen G, Nordgård K, Gjesdahl C. Ventrikkelkreft. Tidsskr Nor Lægeforen 1997; 117: 931-4. PubMed
2. Hohenberger P, Gretschel S. Gastric cancer. Lancet 2003; 362: 305-15. PubMed
3. Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. Kræft i Danmark. Kræftens Bekæmpelse 2006, FADL´s Forlag, København.
4. Dansk esophagus-, cardia- og ventrikelkarcinom database.(DECV databasen årsrapport 2007) https://www.sundhed.dk/Fil.ashx?id=6927&ext=p...
5. Parkin DM, Bray F, Ferlay J, Pisani P. Global cancer statistics, 2002. CA Cancer J Clin 2005; 55: 74-108. PubMed
6. Devesa SS, Blot WJ, Fraumeni FJ Jr. Changing patterns in the incidence of esophageal and gastric carcinoma in the United States. Cancer 1998; 83: 2049-53. PubMed
7. McCulloch P. Stomach cancer. In: Clinical Evidence. BMJ Publishing Group, 2001; 6: 378-87.
8. Layke JC, Lopez PP. Gastric cancer: Diagnosis and treatment options. Am Fam Physician 2004; 69: 1133-40. AFP
9. Fuchs CS, Mayer RJ. Gastric carcinoma. N Engl J Med 1995;333:32-41. NEJM
10. Huang J-Q, Sridhar S, Chen Y, Hunt RH. Meta-analysis of the relationship between Helicobacter pylori seropositivity and gastric cancer. Gastroenterology 1998; 114: 1169-79. Gastro
11. Sepulveda AR, Graham DY. Role of Helicobacter pylori in gastric carcinogenesis. Gastroenterol Clin North Am 2002; 31: 517-35. PubMed
12. Hunt RH. Will eradication of Helicobacter pylori infection influence the risk of gastric cancer? Am J Med 2004; 117(suppl 5A): 86-91.
13. Kamangar F, Dawsey SM, Blaser MJ et al. Opposing risks of gastric cardia and noncardia gastric adenocarcinomas associated with helicobacter pylori seropositivity. J Natl Cancer Inst 2006; 98: 1445-52. PubMed
14. Fukase K, Kato M, Kikuchi S et al. and for the Japan Gast Study Group. Effect of eradication of Helicobacter pylori on incidence of metachronous gastric carcinoma after endoscopic resection of early gastric cancer: an open-label, randomised controlled trial. Lancet 2008; 372: 392-7. PubMed
15. Kuipers EJ. Review article: Exploring the link between Helicobacter pylori and gastric cancer. Aliment Pharmacol Ther 1999; 13 (suppl 1): 3-11.
16. Schaffalitzky de Muckadell OB. Ulcus pepticum og cancer ventriculi - infektionssygdomme fremkaldt af Helicobacter pylori?. Ugeskr Læger 2002; 164, nr. 50:
17. Fock KM, Talley NJ, Moayyedi P et al. Asia Pacific Consensus Guideline on gastric cancer prevention. J Gastroenterol Hepatol 2008; 23: 351-65. PubMed
18. Wong BC, Lam SK, Wong WM, et al. Helicobacter pylori eradication to prevent gastric cancer in a high-risk region of China. A randomized controlled trial. JAMA 2004; 291;187-94.
19. Rios-Castellanos E, Sitas F, Shepherd NA, Jewell DP. Changing pattern of gastric cancer in Oxfordshire. Gut 1992; 33: 1312-7. Gut
20. Koh TJ, Wang TC. Tumors of the stomach. In: Feldman M, Friedman LS, Sleisenger MH. Sleisenger & Fordtran's Gastrointestinal and liver disease. 7th ed. Philadelphia, Pa.: Saunders, 2002:829-44.
21. Dixon MF, Genta RM, Yardley JH, Correa P. Classification and grading of gastritis. The updated Sydney system. International Workshop on the Histopathology of Gastritis, Houston 1994. Am J Surg Pathol 1996;20:1161-81. PubMed
22. Burke EC, Karpeh MS, Conlon KC, Brennan MF. Laparoscopy in the management of gastric adenocarcinoma. Ann Surg 1997; 225: 262-77. PubMed
23. Talley NJ. Is it time to screen and treat H pylori to prevent gastric cancer?. Lancet 2008; 372: 350-2. PubMed
24. Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for Kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken og kræft i bugspytkirtlen. Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for Kræft i sp...
25. Dyspepsi i almen praksis Udredning og behandling af voksne - med symptomer fra øvre mavetarmkanal. En evidensbaseret vejledning. DSAMs kliniske vejledning Dyspepsi i almen praksis Udredning og behandl...
26. Cunningham D, Allum WH, Stenning SP, et al. Perioperative chemotherapy versus surgery alone for resectable gastroesophageal cancer. N Engl J Med 2006; 355: 11-20. NEJM
27. Bonenkamp JJ, Hermans J, Sasako M, van de Velde CJ. Extended lymph-node dissection for gastric cancer. Dutch Gastric Cancer Group. N Engl J Med 1999; 340: 908-14 NEJM
28. Cuschieri A, Weeden S, Fielding J, Bancewicz J, Craven J, Joypaul V, Sydes M, Fayers P. Patient survival after D1 and D2 resections for gastric cancer: Long-term results of the MRC randomized surgical trial. Surgical Co-operative Group. Br J Cancer 1999; 79: 1522-30 PubMed
29. Aabakken L, Carlsen E. Gastroenterologiske rutiner ved Ullevål sykehus. 6. utgave. Oslo: 2000.
30. Dormann A, Meisner S, Verin N et al. Self-expanding metal stents for gastroduodenal malignancies: systematic review of their clinical effectiveness. Endoscopy 2004; 36: 543-50. PubMed
31. Vilmann P. Palliativ behandling af malign obstruktion i distale dele af ventriklen eller duodenum: stor incision, lille incision eller ingen incision?. Ugeskr Læger 2005; 167: 3665. Ugeskrift
32. Hagen S, Dahl O, Tveit KM. Gastrointestinal Cancer. I: Abrahamsen AF, Christoffersen T, Dahl O, red. Cytostatika. Medikamentell kreftbehandling. Oslo: Institutt for farmakoterapi, Den Norske Kreftforening, 1994:363-71.
33. Fristrup CW, Nielsen HO, Hovendal C, Mortensen MB. Prognosen efter kurativ resektion af øvre gastrointestinal cancer. Ugeskrift Læger 2008; 170: 4040-4. PubMed
34. Walther C, Silling T, Perfekt R, Möller T. Adenocancer i esofagus och ventrikelns kardiaregion öker kraftigt. Läkartidningen 2004; 101: 180-3.
35. Redel CA, Zweiner RJ. Stomach. In: Feldman M, Friedman LS, Sleisenger MH. Sleisenger & Fordtran's Gastrointestinal and liver disease. 7th ed. Philadelphia, Pa.: W.B. Saunders, 2002:557-60.

• Vennerød AM (red). Norsk legemiddelhåndbok for helsepersonell 2001. Oslo: Norsk legemiddelhåndbok I/S, 2001.

• Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
• Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
• Hermod Petersen, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Medisinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
• Harald Kamps, spesialist i allmennmedisin; universitetslektor II, enhet for anvendt klinisk forskning, Regionsygehuset i Trondheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
• Olbjørn Klepp, professor dr.med, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og overlege kræftafd. Regionsygehuset i Trondheim
• Jon Erik Grønbech, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Kirurgisk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim

• Publiceret: 20.10.2008
• Seneste redaktionelle revidering: 17.08.2010