• Endokrinologi
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : D-vitamin, mangel
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

D-vitamin, mangel

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Vitamin D-mangel

Basisoplysninger1

Definition

  • Vitamin D (kolecalciferol, D3) dannes i huden under UVB-stråling og absorberes desuden i tarmen fra vitamin D-holdig ernæring eller fra kosttilskud (ergocalficerol (D2) og kolecalciferol)2,3
  • Vitamin D-insufficiens defineres som 25-hydroksyvitamin D <50 nmol/L, vitamin D-mangel (deficiens) som 25-hydroksyvitamin D <25 nmol/L, og svær vitamin D-mangel som 25-hydroksyvitamin D <12,5 nmol/L 4,5
  • Vitamin D-mangel kan medføre
    • hos børn rakit, væksthæmning og knogledeformiteter
    • hos voksne udløses eller forværres osteopeni og osteoporose, forårsager osteomalaci med smertefuld proksimal muskelsvaghed - særligt i bækkenpartiet - og øget risiko for frakturer
  • Svær vitamin D-mangel
    • Forekommer oftest ved malabsorption og ensidig kost, ellers er tilstanden sjælden
    • Etniske minoriteter har øget risiko for tilstanden6
  • Vitamin D-insufficiens og deficiens
    • Det er veldokumenteret, at vitamin D-insufficiens og deficiens forekommer hyppigt, specielt blandt ældre, blandt plejehjemsbeboere og hos patienter med lårbensfrakturer7,8,9
    • Vitamin D-deficiens medfører normokalcæmisk sekundær hyperparathyreoidisme med øget knogleomsætning, øget knogletab, nedsat knoglestyrke og øget risiko for osteoporose med lavenergifrakturer7,10

Forekomst

  • Vestlige lande
    • Tilstanden fortsat udbredt i den vestlige verden. I Danmark har flere undersøgelser vist, at omkring 50% af befolkningen har vitamin D-insufficiens eller deficiens2,11.
    • Vitamin D-deficiens er udbredt blandt indvandrerkvinder
  • Udviklingslande
    • I de fleste udviklingslande ses vitamin D-mangel sjældnere, sandsynligvis som følge af høj eksponering for sollys
      • En undtagelse er de grupper af kvinder, som sjældent forlader deres bolig og som skal tildække sig, når de er ude
      • Da disse kvinder har lavt vitamin D-niveau, er deres spædbørn i øget risiko for at udvikle rakit
    • For tidlig fødte børn
      • Denne gruppe har øget risiko for at få rakit
  • Det er beregnet, at 1 milliard mennesker på verdensbasis har vitamin D-insufficiens eller deficiens3
    • Det gælder især ældre kvinder og mænd4,12,13

Normal fysiologi

  • Vitamin D er et hormon med mulighed for lokal aktivering og påvirkning af en lang række celler og organsystemer
  • Hovedfunktionen af vitamin D er at øge absorptionen af calcium, magnesium og fosfat fra tarmen
  • Men vitamin D synes også at have andre systemiske effekter, da 1,25 (OH)2D-receptorer også findes i andet væv som ex. paratyroidea, knogler, nyrer, hud, hjerne, hypofyse, aktiverede lymfocytter og forskellige tumorer

Ætiologi og patogenese

  • Vitamin D deficiens
    • Insufficient ernæring og lav soleksponering
    • Insufficient endogen syntese
  • Omsætning i kroppen
    • Vitamin D hydroksyleres i leveren til 25-hydroxyvitamin D (25-OHD), der er den vigtigste cirkulerende form for vitamin D, og i nyrerne videreomdannes 25-OHD ved en 1-alfa hydroksylase i proximale tubuli til 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH)2 D), som er den metabolisk aktive form
    • D-vitaminer deponeres i fedtvæv. Da leverens synteseevne er meget stor, antages det, at plasma 25-OHD afspejler individets samlede vitamin D-status7
    • Måling af plasma 1,25(OH)2 er uegnet til vurdering af vitamin D-status, da denne metabolit er under aktiv hormonel regulering og desuden kan være kompensatorisk forhøjet ved lettere grader af osteomalaci
  • Osteomalaci og rakit
    • Demineraliseret osteoid kan akkumuleres på steder, hvor modellering og remodellering foregår (osteomalaci)7
    • Osteomalaci kan forekomme hos voksne, som mangler calcium, fosfat eller vitamin D

Vitamin D kilder

  • Mennesker får vitamin D (kolecalciferol, D3) fra soleksponering, fra kosten og fra kosttilskud (ergocalficerol (D2) og kolecalciferol)14,15
  • Ergocalciferol (D2-vitamin) dannes i planter og kolekalciferol (D3-vitamin) dannes i dyr (og mennesker)
  • Sollys og vitamin D
    • Bidraget fra solen til vitamin D syntesen afhænger af breddegrad, årstid, eksponering for direkte sollys og hudfarve
    • Ultraviolette B-stråler med bølgelængde 290-315 nm medfører omdannelse (fotolyse) af 7-dehydrokolesterol i huden til præcholecalciferol (prævitamin D3), som så omdannes til cholecalciferol (vitamin D3)
    • Da overskud af prævitamin D3 eller vitamin D3 ødelægges af sollyset, vil betydelig soleksponering ikke forårsage vitamin D intoksikation
  • Kost
    • En kost rig på fed fisk kan forhindre udvikling af vitamin D-mangel
  • Kosttilskud
    • Både D2 og D3 findes i kosttilskud
  • Vitamin D fra huden og kosten metaboliseres i leveren til 25-hydroksyvitamin D som metaboliseres til sin aktive form 1,25-dihydroksyvitamin D i nyrerne. Nyrernes produktion af 1,25-dihydroksyvitamin D stimuleres af parathyreoideahormon (PTH) og af hypofosfatæmi og hæmmes af 1,25-dihydroksyvitamin D 3

Calcium, fosfat og knoglemetabolisme

  • Uden vitamin D vil kun 10-15% af calcium i kosten og omkring 60% af fosfatet blive absorberet14
  • Interaktionen mellem 1,25-dihydroksyvitamin D og vitamin D-receptoren øger optagelsen af intestinalt calcium til 30-40% og fosfat til 80%16
  • Parathyreoideahormon (PTH) øger reabsorptionen af calcium i nyrerne og stimulerer nyrerne til at producere 1,25-dihydroksyvitamin D. PTH aktiverer også osteoblaster, som stimulerer omdannelsen af preosteoklaster til modne osteoklaster, som til gengæld opløser den mineraliserede kollagenmatrix i knoglen og giver osteopeni og osteoporose og øget fraktur risiko7
  • Mangel på calcium og vitamin D in utero og i barndommen kan hindre maksimal aflejring af calcium i skelettet. Eftersom vitamin D-manglen fortsætter, bliver parathyreoidekirtler maksimalt stimulerede, hvilket fører til sekundær hyperparathyreoidisme4

Klinisk betydning af vitamin D-deficiens (<25 nmol/L)

  • Vitamin D-deficiens anses for at være en risikofaktor for sekundær hyperparathyreoidisme, knoglemineraltab og osteoporotiske frakturer2
  • Det er usikkert, i hvilken grad en vitamin D-deficiens påvirker andre funktioner som immunmodulerende og antineoplastiske effekter17,18,19

Ikke-ossøse effekter af vitamin D-deficiens

  • Symptomatisk hypocalcæmi med kramper
    • Særligt hos spædbørn under 6 måneder af mødre som har en ubehandlet, ofte subklinisk, osteomalaci
  • Myopati
    • Proksimal myopati hos børn og unge
    • Kan give kardiomyopati med hjerteinsufficiens20
  • Myelofibrose
    • Kan medføre pancytopeni eller mikrocytær hypokrom anæmi, som normaliseres ved behandling med vitamin D
  • Andre forstyrrelser
    • Nogle studier tyder på, at tidlig vitamin D-deficiens kan disponere til multipel sclerose, nogle former for kræftsygdomme21, autoimmune sygdomme, infektioner, schizofreni og hjertesygdom i voksen alderen3,22,23,24,19

Disponerende faktorer

  • Kvinder, som tildækker sig med chador
  • Mørkhudede, som opholder sig i nordlige egne - den mørke hud reducerer gennemtrængningen af ultraviolet lys
  • Underernærede20
  • For tidlig fødte børn
    • På grund af utilstrækkelig tilførsel af calcium og fosfat
  • Solfaktor >15 blokerer mere end 99% for dannelsen af vitamin D i huden

ICPC-2

ICD-10

  • E55 Engelsk syge
    • E55.0 Rachitis activa
    • E55.9 D-vitaminmangel uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen vitamin D-mangel stilles på baggrund af typiske symptomer som proksimal myopati, rakit og osteomalaci2
  • Mistanken om diagnosen kan styrkes ved biokemiske fund som hypocalcæmi, hypofosfatæmi, forhøjet basiske fosfataser og evt. forhøjet plasma parathyreoideahormon, ved røntgenundersøgelser og evt. ved knoglebiopsi
  • Vitamin D-insufficens defineres som 25-hydroksyvitamin D <50 nmol/L4,5

Differentialdiagnoser

  • Træthed og muskelsmerter af andre årsager

Sygehistorie og kliniske fund

  • Obs. særligt indvandrerkvinder
  • D-vitamin-deficiens gennem længere tid rammer primært bevægeapparatet6
  • Proksimal myopati
    • Viser sig ved træthed og svækket muskelstyrke
      • Eks. skal bruge hænderne for at rejse sig fra stol
      • Problemer med at gå på trapper
      • Gangen kan være bredsporet og vraltende
  • Knoglesmerter sjældnere
    • Begynder typisk over lænderyggen og spreder sig senere til bækken, hofter, lår, ryg og thorax
  • Symptomerne ledsages eller kompliceres ofte af depressive tanker

Hvorfor har indvandrerkvinder øget risiko?6

  • Mange indvandrerkvinder solbader ikke eller opholder sig ikke længere tid i solen, hverken her eller i deres hjemland
  • Der dannes ikke D-vitamin i huden i vinterhalvåret i Norden
  • Hudpigmenteringen er ofte øget, hvilket nedsætter dannelsen af D-vitamin
  • Kosten er ofte fattig på D-vitamin
  • Det er ikke tradition for at indtage vitamintilskud

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Diagnosen stilles ved at måle plasma 25-OH-D-vitamin2
  • Dette kan suppleres med måling af parathyroideahormon, basiske fosfataser og ioniseret calcium

Følgende inddeling bruges i Danmark

  • Vitamin D-insufficiens
    • Værdier på 25-50 nmol/l
  • Vitamin D-mangel (deficiens)
    • Værdier på 12,5-25 nmol/l
  • Svær vitamin D-mangel
    • Ved værdier lavere end 12,5 nmol/l
  • Vitamin D-intoksikation
    • Observeres - når værdierne overstiger >375 nmol/l3

Risiko for målefejl

  • Der er store årstidsvariationer i plasma 25-OH-D-vitamin
    • I Danmark ses hos normale bloddonorer en laveste referenceværdi på 10 nmol/l om vinteren og på ca. 40 nmol/l om sommeren2
  • De normale referenceværdier afhænger af klima, soleksponering, beklædning, kost, rutinemæssig vitamintilskud, alder og kropsmasseindeks7,25
  • Dette kan medføre betydelige regionale forskelle inden for samme land26

Andre undersøgelser

  • Biokemiske fund reflekterer årsager og effekter af vitamin D-mangel
  • Calcium
    • Ubehandlet påvises som regel værdier i nedre normalområde fordi øget udskillelse af parathyreoidhormon giver calciumøgning
    • Nogle gange er denne mekanisme utilstrækkelig og calciumniveauet falder
  • Fosfat
    • Er i starten normalt
      • Normalværdierne varierer med alderen
    • Senere kan værdierne blive lidt lave fordi parathyreoidhormon øger nyreudskillelsen
  • Parathyreoidhormon
    • Normalværdierne varierer med alder og metode
    • Er inverst forbundet med vitamin D-niveauet (25-hydroksyvitamin D)12
    • Almindeligvis højere end normalt for at opretholde serum calcium
  • Basiske fosfataser
    • Højere end normalt

Andre undersøgelser

  • Er som regel ikke påkrævet

Hvornår skal patienten henvises?

  • Tilstanden kan ofte behandles af den praktiserende læge

Behandling

Behandlingsmål

  • Korrektion af vitamin- og mineralmangel
  • Helbredelse

Generelt om behandlingen

  • Behandling med D-vitamin er i vid udstrækning ufarlig
  • Sollys
    • Almindelig soleksponering sikrer tilstrækkelig tilførsel (syntese) af vitamin D
  • Kost
    • Kosten bliver en vigtig vitamin D kilde, når der er utilstrækkelig soleksponering27
      • Behovet er 800-1000 IU vitamin D til børn og voksne per dag3
    • Brystmælk indeholder små mængder vitamin D og ekstra tilskud med vitamin D er nødvendig til børn, der ammes2
    • Børn, som ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, er i risiko for calciummangel2
  • Behandling i svangerskabet
    • Studier har vist, at vitamin D tilskud i sidste trimester af svangerskabet kan bedre barnets vækst in utero og i spædbarnstiden27

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Adækvat soleksponering og ernæring

Medicinsk behandling19

  • I langt de fleste tilfælde når man målet med peroral behandling med D-vitamin 20 mikrogram/dag (800 IE/dag) og evt. calciumtilskud
  • Valg af præparat
    • Peroralt tilskud af D-vitamin findes i 5-, 10-, 25- og 35-mikrograms-tabletter og kapsler på 50.000 IE kolecalciferol (vitamin D3). Desuden findes peroral opløsning med 300.000 IE ergocalciferol (vitamin D2) per gram (35 dråber)
  • I specielle tilfælde
    • Hos patienter med udtalte muskoloskeletale symptomer kan man starte med intramuskulær injektion med D2-vitamin 100.000 IE om ugen i de første 6-8 uger, afhængig af alvorlighedsgrad, samtidig påbegyndes peroral behandling med D-vitamin 20-25 mikrogram/daglig (800-1000 IE/dag) og evt. calciumtilskud 6
    • Intramuskulære injektioner giver trods sikker compliance ofte kun beskeden stigning i D-vitamin niveauet
  • Forsigtighed
    • Calciumniveauet bør måles regelmæssigt ved brug af høje doser vitamin D
    • Patienten bør gøres opmærksom på hypercalcæmisymptomer og instrueres i at tage kontakt med læge for kontrol af serumcalcium, hvis sådanne symptomer optræder
    • 25-OH-D-vitamin bør kontrolleres med 3 måneders interval, senere med 6 og 12 måneders interval
  • Gravide skal også behandles
  • Oplys om de forebyggende tiltag

Om intramuskulær behandling28

  • Intramuskulær injektion af vitamin D benyttes i nogle lande, og har vist positive effekter i flere mindre studier29,30,31,32
  • Bivirkningspotentialet ved intramuskulær behandling er fortsat ikke afklaret, men hypercalcæmi er set i studierne
  • Intramuskulær injektion vil kunne reducere problemer med compliance, men der foreligger foreløbig ikke nok dokumentation til at terapien bør anbefales som førstevalg
  • Intramuskulære injektioner giver trods sikker compliance ofte kun beskeden stigning i D-vitamin niveauet

Børn med vitamin D-mangel og risiko for rakit3

  • Bør behandles aggressivt for at undgå rakit
  • Da vitamin D2 kun er 30% så effektivt som vitamin D3, er det nødvendigt med op til tre gange så høje doser med vitamin D2 for at opretholde et tilstrækkeligt niveau
  • Ved brug af vitamin D2 foreslås det at give kapsler med 50.000 IU vitamin D2 en gang om ugen i 8 uger, efterfulgt af 50.000 IU vitamin D2 hver 2.-4. uge
  • Alternativt gives enten 1000 IU vitamin D3 per dag eller 3000 IU vitamin D2 per dag

Graviditet

  • Graviditet medfører et øget behov for D-vitamin
  • Mangelsymptomer kan derfor opstå, hvis kvindens D-vitamin-depoter er lave
  • D-vitamin-mangel hos moderen kan medføre rakit hos barnet

Forebyggende behandling

  • Tilstrækkelig eksponering for sollys kan give nok tilførsel af vitamin D, men der findes ikke gode beregninger over, hvilken mængde der er nødvendig33
    • I privat sammenhæng kan indvandrerkvinder eksponere ben, arme, ansigt og hals for direkte sollys
  • Vitamin D
    • Indtaget af vitamin D i Danmark er klart lavere end anbefalet mængde for kvinder
    • Alle bør tage vitamin D-tilskud i vinterhalvåret, og det kan være fornuftigt og er ufarligt at tage et multivitaminmineraltilskud «for sikkerhedens skyld» for udsatte personer, som spiser insufficient eller ensidig kost (børn, unge, ældre, syge, indvandrerkvinder)
    • Fed fisk, margarine, smør og mælk er de eneste danske madvarer, som indeholder væsentlige mængder af vitamin D
  • Gravide
    • Vitamin D tilskud (10 µg (400 IE) per dag) anbefales til alle gravide i andet og tredje trimester33, selv om dokumentationen ikke er god34
  • Alle brysternærede børn bør få vitamin D tilskud (10 µg (400 IE) per dag)
    • Det gælder især børn af asiatiske eller mørkhudede mødre, som kommer fra tropiske egne
  • Undgå underernæring eller fejlernæring

Indvandrerkvinder6

  • Ved børnekontroller og graviditetskontroller anbefales det at give multivitaminpiller til alle i familien samt at bruge fedfattige mælkeprodukter for at sikre et tilstrækkeligt kalkindtag
  • Mange multivitaminprodukter indeholder svinegelatine. Der kan evt. anvendes gelatinefrit multivitamin eller D-vitamindråber
  • Alle voksne, herunder gravide, bør sikres et D-vitamintilskud på 10 µg (400 IE)
  • Personer over 65 år bør have 20 µg (800 IE) dagligt, tilsvarende resten af den ældre befolkning

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden udvikler sig over tid
  • Da symptomerne er så generelle, er det let at overse diagnosen

Komplikationer

  • Rakit hos børn af mødre med vitamin D-mangel

Prognose

  • Prognosen er god ved tidlig behandling
  • Behandling med D-vitamin har en forbløffende effekt hos de yngre
  • Hos de ældre, som ofte har haft D-vitamin-mangel i mange år, er der mindre effekt, og i mange tilfælde er det en kronisk, behandlingsresistent smertetilstand

Opfølgning

  • P-25-OHD-vitamin bør kontrolleres med tre måneders interval. Senere kan intervallerne øges til seks og 12 måneder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Behovet for livslang forebyggende behandling - hvis vedkommende er i risiko for vitamin D-mangel (jf. indvandrerkvinder)

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Kilder

Centrale kilder og kvalitetsvurdering

  • Centrale referencer
    • Mosekilde L, Nielsen LR, Larsen ER, Moosgaard B, Heickendorff L. Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark. Ugeskr Læger 2005; 167: 29-34.
    • Holick MF. Vitamin D deficiency. N Engl J Med 2007; 357: 266-81.
    • Beck Jensen JE, Hyldstrup L. D-vitamin. Effekter, diagnostik og behandling. Månedsskrift for praktisk lægegerning 2009; 12: 1361-1382

Referencer

  1. Mosekilde L, Brixen K, Jespersen B, Kassem M, Vestergaard P. Calciummetaboliske sygdomme og forstyrrelser i fosfat- og magnesiumstofskiftet. Medicinsk Kompendium. 17. udgave: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009.
  2. Mosekilde L, Nielsen LR, Larsen ER, Moosgaard B, Heickendorff L. Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark. Ugeskr Læger 2005; 167: 29-34. Ugeskrift
  3. Holick MF. Vitamin D deficiency. N Engl J Med 2007; 357: 266-81. NEJM
  4. Holick MF. High prevalence of vitamin D inadequacy and implications for health. Mayo Clin Proc 2006; 81: 353-73. PubMed
  5. Bischoff-Ferrari HA, Giovannucci E, Willett WC, Dietrich T, Dawson-Hughes B. Estimation of optimal serum concentrations of 25-hydroxyvitamin D for multiple health outcomes. Am J Clin Nutr 2006; 84: 18-28. PubMed
  6. Jacobsen AT, Mosekilde L. D-vitamin-mangel hos etniske minoriteter. Ugeskr Læger 2005; 167: 33-4. Ugeskrift
  7. Lips P. Vitamin D deficiency and secondary hyperparathyroidism in the elderly: consequences for bone loss and fractures and therapeutic implica- tions. Endocrine Reviews 2001; 22: 477-501. PubMed
  8. Chalmers J, Conacher WDH, Gardner DL et al. Osteomalacia a common dis-ease among elderly women. J Bone Joint Surg 1967; 49B: 403-23.
  9. Chalmers J, Barclay A, Davidson AM et al. Quantitative measurements of osteoid in health and disease. Clin Orthop 1969; 63: 196-209. PubMed
  10. Parfitt AM, Gallagher JC, Heaney RP et al. Vitamin D and bone health in the elderly. Am J Clin Nutr 1982; 36: 1014-31. PubMed
  11. Hey H, Schmedes A, Horn P, Brandslund I. Vitamin D-mangel. Ugeskrift for læger 2009; : 2179-2184. http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2009/26/pdf/...
  12. Holick MF, Siris ES, Binkley N, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy among postmenopausal North American women receiving osteoporosis therapy. J Clin Endocrinol Metab 2005; 90: 3215-24. PubMed
  13. Glerup H, Mikkelsen K, Poulsen L, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med 2000; 247: 260-8. PubMed
  14. Holick MF. Resurrection of vitamin D deficiency and rickets. J Clin Invest 2006; 116: 2062-72. PubMed
  15. DeLuca HF. Overview of general physiologic features and functions of vitamin D. Am J Clin Nutr 2004; 80(Suppl): 1689-96.
  16. Heaney RP, Dowell MS, Hale CA, Bendich A. Calcium absorption varies within the reference range for serum 25-hydroxyvitamin D. J Am Coll Nutr 2003; 22: 142-6. PubMed
  17. Hayes CE, Nashold FE, Spach KM et al. The immunological functions of the vitamin D endocrine system. Cell Mol Biol (Noisy-le-grand) 2003; 49: 277-300.
  18. Rozen F, Yang XF, Huynh H et al. Antiproliferative action of vitamin D-related compounds and insulin-like growth factor-binding protein 5 accumulation. J Natl Cancer Inst 1997; 89: 652-6. PubMed
  19. Beck Jensen JE, Hyldstrup L. D-vitamin. Effekter, diagnostik og behandling . Månedsskrift for praktisk lægegerning 2009; 12: 1361-1382. http://www.mpl.dk/composite-266.htm?ArticleId=9196
  20. Coutinho MdL, Dormandy TL, Yudkin S. Maternal malabsorption presenting as rickets. Lancet 1968; 1: 1048-52. PubMed
  21. Melamed ML, Michos ED, Post W, et al. 25-hydroxyvitamin D levels and the risk of mortality in the general population. Arch Intern Med 2008; 168: 1629-37. PubMed
  22. McGrath J. Does 'imprinting' with low prenatal vitamin D contribute to the risk of various adult disorders? Med Hypotheses 2001; 56: 367-71. PubMed
  23. Grant WB. An ecologic study of dietary and solar ultraviolet-B links to breast carcinoma mortality rates. Cancer 2002; 94: 272-81. PubMed
  24. van der Mei IA, Ponsonby AL, Blizzard L, Dwyer T. Regional variation in multiple sclerosis prevalence in Australia and its association with ambient ultraviolet radiation. Neuroepidemiology 2001; 20: 165-67. PubMed
  25. Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N et al. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001; 86(suppl 1): S97-103.
  26. Chapuy MC, Preziosi P, Maamer M et al. Prevalence of vitamin D insufficiency in a normal adult population. Osteoporosis Int 1997; 7: 439-43. PubMed
  27. Davies PS, Bates CJ, Cole TJ, Prentice A, Clarke PC. Vitamin D: seasonal and regional differences in preschool children in Great Britain. Eur J Clin Nutr 1999; 53: 195-98. PubMed
  28. Hoff Roland P-D, Mellingsæter TC. Vitamin D-preparat til intramuskulær injeksjon. Spørsmål 2431, RELIS. www.relis.no/database.
  29. de Torrente de la Jara G, Pecoud A, et al. Female asylum seekers with musculoskeletal pain: the importance of diagnosis and treatment of hypovitaminosis D. BMC Fam Pract 2006; 7: 4. PubMed
  30. Diamond TH, Ho KW et al. Annual intramuscular injection of a megadose of cholecalciferol for treatment of vitamin D deficiency: efficacy and safety data. Med J Aust 2005; 183: 10-2. PubMed
  31. Ebeling PR. Megadose therapy for vitamin D deficiency [editorial]. Med J Aust 2005; 183: 4-5. PubMed
  32. Alyaarubi S, Rodd C. Treatment of malabsorption vitamin D deficiency myopathy with intramuscular vitamin D [abstract]. J Pediatr Endocrinol Metab 2005; 18: 719-22. PubMed
  33. Wharton B, Bishop N. Rickets. Lancet 2003; 362: 1389-400. PubMed
  34. Mahomed K, Gulmezoglu AM. Vitamin D supplementation in pregnancy (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2003. Oxford: Update Software. Cochrane
  35. Tangpricha V, Turner A, Spina C, Decastro S, Chen T, Holick MF. Tanning is associated with optimal vitamin D status (serum 25-hydroxyvitamin D concentration) and higher bone mineral density. Am J Clin Nutr 2004; 80: 1645-9. PubMed

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

Datoer

  • Publiceret: 06.05.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 06.05.2010