• Infektioner
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Syfilis
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Syfilis

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Syfilis

Basisoplysninger

Definition

  • Syfilis er en seksuelt overført infektionssygdom, som skyldes Treponema pallidum1,2,3
  • Tidligere kendt som "den store imitator". Sygdommen kan have mange og komplekse manifestationer
  • Det kliniske forløb kan inddeles i fire stadier

Forekomst

  • Syfilis er fortsat en forholdsvis hyppig tilstand i mange udviklingslande4
  • Prævalens har på verdensbasis øget de senere år5, særligt i visse risikogrupper6
    • F.eks. mænd, som har sex med mænd, hvoraf mange samtidig er HIV-inficeret7
    • Kvindelige prostituerede8

I Danmark

  • De seneste år er der diagnosticeret ca. 100-200 tilfælde årligt, de fleste tilfælde blandt mænd, som har sex med mænd, og heteroseksuelle mænd, som er smittet i udlandet.

Ætiologi og patogenese

Smitte

  • Smitte sker almindeligvis ved seksuel kontakt, gennem små læsioner i hud eller slimhinder
    • Inokulationsstedet er ano-genitalt eller oralt
  • Bakterien er sensitiv for varme og tørke, men kan overleve i væsker i flere døgn, og kan derfor i sjældne tilfælde overføres i blod fra inficerede personer
  • Syfilis kan overføres via placenta fra mor til foster efter 10. svangerskabsuge resulterende i medfødt syfilis
    • Syfilis smitter i sygdommens første 2 år, dvs. i primær, sekundær og tidlig latent stadierne
  • Ano-genitale og orale sår forårsaget af syfilis øger risikoen for overføringen af HIV og øger risikoen for transmission af Treponema pallidum til HIV-inficerede individer9
  • Syfilis hos HIV-inficerede patienter progredierer hurtigere over i senere stadier og disse patienter har muligvis højere risiko for neurologiske komplikationer og behandlingssvigt2

Immunologisk reaktion

  • Infektionen inducerer syntese af antistoffer, som reagerer specifikt med patogene Treponema pallidum og desuden uspecifikke antistoffer mod kardiolipin, lecithin og cholesterol, som er komponenter i organismens cellemembraner
  • Antistofresponset er ikke helbredende og beskytter ikke mod evt. reinfektion.

Patofysiologi

  • Primær syfilis
    • Primærchanker opstår ca. 3 uger efter smitte
    • Regional lymfadeni ses hos 70-80%
    • Primærsåret, chankeren, svinder spontant uden behandling i løbet af ca. 4-8 uger. Treponema pallidum spreder sig hurtigt via lymfekar og via blodbanen og forårsager symptomerne i sekundærstadiet
  • Sekundær syfilis
    • Patienten er i dette stadie smittefarlig og serologiske test for syfilis er alle positive
    • Syfilis er kendt som den store imitator, og nærmest ethvert organ kan blive involveret
    • Systemiske manifestationer af sekundær syfilis er generaliseret lymfadenopati, hepatosplenomegali med hepatit, anterior uveit, opticusneurit, meningit, glomerulonefrit og periostit
    • Kutane manifestationer inkluderer makuløst, makulopapuløst og sjældnere skællende eller ulcererende læsioner. Plettet udslæt i håndflader og fodsåler er klassisk ved sekundær syflis.
    • Eroderede fugtige bredbasede papler (condyloma lata) ses oralt og ano-genitalt
    • Selv uden behandling svinder symptomerne
  • Tidlig og sen latensfase
    • Er asymptomatiske stadier karakteriseret ved seroaktivitet uden kliniske tegn på sygdom2
    • I tidlig latensfase er sygdommen erhvervet indenfor det sidste år (CDC) eller de sidste to år (WHO), resten defineres som sen latensfase2,10. Patienter i tidlig latensfase anses for smittefarlige i det, de kan have tilbagevende sekundær syfilis, mens patienter i sen latensfase ikke anses at være smittefarlige.
  • Tertiær syfilis
    • Ubehandlet, år efter primærinfektionen, vil op mod 30% udvikle tegn på tertiær syfilis
    • Manifesterer sig som benigne gumma, kardiovaskulær sygdom eller neurosyfilis2
    • Diagnosen neurosyfilis kan kun verificeres ved at undersøge cerebrospinalvæsken. Bemærk, at involvering af nervesystemet kan ske - også i det andet stadium af sygdommen.

Disponerende faktorer

  • Ubeskyttet sex, mænd som har sex med mænd, sex med prostituerede

ICPC-2

ICD-10

  • A50 Medfødt syfilis
    • A50.0 Syfilis, symptomgivende medfødt før 2 årsalder
    • A50.1 Syfilis, medfødt + serol - spinalvæskereak før 2 årsalder
    • A50.2 Syfilis, tidlig medfødt uden specifikation
    • A50.3 Syfilis, sen medfødt hornhindebetændelse
    • A50.4 Syfilis, sen medfødt neuro-
    • A50.5 Syfilis, anden sen medfødt m symptomer efter 2 årsalder
    • A50.6 Syfilis, sen mfødt + serol - spinalvæskereak efter 2 årsald
    • A50.7 Syfilis, sen medfødt uden specifikation efter 2 årsalder
    • A50.9 Syfilis, medfødt uden specifikation
  • A51 Syfilis, frisk
    • A51.0 Syfilis, primær genital
    • A51.1 Primær anal syfilis
    • A51.2 Syfilis, primær andre lokalisationer
    • A51.3 Syfilis, sekundær i hud og slimhinde
    • A51.4 Syfilis, anden sekundær
    • A51.5 Syfilis, frisk +serol-spinal- væskereakt<2 år eft. Infektio
    • A51.9 Syfilis, frisk uden specifikation
  • A52 Syfilis i sent stadium
    • A52.0 Syfilis i hjerte og kar
    • A52.1 Symptomgivende nevrosyfilis
    • A52.2 Syfilis i nervesystem m symptomer
    • A52.3 Syfilis, neuro- uden specifikation
    • A52.7 Syfilis, anden symptomgivende i sent stadium
    • A52.8 Syfilis, sen + serol - spinalvprøve, >2 år efter infektion
    • A52.9 Syfilis i sent stadium uden specifikation
  • A53 Syfilis, anden og uden specifikation
    • A53.0 Syfilis, latent uden specifikation om tidlig eller sen
    • A53.9 Syfilis uden specifikation

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen mistænkes ud fra anamnese og klinisk undersøgelse
  • Bekræftes ved direkte påvisning af Treponema pallidum i læsioner og ved serologiske test
  • Vurder også muligheden for andre seksuelt overførte infektioner som gonoré, klamydia, hepatitis B og HIV3

Primær syfilis

  • Seksuel kontakt i sygehistorien
  • Primær chanker
    • Indolent og indurert glat skinnende sår med eleveret randzone typisk på genitalia, perianalt, rektalt eller i mund-svælg ca. 2-6 uger efter eksponering
    • Uøm forstørrelse af regionale lymfadenit ses hos 70-80%
    • Den klassiske chanker ses kun hos 60% af patienterne og er almindeligvis smertefri, men kan også være smertefuld eller ikke-indureret
    • Væske, som presses ud fra læsionen, indeholder Treponema pallidum, som kan ses ved mørkefeltsmikroskopi eller ved direkte påvisning med PCR-DNA teknik11
  • Serologisk test for syfilis
    • Er ofte positiv, dog kan serologien være negativ tidlig i primærstadiet
    • Der kan derfor være behov for at gentage serologisk undersøgelse efter 1-2 uger

Sekundær syfilis og tidlig latent syfilis

  • Ubehandlet spreder sygdommen sig lymfogent og hæmatogent til andre organsystemer over de næste uger til måneder
  • Generaliseret makulopapuløst udslæt
  • Papler som kan være eroderet på slimhinder.
  • Bredbasede papler perianalt (condyloma lata)
  • Generaliseret uøm lymfadenit
  • Feber
  • Meningit, hepatit, osteit, artrit, irit
  • Treponema pallidum i skrab fra eroderede papler kan ses ved mørkefeltsmikroskopi eller PCR-DNA analyse
  • Serologisk test for syfilis er altid positiv

Sen latent syfilis

  • Ingen kliniske tegn
  • Evt. historie med tidligere inadækvat behandlet syfilis
  • Positiv syfilis-serologi

Tertiær syfilis (sensyfilis)

  • Infiltrerende noduli (gummata) på hud, i knogler eller lever
  • Aortit, aneurisme i aorta asendens, aortainsufficiens
  • CNS-symptomer med paræstesier, smerte, abnorme reflekser, demens og psykose med megalomane træk

Differentialdiagnoser

Syfilitisk chanker (primær syfilis)

Sekundær syfilis

Tertiær syfilis

  • Neoplasmer i hud, lever, lunge, mavesæk og hjerne
  • Andre former for meningit
  • Borrelia infektion, perifer neuropati og andre former for præsenil demens og psykoser

Sygehistorie

Primær syfilis

  • Seksuel kontakt i sygehistorien
  • Chankeren kan ses 10-90 dage efter inokulationen, gennemsnitlig efter 3-4 uger
  • Primær chanker
    • Typisk ses et uømt, voldformet sår (chanker) ved inokulationsstedet, hyppigst på præputium, labiae, cervix eller anorektalt
    • Såret kan være lille og forblive uoppdaget
    • Anorektale læsioner er specielt hyppige hos mandlige homoseksuelle
    • Chankeren kan forekomme på læber eller i cavum oris.
    • Uøm regionale lymfadenit optræder hos 70-80%
  • Den klassiske chanker ses kun hos 60% af patienterne og er almindeligvis smertefri, men kan også være smertefuldt eller ikke-indureret
  • Bakteriel superinfektion og sjældnere samtidig herpes eller ulcus molle kan ses (mixed chanker)
  • Chankeren svinder spontant i løbet af ca. 3-4 uger og kan efterlade en lille hvidlig cicatrice

Sekundær syfilis

  • Optræder få uger og op til 6 måneder efter udvikling af chankeren
    • T. pallidum er nu dissemineret og kan give systemiske symptomer
  • De hyppigste manifestationer er på hud eller slimhinder
  • Hud
    • Roseola med et blegrødt maukulo-papuløst eksantem
    • Makulo-papuløst udslæt i håndflader og fodsåler giver særlig mistanke
  • Slimhinder (læber, i mund, svælg, genitalier og analt)
    • Papler, erosioner eller eroderede papler
    • I dette stadie er slimhinde elementerne meget infektiøse
  • Andre symptomer
    • Ofte almensymptomer: sygdomsfølelse, artralgier, feber, uviversel lymfadenit    
    • Condylomata lata, er bredbasede hypertrofiske væskende papler på fugtige områder af huden og slimhinder, specielt perianalt
    • Meningit, hepatit, nefrit kan forekomme
    • Uveit
    • Defluvium (mølædt udseende)
  • Læsionerne ved sekundær syfilis vil hele spontant i løbet af ca. 4-6 uger, men recidiverende udbrud kan ses i løbet af infektionens første 2 år.

Tidlig latent syfilis

  • Tidlig latent syfilis defineres som perioden fra sekundærstadiet til ca. 2 år efter smittetidspunktet. I denne periode er de fleste asymptomatiske, men der kan forekomme:
    • Uviversel lymfadenit
    • Recidiverende udbrud af sekundær syfilis med aftagende varighed og symptomatologi
  • Patienter i tidlig latentfase er potentielt smittefarlige
  • Sygdommen er anmeldelsespligtig til Statens Seruminstitut

Sen latent syfilis

  • Sen latent fase er en klinisk fase i intervallet mellem 2 år efter smitte og evt. udvikling af tertiær syfilis
  • Der er ingen kliniske manifestationer i denne fase
  • Den senlatente fase kan vare fra måneder til resten af livet

Tertiær syfilis

  • Dette stadie kan indtræde på ethvert tidspunkt efter sekundærstadiet
    • To former: lokaliseret eller diffus form
    • Forekommer hos 1/3 af ubehandlede patienter
  • Lokaliseret sensyfilis (benign)
    • Gummatøs inflammatorisk reaktion med relativt hurtig debut og god respons på terapi
    • Gummadannelse kan ses i alle organer i kroppen, men oftest på hud eller i de lange rørknogler
  • Diffus sensyfilis
    • Inflammationen debuterer mere snigende
    • Lokaliseret i centralnervesystemet (neurosyfilis) og store arterier (kardiovaskulær syfilis)
    • Kardiovaskulær syfilis kan medføre aortaaneurysmer, aortainsuffiens og aortit
    • Flere former for inflammation i centralnervesystemet

Syfilis hos HIV-inficeret patient

  • Personer med HIV-infektion får lettere chankere og oftere sekundær syfilis end HIV-negative
  • Ulceronodulær kutan sygdom (lues maligna), en manifestation af sekundær syfilis, er hyppigere hos HIV-positive
  • Accelereret klinisk forløb kan forekomme, specielt ved neurosyfilis, som kan optræde få måneder efter at diagnosen er stillet

Medfødt syfilis

  • Medfødt syfilis er en transplacentær infektion, som kan optræde hos børn af ubehandlede eller inadækvat behandlede mødre med syfilis

Kliniske fund

Primær syfilis

  • Chankeren starter som en erosion, som hurtig udvikles til et indolent og indurete glat skinnede sår med voldformet rand (hård chanker)
  • Regionale lymfeknuder er forstørrede og uømme

Sekundær syfilis

  • Hudelementerne er ikke-kløende
    • Makulopapuløse læsioner (roseola)
    • Annulære læsioner, som ligner ringorm, kan ses hos mørkhudede
  • Makulo-papuløse evt. skællende elementer i håndflader og fodsåler er karakteristiske
  • Slimhindeelementer er erosioner eller papler

Tertiær syfilis

  • Kan angribe de fleste organsystemer, men forandringer i hud, hjerte-kar- og nervesystem er hyppigst
  • Hud
    • Multiple nodulære læsioner som ulcererer (lues maligna) eller bliver til atrofiske pigmenterde cicatricer
    • Solitære gummata, der starter som smertefrie subkutane noduli, som adhærerer til overliggende hud og senere kan ulcerere
  • Kardiovaskulære forandringer
    • Starter ofte som en arterit i aorta, som kan udvikle sig resulterende i nedsat koronar cirkulation, forandringer i aortaklappen med insufficiens eller med dannelse af aorta-aneurysmer
  • Neurosyfilis
    • Meningovaskulær syfilis
    • Tabes dorsalis
    • Generaliseret parese

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Syfilis og endemiske treponematoser lader sig ikke adskille ved morfologiske, immunologiske eller serologiske metoder12
  • Serologiske screeningtest for syfilis forbliver almindeligvis negative indtil 1-4 uger efter at chankeren har dannet sig og op til 90 dage efter eksponering11
  • Screening med specifik T pallidum IgM-antistof test er en fordel ved primærinfektion og som ligeledes er velegnet til at udelukke medfødt syfilis10 - men der er risiko for falske positive
  • Når en treponemaspesifik test er positiv, anbefales bekræftende test med en anden treponemal-specifik test suppleret med en eller flere de anti-treponemale test

Diagnosen baseres på

  • Serologi
    • Treponem-specifikke i kombination med
    • Ikke-treponem-specifikke antistoffer (anti-lipoidale antistoffer)
  • Mørkefeltsmikroskopi
    • Direkte prøve fra chanker11 - serøs væske fra chankeren overføres til objektglas
    • Sensitiviteten afhænger af undersøgerens erfaring, antal levende treponemer og tilstedeværelse af ikke-patogene treponemer i orale og anale læsioner13
    • Treponema pallidum kan identificeres ved sin karakteristiske morfologi og bevægelighed
    • Der kræves sædvanligvis tre negative undersøgelser fra tre forskellige dage for at konkludere at testen er negativ14
  • PCR-DNA påvisning
    • Sekret taget med podepind fra chanker eller eroderede papler kan indsendes til påvisning af treponemale antigener (Statens Seruminstitut)

Treponem-specifikke antistofftest

  • Påviser antistoffer mod antigene komponenter på T pallidum, er sædvanligvis specifikke og tyder på infektion med T pallidum eller andre treponemale organismer2
  • Har sensitivitet og specificitet ens eller højere end de ikke-treponemale-test11,15

Cardiolipin eller ikke-treponemale tester

  • Syfilis fører til produktion af ikke-specifikke antistoffer, som reagerer mod cardiolipin, lichitin og cholesterol, lipidkomponenter i cellemembraner2
  • Disse tests reaktivitet varierer med sygdomsstadium og effekt af behandling
  • Analyser
    • RPR - rapid plasma-reagin test
    • WR - Wassermann komplementbindingsreaktion
  • Testenes egenskaber
    • Både falske positive og negative prøver forekommer. Falske positive forekommer hos færre end 1% af ikke-inficerede16 og falske negative ved sen latent syfilis2,11,10
    • Testene bliver positive tidlig i forløbet
    • Ubehandlet aftager titrene, men ved aktiv infektion vil der i hele infektionsforløbet kunne detekteres svagt positive reaktioner i de lipid-serologiske test
  • Monitorering af behandlingseffekt
    • Ved behandling af tidlig syfilis aftager titrene hurtigt og bliver negativt i løbet af 6-12 måneder
    • Egner sig derfor til vurdering af behandlingseffekt2,11

Primær syfilis

  • Serologiske test er almindeligvis positive 1-2 uger efter primær læsionen opdages
  • Mørkefeltsmikroskopi eller PCR-DNA analyse kan være positiv

Sekundær syfilis

  • Alle serologiske test for syfilis er positive
  • Mørkelfeltsmikroskopi eller PCR-DNA analyse af sekret fra eroderede papler eller condyloma lata kan være positiv

Tidlig latent syfilis

  • Tilbagefald vil ofte resultere i titerstigning i serologiske test
  • Titerstigning kan være første eller eneste tegn på tilbagefald

Sen latent syfilis

  • Positive serologiske tester er eneste tegn på tilstedeværelse af sygdommen
  • For at kunne diagnosticere sen latent syfilis skal der foreligge negativ cerebrospinalvæske og røntgen, og falsk positiv test skal udelukkes

Tertiær syfilis

  • Asymptomatisk neurosyfilis forekommer og er karakteriseret ved øget celletal i spinalvæsken og positiv WR og FTA-ABS i spinalvæsken

Syfilis ved HIV-infektion

  • Falsk negative serologiske test og forsinket immunologisk respons er beskrevet, men ses yderst sjældent
  • Syfilis ved HIV infektion opfører sig serologisk som hos ikke HIV inficerede

Syfilis og graviditet

  • Ved første graviditetskonsultation bør det overvejes at undersøge for syfilis, hvis kvinden skønnes at have øget risiko for smitte (narkomamer, prostituerede og visse indvandrere)
  • Kvinder, som har øget risiko, bør retestes i løbet af tredje trimester og evt. ved fødslen

Medfødt syfilis

  • Prøver for kongenital syfilis skal tages, hvis mor er seropositiv og ikke er blevet behandlet
  • Barnet følges med serologiske prøver
  • Behandling af mor i graviditeten behandler samtidig evt. føtal infektion

Andre undersøgelser

Spinalvæskeundersøgelse

  • Indikation
    • Anbefales hos patienter med syfilis med neurologiske eller oftalmologiske symptomer og tegn, hos alle med tegn på tertiær sygdom, ved behandlingssvigt og hos HIV-inficerede med sen latent syfilis eller ved syfilis af ukendt varighed2
  • Patologiske fund
    • I klassiske tilfælde ses øget totalprotein, øget celletal og positiv cerebrospinalvæske antlipoidale antistof test (WR, RPR)
    • Falske positive reaktioner i de antilipoidale antistof test optræder sjælden i cerebrospinalvæske
  • Monitorering
    • Terapieffekt kan følges ved hjælp af cerebrospinalvæskeundersøgelser

Behandling

Behandlingsmål

  • Eliminere infektionen
  • Forebygge tertiær syfilis

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen afhænger af sygdomsstadiet
  • Penicillin er førstevalgsmiddel ved alle stadier af sygdommen2,10
  • Af praktiske årsager bruges de fleste steder pencilliner med depoteffekt (slow release)

Medicinsk behandling

  • Primærsyfilis, sekundær syfilis og tidlig latent syfilis med normal spinalvæske2,10
    • Tardocillin (benzatinpenicillin) 1,8 g i.m. som en engangsdose
      • 4 ml i hver nates
    • Doxycyklin 100 mg x 2 i 2 uger er alternativ: et studie viser ligeværdig effekt med depot penicillin17 (III)
    • Azithromycin eller andet makrolid bør ikke anvendes18
  • Sen latent syfilis
    • Tardocillin (benzathinpenicillin) 1.8 g i.m. som ovenfor anført. Behandlingen gentages efter 1 uge.
  • Tertiærsyfilis
    • Penicillin inj. 2,4 g i.v. x 5 (12 g per døgn) i 2 uger
  • Ved penicillinallergi
    • Ceftriaxon 2 g i.v. i 2 uger
  • Syfilis hos HIV-positive
    • Behandles som ikke HIV inficerede
  • Behandlingssvigt
    • Kan forekomme og defineres som tilbagefald af kliniske symptomer ved sekundær syfilis eller ved at titeren i de ikke-treponemale test ikke falder eller stiger efter et initialt fald
    • Tegn på vellykket behandling er ved tidlig syfilis (primær, sekundær og tidlig latent) faldende titre i de lipid-serologiske test ,som bliver negative efter 6 til 12 måneder (de treponemale specifikke test forbliver ofte positive, selv efter vellykket behandling)3

Kongenitt syfilis

  • Ved patologisk cerebrospinalvæske eller når spinalvæskeundersøgelse ikke kan udelukkes
    • Benzylpenicillin 30 mg/kg kropsvægt/døgn i 10-14 dage
  • Ved normal cerebrospinalvæske
    • Benzathinpenicillin 37,5 mg/kg kropsvægt givet i en engangsdose

Komplikationer til behandlingen - Herxheimers reaktion

  • En toksisk reaktion pga. massehenfald af T pallidum
  • Reaktionen kan komme nogle timer efter første penicillininjektion
  • Viser sig ved høj feber, muskel-, ledsmerter og hovedpine
  • Skal ikke mistolkes som penicillinallergi
  • Hyppigheden af Herxheimers reaktion er størst ved behandling af tidlig syfilis
  • Symptomerne svinder i løbet af timer og kan om nødvendigt behandles symptomatisk med acetylsalisylsyre eller paracetamol
  • Herxheimers reaktion er sjældnere ved behandling af teriærsyfilis, men kan da være svær, hvorfor det anbefales at give prednisolon i forbindelse med penicillinbehandlingen

Forebyggende behandling

  • Alle personer med tidlig smitsom syfilis bør afholde sig fra seksuelle aktiviteter helt til antibiotikabehandlingen er afsluttet, dvs. efter ca. 3 uger efter depotpenicillinbehandlingen
    • Kondom beskytter kun tildækkede områder
    • Sekundær syfilis smitter også gennem f.eks. orale elementer

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Som hovedregel gælder det, at uden behandling vil:
    • 1/3 af alle som bliver inficeret med syfilis blive spontant henbredt
    • 1/3 forblive i latent fase hele livet
    • 1/3 vil udvikle tertiærsyfilis
  • Uden behandling vil 15% af inficerede få benign (gummatøs) sensyfilis, 10% vil få kardiovaskulær syfilis og 6-7% vil få neurosyfilis19

Komplikationer

  • Herxheimers reaktion - se medicinsk behandling
  • Kardiale
  • Neurologisk
    • Tabes dorsalis og dementia paralytica
    • Mange atypiske former ("den store immitator")
  • Komplikationerne kan medføre alvorlig handikap eller død

Prognose

  • Læsionerne ved tidlig syfilis er selvbegrænsende og svinder spontant
  • Ved tidlig behandling er prognosen god

Opfølgning

Plan

  • Et kontrolregime med serologiske prøver baseret på måling af antistoftiter i de lipid-serologiske test efter 3,6,12 og evt. 24 måneder
    • Ved behandling af tidlig syfilis vil disse test næsten uden undtagelse blive negative i løbet af 1-2 år
    • Serologiske prøver baseret på treponem-antistoffer kan forblive positive livslangt
    • Ved behandling af sensyfilis er forløbet af de serologiske reaktioner mindre forudsigelig, og ofte kan også de non-treponemale reaktioner forblive positive livet ud

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Seksuel afholdenhed er nødvendig for at begrænse smittespredning
  • Prognosen er god ved tidlig behandling

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Brown DL, Frank JE. Diagnosis and management of syphilis. Am Fam Physician 2003; 68: 283-90. AFP
  2. Workowski KA and Berman SM. Sexually transmitted diseases treatment guidelines, 2006. MMWR Recomm Rep 2006; 55: 1-94. PubMed
  3. Wõhrl S, Geusau A. Clinical update: syphilis in adults. Lancet 2007; 369: 1912-4. PubMed
  4. Donovan B. Sexually transmissible infections other than HIV. Lancet 2004; 363: 545-56. PubMed
  5. Nicoll A and Hamers FF. Are trends in HIV, gonorrhoea, and syphilis worsening in western Europe? BMJ 2002; 324: 1324-7. BMJ
  6. Simms I, Fenton KA, Ashton M, et al. The re-emergence of syphilis in the United Kingdom: the new epidemic phases. Sex Transm Dis 2005; 32: 220-6. PubMed
  7. Marcus U, Kollan C, Bremer V and Hamouda O. Relation between the HIV and the re-emerging syphilis epidemic among MSM in Germany: an analysis based on anonymous surveillance data. Sex Transm Infect 2005; 81: 456-7. PubMed
  8. Chen ZQ, Zhang GC, Gong XD, et al. Syphilis in China: results of a national surveillance programme. Lancet 2007; 369: 132-8. PubMed
  9. Reynolds SJ, Risbud AR, Shepherd ME, et al. High rates of syphilis among STI patients are contributing to the spread of HIV-1 in India. Sex Transm Infect 2006; 82: 121-6. PubMed
  10. Goh BT and van Voorst Vader PC. European guideline for the management of syphilis. Int J STD AIDS 2001; 12 (suppl 3): 14-26.
  11. Larsen SA, Steiner BM, Rudolph AH. Laboratory diagnosis and interpretation of tests for syphilis. Clin Microbiol Rev 1995; 8: 1-21. PubMed
  12. Antal GM, Lukehart SA and Meheus AZ. The endemic treponematoses: microbes and infection. Microbes Infect 2002; 4: 83-94. PubMed
  13. Cummings MC, Lukehart SA, Marra C, Smith BL, Shaffer J, Demeo LR, et al. Comparison of methods for the detection of Treponema pallidum in lesions of early syphilis. Sex Transm Dis 1996; 23: 366-9. PubMed
  14. Tramont EC. Treponema pallidum (syphilis). In: Mandell GL, Bennett JE, Dolin R, eds. Mandell, Douglas, and Bennett's Principles and practice of infectious diseases. 5th ed. Philadelphia: Churchill Livingstone, 2000: 2474-90.
  15. Luger AF. Serological diagnosis of syphilis: current methods. In: Young H, McMillan A, eds. Immunological diagnosis of sexually transmitted diseases. New York: Dekker, 1988: 250-9.
  16. Geusau A, Kittler H, Hein U, Dangl-Erlach E, Stingl G and Tschachler E. Biological false-positive tests comprise a high proportion of Venereal Disease Research Laboratory reactions in an analysis of 300,000 sera. Int J STD AIDS 2005; 16: 722-6. PubMed
  17. Wong T, Singh AE, De P. Primary syphilis: serological treatment response to doxycycline/tetracycline versus benzathine penicillin. Am J Med 2008; 121: 903-8. PubMed
  18. Lukehart SA, Godornes C, Molini BJ et al. Macrolide resistance in Treponema pallidum in the United States and Ireland. N Engl J Med 2004; 351: 154-8. NEJM
  19. Clark EG, Danbolt N. The Oslo study of the natural course of untreated syphilis. Med Clin North Am 1964; 48: 613-21. PubMed

Fagmedarbejdere

  • Carsten Sand, overlæge, dr. med., Dermatologisk afdeling, Bisperbjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Kåre Bergh, spesialist i mikrobiologi, mikrobiologisk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim. Professor, Norges teknisk- naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist i allmennmedisin, Inst. for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 02.07.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 02.07.2009