Kommentar til artiklen
Q-feber
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Q-feber
Basisoplysninger
Definition
- Infektionssygdom, almindeligvis atypisk lungebetændelse, forårsaget af bakterien Coxiella burnetti
- Smitter ved inhalation af støv eller damp fra forurenet miljø
Forekomst
- Globalt udbredt zoonose, som er almindelig i bl.a. Sydeuropa, men er lokalt endemisk i alle verdensdele
- Flere lokale udbrud i Europa sidste 10 år i tilknytning til svinedrift
- De fleste tilfælde i Nordeuropa er smittet i Spanien
- Der findes ingen præcise tal fra Danmark, men i Frankrig rapporteres årligt om over 1000 tilfælde af akut Q-feber. Hos risikogrupper såsom landmænd er der i områder i bl.a. Sverige og England fundet antistoffer mod Q-feber hos omkring 30% som tegn på tidligere infektion. I den almindelige befolkning er de tilsvarende tal 3-10%.
Ætiologi og patogenese
- Inhalation af aerosoler fra inficerede dyr
- C. Burnetti giver subklinisk infektion hos dyrene
- Bakterien overføres fra svin gennem afføring, placenta og mælk
- Fra kvæg sker overføring hovedsagligt gennem mælk og kontakt med placentavæv (tilstedeværelse ved fødsler)
- Coxiella er resistent mod varme og udtørring og kan overleve i støv eller i inadækvat pasteuriseret mælk
- Spredning fra menneske til menneske ser ikke ud til at forekomme selv ved udtalt lungeinfektion, men mor-foster infektioner kan forekomme
- Fører hos mennesker i første række til en atypisk pneumoni
Disponerende faktorer
- Erhvervseksponering for personer, som arbejder med dyr: landmænd, slagteriarbejdere, dyrlæger og laboratoriearbejdere
ICPC-2
- A78 Infektionssygdom IKA Linkportalen
ICD-10
- A78 Q feber
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Antistofpåvisning i akut og rekonvalescensfase
- Histologisk påvisning af typiske granulomer i lever og knoglemarv
Differentialdiagnoser
- Pneumoni - viral, bakteriel eller mycoplasma
- Viral hepatitis
- Brucellose
- Tuberkulose
- Psittakose
Sygehistorie
- Kun ca. 50% af de smittede får symptomer
- Febersygdom med kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine er typisk, men symptomerne kan variere meget1
- Efterhånden tør hoste som tegn på lungebetændelse
- Kan også medføre leverbetændelse og mere atypisk forløb
Kliniske fund
- Tegn til lungebetændelse er ofte ganske beskeden
- Ca. 20% udvikler et makulopapuløst eksantem på trunkus
- Hepatitis af varierende alvorlighedsgrad kan forekomme
- Endokarditis i aortaklappen forekommer, men er sjælden
- Andre sjældne manifestationer er encefalitis, hæmolytisk anæmi, orchitis, akut nyresvigt og mediastinal lymfadenopati
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Blodprøver
- Hb, leucocytter, CRP
- Levertal
- Serologisk test
Andre undersøgelser
- Histologisk undersøgelse af lever og eventuel knoglemarv viser granulomer
- Røntgen af thorax vil ofte vise småplettede infiltrater
Behandling
Behandlingsmål
- Sanere infektion
Generelt om behandlingen
- Antibiotika
Medicinsk behandling
- Behandling med doxycyklin eller fluorokinolon
- Endokarditis behandles med langvarig antibiotikaterapi, ofte flere år
Anden behandling
- Det kan blive nødvendigt at operere afficerede hjerteklapper ved endokarditit
Forebyggende behandling
- Forebyggelse er baseret på kontrol af sygdommen hos dyr, og reduktion af kontakt med inficerede dyr eller støv kontamineret af inficerede dyr
- Speciel forsigtighed ved arbejde med animalsk væv
- Effektiv pasteurisering af mælk er også vigtig
- En vaccine bestående af formalin-inaktiveret C. Burnetii er under udvikling for personer med høj infektionsrisiko
Vaccination ved rejser
- Tilgængelig vaccine foreligger ikke
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Inkubationstiden er 2-4 uger
- Det kliniske forløb kan variere fra symptomfrihed til akut eller kronisk og tilbagevendende sygdom
Komplikationer
- Endocarditis
- CNS-affektion
Prognose
- Prognosen god selv uden behandling
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Forsigtighed ved håndtering af og kontakt med dyr
- Sygdommen har overordnet et godartet forløb
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Kilder
Staten Serum Instituts hjemmeside om Q-feber
Referencer
- Bjark P, Flø R. En pasient med høy feber, ascites og utslett. Tidsskr Nor Legeforen 2000; 120: 1769-72. Tidsskriftet
- Q-feber. Smittsomme sykdommer, Folkehelsa www.fhi.no
- Jensenius M, Myrvang G. Importfeber. Tidsskr Nor Lægeforen 1998; 118: 402-6
- Raoult D, Houpikian P, Tissot Dupont H, Riss JM, Arditi-Djiane J, Brouqui P. Treatment of Q Fever Endocarditis. Arch Intern Med. 1999;159:167-173
- Tierney LM, McPhee SJ, Papadakis MA. Current Medical Diagnosis & Treatment. Stamford: Appleton & Lange 1998
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 02.07.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 02.07.2010




