• Infektioner
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Mononukleose
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Mononukleose

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Mononukleose

Basisoplysninger

Definition

  • Systemisk infektion forårsaget af Epstein-Barr-virus (EBV)
  • Sygdomsbilledet er præget af halssmerter, feber og hævede lymfeknuder på halsen1

Forekomst

  • Asymptomatisk infektion
    • Ca. halvdelen af befolkningen har gennemgået en EBV-infektion som barn; de allerfleste uden klinisk sygdom
    • Disse har EBV-antistoffer uden at have haft mononukleose
  • Manifest infektion
    • Højest forekomst blandt personer 10-19 år gamle, incidensen er estimeret til 6-8 tilfælde per 1.000 per år2
    • Infektionen er almindelig i befolkningsgrupper med mange unge voksne som fx i militæret3
    • Blandt unge og voksne, som for første gang smittes med EBV, udvikler mellem 20-25% klinisk manifest mononukleose
    • Der synes ikke at være nogen sæsonvariation1

Ætiologi og patogenese

  • Systemisk infektion forårsaget af EBV
  • Kaldes også kyssesyge, fordi infektion overføres fra spyt
  • Inkubationstid
    • Er almindeligvis 4-7 uger, men angives også at kunne være så kort som 5-15 dage
  • EBV-infektion som barn giver immunitet

Epstein-Barr-virus

  • EBV tilhører gruppen af herpesvirus (humant herpesvirus 4) og er det mest udbredte af disse
  • EBV replicerer sig primært i lymfocytter, men kan også repliceres i epitelcellerne i pharynks og parotis4
  • Under den akutte infektion produceres heterofile antistoffer, som agglutinerer fåreerytrocytter, dette er baggrunden for de forskellige hurtigtest
  • Serologiske undersøgelser tyder på, at mere end 90% af den voksne befolkning i alle verdensdele, uafhængig af etnicitet, har antistoffer mod Epstein-Barr-virus5
  • Primærinfektionen forløber hos børn hyppigst uden symptomer og bliver derfor sjælden erkendt
  • Når den optræder hos unge, som man oftest ser det i den vestlige del af verden, fører den hos ca. hver tredje patient til sygdomsbilledet mononukleose6
  • Efter passage til svælget optages virus i B-lymfocytter og findes resten af patientens liv i en del af patientens B-lymfocytter

Smittetidspunkt

  • Smitte med EBV sker i udviklingslande med dårlige hygiejniske forhold i de tidlige børneår
  • I lande med gode hygiejniske forhold forsinkes primærinfektionen og optræder oftere hor store børn og unge

Livslang bærer af EBV7

  • Efter primærinfektionen forbliver virus i B-lymfocytterne resten af livet hos langt de fleste voksne uden, at der optræder nye infektioner
  • Tilstedeværelse af EBV i kroppen er forbundet med øget risiko for udvikling af visse typer lymfomer
  • Fornyet infektion (på grund af reaktivering) ses praktisk talt aldrig ved EBV-infektion i modsætning til andre herpesvirus (fx oral eller genital herpessår), men reaktiveringer betyder, at EBV spredes fra tidligere inficerede personer via spyt uden at disse personer har kliniske symptomer af nogen art6
  • Efter akut infektion kan viruset forblive i halsen i op til 18 måneder efter, at patienten er blevet frisk, hvilket er en del af forklaringen på, at kun et fåtal patienter med mononukleose kan huske, at de har været i kontakt med andre personer med mononukleose8

Disponerende faktorer

  • Unge - drenge 16-18 år, piger 14-16 år - er mest udsat for klinisk manifest mononukleose

ICPC-2

ICD-10

  • B27 Mononukleose
    • B27.0 Mononucleosis forårsaget af EB virus (gammaherpesvirus)
    • B27.8 Mononucleosis infectiosa alia
    • B27.9 Mononucleosis infectiosa uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Eksponering, typisk sygehistorie og kliniske fund
  • Triaden ondt i halsen, høj feber og hævede lymfeknuder på halsen
  • Diagnosen bekræftes ved påvisning af antistoffer mod EBV; enten heterophile antistoffer (hurtigtest) eller specifikke IgM-antistoffer mod virus (Statens Serum Institut)

Differentialdiagnoser

  • Andre virale og bakterielle tonsillitter
  • Akut cytomegalovirus (CMV) infektion og toxoplasmose
    • Begge kan give et lignende sygdomsbillede med febrilia, splenomegali, hepatomegali, lymfocytose, hævede lymfeknuder, leverpåvirkning, moderat forhøjet CRP9
    • I mange tilfælde er det ikke muligt at adskille disse tilstande fra EBV-infektion uden specifikke antistoftest
  • Influenza (sæsoninfluenza)
  • Akut HIV-infektion
  • Leukæmi
  • Lymfom

Sygehistorie

  • Initiale symptomer er træthed, madlede, kulderystelser, hovedpine og generel sygdomsfølelse
  • Nogle dage efter kommer som regel halssmerter og feber
  • De fleste får hævede lymfeknuder på halsen

Kliniske fund

  • Ofte medtaget almentilstand
  • I halsen
    • Findes oftest lymfoid hyperplasi, erytem og ødem
    • Halvdelen af patienterne får belægninger på tonsillerne
    • Petekkier i overgangen mellem den bløde og hårde gane ses hos ca. en tredjedel af patienterne; dette angives at have en høj prediktiv værdi for diagnosen mononukleose
  • Lymfadenopati
    • Både hævede lymfeknuder på halsen og en mere generel lymfeglandelsvulst observeres i sygdomsforløbet hos 90% af patienterne
    • Lymefeknuderne er som regel ikke smertefulde, men ømme ved palpation
  • Splenomegali/hepatomegali
    • Forekommer hos halvdelen (25-75%); en klinisk forstørret, palpationsøm lever findes hos op mod en tredjedel
    • Splenomegali og hepatomegali kan være vanskelig at påvise klinisk10,11
  • Udslæt
    • Hos 5% af patienterne opstår et forbigående, let makulopapuløst, urtikarielt udslæt og et let ødem rundt om øjnene nogle dage efter sygdomsudbrud
    • Udslættet kan let forveksles med penicillinallergi
    • Amoxicillin eller ampicillin giver hos næsten alle et kløende, makulopapuløst udslæt, som også let fejltolkes som penicillinallergi
  • Ældre voksne har noget sjældnere end yngre ondt i halsen og hævede lymfeknuder, men oftere hepatomegali og ikterus12

Varighed af splenomegali

  • I et lille studie blev patienter med forstørret milt og mononukleose fulgt med hyppige ultralydskontroller13
  • Man fandt, at milten i gennemsnit var forstørret 50-60%, men kun et fåtal var klinisk palpable
  • Bedømt med ultralyd fik milten almindeligvis sin normale størrelse inden 1 måned
  • Et prospektivt studie fandt en lav prævalens af klinisk påviselig splenomegali (10%)14
  • Hvis splenomegalien vedvarer ud over 4-6 uger opfattes den som kronisk, og der er behov for yderligere i hospitalsregi

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hb, CRP, leukocytter og differentialtælling, heterofile antistoffer (hurtigtest)
  • Hurtigtest for streptokokker
  • Leverfunktionsprøver for at følge forløbet af leverpåvirkningen, men der er nogen usikkerhed om den prediktive værdi heraf

EBV - immunologiske tester

  • Hurtigtest
    • Tester både IgM og IgG
    • Har tilfredsstillende specificitet, men bliver ofte ikke positive før 1-2 uger efter symptomstart, dvs. der er mange falske negative prøver tidligt
    • Specielt hos børn giver testen ofte falske negative resultat
  • Antistoffer mod EBV (Statens Serum Institut)
    • Tester antistoffer mod kapselantigen (VCA - både IgM og IgG) og kerneantigen (EBNA - IgG). VCA bruges i den akutte fase, mens EBNA oftest bruges til at verificere gennemgået infektion
    • I tidlig fase vil VCA-IgM være høj - efter ca. 1 uges sygdom; IgM-antistofferne forsvinder efter nogle måneder
    • Senere i forløbet vil VCA-IgG og EBNA-IgG blive forhøjet. Forhøjede IgG-antistoffer findes almindeligvis resten af livet4
    • PCR-test kan bruges ved tvivl om resultatet eller hos patienter med forskellige immunologiske sygdomme
  • Undersøgelse for CMV eller toxoplasmose?
    • Ved stærk klinisk mistanke om mononukleose-lignende sygdomsbillede, men negative undersøgelser for EBV-infektion, kan det være aktuelt at undersøge CMV og toxoplasmose (antistofundersøgelser)1
    • Man bør samtidig tage ny mononukleose-test, fordi den første test kan have været falsk negativ, fordi den blev taget for tidlig i sygdomsforløbet

Udstrygningspræparater

  • Med de forbedrede antistofundersøgelser, der findes i dag, vil det meget sjældent være relevant med udstrygsningspræparater i almen praksis
  • Ved mononukleose er den absolutte og relative andel af lymfocytter og atypiske lymfocytter (monocytter) øget1,15
    • sensitivitet 25-75% og specificitet 84-100%
  • Monocytterne er ofte atypiske og findes hos 75% af patienterne med infektiøs mononukleose og mest udtalt i 2.-3. sygdomsuge (se illustrationer)

Andre undersøgelser

  • Ultralyd kan en sjælden gang være nyttig for at afgøre, om lever og milt er forstørret

Hvornår skal patienten henvises?

  • Betydelig påvirket almentilstand, besvær med føde- og væskeindtagelse samt egentlig vejrtrækningsbesvær kræver henvisning til hospital

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre ubehag
  • Forhindre miltruptur

Generelt om behandlingen

  • Der findes ingen kurativ behandling mod mononukleose; behandlingen er symptomatisk og har som mål at lindre ubehag

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Aktivitetsniveauet justeres efter patientens almentilstand
    • Som ved andre sygdomme er der ikke bevis for, at sengeleje er specielt gunstigt. Det anbefales derfor, at man er så aktiv, som man har kræfter til 1
  • Almindeligvis anbefales forsigtighed med alkohol og andre levertoksiske stoffer
  • NSAID vil i de fleste foretrækkes frem for paracetamol, hvis der er leverpåvirkning

Medicinsk behandling

  • Ingen antibiotika har effekt mod mononukleose
  • Feber, muskelsmerter, ondt i halsen
    • Kan være aktuelt med acetylsalicylsyre, ibubrufen eller paracetamol
  • Samtidig streptokokinfektion?
    • Forekomst af samtidig streptokokinfektion varierer i studier mellem 3-4% og 30%16,17,18
    • Patienter, som samtidig er inficeret med gruppe A streptokokker, og som er klinisk påvirkede, bør behandles med penicillin
      • Amoxicillin eller ampicillin vil give et morbilli-lignende udslæt
  • Udtalt synkebesvær og respirationsproblemer
    • Parenteral væskebehandling kan være påkrævet
    • Glukokortikoider kan være indiceret ved udtalt obstruktion i svælget
      • Selv om tidligere studier gav indtryk af effekt, har et nyere studie ikke kunnet vise effekt19
      • En enkeltdosis dexamethason (0,3 mg per kg) gav i et studie lindring, men effekten varede kun 24 timer20; der er muligvis brug for flere doser
      • Ved pharyngealt ødem, som truer respirationen, anbefales det alligevel at give steroid21)
  • Aciclovir?
    • Stopper virusreplikationen, men har ingen effekt på sygdomsforløbet hos tidligere raske22
    • Ved komplicerede, alvorlige EBV-infektioner kan man forsøge aciclovir

Anden behandling

  • Undgå voldsom, fysisk aktivitet, så længe det er splenomegali (3-6 uger)
  • Afholdenhed fra alkohol vil de fleste anbefale, så længe der er forhøjede leverenzymer
  • Smitteforebyggende tiltag har ikke rigtig mening, bortset fra at undlade at kysse akut syge patienter

Konsekvenser for idrætsudøvere

  • Konsekvenser for idrætsudøvere23
    • Der er stor forskel på, i hvilken grad den enkelte bliver svækket af infektionen
    • Amerikanske studier kan tyde på, at idrætsudøvere kan genoptage et ikke-kontakt træningsprogram, så snart de er afebrile
    • Der findes ikke bevis for, at risikoen for miltruptur er øget blandt dem, som træner under og efter den symptomatiske fase
  • Monitorering
    • Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at brugen af ultralyd - til at vurdere miltens størrelse ved håndtering af mononukleose - blandt idrætsudøvere er meningsfyldt
  • Træning23,24
    • Der er ikke holdepunkter for, at moderat træning er uhensigtsmæssig, hvis udøveren ellers føler sig rask nok til det
    • Ved pågående symptomer begrænser træningen sig selv
    • Der findes ikke videnskabelige holdepunkter for, at visse typer diagnostiske markører kan anvendes som mål for risiko i forhold til træning
    • Nogle mener, at ultralyd med henblik på at vurdere størrelsen af milten efter tre uger, kan være meningsfuld, før man siger god for, at idrætsudøveren kan genoptage træningen25; der er dog ingen sikker dokumentation herfor, og det er ressourcekrævende
  • For patienter med påvist miltruptur gælder:
    • Konservativ behandling vil forsinke muligheden for at genoptage træningen i op til seks måneder
    • Ved splenektomi kan fuld aktivitet genoptages 4-8 uger efter indgrebet

Forebyggende behandling

  • Børnehave og dagpleje
    • Hvis småbørn får mononukleose, forligger der ved diagnosetidspunktet næppe smittefare for de andre børn, og barnet kan at gå i børnehave, når det er feberfrit og i god almentilstand

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Overførelse af smitte sker væsentligst i form af spyt, i mindre grad i form af dråber eller aerosol ved hoste og nys
  • Efter inkubationstiden (5-15 dage eller længere) får patienten generelle symptomer før halsgenerne præger sygdomsbilledet
  • Halssymptomerne er udtalte i 5-7 dage og aftager så i de næste 7-10 dage
  • Feberen svinder som regel efter et par uger; patienten har som regel forstørrede lymfeknuder i mere end tre uger
  • Hos de fleste er symptomerne væk efter en måned, men nogle patienter kan opleve langvarig træthedsfølelse og koncentrationsbesvær14
  • De fleste patienter er raske nok til at starte i skole eller arbejde efter 3-4 uger, men det tager gerne op til to måneder, før man føler sig rigtig rask igen14

Komplikationer

  • Forekommer hos færre end 5%, mest frygtet er miltruptur
  • Akutte problemer
    • Dehydrering, vejrtrækningsbesvær og spiseproblemer på grund af smerter eller påvirket almentilstand kan medføre behov for sygehusindlæggelse
  • Miltruptur
    • Forekommer hos 0,1-0,5% og sker næsten altid i løbet af de første tre uger efter sygdomsdebut26,27
    • Der findes ikke bevis for, at risikoen er øget blandt dem, som træner mens eller umiddelbart efter, at de havde symptomer
    • De fleste rupturer skyldes ikke direkte traumer eller idrætsaktiviteter, men hverdagsaktiviteter som blandt andet løft eller brug af bugpressen ved defækation
  • Hæmatologiske komplikationer
  • Hepatitis
    • Udvikles hos over 90%, men den går som regel spontant over i løbet af nogle uger
    • Varige leverskader er meget sjældne
  • Neurologiske symptomer
    • Hjernenervelammelser, encefalitis, meningitis, polyradikulitis og retrobulbær neuritis forekommer28,29
    • Vedvarende neurologiske symptomer forekommer meget sjældent
  • Akut interstitiel nefritis
    • Kan forekomme30
  • Peritonsillær absces
    • Tonsillektomi skal overvejes
  • Postviral træthed
    • De fleste patienter bliver først helt raske efter mange uger; det er vigtigt at forberede patienten på denne fase
    • Nogle udvikler kronisk træthedssyndrom, men sammenhængen mellem denne dårligt definerede tilstand og overstået EBV-infektion er meget usikker3,21

Prognose

  • Er for de allerfleste god, men patienten kan få langvarig træthedsfølelse
    • Det er vist, at 9-32% har vedvarende træthed seks måneder efter infektionen sammenlignet med 0-6% efter en ukompliceret øvre luftvejsinfektion11
    • Et andet studie fandt, at 28% følte sig trætte efter én måned, 21% efter to måneder og 13% efter seks måneder14
  • Miltruptur er en frygtet, men sjælden komplikation
  • Varige leverskader eller neurologiske symptomer er meget sjældne komplikationer

Smitterisiko

  • EBV spredes fra de øvre luftveje i indtil 18 måneder efter en gennemgået infektion; derefter periodevis over mange år fra seropositive individer, selv om de er asymptomatiske

Øget risiko for senere Hodgkin's lymfom?

  • Der synes at være en øget risiko for, at personer, som har haft mononukleose, senere kan få Hodgkin's lymfom31,32,33,34,35
  • I et dansk-svensk studie så man en relativ risikostigning på 4,0; der var ingen stigning i risikoen for non-Hodgkin's lymfom36
  • Beregnet median inkubationstid fra mononukleose til EBV-positiv Hodgkin's lymfom var 4,1 år
  • Eftersom livstidsrisikoen for at få Hodgkin's lymfom er 0,02%, betyder det, at den øges til 0,09% blandt dem, som oplever klinisk mononukleose; det vil sige, at risikoen er så lav, at der ikke er grundlag for en omfattende opfølgning af patienter, som har haft mononukleose
  • Sagt på en anden måde, kun 1 af 1.000, som har haft klinisk mononukleose, vil få Hodgkin's lymfom34

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Opfølgning

Plan

  • Kontrol for at udelukke lymfom/leukæmi er specielt vigtig ved vedvarende glandelsvulst
  • Tidligere blev det anbefalet at følge leverprøverne, indtil de var normaliserede, men det er næppe hverken nødvendigt eller meningsfyldt i forhold til fysisk aktivitet23,24

Hvad bør man kontrollere

  • Leverprøver bør kontrolleres indtil overbevisende fald; transaminaser behøver dog ikke være helt normaliserede før patienten afsluttes
  • Abdominale smerter, specielt efter 2-3 uger, bør undersøges nøje med henblik på miltruptur. Ultralydsundersøgelse af milt og lever kan være til hjælp

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

  • Abdomen med milt, tegning

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Ebell MH. Epstein-Barr virus infectious mononucleosis. Am Fam Physician 2004; 70: 1279-90. AFP
  2. Fry J. Infectious mononucleosis: some new observations from a 15-year study. J Fam Pract 1980; 10: 1087-9. PubMed
  3. Candy B, Chalder T, Cleare AJ, et al. Recovery from infectious mononucleosis: a case for more than symptomatic therapy? A systematic review. Br J Gen Pract 2002; 52: 844-51. PubMed
  4. Andersson JP. Clinical aspects of Epstein-Barr virus infection. Scand J Infect Dis Suppl 1991; 80: 94-104. PubMed
  5. Rickinson A. Epstein-Barr virus. Virus Res 2002; 82: 109-13. PubMed
  6. Ng S-B, Khoury JD. Epstein-Barr virus in lymphoproliferative processes. Adv Anat Pathol 2009; 16: 40-55. PubMed
  7. Sullivan JL. Virology of Epstein-Barr virus. UpToDate. Last changed on December 5, 2006 UpToDate
  8. Fafi-Kremer, S, Morand, P, Brion, JP, et al. Long-term shedding of infectious epstein-barr virus after infectious mononucleosis. J Infect Dis 2005; 191: 985. PubMed
  9. Ho-Yen DO, Martin KW. The relationship between atypical lymphocytosis and serological tests in infectious mononucleosis. J Infect 1981; 3: 324-31. PubMed
  10. Grover SA, Barkun AN, Sackett DL. The rational clinical examination. Does this patient have splenomegaly? JAMA 1993; 270: 2218-21. JAMA
  11. Aronson MD, Komaroff AL, Pass TM, Ervin CT, Branch WT. Heterophil antibody in adults with sore throat: frequency and clinical presentation. Ann Intern Med 1982; 96: 505-8. AIM
  12. Axelrod P, Finestone AJ. Infectious mononucleosis in older adults. Am Fam Physician 1990; 42: 1599-606. AFP
  13. Dommerby H, Stanferup SE, Stangerup M. Hancke S. Hepatosplenomegaly in infectious mononucleosis, assessed by ultrasound scanning. J Laryngol Otol. 1986;100:573-579. PubMed
  14. Rea TD, Russo JE, Katon W, Ahley RL, Buchwald DS. Prospective study of the natural history of infectious mononucleosis caused by Epstein-Barr virus. J Am Board Fam Pract. 2001;14:234-242. PubMed
  15. Brigden ML, Au S, Thompson S, Brigden S, Doyle P, Tsaparas Y. Infectious mononucleosis in an outpatient population: diagnostic utility of 2 automated hematology analyzers and the sensitivity and specificity of Hoagland's criteria in heterophile-positive patients. Arch Pathol Lab Med 1999; 123: 875-81. PubMed
  16. Hoagland RJ. Infectious mononucleosis. Prim Care 1975; 2: 295-307. PubMed
  17. Chretien JH, Esswein JG. How frequent is bacterial superinfection of the pharynx in infectious mononucleosis? Observations on incidence, recognition, and management with antibiotics. Clin Pediatr [Phila] 1976; 15: 424-7. PubMed
  18. Merriam SC, Keeling RP. Beta-hemolytic streptococcal pharyngitis: uncommon in infectious mononucleosis. South Med J 1983; 76: 575-6. PubMed
  19. Tynell E, Aurelius E, Brandell A, Julander I, Wood M, Yao QY, et al. Acyclovir and prednisolone treatment of acute infectious mononucleosis: a multicenter, double-blind, placebo-controlled study. J Infect Dis 1996; 174: 324-31. PubMed
  20. Roy M, Bailey B, Amre DK, et al. Dexamethasone for the treatment of sore throat in children with suspected infectious mononucleosis: a randomized, double-blind, placebo-controlled, clinical trial. Arch Pediatr Adolesc Med 2004; 158:250-54. PubMed
  21. Epstein-Barr virus and infectious mononucleosis. Accessed online August 16, 2004, at: http://www.cdc.gov/ncidod/diseases/ebv.htm.
  22. Torre D, Tambini R. Acyclovir for treatment of infectious mononucleosis: a meta-analysis. Scand J Infect Dis 1999; 31: 543-7. PubMed
  23. MacAuley D, Best T. Evidence-based sports medicine. London: BMJ Books, 2002.
  24. Burroughs KE. Athletes resuming activity after infectious mononucleosis. Arch Fam Med 2000; 9: 1122-3. PubMed
  25. Sevier TL. Infectious disease in athletes. Med Clin North Am 1994; 78: 389-412. PubMed
  26. Farley DR, Zietlow SP, Bannon MP, Farnell MB. Spontaneous rupture of the spleen due to infectious mononucleosis. Mayo Clin Proc 1992; 67: 846-53. PubMed
  27. Maki DG, Reich RM. Infectious mononucleosis in the athlete. Diagnosis, complications, and management. Am J Sports Med 1982; 10: 162-73. PubMed
  28. Connelly KP, DeWitt LD. Neurologic complications of infectious mononucleosis. Pediatr Neurol 1994; 10: 181-4. PubMed
  29. Anderson MD, Kennedy CA, Lewis AW, Christensen GR. Retrobulbar neuritis complicating acute Epstein-Barr virus infection. Clin Infect Dis 1994; 18: 799-801. PubMed
  30. Verma N, Arunabh S, Brady TM, Charytan C. Acute interstitial nephritis secondary to infectious mononucleosis. Clin Nephrol 2002; 58: 151-4. PubMed
  31. Ambinder RF, Weiss LM. Association of Epstein-Barr Virus with Hodgkin's disease. I: Mauch P, Armitage JO, Diehl V, Hoppe RT, Weiss LM, red.. Hodgkin's disease. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, 1999: 79-98.
  32. Epstein-Barr virus and Kaposi's sarcoma herpesvirus/human herpesvirus 8. Vol. 70 of IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Lyons, France: IARC Press, 1997.
  33. Mueller NE. Epstein-Barr virus and Hodgkin's disease: an epidemiological paradox. Epstein Barr Virus Rep 1997;4:1-2. PubMed
  34. Hjalgrim H, Askling J, Sorensen P, et al. Risk of Hodgkin's disease and other cancers after infectious mononucleosis. J Natl Cancer Inst 2000;92:1522-1528. PubMed
  35. Glaser SL, Lin RJ, Stewart SL, et al. Epstein-Barr virus-associated Hodgkin's disease: epidemiologic characteristics in international data. Int J Cancer 1997;70:375-382. PubMed
  36. Hjalgrim H, Askling J, Rostgaard K, et al. Characteristics of Hodkin's lymphoma after infectious mononucleosis. N Engl J Med 2003; 349: 1324-32. NEJM

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, overlæge, dr.med., Hillerød Hospital, Lunge- og Infektionsmed. afd.
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Morten Lindbæk, førsteamanuensis, spesialist i allmennmedisin, Institutt for allmennmedisin og samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Oslo
  • Per Hjortdahl, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Oslo

Datoer

  • Publiceret: 11.10.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 11.10.2010