• Kræft
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Åndedrætsbesvær
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Åndedrætsbesvær

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Palliativ behandling af åndedrætsbesvær

Basisoplysninger

Definition

  • Åndedrætsbesvær er en subjektiv oplevelse. Det er en følelse af ikke at få nok luft.

Forekomst

  • Mellem 40-80% af alle kræftpatienter oplever åndedrætsbesvær i sygdomsforløbet
  • Sådanne symptomer er mest almindelige ved lungekræft eller lungemetastaser og forværres af anstrengelse eller psykisk stress
  • Patienter med lungekræft har ofte kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og er derfor ekstra udsat for vejrtrækningsproblemer
  • Ved amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er åndedrætsbesvær et helt centralt problem, og behandlingen kræver speciel kompetence (f.eks. neurolog, lungemediciner)

Årsager

Kræftsygdommen

  • Tumorvækst i luftvejene
  • Tumorvækst i thoraxvæggen
  • Pleuraeksudat
  • Stokes krave, vena cava superior syndrom
  • Perikardeksudat
  • Ascites og abdominal tumor

Behandlingsfølger

  • Strålepneumoni
  • Lungefibrose
  • Pneumothorax

Andet

  • Anæmi
  • Pneumoni
  • Angst - hyperventilation
  • Hjertesvigt
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Omfanget af udredningen skal vurderes ud fra praktiske konsekvenser og gevinst for patienten.

Anamnese

Klargør

  • Åndedrætsbesværets intensitet og karakter?
  • Variation gennem døgnet og ved belastning?
  • Forekomst af hoste eller smerte?
  • Brug evt. visuel analog skala (VAS) til egenrapportering

Symptomregistrering

Kliniske fund

Vurder

  • Lunger og luftveje - stridor?
  • Ascites?
  • Forstørret lever?
  • Andre årsager til dyspnø?

Supplerende undersøgelser

  • Hb

Andre undersøgelser

  • Lungerøntgen?
  • EKG?
  • Måling af pO2i arterieblod?

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre, begrænse og forebygge åndedrætsbesvær

Generelt om behandlingen

  • Om muligt bør behandlingen i første omgang rettes mod tilgrundliggende årsager, men i praksis bliver behandlingen ofte ren symptomlindring
  • Hvis der findes muligheder for antineoplastisk behandling i form af cytostatika, hormoner eller stråleterapi, skal dette vurderes tidligt i behandlingen
  • Indlæggelse af stent og laserbehandling kan også være aktuelt for enkelte patienter
  • Medicinsk behandling er baseret på kendskab til, hvordan man behandler andre sygdomme, som giver lungesymptomer
  • Det specifikke, som tages op her, er behandling af symptomer - ikke af de tilgrundliggende årsager

Medicinsk behandling

Eksempler på farmakologisk behandling

  • Stokes krave
    • Steroider
  • Åndedrætsbesvær
    • Opioider
    • Benzodiazepiner
  • Bronkodilatation
    • Betastimulatorer
    • Antikolinergika
    • Teofyllin
    • Steroider
  • Infektioner
    • Antibiotika
  • Slim
    • Acetylcystein (inhalation)
    • Skopolamin
    • Bromheksin (peroralt)

Morfin

  • Morfin er førstehåndsmiddel ved alvorligt åndedrætsbesvær af ikke-obstruktiv karakter
  • Hos en patient, som ikke i forvejen er i behandling med morfin, kan man starte med morfin 5-10 mg peroralt x 6, med lavere doser til ældre og til patienter med nyreinsufficiens
  • Hos dem, som allerede får morfin, kan man lægge 20-30% af døgndosen til
  • Alle opioider anses at have samme symptomlindrende effekt

Inhalationsbehandling med morfin

  • Har været forsøgt hos patienter med betydelig åndenød
  • En sådan behandling skal institueres og afprøves på sygehus
  • Startdosen ligger på 10-20 mg x 6 blandet med 3 ml NaCl
  • Der er en risiko for at udløse bronkospasmer, og behandlingen bør derfor ikke anvendes hos patienter med astma

Benzodiazepiner

  • Brugt peroralt, er benzodiazepiner førstehåndspræparat ved behandling af angstsymptomer relateret til åndenød, f.eks. oxazepam 10 mg x 3
  • Erfaring viser, at risikoen for klinisk relevant respirationsdepression er lille

Parenteral behandling

  • Hos døende patienter, dvs. som forventes at dø i løbet af ca. en uge, kan en blanding af morfin og midazolam i smertepumpe anvendes
  • Dosen titreres i forhold til behovet, hvor målet er angstdæmpning og ikke søvn
  • I terminalfasen, de sidste døgn, kan man give diazepam 2,5-5 mg rektalt (barn: 0,25-1 mg/kg) eller intravenøst i gentagne doseringer
  • Morfin-skopolamin 0,5 ml subkutant i gentagne doser kan gives mod dødsrallen

Teofyllamin

  • Teofyllamin bruges for at stimulere respirationen
  • Ved akut forværring kan f.eks. 250 mg gives rektalt
  • Til børn kan 4-6 mg/kg gives initialt og følges op med 1-2 mg/kg hver 8. time

Kortikosteroider

  • Kan gives ved Stokes krave, f.eks. i form af dexametason 4 mg x 4
    • Børn: 0,1 mg/kg x 4
  • Har effekt på hoste og åndedrætsbesvær, når disse symptomer er forårsaget af luftvejsobstruktion, mediastinal kompression, bronkial inflammation i luftvejene eller lymfangitis carcinomatosa
  • Effekten kan være betydningsfuld, men der foreligger kun empirisk dokumentation1

Iltbehandling

  • Indikationen er lav pO2i arterieblod
  • En betingelse for behandlingsforsøg med ilt er, at man kan måle pO2 (pulsoksymeter) og at denne er under 86
  • Hvis tilførsel af O2 giver effekt i form af pO2-stigning, skal behandlingen fortsætte
    • I modsat fald seponeres behandlingen, og vinduet åbnes (frisk luft)
  • To liter O2per minut er en rimelig dosis til at vurdere effekt

Anden behandling

  • Evt. fysioterapi
    • Stillingsdrænage, hoste- og vejrtrækningsteknik, CPAP
  • Evt. pleuratapning
  • Evt. tekniske hjælpemidler
  • Evt. strålebehandling, endobronkial laser- eller stentbehandling
  • Tilrettelæggelse af de hjemlige forhold

Anden palliativ behandling

Klinisk vejledning

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Henriksen H, Gamborg H, Leikersfeldt G. Kortikosteroider i palliation af præterminale og terminale cancerpatienter. Ugeskr Læger 2003; 165: 3913-7. Ugeskrift
  • Terapianbefaling. Palliativ behandling på sykehus og i hjemmet. Statens legemiddelverk, publikasjon. 2001: 02.

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Terapiverksted, Statens legemiddelverk
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

Datoer

  • Publiceret: 16.12.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 29.03.2011