• Kræft
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Angst
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Angst

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Palliativ behandling af angst

Basisoplysninger

Definition

Hvad er palliativ medicin?

  • Palliativ medicin er det fagområde, som tager sig af behandling, forskning og fagudvikling hos patienter med inkurabel sygdom og kort forventet levetid, ofte defineret som mindre end 9-12 måneder
  • Fagområdet omfatter hovedsagligt patienter med kræftsygdom, men behandlingsprincipperne er relevante også for andre sygdomsgrupper, f.eks. progressive neurologiske sygdomme

Angst ved fremskreden sygdom

  • Patienter med fremskreden sygdom kan plages af flere typer psykiske problemer
  • De almindeligste er depression, angst og delirium
  • Angst er en gruppe tilstande forbundet med bl.a. rædsel og uro
  • Visse angsttilstande er præget af korte og intense anfald, f.eks. panikangst, mens andre er af mere kronisk kontinuerlig art, f.eks. generaliseret angstlidelse

Forekomst

  • Forekomsten af psykiske gener er noget højere hos alvorligt syge end i befolkningen som helhed
  • Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig
  • Delirium synes særlig almindelig i den sidste sygdomsfase, mens angst og depression dominerer tidligere
  • Depression og angst kan somme tider manifestere sig som somatiske symptomer som udtalt smerte, ildebefindende eller åndedrætsbesvær

Årsager

  • Reaktion på sociale, familiære, økonomiske, åndelige og eksistentielle problemer og bekymringer
  • Resultat af smerter, kvalme, dyspnø, kakeksi etc.

Diagnosen

Diagnostiske strategier

  • Diagnostikken bør hovedsageligt bygge på samtaler mellem patienten og lægen
  • Med udgangspunkt i klinisk skøn må man tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner og psykiatriske tilstande, som kræver specifik behandling
  • Ved psykotiske symptomer som hallucinose eller vrangforestillinger bør psykiater konsulteres tidligt, hvis symptomerne ikke er udtryk for delirium

Differentialdiagnoser

  • Grundsygdommen eller medikamentbivirkninger kan give anledning til flere af symptomerne

Sygehistorie

Symptomer og tegn på angst

  • Ængstelse, indre uro, manglende evne til at slappe af
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabilitet
  • Søvnproblemer
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Svedtendens
  • Hjertebanken
  • Andre autonome symptomer

Børn

  • Angst kan manifestere sig som klyngning, skræk for at skilles fra nærstående familie eller generel uro

Klinisk vejledning

Terapi

Behandlingsmål

  • Dæmpe angst og anspændelse

Generelt om behandlingen

Vedr. start af behandling

  • I onkologi er to ugers symptomvarighed et almindeligt kriterium for at starte medikamentel behandling
  • Inden palliativ medicin kan det være rimeligt at starte medikamentel behandling af angst noget tidligere
  • Ved panikanfald bør medikamentel behandling anvendes

Ikke-medikamentel behandling

  • Grundlaget for ikke-farmakologisk behandling og profylakse mod psykiske problemer er målrettede samtaler og gennemtænkt psykologisk omsorg
  • Lægens støttende samtaler ved angst er ofte overordentligt vigtige, og fokuseret information vil ofte være meget nyttig

Råd

  • Tillad emotionelle reaktioner
  • Tydeliggør bekymringer og problemer i dialogen
  • Involver patienten i beslutningsdiskussioner om behandlingen
  • Sæt realistiske mål

Medikamentel behandling

Afhængighed

  • Da afhængighedsproblematik ikke er relevant for patienter med kort forventet levetid er kortvirkende benzodiazepiner de mest aktuelle præparater
  • Ved generaliseret angst er et kortvirkende benzodiazepin, f.eks. oxazepam, førstehåndsvalg
  • Diazepamsuppositorier er egnet for patienter, som ikke kan synke

Tolerance

  • For at opretholde en bestemt sederende effekt, må man være forberedt på at skulle øge dosis over tid, nogle gange til det mangedobbelte af startdosis
  • Ønskes desuden dybere sederingsniveau, må dosis af det sederende middel øges uafhængig af toleranceudviklingen

Udtalt angst

  • Ved udtalt angst kan midazolam gives som kontinuerlig subkutan infusion
  • Behandlingen bør reserveres til meget angstfyldte patienter i deres sidste leveuger
  • Målet i denne situationen er angstlindring, ind imellem sedering, ikke permanent søvn
  • Midazolam har ikke markedsføringstilladelse for denne indikation, og det forudsættes at midazolam kun bør bruges i samarbejde med anæstesiologisk ekspertise og monitoreres

Andre angsttilstande

  • Benzodiazepiner er også førstehåndsvalg ved andre angsttilstande, og akutte episoder med angst kan behandles med injektion af f.eks. diazepam eller midazolam
  • SSRI-præparat kan være aktuelt ved panikangst og tvangssymptomer hos patienter med samtidig depression
  • Eks. fluvoxamin, paroxetin
    • Kan imidlertid give forværret kvalme
  • Neuroleptika anbefales ikke pga. bivirkningsprofilen, med mindre der foreligger psykotiske symptomer

Anden palliativ behandling

Patientinformation

Kilder

Referencer

  • Terapianbefaling. Palliativ behandling på sykehus og i hjemmet. Statens legemiddelverk, 2001:02

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Terapiverksted, Statens legemiddelverk
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

Datoer

  • Publiceret: 04.02.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 29.03.2011