• Kræft
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Delirium
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Delirium

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Palliativ behandling af delirium

Basisoplysninger

Definition

Delirium ved fremskreden sygdom

  • Delirium er et syndrom, karakteriseret ved forstyrrelser af orienteringen (tid, sted og egne data), bevidsthedsniveauet og kognitionen (f.eks. opmærksomhedsforstyrrelse), med akut debut og karakteristisk fluktuerende forløb1
  • Syndromet er langt hyppigst udløst af underliggende medicinske årsager, men kan også, omend sjældent, ses som komplikation til visse psykotiske tilstande
  • Patienter med fremskreden sygdom kan plages af andre typer psykiske problemer
  • De mest almindelige er depression og angst

Hvad er palliativ medicin?

  • Palliativ medicin er det fagområde, som tager sig af behandling, forskning og fagudvikling hos patienter med inkurabel sygdom og kort forventet levetid, ofte defineret som mindre end 9-12 måneder
  • Fagområdet omfatter hovedsageligt patienter med kræftsygdom, men behandlingsprincipperne er også relevante for andre sygdomsgrupper, f.eks. progressive neurologiske sygdomme

Forekomst

  • Delirium udvikles hos mange (op mod 90 %) i løbet af de sidste leveuger
  • Delirium er også en hyppig komplikation til somatisk sygdom hos ældre med generelt svækket almentilstand
  • Forekomsten af psykiske gener er generelt højere hos alvorligt syge end i den generelle befolkning
  • Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig
  • Depression og angst kan somme tider manifestere sig som somatiske symptomer eksempelvis udtalt smerte, ildebefindende eller vejrtrækningsbesvær

Ætiologi og patogenese

Delirium har en række udløsende organiske årsager

  • Lægemidler
    • Opioider, kortikosteroider, psykotrope lægemidler
  • Infektioner
    • Urinvejsinfektioner, lungebetændelser
  • Alle sygdomme, der kan give cerebral hypoxi
  • Feber
  • Tumor i CNS
  • Metaboliske forstyrrelser
    • Dehydrering, hypercalciæmi, uræmi, anæmi
  • Lægemiddelseponering
    • Benzodiazepiner eller alkohol (abstinenssymptomer)

ICPC-2

ICD-10

  • F05 Delir, ikke fremkaldt af alkohol eller psykoaktive stoffer
  • F1X.4 Delirium fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer pga. utilsigtet abstinens

Diagnose

Diagnostiske strategier

  • Diagnostikken skal søge at klargøre den tilgrundliggende årsag, da delirium er potentielt reversibelt
  • Undtaget herfor er terminal delir som led i selve dødsprocessen

Sygehistorie

Symptomer og tegn på delirium

  • Delirium kan ytre sig som glemsomhed, desorientering, ændret humør og opførsel
  • Agitation ses hos nogle (15-45 %)
  • Hypoaktivitet, ikke agiteret tilstand almindelig i terminal fase (op mod 80 %)1
  • Tilstanden er karakteriseret af en akut start
  • Kognitive forandringer:
    • Forstyrret opmærksomhed, tab af korttidshukommelse, svækket koncentrationsevne, desorientering mht. tid, sted og egne data
  • Forandret perception
    • Skiftende synshallucinationer er almindelige, mistolkning af indtryk (illusioner)
    • Diffuse og skiftende paranoide fortolkninger af indtryk
  • Humørforandringer
    • Kan være triste og give indtryk af depression
    • Ofte irritabilitet og svingende humør
  • Forandret aktivitet
    • Ofte mindre aktive end sædvanligt, stille, tilbagetrukket og langsomme bevægelser
    • Eller præget af hyperaktivitet og foretagsomhed, f.eks. hvor pt. forsøger at fjerne imaginære dyr og lignende

Symptomregistrering

Kliniske fund

  • Symptomerne kan være svage, og det er vigtigt at vurdere patientens kognitive evner, f.eks. med Mini Mental Status, hvis der ikke foreligger manifest delir

Behandling

Behandlingsmål

  • Revertere delir

Generelt om behandlingen

  • Det vigtigste tiltag er at forsøge at identificere og eventuelt korrigere udløsende faktorer
  • Rehydrering eller reduktion af opioiddosis er ofte virksomt
  • Et andet centralt mål er at sørge for patientens sikkerhed

Miljøtiltag

  • Brug mindst mulig af kateter, opsætning af intravenøse adgange eller andre fysiske hindringer
  • Tidlig mobilisering, undgå immobilisering
  • Følg med kostindtag og væskebalance
  • Sørg for nødvendige hørelses- eller synshjælpemidler
  • Kontroller/behandle smerter
  • Hold øje med blære og tarmfunktion
  • Revider medikamentforbrug
  • Kommuniker og genopfrisk patientens orientering
  • Placer møbler eller genstande, som patienten kender (billeder eller lignende), i sygeværelset
  • Opmuntre til kognitivt stimulerende aktiviteter
  • Sørg for opretholdelse af døgnrytme og husk søvnhygiejniske tiltag

Medicinsk behandling

  • Først efter at ovennævnte udredning af årsager er gennemgået:
  • Haloperidol er almindeligvis førstevalg2
    • Doseringer fra 1 mg op til 10 mg daglig. Bemærk, at den antipsykotiske effekt indtræder i løbet af dage til uger. Når patienten umiddelbart ser ud til at falde til ro skyldes det oftest de svære parkinsonistiske bivirkninger, som kan være måneder om at fortage sig
  • Atypiske antipsykotika
    • Kan være effektive ved delir, og giver færre ekstrapyramidale bivirkninger end haloperidol
    • F.eks. risperdal (2-6mg), men sammenlignende studier mangler
    • Der er fundet indikationer på øget dødelighed ved brug af både atypiske antipsykotika3 og typiske antipsykotika4 hos ældre med delir
  • Benzodiazepiner kan være et alternativ. Fordelen er, at disse stoffer ikke giver parkinsonisme og kan reverteres ved for kraftig virkning (flumazenil)

Anden palliativ behandling

Klinisk vejledning

Patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Poul Videbech. prof. led. ovl., dr. med., Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

Datoer

  • Publiceret: 19.11.2009
  • Seneste faglige revidering: 27.04.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 27.04.2012