• Kræft
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Forstoppelse ved kræft
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Forstoppelse ved kræft

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Forstoppelse ved palliativ behandling

Basisoplysninger

Definition

Hvad er palliativ medicin?

  • Palliativ medicin er et fagområde, som tager sig af behandling, forskning og fagudvikling hos patienter med uhelbredelig sygdom og kort forventet levetid, ofte defineret som mindre end 9-12 måneder
  • Fagområdet omfatter hovedsageligt patienter med kræftsygdom, men behandlingsprincipperne er også relevante for andre sygdomsgrupper, f.eks. progressive neurologiske sygdomme

Palliation af gastrointestinale symptomer

  • Mange kræftpatienter har gener knyttet til mave-tarmkanalen
  • For patienten kan disse symptomer være ligeså plagsomme som smerter
  • De hyppigste og mest alvorlige er kvalme, opkastning og forstoppelse
    • Både forstoppelse og mundtørhed er undervurderede og forsømte gener hos kræftpatienter

Forstoppelse

  • Forstoppelse er en tilstand med sjældne, besværlige og smertefulde afføringer, ofte kombineret med utilpashed
  • Ved forstoppelse kan passagetiden forlænges op til flere uger

Forekomst

  • Forstoppelse er meget hyppig (ca. 50 %) hos kræftsyge patienter
  • Selv når forebyggende tiltag er iværksat, forekommer forstoppelse hos mere end halvdelen af patienterne
  • Næsten alle patienter, som får opioider, bliver obstiperede, og der er ingen toleranceudvikling for den obstiperende effekt af opioider

Årsager

Forstoppelse har ofte flere samtidige årsager

  • Brug af lægemidler
    • med antikolinerg virkning
    • opioider
  • Metaboliske forstyrrelser
  • Begrænset fysisk aktivitet
  • Reduceret væske- og fødeindtagelse
  • Uvante og ubekvemme toiletforhold

ICPC-2

ICD-1D10

  • K59.0 Andre forstyrrelser i tarmfunktionen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie og kliniske fund
  • Det er almindeligt, at forstoppelse ikke erkendes, og at problemet ofte bagatelliseres

Sygehistorie

Spørg om

  • Antal afføringer sidste 14 dage?
  • Ubehag ved afføringerne?
  • Mængde og udseende?
  • Diaréepisoder?
    • Kan det dreje sig om obstipationsdiaré?
  • Brug og effekt af afføringsmiddel?

Symptomregistrering

Kliniske fund

Udfør

  • Abdominalpalpation
  • Rektaleksploration

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge, begrænse og lindre gener

Generelt om behandlingen

  • Forebyggende tiltag skal prioriteres
  • Generel profylakse med god lindring af smerter og andre gener fremmer fysisk aktivitet

Forventet effekt ved behandling af obstipation

  • Minimumskravet er afføring hver tredje dag, også når patienten kun spiser lidt

Ikke-medikamentel behandling

  • Fysisk aktivitet om muligt
  • Tilstrækkeligt væskeindtag
  • Ikke for fiberfattig diæt
  • Kostråd
  • Mulighed for gode toiletforhold

Medicinsk behandling

Forebyggende behandling

  • Alle patienter, som bliver behandlet med opioider, skal tage afføringsmiddel forebyggende
    • Undtagelse er patienter med ileostomi, steatoré samt de patienter der får højosmolær sondeernæring
  • Et blødgørende afføringsmiddel, f.eks. lactulose, anbefales og kan suppleres med et tarmperistaltikstimulerende middel, hvis tilfredsstillende laksering udebliver1
    • Eks. lactulose mikstur 10-20 ml x 2-3 + evt. bisacodyl tabl. 1-4 til aften
      • Andre afføringsmidler, som kan lægges til er natriumpicosulfat dråber 15-20 ml x 1-2
  • Bulk-laksantia er kontraindiceret ved opioidbehandling

Ved opstået obstipation

  • Ved blød afføring benyttes peristaltikstimulerende laksantia
    • F.eks. sennaglykosider og bisakodyl
  • Ved hård afføring vælges blødgørende laksantia
    • F.eks. lactulose
  • Oftest er kombinationsbehandling nødvendig
  • Evt. kan renset parafin gives (5 ml x 2)
  • Dosering kan opjusteres indtil bivirkninger
  • Hvis heller ikke dette er tilstrækkeligt, kan man anvende rektale tiltag som stikpiller eller klyx
    • Olieklyx, gentaget 3-4 gange per dag evt. 1-2 liter indhældning per dag
  • Der findes ikke dokumentation for, at den ene type medicin er bedre end en anden2
  • Perifert virkende opioid-antagonister kan være et nyttigt supplement3
    • Methylnaltrexone er vist at kunne mindske forstoppelse hos ca. 50 % alvorligt syge patienter, som brugte opioider som smertelindring4
    • Methylnaltrexon er den eneste perifere opioidreseptorantagonist, som er indregistreret
      • Indikation: Behandling af opioidinduceret forstoppelse hos patienter, som får palliativ behandling, når respons på anden afførende behandling ikke har været tilstrækkelig
      • Injektionspræparat. Doseres hver 2. dag.

Ved hård fækal masse i rektum (impaktion)

  • Ved mulighed for spontan defækation kan man først prøve behandling med et miniklyx, evt. efterfulgt af et peristaltikstimulerende suppositorium
  • Manuel udhentning kan blive nødvendig ved særlig hård fæces i ampullen
    • Forbehandling med olieindhældning over natten er fordelagtig
    • I sådanne situationer er det vigtigt at have intravenøse analgetika og beroligende midler i beredskab

Børn

  • Til børn benyttes lactulose som førstehåndsmiddel ved obstipation

Anden behandling

  • Tilfælde med refraktær, manifest obstipation kræver ofte hospitalisering og intensiv tarmtømning over flere dage1

Bivirkninger

  • Langvarig brug af peristaltikstimulerende midler kan føre til udvikling af elektrolytforstyrrelser og irritation af tarmslimhinden
  • Ved overdosering kan forekomme luftbesvær, tarmkolik og diaré
  • Sennaglykosider misfarver urinen
    • Alkalisk urin: rødfarvet
    • Sur urin: gulbrun

Anden palliativ behandling

Klinisk vejledning

Forløb, komplikationer og progngose

Komplikationer

  • Obstipation kan give kolonperforation
  • Selvom det er sjældent, skal man have det in mente ved langvarig obstipation

Patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

Datoer

  • Publiceret: 19.11.2009
  • Seneste faglige revidering: 27.04.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 27.04.2012