Kommentar til artiklen
Mundtørhed
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Palliativ behandling af mundtørhed
Basisoplysninger
Definition
Hvad er palliativ medicin?
- Palliativ medicin er det fagområde, som tager sig af behandling, forskning og fagudvikling hos patienter med uhelbredelig sygdom og kort forventet levetid, ofte defineret som mindre end 9-12 måneder
- Fagområdet omfatter hovedsageligt patienter med kræftsygdom, men behandlingsprincipperne er også relevante for andre sygdomsgrupper, f.eks. progressive neurologiske sygdomme
Palliation af mundtørhed
- Mange kræftpatienter har gener knyttet til mavetarmkanalen
- For patienten kan disse symptomer være lige så pinagtige som smerter
- Mundtørhed (xerostomi) er en undervurderet og forsømt gene hos kræftpatienter1
Forekomst
- Ved fremskreden kræft vil de fleste opleve mundtørhed
Årsager
- Medicin
- Antikolinergika, opioider, antidepressiva, neuroleptika, antihistaminer
- Infektioner
- Metaboliske forstyrrelser (hypercalciæmi)
- Strålebehandling
- Cytostatika
- Vejrtrækning gennem munden
- Angst og depression
- Dehydrering
- Som følge af reduceret væskeindtagelse, diaré, feber, opkastninger, synkebesvær
Diagnose
Diagnostisk strategi
- Vurder diagnosen ud fra de angivne mulige årsager
- Foreligger andre sygelige tilstande end mundtørhed?
- Ved infektion skal der vurderes på baggrund af mikrobiologiske prøver
Kliniske fund
- Tegn til infektion, svampeinfektion?
- Dehydrering?
Symptomregistrering
- ESAS skema til kortlægning af symptomer kan være et nyttigt hjælpemiddel både til at stille diagnoser og til at følge udviklingen af symptomer
Behandling
Behandlingsmål
- Forebygge, begrænse og lindre gener
Generelt om behandlingen
- Mange præparater kan lindre mundtørhed
- Ved flere apoteker sælges mundplejesæt, som indeholder flere egnede midler
- Mundpleje skal gives til de svageste patienter efter egnet procedure
Medicinsk behandling
- Ved infektion skal der gives specifik terapi
- Candida albicans
- Flukonazol, 150 mg en gang per uge
- Børn: 3-6 mg/kg dagligt
- Inficerede sprækker i mundvigene er ofte forårsaget af en blandingsinfektion med stafylokokker (aureus) og Candida albicans
- Skiftevis behandling med fusidinsyre og klotrimazol creme to gange dagligt i mindst en uge er som regel virksomt
- Ildelugtende stomatitter forårsaget af anaerobe mikrober behandles bedst i en uge med;
- metronidazol, 400 mg x 2 per os eller 500 mg x 2 rektalt
- Børn: 7 mg/kg x 3 per os eller 20 mg/kg x 1 rektalt
Forebyggende behandling
- God mundhygiejne med hyppig indtagelse af væske/is evt. med pebermynteolie samt friske ananas
- Stimulering af spytproduktionen med tyggegummi
- Mundskyllevæske klorhexidin 0,1%
- Karies-profylakse med alkaliserende fluor-tyggegummi med xylitol
- Kunstigt spyt eller hyppige små slurke væske
- Pensling med glycerol
- Slimopløsende midler, acetylcystein brusetabletter
Anden palliativ behandling
Klinisk vejledning
- Palliation i primærsektoren, DSAM, klinisk vejledning, 2004
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
- Mundtørhed, generel omtale
- For dig som spiser lidt - kostråd
Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom
Kilder
Referencer
- Bække J, Meisner S, Hvarness Bentsen H. Lindring af palliative patienters gastrointestinale symptomer. Ugeskr Læger 2007; 169: 3759. Ugeskrift
- Terapianbefaling. Palliativ behandling på sykehus og i hjemmet. Statens legemiddelverk, 2001: 02
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 27.12.2009
- Seneste redaktionelle revidering: 29.03.2011




