Kommentar til artiklen
Allergi over for insektgift
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Allergi over for insektgift
Basisoplysninger
Centralt kildeværk
- Dokumentet er baseret på en artikel i Ugeskrift for Læger1
Definition
- Insektstik kan udløse meget akutte og dramatiske overfølsomhedsreaktioner, hvor man sjældent er i tvivl om den udløsende faktor
- Frygt for fremtidige reaktioner kan påvirke offerets livskvalitet, således at god forebyggende behandling og information er vigtig
Forekomst
- Milde allergiske reaktioner på insektstik er ikke usædvanlige, mens alvorlige reaktioner er sjældne
Ætiologi og patogenese
- Få stikkende insektarter har medicinsk betydning i Skandinavien
- De mest relevante er hvepse og bier, men også myg kan give problemer - dog ikke alvorlige
- Hvepse
- Kun den befrugtede dronning overlever vinteren og hun skal så bygge et bo, lægge æg og opfostre de første larver
- Derfor forekommer der få hvepsestik tidligt på sommeren
- Føden består af kød (mest andre insekter) og sukkerholdige emner som frugt
- Hvepsen tiltrækkes også af vores føde, både kødvarer og søde sager som is, øl og sukkerholdige drikke
- Derfor er hvepsestik væsentligt hyppigere end stik af andre insektarter
- Bier
- Både dronning og arbejdere overvintrer og forekommer derfor i større mængder allerede tidligt på sommeren
- Føden består af pollen, nektar og frugtsaft, og disse insekter skal føle sig kraftigt truet, før de stikker
Insektgift
- Insekternes gift opbevares i en giftblære i bagkroppen tæt ved tarmåbningen
- Brodden
- Som er forbundet med giftblæren, består af en stilet og to lancetter med modhager, som kan bevæges op og ned i riller i stiletten
- Bevægelserne sker i modsat retning på de to sider og modhagerne gør, at brodden derved arbejder sig dybere ned under stikket
- Modhagerne er veludviklet hos honningbien, således at dens brod oftest bliver siddende efter et stik, mens hvepsen i en del tilfælde kan trække brodden ud efter stikket
- Bliver brodden siddende, følger også giftblæren med. Den er forsynet med muskulatur, som fortsætter med at pumpe gift ned gennem brodden efter at insektet er fløjet
- Giftmængden
- Afhænger af det enkelte insekts art og alder, om den har stukket umiddelbart før, og hvor længe brod og giftblære får lov til at sidde på huden
- Oftest indsprøjtes 0,5-2,5 µl gift
- Allergener i insektgiften
- Insektgift indeholder tre eller fire proteiner, som kan fungere som allergener, samt en variabel mængde peptider og andre små molekyler ofte med betydelig farmakologisk aktivitet2
- For de mindre molekyler er der tale om neurotoksiner, hæmolyserende eller mastcelledegranulerende stoffer, vasoaktive substanser, neurotransmittere og stoffer med generel cytotoksisk aktivitet
- Hos de fleste arter indeholder giften også enzymerne fosfolipase og hyaluronidase
- Aminosyresekvenserne for de vigtigste allergener er bestemt. En stor del af disse er artsspecifikke, hvor allergenerne i gift fra forskellige hvepsearter ligner hinanden. Det samme er tilfældet for honningbi- og humlebigift
- Forskellen på bi- og hvepsegift er større og i mange tilfælde vil en person, som har reageret allergisk på et hvepsestik, kunne tåle bistik eller omvendt
Disponerende faktorer
- Atopi
ICPC-2
- A92 Allergi/allergisk reaktion IKA Linkportalen
ICD-10
- T78 Visse bivirkninger ikke klass ansted
- T78.2 Anafylaktisk shock
- T78.3 Oedema angioneuroticum
- T78.4 Allergi uden specifikation
- T78.8 Bivirkninger, andre ikke klass ansted
- T78.9 Bivirkninger uden specifikation
- L50 Nældefeber
- L50.0 Urticaria allergica
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Diagnosen baseres på typisk sygehistorie og kliniske fund
Differentialdiagnoser
- Angstanfald
- Hyperventilation
- Vasovagal synkope
Sygehistorie og kliniske fund
- Insektstik vil hos alle resultere i smerte, rødhed og hævelse
- "Adaptation"
- Hos nogle vil der ske en vis adaptation med aftagende reaktioner udover i sæsonen
- Store hævelser eller reaktioner?
- Nogle kan få store hævelser (> 10 cm i diameter), som kan vare længere end to døgn
- Mekanismen kan være både toksisk og allergisk. Oplever personen almindeligvis store reaktioner på insektbid, f.eks. af myg, vil det støtte mistanken om en væsentlig toksisk komponent
- Man skal også være opmærksom på toksisk påvirkning, hvis patienten har fået mange stik på en gang
Et spektrum af reaktioner
- Milde reaktioner
- De mildeste og antagelig hyppigste generaliserede reaktioner er universel hudkløe, urtikaria og utilpashed
- De har en relativ god prognose, og personer, som kun har haft sådanne reaktioner, vil kun helt sjældent få mere alvorlige symptomer, hvis de senere bliver stukket af samme type insekt - uanset udfaldet af de diagnostiske test3
- Alvorligere symptomer
- Vejrtrækningsproblemer og trykken for brystet er ikke usædvanligt
- Der kan foreligge larynxødem eller astma, sidstnævnte ses specielt hos personer, som har astma i forvejen
- Hyperventilation er en vigtig differentialdiagnose
- Hjertebanken opfattes som udløst af stress og angst, hvis der ikke er andre kardiovaskulære symptomer
- Hos ca. en tredjedel optræder gastrointestinale symptomer som mavesmerter, kvalme, opkast eller diarré
- Milde neurologiske symptomer som hovedpine og svimmelhed er langtfra sjældne, mens kramper, dysartri, konfusion eller inkontinens ses som led i mere alvorlige reaktioner
- Ved besvimelser er vasovagale anfald en vigtig differentialdiagnose
- Død
- Dødsfald efter insektstik kan skyldes anafylaktisk shock, akut forværring i eksisterende lidelse f.eks. arteriosklerotisk hjertesygdom eller kvælning ved larynxødem evt. som følge af stik i/på halsen
- I Danmark dør 1-2 personer pr. år efter insektstik4
Supplerende undersøgelser
-
Allergitestning?
- Kun personer med systemiske reaktioner bør allergitestes, for det er kun hos dem, at evt. allergivaccination kan komme på tale
- For andre er risikoen ved fremtidige stik - uanset udfaldet af de diagnostiske test - så beskeden, at testning ikke vil få nogen konsekvenser
- I normalbefolkningen kan der ses positive testresultater hos op til 20%, uden at dette har væsentlig prognostisk værdi
- Børn og almindeligvis også voksne med urtikaria/kløe har som nævnt god prognose, således at testning ikke får konsekvenser
- Diagnosen insektgiftallergi
- Kræver både en klar anamnese og tegn på IgE-sensibilisering5 overfor den relevante gift
- Hvis det stikkende insekt kan identificeres, vil det støtte diagnostikken. Både ekstrakter til hudtest og analyser for allergenspecifikt IgE er kommercielt tilgængelige
- Testning anbefales foretaget mindst fire uger efter stikket
Om testene
- IgE-måling
- Kvantificering af IgE
- Priktesten
- I Danmark benyttes traditionelt priktest med giftpræparater med ekstrakt fra honningbier og fra en blanding af hyppigt forekommende hvepsearter
- Ekstrakterne er dialyseret, så en stor del af de lavmolekylære toksiske komponenter er fjernet
- Det findes for tiden ikke standardiserede ekstrakter med gift fra humlebier eller stor hveps (gedehams)
- Flere analysesystemer findes, og sensitiviteten varierer noget
- Almindeligvis korrelerer koncentrationen af allergenspecifikt IgE med priktestresultatet, men IgE-mængden synes at falde (over år)
- Ikke sjældent vil testene afsløre sensibilisering for både hveps og honningbi
- Med tanke på evt. vaccination er det vigtigt at få afklaret, hvilket insekt der udløste den allergiske reaktion, evt. om sensibiliseringen er stærkere for et af disse insekter
Hvornår skal patienten henvises?
- Efter systemiske reaktioner på insektstik eller ved stor usikkerhed om behovet for forebyggende tiltag
Behandling
Behandlingsmål
- Forhindre alvorlige allergiske reaktioner
- Forebygge allergiske reaktioner
Generelt om behandlingen
- Behandlingen afhænger af intensiteten i den allergiske reaktion og erfaringer fra tidligere insektstik
Den umiddelbare behandling af insektstik
- Efterlades brod og giftblære i huden, skal giftblæren fjernes hurtigst muligt
- Hvordan det sker, er underordnet, men få sekunder kan betyde en væsentlig forskel i den mængde gift, som sprøjtes ind
Lokalreaktionen
- Lokalreaktionen kan behandles med analgetikum og antihistamin
- Ved store hævelser kan der suppleres med kortikosteroid
- Egenbehandling
- En "akutpakke" til selvbehandling kan bestå af et ikke-sederende antihistamin, f.eks. cetirizintabletter 2 stk. á 10 mg, og kortikosteroidtabletter 2 stk. á 25 mg
- Akut urtikaria
- Behandlingen ved urtikaria er tilsvarende
- Også her skal patienten instrueres i at tage tabletterne straks efter et stik, før symptomerne evt. opstår
Anafylaksibehandling
- Anafylaksibehandling ved insektstikreaktioner adskiller sig ikke fra tilsvarende behandling ved andre udløsende mekanismer6
- Adrenalin til egenbehandling
- Patienter, som har haft en generaliseret reaktion (alvorligere end urtikaria), bør udstyres med adrenalin til selvbehandling
- Enklest er EpiPen - 0,3 mg til voksne og 0,15 mg til helt små børn. Instruktion er vigtig
- Fra importøren er det muligt at rekvirere såvel demonstrationspen som instruktionsvideo
- Når vedligeholdelsesdosen er nået under allergivaccination, er adrenalinsprøjten ikke længere nødvendig - bortset fra ved særlige risikosituationer (se nedenfor)
- Er allergivaccination uaktuelt, f.eks. hvis der ikke kan påvises IgE-sensibilisering, skal adrenalin altid medbringes i insektsæsonen
Allergivaccination
- Indikationer
- Alle tilfælde af systemiske reaktioner
- I nogle tilfælde ved udtalt urtikaria hos voksne
- Behandlingsprincipperne
- Er de samme som gælder for inhalationsallergener7
- Bivirkningerne er generelt færre
- Den almindeligste vedligeholdelsesdosis indeholder en allergenmængde, som svarer til 2-5 insektstik
- Varighed af beskyttelse
- Hvis behandlingen gennemføres over fem år, vil effekten vare i mange år (patientgrupper er fulgt i 15 år)8
- Hvor god er beskyttelsen?
- Flere end 90% af dem, som får systemiske reaktioner efter hvepsestik, vil kunne tåle disse stik, når vedligeholdelsesdosis er nået. Hos resten vil reaktionerne generelt være mildere end de oprindelige
- Nogle grupper har en lidt dårligere beskyttelse9, og her kan det være relevant at øge behandlingsdosis eller anbefale, at adrenalin fortsat medbringes i sæsonen
- Det drejer sig om samtidig mastocytose (eller kun forhøjet plasmatryptase), meget alvorlige reaktioner på tidligere stik, behandling med honningbigift og tilfælde, hvor der har været allergiske bivirkninger under behandlingen
Anden forebyggende behandling
Kraftige myggestikreaktioner
- Enkelte får generende men ikke alvorlige reaktioner på myggestik
- Antihistaminer kan forsøges forebyggende, når man opsøger mygge-områder
- Enkelte oplever mildere myggereaktioner efter forebyggende injektion med en dosis kortikosteroid (f.eks. før ferietur til områder med mange myg)
- Eks. Kenacort-T 40 mg/ml
- Voksne og børn over 12 år: 40-100 mg
- Børn 6-12 år: 40 mg
- Gives ikke til børn under 6 år
- Eks. Kenacort-T 40 mg/ml
Forløb, komplikationer og prognose
Komplikationer
- Anafylaksi
- Død
Prognose
- Sværhedsgraden af tidligere reaktioner på insektstik er den vigtigste prognostiske faktor for fremtidige reaktioner3
Patientinformation
Hvad bør du informere patienten om
- Akutbehandlingen
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Animationer
Kilder
Referencer
- Misbech HF, Winther L, Heinig JH. Allergi for insektgift. Ugeskr Læger 2005; 167: 628-30. Ugeskrift
- Hoffman DR. Hymenoptera venoms: composition, standardization, stability. I: Levine MI, Lockey RF, eds. Monograph on insect allergy. 4. udgave. Milwaukee: American Academy of Allergy, Asthma & Immunology, 2004: 37-53.
- Van Halteren HK, van der Linden P-WG, Burgers SA et al. Hymenoptera sting challenge of 348 patients: Relation to subsequent field stings. J Allergy Clin Immunol 1996; 97: 1058-63. PubMed
- Mosbech H. Death caused by wasp and bee stings in Denmark 1960-1980. Allergy 1983; 38: 195-200. PubMed
- Mosbech H, Frew AJ. The immunologic response to hymenoptera venom. I: Levine MI, Lockey RF, eds. Monograph on insect allergy. 4. udgave. Milwaukee: American Academy of Allergy, Asthma & Immunology, 2004: 75-81.
- Malling H-J, Hansen KS. Anafylaksi. Ugeskr Læger 2005; 167: 664-6. Ugeskrift
- Müller U, Mosbech H, eds. Position paper: Immunotherapy with hymenoptera venoms. Allergy 1993; 14: 37-46. PubMed
- Mosbech H. Anaphylaxis to insect venom. I: Novartis Foundation Symposium 257: Anaphylaxis. Chichester: Wiley & Sons, 2004; 177-92.
- Muller UR. New developments in the diagnosis and treatment of hymen-optera venom allergy. Int Arch Allergy Immunol 2001; 124: 447-53. PubMed
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 21.09.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 21.09.2010




