Allergiforebyggelse

• Dokumentet er baseret på en artikel i Ugeskrift for Læger¹

• Allergiske lidelser er et stigende problem, og forebyggelse af disse sygdommes udvikling synes fornuftig
• Primær forebyggelse
  • Skal hindre udvikling af allergisk sygdom blandt raske
• Sekundær forebyggelse
  • Retter sig mod personer, som har allergisk sygdom, hvor formålet er at forebygge symptomer
• Tertiær forebyggelse
  • Retter sig mod personer med kronisk sygdom, hvor formålet er at undgå progression og forværring

Sensibilisering

Generelt om allergiforebyggende tiltag

• Symptomerne på allergisk sygdom ændres med stigende alder
• Personer med opstået allergisk sygdom har øget risiko for at få flere allergier/symptomer senere²
  • børn med atopisk eksem og/eller fødevareallergi har stor risiko for senere at få astma/høfeber
  • børn med allergisk høfeber har øget risiko for senere at få astma
• Særligt personer med IgE medieret allergisk sygdom har risiko for vedvarende symptomer og udvikling af flere allergier/symptomer²
• Senere i livet behøver symptomerne ikke længere at have relation til den specifikke allergi
• Man kan således miste sin allergi, men bevare symptomerne
• Det er også vist, at bronkial hyperreaktivitet øger risikoen for udvikling af astma, især hos personer som er sensibiliserede^5,6,7

• Udvikling af allergiske sygdomme og opståen af sygdomsmanifestationer afhænger af en kompleks interaktion mellem genetiske faktorer og adskillige miljøfaktorer⁸ som f.eks.
  • tidlig eksponering for fremmede fødevareproteiner,
  • inhalationsallergener og uspecifikke adjuverende faktorer som f.eks. tobaksrøg, luftforurening, infektioner/mikroflora
  • og måske også visse kostfaktorer
• De første levemåneder ser ud til at være en særlig sårbar periode, og der er bevis for, at sensibilisering er positivt korreleret til graden af eksponering for indendørs luftvejsallergener, såsom husstøvmider og dyrehår
• Tidlig sensibilisering overfor især fødevareallergener, men også inhalationsallergener og tidlig udvikling af bøjefureeksem/ atopisk dermatitis og fødevareallergi er prædiktorer for senere udvikling af allergisk luftvejssygdom
• Eksponering for indendørsallergener, specielt husstøvmide, er en risikofaktor for sensibilisering og formentlig senere udvikling af astma især blandt individer med familiær disposition for allergisk sygdom og hos børn med tidlige allergiske manifestationer

• Atopisk disposition
  • Giver en dokumenteret øget risiko for udvikling af allergisk sygdom
  • Børn med en udtalt atopisk prædisposition kan have en primær immunregulatorisk defekt, som kan identificeres ved forskellige metoder som f.eks. navlesnors-IgE (NS-IgE)^4,9
  • Ingen af disse metoder kan bruges til generel screening for allergirisiko, men forhøjet NS-IgE kan sammen med den familiære disposition afgrænse en gruppe af højrisiko-børn til ca. 10% af en fødselsårgang, mens en afgrænsning ved hjælp af familiær disposition alene vil give en højrisiko-gruppe på mindst 30% af en fødselsårgang¹⁰
• Børn med tidlige og milde allergiske symptomer
  • Sekundær forebyggelse af udtalt kronisk sygdom, særligt hvis der er påvist IgE-sensibilisering overfor fødevareallergener (f.eks. mælk og æg) eller inhalationsallergener (f.eks. husstøvmide og kat)^2,11

• Brysternæring i mindst 3-6 måneder og sen introduktion af anden kost (efter 4-6 måneder) er fundet at give reduceret risiko for udvikling af komælksallergi og atopisk eksem i op til 3 år og recidiverende hvæsen/astma i op til 6 år (III)¹² og Ib¹³
• I metaanalyser er der fundet en generelt beskyttende effekt af udelukkende brysternæring i de første 3-4 måneder for risikoen for atopisk eksem og astma i de første 5-10 år, særligt hos allergidisponerede børn (Ia)^12,14,15
• Hvis en nyfødt med allergidisposition skal have modermælkserstatning, bør der gives et hypoallergent (fuldt hydrolyseret) modermælkerstatningsprodukt i mindst 4 måneder, samt undgås introduktion af anden kost i de første 4-6 måneder^16,17,18,19
• Begrænset gyldighed
  • Denne allergiforebyggende effekt er kun påvist hos højrisiko-børn
  • Der er ingen dokumentation for allergiforebyggende effekt af diæt til moren, hverken i graviditeten eller i ammeperioden¹⁶
  • Der er heller ikke dokumentation for effekt af allergiforebyggende diæt til barnet efter 4-6-måneders-alderen¹⁶
• Probiotika
  • I et finsk studie blev probiotika givet til nyfødte med høj risiko for allergi i 6 måneder (Ib). Opfølgning til 2-årsalderen viste ingen effekt på kolik, men muligvis blev forbruget af antibiotika og forekomsten af luftvejsinfektioner noget reduceret²⁰ En række senere studier har ikke kunnet verificere en allergiforebyggende effekt af probiotika.

• Mange forskellige miljøfaktorer kan påvirke risikoen for at allergisk sygdom udvikles
• Husstøvmide og kat
  • Der er påvist en dosis-respons sammenhæng mellem eksponering og sensibilisering¹, og mellem sensibilisering og senere udvikling af sygdom - særligt blandt allergidisponerede børn^20,21
  • Interventionsstudier er i gang, foreløbige resultater tyder på, at reduceret niveau af husstøvmideallergen giver nedsat risiko for astmasymptomer i første leveår (Ib)²² og op til 8-års alderen (Ib)²³ - men der afventes langtidsstudier
• Tobaksrøg
  • Der findes ikke bevis for, at eksponering for tobaksrøg medfører øget risiko for allergisk sensibilisering, men eksponering for tobaksrøg giver øget risiko for luftvejssymptomer i form af infektioner, gentagne episoder med astmatisk bronkitis, vedvarende astma og nedsat lungefunktion^24,25,26,27
  • Børn bør ikke udsættes for tobaksrøg, specielt ikke i spædbarnsperioden og i fosterstadiet

• Den mikrobielle tarmflora?
  • Man har mistanke om, at den mikrobielle tarmflora har indflydelse på udvikling af allergisk sygdom, men der foreligger endnu ikke dokumentation for en kausal sammenhæng
  • Studier kan tyde på, at tilskud af probiotika til højrisiko-spædbørn (IgE-positive) kan give nedsat forekomst af let atopisk eksem, men der er ikke fundet effekt på forekomsten af allergi eller anden gunstig langtids klinisk effekt^28,29
• Andre kostfaktorer
  • Lavt indtag af fersk fisk, omega-3 fedtsyrer, højt natriumindtag eller utilstrækkelig indtag af antioxidanter kan have indflydelse på udvikling af luftvejssymptomer og astma - men der mangler resultater fra kvalitetsstudier
• Hygiejneteorien?
  • Det er anført, at eksponering for infektionssygdomme, allergener, endoksiner etc. har en beskyttende effekt med henblik på udvikling af allergisk sygdom³⁰, men der findes ingen dokumentation for denne hypotese^31,32

• Hos patienter med fødevareallergi, allergisk astma og allergisk rhinoconjunktivitis er reduktion af eksponeringen for det/de allergene,r som patienterne er allergiske overfor, en logisk del af behandlingen
• Forudsætningen er, at allergenet kan identificeres og elimination eller betydelig reduktion af eksponeringen er mulig
• Det gælder specielt for fødevarer, husstøvmide og dyrehår
• Effekt
  • Reduktion af mængden af husstøvmideallergener giver bedre sygdomskontrol^{9,18,33,34,35}

• Indendørsmiljøet, især eksponering for tobaksrøg, spiller en afgørende rolle for luftvejssymptomer hos børn
• Hos børn med allergisk luftvejssygdom er eksponering for tobaksrøg relateret til sværhedsgraden af symptomer, dårligere prognose og øget behov for medicin
• Tobaksrøg synes at være en af de mest betydningsfulde triggere af astmasymptomer, som det er muligt at forebygge

• Specifik immunterapi er vist at være en dokumenteret effektiv behandling til patienter med allergisk rhinoconjunktivitis eller allergisk astma i kontrollerede studier med husstøvmide-, græspollen-, birkepollen- og dyrehårsallergenekstrakter³⁶
• Allergivaccination synes desuden at kunne nedsætte risikoen for at udvikle astma hos patienter med høfeber og pollenallergi³⁷

• Enkelte studier af farmakologisk behandling (f.eks. antihistaminer) til spæd/småbørn med atopisk eksem har rapporteret en signifikant reduktion i udviklingen af astma^38,39

• Allergiforebyggelse hos spædbørn

• Allergier
• Allergenvacciner

1. Halken S, Backer V. Allergiprofylakse. Ugeskr Læger 2005; 167: 656-60. Ugeskrift
2. Halken S. Early sensitisation and development of allergic airway disease - risk factors and predictors. Paediatr Respir Rev 2003; 4: 128-34. PubMed
3. Halken S, Høst A. The lessons of noninterventional and interventional prospective studies on the development of atopic disease during childhood. Allergy 2000; 55: 793-802. PubMed
4. Muraro A, Dreborg S, Halken S et al. Dietary prevention of allergic diseases in infants and small children. Part I: Immunologic background and criteria for hypoallergenicity. Pediatr Allergy Immunol 2004; 15: 103-11. PubMed
5. Ulrik CS, Backer V. Longitudinal determinants of bronchial responsiveness to inhaled histamine. Chest 1998; 113: 973-9. PubMed
6. Ulrik CS, Backer V, Hesse B et al. Risk factors for development of asthma in children and adolescents: findings from a longitudinal population study. Respir Med 1996; 90: 623-30. PubMed
7. Ulrik CS, Backer V. Increased bronchial responsiveness to exercise as a risk factor for symptomatic asthma: findings from a longitudinal population study of children and adolescents. Eur Respir J 1996; 9: 1696-700. PubMed
8. Høst A, Halken S, Poulsen LK. Miljøfaktorers betydning for udvikling af allergi. Ugeskr Læger 2005; 167: 613-6. Ugeskrift
9. WHO. Prevention of Allergy and Allergic Asthma. Based on the WHO/WAO Meeting on the Prevention of allergy and Allergic Asthma. http://www.worldallergy.org/professional/who_paa2003.pdf, oktober 2004.
10. Hansen LG, Halken S, Høst A et al. Prediction of allergy from family history and cord blood IgE levels. A follow-up at the age of 5 years. Cord blood IgE IV. Allergy Immunol 1993; 4: 34-40. PubMed
11. Host A, Andrae S, Charkin S et al. Allergy testing in children: why, who, when and how? Allergy 2003; 58: 559-69. PubMed
12. Van Odijk J, Kull I, Borres MP et al. Breastfeeding and allergic disease: a multidisciplinary review of the literature (1966-2001) on the mode of early feeding in infancy and its impact on later atopic manifestations. Allergy 2003; 58: 833-43. PubMed
13. Lucas A, Brooke OG, Morley R et al. Early diet of preterm infants and development of allergic or atopic disease: randomized prospective study. BMJ 1990; 300: 837-40. BMJ
14. Gdalevich M, Mimouni D, David M et al. Breast-feeding and the onset of atopic dermatitis in childhood: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. J Am Acad Dermatol 2001; 45: 520-7. PubMed
15. Gdalevich M, Mimouni D, Mimouni M. Breast-feeding and the risk of bronchial asthma in childhood: a systematic review with meta-analysis of prospective studies. J Pediatr 2001; 139: 261-6. PubMed
16. Muraro A, Dreborg S, Halken S et al. Dietary prevention of allergic diseases in infants and small children. Part III: Criterial review of published peer-reviewed observational and interventional studies and final recommendations. Pediatr Allergy Immunol 2004; 15: 291-307. PubMed
17. Host A, Halken S. Can we apply clinical studies to real life? Evidence based recommendations from studies on development on allergic diseases and allergy prevention. Allergy 2002; 57: 389-97. PubMed
18. Asher I, Boner A, Chuchalin A et al. Prevention of allergy and asthma: interim report. Allergy 2000; 55: 1069-88. PubMed
19. Osborn DA, Sinn J. Formulas containing hydrolysed protein for prevention of allergy and food intolerance in infants. (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2003. Cochrane
20. Bornehag CG, Sundell J, Hagerhed L et al. Pet-keeping in early childhood and airway, nose and skin symptoms later in life. Allergy 2003; 58: 939-44. PubMed
21. Celedon JC, Litonjua AA, Ryan L et al. Exposure to cat allergen, maternal history of asthma, and wheezing in first 5 years of life. Lancet 2002; 360: 781-2. PubMed
22. Custovic A, Simpson BM, Simpson A et al. Effect of environmental manipulation in pregnancy and early life on respiratory symptoms and atopy during first year of life: a randomised trial. Lancet 2001; 358: 188-93. PubMed
23. Arshad SH, Bateman B, Matthews SM. Primary prevention of asthma and atopy during childhood by allergen avoidance in infancy: a randomised controlled study. Thorax 2003; 58: 489-93. PubMed
24. Strachan DP, Cook DG. Health effects of passive smoking. Thorax 1997; 52: 905-14. PubMed
25. Strachan DP, Cook DG. Parental smoking and childhood asthma: longitudinal and case-control studies. Thorax 1998; 53: 204-12. PubMed
26. Cook DG, Strachan DP. Summary of effect of parental smoking on the respiratory health of children and implications for research. Thorax 1999; 54: 357-66. PubMed
27. Lodrup Carlsen KC, Carlsen KH. Effects of maternal and early tobacco exposure on the development of asthma and airway hyperreactivity. Curr Opin Allergy Clin Immunol 2001; 1: 139-43. PubMed
28. Agostoni C, Axelsson I, Braegger C et al. Probiotic bacteria in dietetic products for infants: a commentary by the ESPGHAN Committee on Nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2004; 38: 365-74. PubMed
29. Viljanen M, Savilahti E, Haahtela T, et al. Probiotics in the treatment of atopic eczema/dermatitis syndrome in infants: a double-blind placebo-controlled trial. Allergy 2005; 60: 494-500. PubMed
30. Strachan DP. Hayfever, hygiene, and household size. BMJ 1989; 299: 1259-60. BMJ
31. Strachan DP. Family size, infection and atopy: the first decade of the ''hygiene hypothesis''. Thorax 2000; 55 (suppl 1): S2-S10.
32. Rautava S, Ruuskanen O, Ouwehand A et al. The hygiene hypothesis of atopic disease - an extended version. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2004; 38: 378-88. PubMed
33. Gotzsche PC, Johansen HK, Burr ML et al. House dust mite control measures for asthma (Cochrane Review). Cochrane Database Syst Rev 2001, Issue 3. Cochrane
34. Custovic A, Simpson A, Chapman MD et al. Allergen avoidance in the treatment of asthma and atopic disorders. Thorax 1998; 53: 63-72. PubMed
35. Halken S, Host A, Niklassen U et al. Effect of mattress and pillow encasings on children with asthma and house dust mite allergy. J Allergy Clin Immunol 2003; 111: 169-76. PubMed
36. Abramson MJ, Puy RM, Weiner JM. Allergen immunotherapy for asthma. Cochrane Database Syst Rev 2000, Issue 2. CD001186. Cochrane
37. Moller C, Dreborg S, Ferdousi HA et al. Pollen immunotherapy reduces the development of asthma in children with seasonal rhinoconjunctivitis (the PAT-study). J Allergy Clin Immunol 2002; 109: 251-6. PubMed
38. Iikura Y, Naspitz CM, Mikawa H et al. Prevention of asthma by ketotifen in infants with atopic dermatitis. Ann Allergy 1992; 68: 233-6. PubMed
39. Wahn U, ETAC Study Group. Allergic factors associated with the development of asthma and the influence of cetirizine in a double-blind, randomised, placebo-controlled trial: First results of ETAC. Pediatr Allergy Immunol 1998; 9: 116-24. PubMed
40. Kukkonen K, Savilahti E, Haahtela T, et al. Long-term safety and impact on infection rates of postnatal probiotic and prebiotic (synbiotic) treatment: randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Pediatrics 2008; 122: 8-12. Pediatrics

• Lars K. Poulsen, prof., ph.d., Allergiklinikken, Rigshospitalet
• Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
• Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

• Publiceret: 23.03.2011
• Seneste redaktionelle revidering: 23.03.2011