• Arbejdsmedicin
  •  : Fag og eksponeringer
  •  : Arbejde i varme
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Arbejde i varme

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Varmestress

Hovedpunkter

  • Varmt arbejde er defineret ved arbejde i temperaturer uden for komfortområdet på 18-25 gr. C.
  • Varmen tilføres ved varmeledning (konduktion), varm ventilation (konvektion) og stråling (radiation)
  • Kraftig fysisk aktivitet mangedobler den endogene varmeproduktion
  • Tøj og værnemidler kan isolere og reducere varmeafgivelse
  • Varmeafgivelse fremmes af øget hudgennemblødning og sved
  • Høj luftfugtighed nedsætter varmeafgivelse ved sveden

Forekomst

  • Varmt arbejde forekommer bl.a. ved arbejde i metalstøberier, ved glasstøbning, i bagerier, ved brandbekæmpelse og på bygge- og anlægsområdet

Helbredseffekter

Sygdomme

  • Væske- og elektrolytforstyrrelser
    • Sved medfører tab af vand og salt, natriumchlorid
    • Erstattes tabet alene med vand opstår mathed og i udtalte tilfælde generaliserede kramper (fyrbøderkramper)
    • Efter nogle uger sker en vis akklimatisering så svedmængden øges samtidig med at svedens saltindhold aftager
  • Kredsløb
    • Øget hudgennemblødning øger kravene til hjerte og kredsløb. Udsættelse for varmestråling øger pulsen, formentlig reflektorisk
  • Nervesystem
    • Hedeslag opstår, når varmereguleringen ikke kan opretholdes og temperaturen stiger ukontrolleret. Tilstanden er livstruende og behandles øjeblikkeligt med køling, ilt, vand og elektrolyttilførsel samt behandling af evt. kramper. Koagulationssvigt, rhabdomyolyse og lungeskade er potentielle komplikationer
    • Hedekollaps/-synkope opstår når kredsløbet ikke kan honorere de øgede krav
    • Udmattelse, koncentrationsbesvær, ubehag
  • Øjne
    • Øget risiko for katarakt

Skademekanisme

  • Øget varmetilførsel ved konvektion eller stråling
  • Utilstrækkelig varmeafgivelse ved sved og konvektion
  • Tab af vand og elektrolytter
  • Svigtende temperaturregulering

Forebyggelse

  • Generelt: Vurdering af risiko for skader. Planlægning mhp. reduktion af belastningen
  • Benyt processer med mindre varmeproduktion
  • Indkapsling af varmekilden
    • Nedsæt den fysiske aktivitet
    • Sikring af pauser
    • Væske, salt og energitilførsel
    • Hensigtsmæssig beklædning
    • Sikre helbredstilstand og gradvis tilvænning til arbejdet i varmt miljø

Undersøgelse

  • Måling af rumtemperatur
  • Strålevarme måles med et særligt, globetermometer
  • Måling af lufthastighed
  • Fysiologiske parametre som puls og temperatur kan måles kontinuert og logges

Risikovurdering

  • Ved arbejde i varme vurderes behovet for specifikke målinger, som udføres af arbejdshygiejniker
  • I de tilfælde, hvor måling ikke er nødvendig, dokumenteres hvorfor

Patientinformation

Kilder

Relevante lover og forskrifter

  • At-vejledning A.1.3. Arbejde i stærk varme og kulde. Arbejdstilsynet 2001.

Fagmedarbejdere

  • Peter Jacobsen, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Københavns Universitetshospital, Bispebjerg
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

Datoer

  • Publiceret: 21.01.2011
  • Seneste faglige revidering: 13.01.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 21.01.2011