• Arbejdsmedicin
  •  : Fag og eksponeringer
  •  : Asbest, arbejdseksponering
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Asbest, arbejdseksponering

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Asbest, arbejdseksponering

Basisoplysninger

  • Asbest er en fællesbetegnelse for flere fibrøse jern-, natrium-, magnesium-, og kalcium-silikatmineraler
  • Asbest deles ind i to hovedgrupper; serpentin- og amfibolasbest (se bilag)

Forekomst

  • Asbest tåler de fleste kemikalier, er ikke brændbart og har gode isolerende, lyddæmpende og absorberende egenskaber. Herudover er asbest strækfast og kan væves til tekstiler. Derfor er asbest blevet brugt til mange formål
  • Asbest indgik som bestanddel i mange materialer på mange områder indtil forbuddet om brug kom i 1985
    • ventilationskanaler, varmevekslere, rørisolation i varmeanlæg, væg- og tagbeklædning (ude og inde) samt loftsplader, isolationsplader ved ovne og pejse, pakninger i ovn- og pejsedøre, akustiske plader i korridorer, specialisolation i laboratorier, brandisolation af stålkonstruktioner, fugemørtel, lim, gulvbelægning, maling og lak og bremsetromler
  • Derfor har en række erhvervsgrupper været eksponeret og kan blive eksponeret i dag ved arbejde på ældre installationer
    • for eksempel alle bygningsarbejdere, rørlæggere, værkstedsarbejdere, skibsmekanikere, vagtmestre og elektrikere

Helbredseffekter

  • Asbestbetingede pleuraforandringer (pleura plaques, pleura effusion)
    • Almindeligvis uden anden betydning end bekræftelse af tidligere tilstrækkelig asbesteksponering til at vedkommende er i risikogruppe for senere udvikling af alvorlig sygdom
  • Asbestbetingede fibroseforandringer i lungevæv (pulmonal asbestose)
    • Ses oftest i kombination med nedsat lungefunktion og pleuraplaque
  • Kræftsygdom
    • Lungekræft
      • Lungekræft (bronkogent carcinom) er den hyppigste kræftform blandt asbesteksponerede, men hverken forløb eller histologisk type er specifik for asbest
    • Malignt mesotheliom
      • Regnes for "signalcancer" for asbest da ingen anden årsag er kendt og erhvervsmæssig eksponering kan beskrives i hovedparten af tilfældene. Mesotheliom er en diffus tumor som udgår fra celler af mesodermal oprindelse, enten fra mesotheliale celler eller submesotheliale mesenchymale celler, som omgiver bl.a. de pleurale, peritoneale eller pericardiale hulrum
    • Andre kræftformer
      • Der er mistanke om, at asbest øger risikoen for en række andre kræftformer, herunder kræft i farynx, larynx, mave/tarm- kanalen og nyre
  • Se for øvrigt vejledning for udredning af mulig asbestrelateret sygdom

Skademekanisme

  • Asbest kan være skadelig, hvis fibrene inhaleres. Fibrene akkumuleres i lungeblærerne og vil efterhånden gå ind mellem cellerne i lungeblærerne (interstitiet) og kan nå ud i pleura
  • Asbest skaber en mild inflammatorisk reaktion i lungevævet, som efterhånden kan give fibrose
  • Asbest er også kræftfremkaldende med 8 gange øget risiko for lungekræft ved høj eksponering, men samtidig rygning øger risikoen med ca. 50 gange

Forebyggelse

Kortlægning

  • Asbest findes i dag i en række installationer. Det afgørende er at identificere disse og afgøre, om asbesten foreligger i en form, som kan tænkes at være respirabel. Asbest i fast form, som ikke eroderes, er ikke sundhedsfarlig. Derfor er det vigtigt, at
    • Analysere mulige asbestforekomster for at be- eller afkræfte, at det drejer sig om asbest (arbejdsmedicinske afdelinger kan give information om, hvor sådanne analyser udføres)
    • Vurdering af muligheden for inhalation eventuelt med støtte i støvmåling

Risikovurdering

  • Arbejdstagere må ikke eksponeres for respirabel asbest

Tiltag

  • Hvis risikovurderingen konkluderer, at ansatte kan tænkes at blive eksponerede for respirabel asbest, skal asbesten saneres fra arbejdsmiljøet, hvilket forudsætter egen certificering

Bilag

Kilder

Relevante lover og forskrifter

Fagmedarbejdere

  • Jens Peter Ellekilde Bonde, professor, overlæge, dr.med., Arbejds- og miljømed. afd., Bispebjerg Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Knut Jørgen Arntzen, bedriftslege, dr. med.

Datoer

  • Publiceret: 20.01.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 21.01.2011