Asbestbetinget lungesygdom

• Asbestbetingende lungesygdomme omfatter støvlungesygdom i lungevævet (lungefibrose, asbestose), godartede og oftest asymptomatiske bilaterale fortykkelser af den parietale pleura (pleura plaques), asbest pleuritis med eller uden effusion, bronkogent carcinom (lungekræft) af alle histologiske typer (planocellulært, anaplastisk, adenokarcinom) samt mesotheliom (lungehindekræft) af alle histologiske typer (epitheloidt, sarkoidt, blandingstumorer). Her omtales kun asbestose, pleuraplaques og asbest pleuritis. Arbejdsbetingede kræftsygdomme er omtalt særskilt

• Asbestose. Der anmeldes årligt omkring 110 tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf 30-40 tilfælde anerkendes (i 2003: 30). Svær og dødeligt forløbende sygdom ses ikke mere – langt hovedparten har lettere grad af asbestose, ofte i kombination med kronisk obstruktiv lungelidelse. Incidensen af lungefibrose (uanset ætiologi) er 0.5 pr. 100.000 personår blandt personer under 55 år, 7 pr. 100.000 år for 55-64 årige og 22 pr. 100.000 for over 85 årige. Incidensen er højere blandt mænd end kvinder
• Pleuraplaques. I autopsimaterialer rapporteres hyaline pleurale plaques hos mellem 0,5 og 50%. Prævalensen er højere blandt mænd end kvinder og væsentligt hyppigere blandt ældre end yngre
• Konventionel røntgen af thorax har lav sensitivitet og specificitet for mindre udbredte pleuraplaques. Prævalensen af røntgenologiske pleuraplaques er i Sverige fundet at være 6,2% for mænd og 0,6% for kvinder. En finsk befolkningsundersøgelse fandt bilaterale afgrænsede pleurale forandringer hos 1,1% af yngre og 10-12% af ældre mænd og hos 0,1% og ca. 3% af henholdsvis yngre og ældre kvinder
• Rapporterede forekomster af røntgenforandringer forenelig med pleura plaques varierer mellem 15 og 60% i forskellige erhvervsgrupper med mulig asbesteksponering
• Asbest pleuritis. Optræder oftest indenfor de første 10 år efter udsættelse for asbest. Diagnosticeres sjældent i Danmark, men den ensidige asbest pleuritis forveksles formentlig ikke sjældent med infektiøst betinget pleuritis

• Udsættelse for asbest i Danmark har forud for forbuddet i 1987 især fundet sted ved fremstilling af asbestcementprodukter ved Eternitfabrikken i Ålborg, ved anvendelse af asbest til isolering og til pakninger på skibsværfter, forarbejdning og brug af asbestholdige byggematerialer blandt tømrere og andre bygningshåndværkere
• Herudover har asbest været anvendt til en lang række særlige formål. I Århus-regionen har asbest været brugt til isolering af lokomotiver og togvogne ved DSB Centralværksted og ved vognfabrikken Scandia i Randers, ved branddørsfabrikation ved spånpladefabrikken på Djursland og i mange andre, nogle gange uventede beskæftigelser. Lagerarbejdere har været udsat ved udlevering af asbest løst i sække eller som asbestplader eller asbesttråd
• Eksponeringsniveauerne ved de tre klassiske eksponeringer – asbest i tekstilproduktion, asbestcementprodukt-fabrikation og ved brydning og fremstilling af asbest lå i midten af det 20. århundrede typisk på i størrelsesordenen 1-100 fibre/ml, men forbedret arbejdshygiejne fra omkring 1960-70, som eksempelvis ved Eternitfabrikken Danmark, har bragt eksponeringsniveauerne gradvist ned til under ½ fiber/ml
• Systematiske data om historiske eksponeringsniveauer ved forskellige arbejdsfunktioner fremgår af en nyere oversigt og af ældre svenske målinger
• Her lægges specielt vægt på lungesygdomme
• Tidligere tuberkulose (inkl. vaccinationer eller spontane omslag ved pirquet), thoraxtraumer, pleuritter og pneumonier må med
• Evt. tidligere episoder med brystsmerter/dyspnø (evt. feber) kan være tegn på gennemgået pleuraeffusion, asbestpleurit som er den hyppigste asbestbetingede tilstand de første ti år efter, at tilstrækkelig eksponering er opnået

• Klinik
  • Asbestose kommer snigende og viser sig ved tør hoste samt progredierende funktionsdyspnø, som i svære tilfælde ender med respirationsinsufficiens
  • Pleuraplaques er oftest asymptomatiske og opdages som tilfældigt fund i forbindelse med røntgenundersøgelse på anden indikation. I sjældne svære tilfælde kan der være restriktivt nedsat lungefunktion
  • Asbestpleuritis viser sig ved respirationssynkrone smerter og funktionsdyspnø. Eksudatet kan være hæmoragisk. Sygdommen har ofte et langvarigt recidiverende forløb
• Røntgen thorax
  • Undersøgelse af asbestrelaterede lungesygdomme forudsætter store (40 x 40cm) røntgen af thorax med front, side og skråprojektioner fra begge sider
  • Dersom pleuraplaque er tydelige på front og/eller sidebilleder, er skråbilleder ikke påkrævet
  • Asbestrelateret lungefibrose (asbestose) ses på røntgen som småplettede og stribeformede fortætninger, som oftest er lokaliseret i de nedre dele af lungerne
  • Interlobære pleuraspalter kan fremtræde tydeligere som følge af pleurareaktioner
  • Sammenligning med tidligere røntgenbilleder kan være vigtig
  HRCT
  • Ved HRCT (High resolution CT) kan med større sensitivitet påvises lungefibrose. Undersøgelsen er især indiceret, når der er nedsat lungefunktion og/eller betydelige symptomer, uden at der kan påvises fibrose ved konventionel røntgenundersøgelse
• Lungefunktion
  • Spirometri bør omfatte FVC, FEV₁ FEV%, total lungekapacitet samt diffusionskapacitet
  • Praktisk vurdering af lungefunktionen kan også ske ved trappegang 4-5 etager opad i almindeligt tempo
  • Andre undersøgelser kan være relevante af differentialdiagnostiske grunde, f.eks. overfor lungefibrose af anden årsag

• Der er ikke påvist asbestose (lungefibrose) i populationer med eksponering < 20 fiberår/ml. Under dette eksponeringsniveau er der heller ikke på gruppebasis påvist øget risiko for lungekræft. Disse sygdomme forudsætter derfor som udgangspunktet en vis (betydelig) kumulativ eksponering for, at eksponeringen kan anses at være årsag. Vurderingen af den kumulative eksponering er oftest et skøn, idet konkrete eksponeringsmålinger sjældent eller aldrig foreligger. Asbest, som er retineret i lungerne, giver dog en meget langvarig (livslang) intern eksponering. I individuelle tilfælde af lungekræft kan det derfor være vanskeligt at stille absolutte krav om, at ekstern eksponering skal have været mindst 20 fiberår/ml.
• Pleuraplaques forudsætter væsentligt mindre eksponering end lungefibrose
• Tidsaspektet. Asbestpleuritis opstår hyppigst i løbet af de første 10 år efter tilstrækkelig eksponering, mens lungefibrose og pleuraplaque først udvikles efter 10-15 år. Når pleuraplaque bliver "gamle" kan de forkalkes, hvorved de fremtræder tydeligere som næsten helt røntgentætte skygger
• For sygdomme, som optræder betydeligt tidligere efter asbesteksponering end forventet, må man være forsigtig med at konkludere om årsagssammenhæng, medmindre en grundig arbejdsanamnese viser, at der faktisk har været en tidligere optrædende eksponering
• Kriterier for pleuraplaque. Kriterier for asbestrelaterede pleuraplaque er udover relevant asbesteksponering:
  • Bilateralitet
  • Tykkelse på minimum 5 mm
  • Frie sinus
• Pleuraplaque sidder i den parietale del af pleura og ses som regel på thoraxvæggen (lateralt) eller på diafragma. Der kan også foreligge uklar (udvisket) hjerteskygge, som følge af plaques. Kravet om at evt. plaque skal være bilaterale kan fraviges, da røntgen har begrænset sensitivitet. Ensidige forandringer taler dog almindeligvis for en infektiøs genese. Ved udfyldte sinus har der været en pleuraeffusion. Asbestpleuritis kan foruden udfyldt sinus efterlade en affektion af den viscerale del af pleura med fibrøse strøg ind i lungen (craws feet). Tilstanden kaldes "asbestos pleurisy" eller pleuropulmonal asbestose og medfører gerne nedsat lungefunktion og funktionsdyspnø

• Asbestose er irreversibel og vil enten være stationær eller langsomt progredierende. Sværere respirationsinsufficiens ses ikke længere
• Asbestose menes ikke at øge risikoen for bronkogent karcinom eller mesoteliom, udover den risiko som må tilskrives den tilgrundliggende eksponering. Litteraturen er dog ikke helt konsistent
• Ved tobaksrygning orienteres om de særlige risici ved tobaksrygning i forbindelse med tidligere asbesteksponering (synergistisk lungekræft risiko) og rygeophør tilrådes alvorligt. Der tilbydes støtte til rygeafvænningsklinik
• Tilstandens godartede karakter i de lette stadier understreges.

Referencer

Fagmedarbejdere

Datoer