• Arbejdsmedicin
  •  : Arbejdsrelaterede sygdomme
  •  : Astma, udredning
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Astma, udredning af arbejdsrelateret

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Udredning af arbejdsrelateret astma bronchiale og rhinitis

Indledning

Definitioner

  • Erhvervsastma og -rhinitis: Astma og rhinit, som er opstået pga. udsættelse for faktorer i arbejdsmiljøet
  • Arbejdsforværret astma/-rhinitis: Øgede symptomer på astma/rhinitis ved udsættelse på arbejdet hos personer, der har sygdommen før udsættelsen
  • Inflammatorisk astma: En tilstand med øget øget bronchial reaktivitet og astma efter udsættelse for høj koncentration af luftvejsirritanter
  • Erhvervsrelateret astma/-rhinit er et overbegreb for erhvervsastma, inflammatorisk og arbejdsforværret astma og rhinitis

Forekomst

  • Omkring 10% (9-15%) af astma med debut i voksenalderen er erhversrelateret. Godt halvdelen heraf er erhvervsastma, forårsaget af udsættelse på arbejdet
  • Erhvervsrelateret rhinitis antages at være 3 gange hyppigere end astma. Ved erhvervsrelateret rhinitis er risikoen for astma øget
  • Bagere, konditorer, landmænd og personer, der arbejder med forsøgsdyr, enzymer, isocyanater og syreanhydrider har øget risiko for udvikling af erhvervsastma/rhinitis og sensibilisering
  • Arbejdsskadestyrelsen modtager ca. 300 anmeldelser af allergisk luftvejslidelse om året, omkring halvdelen anerkendes
  • Kraftig eksponering (ulykker) for luftvejsirritanter som klor eller brandrøg kan i sjældne tilfælde fremkalde inflammatorisk astma. Det diskuteres, om gentagne mere moderate udsættelser kan fremkalde tilstanden

Risikofaktorer

  • Eksponering for højmolekylære proteiner (planter, dyr, enzymer)
  • Lavmolekylære stoffer: latex, isocyanater, formaldehyd syreanhydrider, visse metaller
  • Atopikere og personer med astma i familien har øget risiko for allergi overfor højmolekylære allergener
  • Rygere synes at have øget risiko for astma ved udsættelse for lavmolekylære stoffer
  • Højt eksponeringsniveau medfører øget risiko for allergi - mulighed for forebyggelse!

Klinik og diagnostik

  • Arbejdsrelateret astma og rhinit har samme fremtræden som sygdommene i almindelighed, se afsnit om allergi
  • Relationen til udsættelse på arbejdet har relevans - straksreaktion og forsinket reaktion efter 6-8 timer. Dual respons - forekomst af begge reaktioner er almindeligt ved IgE medieret astma
  • Undersøgelse for atopi (total IgE) og allergi overfor standard inhalationsallergener, RAST, priktest
  • Undersøgelse for specifikke allergier i forhold til arbejdet: RAST, priktest, Histamin release (HR-test)
  • Evt. provokation med det mistænkte allergen. Akutberedskab påkrævet
  • Peak-flow monitorering med mindst 4 daglige målinger i perioder med arbejde og fritid, f.eks. en uge af hver. Eventuelt sygemelding, som middel til elimination
  • Medicinering skal overvejes i forbindelse med peak-flow monitorering, testning for bronchial hyperreaktivitet, reversibilitetstest og provokation

Årsagssammenhæng

  • Kriterierne for erhvervsastma/rhinit (astma forårsaget af arbejdet) er a) debut efter ansættelsen, b) relevant tidsmæssig relation til arbejdet, c) udsættelse for et sygdomsfremkaldende emne på arbejdet
  • Positiv RAST eller priktest findes hyppigst ved allergi for højmolekylære allergener, sjældnere (ca. 30%) med lavmolekylære stoffer
  • Arbejdsforværret sygdom vurderes ud fra a) sygdomsanamnesen, b) relationen af symptomer til udsættelse på arbejdet og c) identifikation af en symptomudløsende udsættelse på arbejdet herunder allergener, irritanter, kulde og anstrengelse
  • Differentialdiagnoser omfatter kronisk obstruktiv lungesygdom med astmatisk komponent, allergisk alveolitis, hyperreagerende luftveje, uspecifik hoste
  • Konkurrerende faktorer/ fortolkninger er aktuelt ved forekomst af samme allergen i privat- og arbejdslivet og usikker diagnose

Opfølgning

  • Ved allergisk astma fjernes patienten fra den udløsende eksponering. Jo værre sygdommen er på diagnosetidspunktet, og jo længere tid der går, før ophør af eksponeringen, desto større er risikoen for varige astmatiske gener
  • Ved ikke-allergisk astma kan sanering af arbejdsmiljøet forsøges med tæt vurdering af, om tiltagene reverterer sygdomsudviklingen

Anmeldelse

  • Ved begrundet mistanke om erhversrelateret astma foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen via EASY-systemet. Hvis arbejdsrelateret astma verificeres eller afkræftes sendes supplerende oplysninger, uanset tidligere anmeldelse
  • Er årsagssammenhængen usikker henvises til Arbejdsmedicinsk afdeling, allergolog eller lungemediciner

Information til patienten

  • Information om allergener og irritanter, som mest sandsynligt er årsag til symptomerne, og som skal saneres fra arbejdspladsen og privat
  • Både arbejdsmæssig og privat udsættelse (kat, hund, støvmider, skimmelsvamp)vurderes og evt. modvirkes ved allergisanering
  • Tobaksrygning kan være et problem begge steder
  • Der rådgives i forhold til evt. arbejdsskadeerstatning
  • Skriftlig patientinformation findes på danske arbejdsmedicineres online informationssystem, Armoni

Referencer

  • Schlünssen V, Sigsgaard T, Omland Ø. Luftvejsallergi og erhverv. Ugeskr Læger 2005; 167: 637-42.
  • Bonde JP. Arbejdsbetingede lungesygdomme: Medicinsk Kompendium 17. udgave. Eds. Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, København 2009.
  • Peakflow monitorering: www: web-pef.com
  • Om RAST: www.phadia.se og HR-test: www.reflab.dk
  • Patientinformation: Astma-Allergi Forbundet: dit Job, dit valg, dine muligheder.
  • Arbejdsmedicinsk online informationssystem, Armoni: http://www.armoni.dk/client/CursumClientViewer.aspx?CAID=163680&ChangedCourse=true

Kilder