• Børnepsykiatri
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Adfærdsforstyrrelser
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Adfærdsforstyrrelser

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Adfærdsforstyrrelser

Basisoplysninger

Definition

  • Gentagent og vedvarende mønster af dyssocial, aggressiv eller udfordrende adfærd, som frembyder klare brud på sociale forventninger og normer i forhold til alderen
  • Adfærdsmønsteret skal have varet mere end 6 måneder

Forekomst

  • 2-4% af alle børn har en adfærdsforstyrrelse
  • Kønsfordelingen drenge:piger = 4:1
  • Hyppigere i byen end på landet
  • Hyppigere i lavere sociale klasser end i højere
  • Lige hyppigt i alle aldre, men hos unge bliver problemadfærden oftest mere synlig og mere alvorlig

Ætiologi og patogenese

  • Det er sandsynligt, at konstitutionelle faktorer og opvækstmiljø interagerer. Den relative betydning af genetiske og miljømæssige faktorer er ikke afklaret

Disponerende faktorer

Hos barnet

  • Hyperaktivitet
  • "Vanskeligt temperament"
  • Lære-skolevanskeligheder
  • Depression og lav selvfølelse
  • Dårlige sociale færdigheder, evt. med tendens til at fejltolke/opfatte andres handlinger som fjendtlige

I familien

  • Forældres psykiske helbred, kriminalitet og alkoholmisbrug
  • Forældrekonflikter, manglende varme og stabilitet i familiemiljøet
  • Autoritær eller inkonsistent opdragelse (dårlig omsorgsevne)

ICPC-2

ICD-10

  • F91 Adfærdsforstyrrelser
    • F91.0 Adfærdsforstyrrelse begrænset til familiesammenhæng
    • F91.1 Usocialiseret adfærdsforstyrrelse
    • F91.2 Socialiseret adfærdsforstyrrelse
    • F91.3 Oppositionel adfærdsforstyrrelse
  • F92 Blandede adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser
    • F92.0 Depressiv adfærdsforstyrrelse
    • F92.8 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, andre blandede

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Generelt

  • Det er nødvendigt at vurdere, om adfærdsproblemerne kan være knyttet til andre fænomener eller tilstande
    • Adfærd som en kommunikationsform eller som alternativ til verbalisering
      • Somatisk sygdom eller fysisk vantrivsel
      • Sekundær og socialt betinget reaktion på eget handicap
      • Dyssociale reaktioner styret af kulturelle normer
      • Situations- og stressbetingede episodiske affektreaktioner
      • Aldersadækvat reaktion på krænkelse
    • Del af anden defineret psykisk lidelse - se differentialdiagnoser
    • Adfærdsforstyrrelser som egen diagnostisk kategori (se nedenfor)

Adfærdsforstyrrelse (F91) som egen diagnostisk kategori

  • Gentaget og vedvarende dyssocial, aggressiv eller udfordrende adfærd med klare brud på sociale forventninger og normer i forhold til alderen
  • Adfærdsforstyrrelsen er mere alvorlig end typiske "drengestreger" eller oprørstrang i ungdomsårene, og varer ved over tid (> 6 mdr)
  • Symptomer på adfærdsforstyrrelser kan også ses ved andre psykiatriske tilstande, som i så fald har diagnostisk forrang
  • Eksempler på adfærd som diagnosen baseres på:
    • Udtalt stædighed, kværulanteri, irritabilitet, starter slåskampe
    • Udtalt oppositionel adfærd, provokerende adfærd
    • Anklagende mod andre, hævngerrighed
    • Drilleri, mobning, "bullying"
    • Ulydighed og regelbrud
    • Alvorlig ødelæggelsestrang
    • Løgnagtighed
    • Stjæleri
    • Skulkning og vagabondering
    • Særlig alvorlig er:
      • Hærværk, vandalisme
      • Vold mod dyr
      • Vold mod mennesker, evt. seksualiseret vold
      • Ildspåsættelse
      • Stofmisbrug
      • Kriminalitet v/indbrud, røveri, våbenbrug

Diagnostiske undergrupper

  • Adfærdsforstyrrelse begrænset til familien (F91.0)
  • Inddelt i socialiseret (F91.2) og usocialiseret form (F91.1) defineret ud fra tilstedeværelse af hhv. fravær af varig relation til jævnaldrende
  • Ved oppositionel adfærdsforstyrrelse (F91.3) er symptomerne almindeligvis mindre alvorlige og findes hyppigst i de yngre aldersgrupper
  • Blandede adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser er karakteriseret ved, at både kriterier for adfærdsforstyrrelse og kriterierne for depression (F92.0), angst- eller tvangslidelse (F92.8) er opfyldt

Differentialdiagnoser

NB:

  • Flere af disse er hyppigt komorbide tilstande. Det er vigtigt at diagnosticere disse enten som differentialdiagnose eller komorbid lidelse - og særlig hvor der findes specifikke behandlingstiltag, f.eks. psykose, Tourette, lærevanskeligheder, hyperkinesi

Sygehistorie

Udredning, dele af dette udføres af specialist

  • Grundig sygehistorie, helst fra flere informanter
    • Barnets udvikling
    • Aktuelle symptomer (se diagnostiske kriterier)
    • Aktuel funktion i forhold til familiemedlemmer, jævnaldrende/venner, børnehave/skole, fritid
  • Medicinsk sygehistorie
  • Familiehistorie
    • Forekomst af tilsvarende problemer hos andre i familien
    • Psykosociale belastningsfaktorer
    • Forekomst af rusmiddelmisbrug og kriminalitet
    • Forældrenes opdragelsesevne og mestringsstrategier
  • Individuel undersøgelse
    • Interview/samtale med barnet/den unge. Evt. adfærdsobservation (små børn) med tanke på kontakt, tillid, empati, humør, impulskontrol, ansvarsfølelse overfor egne handlinger, rusmiddelproblemer
  • Spørgeskema - evt. til brug for specialister
    • CBCL (Child Behavior Checklist)
    • YSR (Youth Self Report)
    • TRF (Teacher Report Form)
  • Evt. indhente supplerende information fra børnehave/skole

Kliniske fund

  • I interviewsituationen kan man få flg. frem:
    • Afvigende kontaktform (dårlig kontakt, ringe tillid, evt. ukritisk kontaktform)
    • Beskeden indlevelse med andre
    • Irritabilitet, humørlabilitet
    • Svag impulskontrol
    • Skyder skylden på andre, mangler ansvarsfølelse overfor egne handlinger
    • Opfatter andres handlinger som fjendtlige

Andre undersøgelser hos specialist

Undersøgelse af forskellige funktioner/færdigheder

  • Kognitive evner ved brug af neuropsykologiske tests (f.eks. Wechslers scales)
  • Neurologisk undersøgelse
  • Specialpædagogiske undersøgelser

Psykologisk/psykiatrisk vurdering af barnet/den unge

  • Evne til empati og tillid
  • Impulskontrol
  • Ansvarsfølelse i forhold til egne handlinger
  • Evne til at opleve skyldfølelse
  • Humør/affekter/selvfølelse
  • Relationer til jævnaldrende, særlig af kvaliteten i disse
  • Paranoide forestillinger
  • Misbrug af alkohol/narkotika

Andre undersøgelser

  • For at afklare komorbide eller differentialdiagnostiske tilstande vil forskellige supplerende undersøgelser være aktuelle

Hvornår skal patienten henvises?

  • Når et barn har vist vedvarende alvorlige adfærdsvanskeligheder, skal barnet henvises

Henvisning til børne- og ungdomspsykiatri

  • Ved tvivl om diagnosen
  • Når førstelinjetjenesten (skole, PPR) oplever, at de er kommet til kort efter en tværfaglig indsats
  • Når fastlåste problemer i familien er en del af billedet

Behandling

Behandlingsmål

  • At fremme barnets normale udvikling
  • At forhindre videre dyssocial udvikling

Generelt om behandlingen

  • Adfærdsforstyrrelser er ofte hårdnakkede og vanskelige at behandle. Effekten er bedst, hvis behandlingen starter på et tidligt tidspunkt og sker i barnets eget miljø
  • Behandlingstiltag bør afprøves systematisk over et givet tidsrum. Nye tiltag skal erstatte gamle som gav ringe eller ingen effekt
  • Tværfaglig tilnærmelse til problemet (psykologisk/psykiatrisk/somatisk/specialpædagogisk/socialt) kræver teamwork
  • Langtidsperspektiv vigtigt
  • Læg vægt på interpersonelle forhold
  • Behandling af komorbide tilstande efter givne retningslinjer for disse
  • Vær opmærksom på indberetningspligten jvf. serviceloven

Medicinsk behandling

  • Antipsykotika, antidepressiva, litium, karbamazepin og propranolol har været brugt, men medikamenternes effekt er usikker
  • Adfærdsforstyrrelse er i sig selv ikke indikation for medikamentel behandling. Ved samtidig forekomst af andre lidelser, f.eks. hyperkinetisk forstyrrelse eller depression, skal disse behandles efter givne anbefalinger

Anden behandling

Ambulant behandling

  • Familieintervention, som inkluderer rådgivning, optræning i bedre mestringsstrategier og familiebehandling
    • Arbejde med forældrenes stærke sider
    • Optræning i konsekvent opdragelse og konflikthåndtering ("parent management training")
    • Forældre skal have hjælp til at mestre egne problemer (psykiske lidelser, misbrug, arbejdsløshed, økonomiske problemer)
  • Individuel behandling for at etablere en meningsfuld kontakt, evt. kognitiv problemløsningstræning

Psykosociale støttetiltag ved andre instanser

  • Specialpædagogiske tiltag/vejledning til lærere
  • Støttekontakt/aflastningsordninger
  • Andre miljøtiltag for at få barnet/den unge ind i gunstige grupper/i kontakt med gode voksenmodeller
  • Familiepleje etc. ved alvorlig omsorgssvigt
  • Institutionsanbringelse med løbende vejledning, hvor behandlingen kræver metoder, f.eks. grænsesætning, som ikke er mulig at opnå udenfor institution
  • "Multisystemisk terapi" omfatter en "pakke" af flere tilbud på individ-, familie- og netværksniveau

Institutionsbehandling i børne- og ungdomspsykiatri er indiceret, hvor der er

  • Behov for yderligere psykiatrisk diagnostik
  • Behov for at bryde selvdestruktiv adfærd, inklusive suicidalrisiko
  • Indlæggelse i barne- og ungdomspsykiatrien skal være kortvarige

Forebyggende behandling

  • Skal sættes ind tidligt (førskolealder)

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Barn med alvorlige adfærdsforstyrrelser - særlig med ungdomskriminalitet - tenderer til som voksne at have høj forekomst af:
    • Psykiatriske lidelser, særlig personlighedsforstyrrelser
    • Antisocial adfærd
    • Kriminalitet: Ca. 40% af børn med adfærdsforstyrrelse udvikler kriminalitet som voksne, ca. 90% af unge kriminelle voksne har haft adfærdsforstyrrelse som barn

Komplikationer

  • Vedvarende alvorlig forstyrrelse med antisocial adfærd og kriminalitet, evt. alvorlig rusmiddelmisbrug

Prognose

Negative prognostiske faktorer

  • Tidlig debut (<12 år)
  • Omfattende symptomatologi
  • Fremtrædende både i hjem, skole og fritid
  • Er vedvarende
  • Hjerneorganisk dysfunktion, evt. hyperaktivitet, evt. læse/lærevanskeligheder
  • Vagabondering, ildspåsættelse, kriminalitet
  • Svagt netværk
  • Vedvarende konflikter mellem forældre, og mellem forældre og barn
  • Psykiatrisk lidelse hos forældre, evt. kriminalitet
  • Alvorligt omsorgssvigt

Positive prognostiske faktorer

  • Gode evner
  • God tilknytning (kontaktevne)
  • Nær kontakt med mindst én stabil voksen
  • Godt netværk

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

  • PH Thomsen & A Skovgaard: Børne og ungdomspsykiatri. Fadls forlag, København 2007.

Referencer

  • Bjella H, Haaland G, Nøvik TS (red). Veileder i barne- og ungdomspsykiatri. 2. utgave. Oslo: Den norske lægeforening, 2000.
  • Garløv I. Psykiske lidelser og psykiske vansker hos barn og ungdom. Stavanger: Psykiatrisk opplysningsfond, 1997
  • Goodman R, Scott S: Child psychiatry. Oxford: Blackwell Science, 1997
  • Graham P, Turk J, Verhulst F. Child psychiatry. A development approach. Oxford University Press, 1999
  • ICD-10. Den internasjonale statistiske klassifikasjonen av sykdommer og beslektede helseproblemer. Statens Helsetilsyn, Oslo 1996

Fagmedarbejdere

  • Poul Videbech. prof. led. ovl., dr. med., Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Marit S. Indredavik, spesialist i barnepsykiatri, overlege, Barne- og ungdomspsykiatrisk klinikk, St.Olavs hospital, Universitetssykehuset i Trondheim, Helse Midt-Norge

Datoer

  • Publiceret: 10.01.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 10.01.2011