• Børnepsykiatri
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Angstlidelser hos børn og unge
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Angstlidelser hos børn og unge

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Angstlidelser hos børn og unge

Basisoplysninger

Definition

  • Angsttilstande hos børn og unge inkluderer
    • Separationssangst
    • Social fobi
    • Generaliseret angst
    • Panikangst
    • Fobier
  • Angst er desuden et meget uspecifikt symptom, som kan være tilstede ved en del andre tilstande, f.eks.
    • F43 Tilpasningsforstyrrelser og reaktion på alvorlig belastning
    • F94 Forstyrrelse i social funktion med debut i barne- og ungdomsalder

Forekomst

  • Angstlidelser er nogle af de hyppigst forekommende børne- og ungdomspsykiatriske tilstande
  • Forekomst varierer noget med alderen, og er hyppigere hos piger end hos drenge
  • Prævalens i befolkningen af en eller anden angstlidelse er 5-10%
  • Grove estimater baseret på forskellige studier
    • Behandlingskrævende angsttilstand hos unge: 8-9%
    • Separationsangst: 3%
    • Generaliseret angst: 2%
    • Specifikke fobier: 3%
    • Social fobi: 1% (børn) - 6% (unge)
    • Skolefobi: <1%
    • Panikangst: <1%

Ætiologi og patogenese

  • Multifaktoriel: Konstitutionelle faktorer og opvækstmiljø/livserfaringer interagerer
  • Det er holdepunkter for, at følgende baggrundsfaktorer bidrager
    • Genetiske faktorer
    • Temperament
    • Forældrenes adfærd
    • Specifikke livserfaringer
    • Kognitive mestringsstrategier
    • Familiens sociale tilpasning og mestring

Disponerende faktorer

  • Depression eller angstlidelse hos forældre, både som arvelig og miljømæssig faktor

ICPC-2

ICD-10

Diagnoser som kan bruges uafhængig af alder

  • F40 Fobiske angstlidelser
  • F41 Andre angstlidelser

Specifikke børne-/ungdomsdiagnoser

  • F92 Blandede adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser
  • F93 Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Angstlidelser hos børn og unge præsenterer sig forskelligt i forskellige aldersgrupper, har ofte indslag af depressive symptomer, og omfatter følgende hovedgrupper:

Separationsangst

  • Usædvanlig stor frygt for adskillelse og/eller adskillelsesfrygt som strækker sig ud over den almindelige aldersperiode for sådanne reaktioner
  • Symptomerne skal være begyndt før 6-årsalderen, som led i normal udvikling
  • Barnet viser urealistiske bekymringer for separation fra en vigtig tilknytningsperson, søger at undgå det, og vil umiddelbart prøve at genoprette kontakten
  • Kan ledsages af somatiske symptomer og skolevægring

Social angstlidelse i barndommen

  • Frygtsomhed overfor fremmede og social usikkerhed som opstår i løbet af de tidlige barneår, er usædvanlig stærk, og giver problemer i social funktion
  • Fører til undvigelsesadfærd fra forskellige sociale situationer

Generaliseret angst

  • Overdreven ængstelse som hæmmer barnets adfærd og funktion i de fleste situationer
  • Følges ofte af somatiske symptomer, f.eks. hovedpine, mavesmerter. Barnet har vanskeligt ved at slappe af og ved indsovning
  • Typisk er desuden
    • Bekymring for kommende opgaver/hændelser
    • Koncentrationsbesvær
  • Symptomerne bør være tilstede de fleste dage i ugen, over en periode på flere uger, før diagnosen anvendes

Panikangst

  • Anfaldsvis og pludselig indsættende angst, uden åbenbar udløsende årsag, og med autonome reaktioner som hjertebanken, svedtendens, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, ofte med angst for at dø
  • Forekommer sjældent før pubertetsalderen

Fobiske angstlidelser

  • Intens angst for specifikke objekter eller situationer som fører til forventningsangst og undgåelsesadfærd
  • Skolefobi kan have sammensatte årsager, men der ses ofte samtidig forekomst af separationsangst hos de yngste og depression hos unge
  • "Skolefobi" er ikke egen diagnose, og bør hellere kaldes skolevægring. Er karakteriseret ved:
    • Intens modvilje mod at gå i skolen
    • Somatiske symptomer er hyppige
  • Årsagerne kan være sammensatte:
    • Mobning og reel grund for frygt for skole/skolevej bør udredes
    • Separationsangst, særlig hos de yngste (7-8 års alder)
    • Depression, særlig hos unge (tidlig pubertet)

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

Udredning. Dele af dette udføres af specialist

  • Grundig sygehistorie, helst fra flere informanter
    • Debut
    • Udløsende faktorer
    • I hvilke situationer opstår symptomerne
    • Indvirkning på dagliglivet
  • Medicinsk sygehistorie
  • Familiehistorie - forekomst af angst, depression eller tvangssymptomer
  • Individuel undersøgelse
    • Interview/samtale med barnet/den unge (> ca. 7 år)
    • Adfærdsobservation (< ca. 7 år)
    • Tegn på angst - se kliniske fund
  • Spørgeskemaer - mest aktuelt at bruge hos specialisten
    • CBCL (Child Behavior Checklist)
    • YSR (Youth Self Report).
    • TRF (Teacher Report Form)
  • Undersøgelse af evt. somatiske symptomer for at udelukke primær somatisk tilstand (hovedpine, mavesmerter etc.)

Typiske træk

  • Hos de fleste starter problemet gradvist
  • Fobier og panikanfald kan opstå pludseligt
  • Udløsende for akut opstået skolefobi kan være sygdom, dødsfald i familien, ven som flytter, skoleskift
  • Somatiske symptomer: Hovedpine, mavesmerter osv.
  • Indsovningsbesvær

Kliniske fund

  • Klyngende adfærd (små børn)
  • Social usikkerhed
  • Undgåelsesadfærd, evt. skolevægring
  • Urealistiske bekymringer
  • Muskulære spændinger
  • Autonom hyperaktivitet evt. angstanfald med hjertebanken, svedtendens, rysten, åndedrætsbesvær
  • Evt. intens modvilje mod at udsættes for specifikke objekter eller situationer

Særlig hos unge forekommer

  • Bekymring for egen krops udseende
  • Fritflydende angst med usikkerhed på egen identitet og egne færdigheder
  • Bekymring for ikke at mestre hyppige sociale situationer
  • Skamfuldhed over sine symptomer

Somatisk undersøgelse

  • Evt. supplerende for udredning af primær somatisk tilstand

Hvornår skal patienten henvises

  • Invaliderende gener som hindrer barnets (og familiens) funktion i skole eller fritid, og hvor rådgivning ikke fører til ændring
  • Ved behov for medikamentel behandling
  • Omfattende familieproblematik med udvikling af negative samspilscirkler

Behandling

Behandlingsmål

  • Dæmpe eller fjerne aktuelle symptomer
  • Forhindre udvikling til vedvarende angstlidelse
  • Fremme barnets normaludvikling på andre områder, hvilket vil give barnet mestringserfaringer og bidrage til at hindre fastlåsning af angstgenerne

Generelt om behandlingen

  • Forskellige former for angst/frygt er hyppige forbigående træk hos børn - og vil almindeligvis ikke kræve behandling
  • Når angst/frygt opstår udover det almindelige mht. styrke og varighed, behøver barnet og familien hjælp
    • Barnets lidelse kan medføre betydeligt stress for familien
    • Ængstelige børn bliver ofte afhængige og forlangende, til dels styrende overfor sine omgivelser
    • Forældre kan reagere med skyld, angst, sorg, hjælpeløshed, vrede eller opgivenhed
    • De behøver tid, interesse, engagement, og ikke mindst støtte for at udnytte egne ressourcer

Aktuelle behandlingsformer

  • Grundig information
  • Rådgivende samtaler med barn/ung og forældre
    • Reducere eller fjerne stresspåvirkninger som giver ængstelse (hvis denne løsning er hensigtsmæssig)
    • Støtte til mestring, reducere symptomets sekundærgevinst, give tryghed til forældre i deres håndtering af barnet
  • Ved skolefobi: Hurtig tilbageføring til skolen
  • Rådgivning til børnehave/skole
  • Evt. kognitive eller adfærdsmodificerende tiltag (fobier)
  • Ved fobier har gradvis eksponeringstræning effekt

Medikamentel behandling

Generelt

  • Kun ved specialist eller i samråd med specialist
  • Er kun aktuelt, når barnet er stærkt invalideret af sine symptomer, og sjældent hos førskolebørn
  • Må kun gives i kombination med andre tiltag
  • Der foreligger begrænset dokumentation af effekten overfor børn

Ved separationsangst

  • Ingen sikker dokumentation på at medikamenter har nogen effekt
  • Brug af tricykliske antidepressiva anbefales ikke
  • Benzodiazepiner har ikke vist sig bedre end placebo

Ved generaliseret angst

  • Fluoxetin
    • Kan have effekt, men der er begrænset dokumentation
    • Fra 7 år: Fluoxetin
  • Buspiron
    • Har i åbne forsøg givet effekt, men der mangler erfaring mht. børn
    • Buspar

Ved panikangst

  • SSRI

Anden behandling

  • Ved familiedysfunktion og samspilsproblemer - familieterapi
  • Ved psykopatologi - individualterapi af varierende omfang
  • Evt. gruppeterapi for unge
  • I følge en metaanalyse (Ia) kan børn og unge have nogen nytte af fysisk træning mod angst og depression, men der er udført for lidt god forskning til at trække klare konklusioner1

Forebyggende behandling

  • Generelle tiltag som stabiliserer barnets livssituation og øger trygheden
  • Korrekt håndtering af traumatiske livshændelser

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Man ved foreløbig lidt om spontanforløbet af angsttilstande i barndommen. Nogle træk er dog dokumenteret:
    • Generne aftager ofte spontant, men kan let genopstå
    • Nogle udvikler panikangst i voksen alder
    • Øget forekomst af depressiv lidelse i voksenalder

Komplikationer

  • Vedvarende angstlidelse eller depression som hindrer normal udvikling og vigtige sociale erfaringer

Prognose

  • Groft set bliver ca. 2/3 raske, mens ca. 1/3 får langvarige gener
  • Dårlige prognostiske tegn:
    • Emotionelt umodne børn med lav tærskel for symptomdebut
    • Alvorlig afhængighedsproblematik i familien
    • Symptombelastet familiehistorie
    • Lang tid mellem symptomstart og behandling

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Patientorganisationer

Kilder

  • PH Thomsen & A Skovgaard: Børne- og ungdomspsykiatri. Fadls forlag, København 2007.

Referencer

  1. Larun L, Nordheim LV, Ekeland E, Hagen KB, Heian F. Exercise in prevention and treatment of anxiety and depression among children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 3, 2006. Cochrane
  • Goodman, R., Scott S: Child psychiatry. Oxford Blackwell Science 1997
  • Graham P, Turk J, Verhulst F. Child psychiatry. A development approach. Oxford University Press, 1999
  • ICD-10. Den internasjonale statistiske klassifikasjonen av sykdommer og beslektede helseproblemer. Statens Helsetilsyn, Oslo 1996
  • Rutter, Taylor, Hersov: Child and adolescent psychiatry. Modern approaches. Oxford, Blackwell Science 1997
  • Statens Legemiddelkontroll: Nytt om legemidler. Farmakologisk behandling av barnepsykiatriske tilstander. Vol 21, Supp. nr. 5 1998
  • Veileder i barne- og ungdomspsykiatri. Norsk barne- og ungdomspsykiatrisk forening. 2. utgave. Den norske legeforening, Oslo 2000.

Fagmedarbejdere

  • Poul Videbech. prof. led. ovl., dr. med., Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Marit S. Indredavik, spesialist i barnepsykiatri, overlege, Barne- og ungdomspsykiatrisk klinikk, St.Olavs hospital, Universitetssykehuset i Trondheim, Helse Midt-Norge

Datoer

  • Publiceret: 11.01.2011
  • Seneste redaktionelle revidering: 11.01.2011