Kommentar til artiklen
Aspergers syndrom
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Aspergers syndrom
Basisoplysninger
Definition
- Aspergers syndrom er en neuropsykiatrisk tilstand, som er karakteriseret ved alvorlig og vedvarende forstyrrelser i tre hovedsymptomer:
- Social interaktion
- Afvigelser i kommunikation og sprog
- Adfærdsmønster som er begrænset og/eller stereotypt
- Tilstanden hører ind under autisme spektrum forstyrrelserne ("autism spectrum disorders"), også kaldet gennemgribende udviklingsforstyrrelser
- Aspergers syndrom bliver ofte opfattet som en form for højt fungerende autisme1,2
Forekomst
- Varierende diagnostiske kriterier gør, at forekomsten i forskellige studier er meget forskellig
- Prævalens 1/250 - 1/10.000
- Aspergers syndrom antages at være hyppigere end børneautisme
- Tilstanden er 3-10 gange hyppigere hos drenge end piger
Ætiologi og patogenese
Disponerende faktorer
- Familiær belastning af tilstande indenfor autismespekteret
ICPC-2
- P28 Nedsat funktion/handicap vedr psykisk sygdom Linkportalen
ICD-10
- F84.5 Aspergers syndrom
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Udvikler kommunikativt sprog inden milepælene de tre første leveår
- Grammatik og syntaks er veludviklet, mens semantisk forståelse er nedsat
- Forstyrret socialt samspil/ kontaktvanskeligheder som ved børneautisme
- Indsnævret repetetiv stereotyp adfærd og interessefelt som ved børneautisme
- Ofte nedsatte færdigheder indenfor grovmotorik og koordination
- De kan ofte have fremragende hukommelse, god evne til at lære udenad og ofte meget godt udviklede færdigheder knyttet til specielle interessefelter
- Der kan foreligge indlæringsvanskeligheder på andre områder
- De løser intelligensprøver sv.t. alderstrinet
Differentialdiagnoser
- Autisme
- Retts syndrom
- Tuberøs sklerose
- Fragilt X syndrom
- Mental retardation
- Specifikke udviklingsforstyrrelser
- Tourettes syndrom
- Hyperkinetiske forstyrrelser
- Adfærdsforstyrrelser
- Børnemishandling
- Føtalt alkoholsyndrom
- Depression hos børn eller depression hos voksne
- Personlighedsforstyrrelser (særlig schizoid type)
- Hjernesvulst hos barn eller hjernesvulst hos voksne
Sygehistorie
- Tilstanden bliver som regel tydelig efter tre-års alderen
- Symptomerne er indenfor de samme områder som ved autisme, men fremstår ofte lidt anderledes
- Enkelte særtræk, f.eks. monotone interesser, problemer med sociale interaktioner og klodset motorik bliver mere fremtrædende hos de højt fungerende
- Personer med Aspergers syndrom har som regel en eller nogle få interesser som optager dem i udtalt grad og ofte går ud over øvrig livsudfoldelse
- Manglende/begrænset evne til empati
- Dårlig forståelse af sociale situationer og normer
- "Normale" børn tilegner sig en forståelse af, hvordan andre mennesker tænker og reagerer i en givet situation
- Dette er som regel meget vanskeligt for børn med Aspergers syndrom
- Problemer med at indgå gensidige venskaber
- Børnene fungerer ofte forholdsvis godt indad til i familien
- Ændring i dagliglivets rutiner, f.eks. flytning og rejser, kan ofte virke meget stressende og forstærke symptomerne
- Manglende eller upassende brug af kropssprog
- Intellektuelle evner kan være højt udviklet. Enkelte personer med Aspergers syndrom kan blive meget dygtige indenfor visse vidensområder, hvor social kontekst har mindre betydning
- I modsætning til ved autisme kan sproget være forholdsvis normalt
- Ved nærmere undersøgelse er sproget imidlertid pedantisk, konkret og med en speciel intonation og rytme
- Mange har manglende evne til at forstå og bruge sprogets nuancer
- Overfølsomhed eller manglende respons på sensoriske stimuli, som f.eks. berøring, lyd, lugt, smag, smerte og temperatur er hyppigt
- De allerfleste med Aspergers syndrom har IQ over 70 (i modsætning til personer med autisme)
- Mange af Asperger-børnene opfylder også kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse
- En stor andel har tvangslidelser og tics
- Op til 20% opfylder kriterierne for Tourettes syndrom
- Stemningslidelser forekommer hyppigt
Kliniske fund
- Somatiske sygdomme kan optræde sammen med Aspergers syndrom, og det er vigtig med grundig medicinsk og neurologisk udredning
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Høreundersøgelse inklusiv otoskopi
- Synsundersøgelse inklusiv oftalmoskopi
- Neurologisk undersøgelse
- Se efter karakteristika
Andre undersøgelser
- Neuropsykologisk testning, kortlægning af social udvikling, sprogudvikling, udvikling af legeadfærd og interesser
- Klinisk neurologisk undersøgelse som ved enhver udviklingsforsinkelse
- Øjenundersøgelse
- Øre-næse-hals undersøgelse, inkl audiometri
- Kromosomundersøgelse, inklusiv mhp. fragilt-X
- Metabolisk screening
- Cerebral CT/MR kan have en plads i differentialdiagnostikken
- EEG
- Spinalvæskeundersøgelse
Hvornår skal patienten henvises?
- Så snart der er mistanke om en udviklingsforstyrrelse
- Altid henvise til
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Udredning er specialistopgave
Behandling
Behandlingsmål
- Målene afhænger af barnets alder, og det enkelte barns specielle behov
- Nødvendig tilrettelæggelse for at:
- Stimulere til læring af kommunikative færdigheder/sprog ved talepædagog
- Bygge på og videreudvikle stærke sider
- Modvirke fejludvikling ved at lære hensigtsmæssige kommunikationsformer
- Forhindre tab af færdigheder
- Behandle komorbide tilstande (epilepsi etc)
- Sørge for at forældre får nødvendig aflastning og økonomisk støtte
- Være opmærksom på andre børn i familien
Generelt om behandlingen
- Tidlig diagnose og igangsætning af tiltag er vigtig - kan udsætte yderligere tab af færdigheder og hindre yderligere fejludvikling
- Det findes ingen kurativ behandling
- Det er hensigtsmæssigt at udnytte barnets pedantiske tilbøjeligheder i behandlingen
- Indlæring af "adfærdsregler" kan i nogen grad forebygge sociale vanskeligheder
- Medicinsk behandling kan være nyttig i behandlingen af tillægssymptomer
Hvad kan patienten selv gøre?
- Optræning til selvstændighed og selvhjælp tilstræbes
Medicinsk behandling
- Det er ingen generel indikation for medikamentel behandling
- Medikamenter kan forsøges for at mildne tillægssymptomer
- Søvnproblemer, depression, hyperaktivitet, opmærksomhedsproblemer og adfærdsforstyrrelser
- Medicin er aldrig aktuelt som eneste intervention
- Aktuelle medikamenter
- Sovemidler, antidepressiva, klomipramin, antipsykotika (forvirringstilstande og psykotiske episoder), centralstimulerende lægemidler (opmærksomhedsproblemer)
- Betablokkere
- Betablokkere bør evt. forsøges før antipsykotika ved angst, aggression og selvdestruktiv adfærd
Anden behandling
- Habilitering af barnet - livslangt læring og støtte til arbejde, fritid og bolig
- Børnepsykiater eller pædiater har ansvar for at drøfte diagnose, prognose og behandling med forældre
- Tilbud til søskende om psykosocial hjælp og støtte
- Formidling af oplysninger om interesseorganisation etc.
- Epilepsi, syns-, høreproblemer og andre medicinske lidelser henvises til relevant specialist
- Tilbud til familien om genetisk vejledning
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Mange med Aspergers syndrom udvikler depression i ungdomsårene, og selvmord er ikke usædvanligt
Komplikationer
- Det findes ingen behandling for den grundlæggende tilstand
- Den sociale prognose ved Aspergers syndrom er gennemgående bedre end ved børneautisme
Prognose
- Omtrent halvdelen får en relativt problemfri voksentilværelse. Mange gifter sig, og nogle gør akademisk karriere
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Kilder
Referencer
- Kurita H. A comparative study of Asperger syndrome with high-functioning atypical autism. Psychiatry Clin Neurosci 1997; 51: 67-70. PubMed
- Carpenter LA, Soorya L, Halpern D. Asperger’s syndrome and high-functioning autism. PediatricAnnalsOnline.com 2009; 38: 30-5. PubMed
- Szatmari P. The causes of autism spectrum disorders. BMJ 2003; 326: 173-174. BMJ
- Volkmar FR, Klin A, Pauls D. Nosological and genetic aspects of Asperger syndrome. J Autism Dev Disord 1998; 28: 457-63. PubMed
- MacLean JE, Szatmari P, Jones MB, Bryson SE, Mahoney WJ et al. Familial factors influence level of functioning in pervasive developmental disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1999; 38: 746-753 PubMed
- Gjerstad L, Skjeldal OH (red). Nevrologi . Fra barn til voksen. Oslo: Vett & Viten, 2000.
- Krasilnikoff PA, Holmberg L, Lie SO, Schiøtz PO, Visakorpi JK (red). Nordisk Lærebog i Pædiatri. København: Munksgaard, 1998.
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 06.01.2011
- Seneste redaktionelle revidering: 06.01.2011




