• Fysmed og rehab
  •  : Symptomer og tegn
  •  : Albuesmerter
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Albuesmerter

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Albuesmerter

Basisoplysninger

Definition

  • Dokumentet omhandler belastningssmerter i og ved albuen1
  • Bemærk at patienten kan have symptomer fra flere dele af albuen samtidig

Forekomst

  • Belastningsskader i albuen er almindelige både i arbejdslivet og i idræt og har en tendens til at blive kroniske (epikondylitis/epikondylose)2
  • Forekomst af albuesmerter er ikke nøjagtig kortlagt, men epikondylitis forekommer hyppigt
  • Lateral epikondylitis forekommer hos 1-3% af befolkningen

Diagnostisk tankegang

  • Majoriteten af patienter med albuesmerter har skader i laterale eller mediale seneudspring, men også ligamenter (målvogteralbue), brusk/knogle (pitcher's elbow) og nervevæv (nervekompressions syndromer) kan afficeres
  • Rene muskelrupturer er sjældne - seneudspringene er mest sårbare, fordi muskelmassen er stor set i forhold til de relativt små senetilhæftninger

Anatomi

Knogler

  • Albuen består af tre separate led:
  • Humero-ulnar-leddet
    • Er et modificeret hængselled som tillader fleksion og ekstension
  • Humero-radial-leddet
    • Er et kombineret hængsel- og rotations-led, som tillader fleksion og ekstension samt rotation af radiushovedet mod capitulum på humerus
  • Proksimale radio-ulnar-led
    • Muliggør rotation gennem supination og pronation

Ligament

  • Stabilitet mellem knogler sikres af mediale og laterale ligamentgrupper:
  • Mediale ligamenter
    • Ulnare kollaterale ligamenter sikrer valgus stabilitet
    • De består af forreste, bagerste og tværgående fibre
    • Det forreste strøg sørger for den største stabilitet3,4
  • Laterale ligamenter
    • Sikrer rotation og varus stabilitet
    • Det annulare ligament ligger omkring radiushovedet og stabiliserer radius
    • Det radiale kollateral ligament sikrer varus stabilitet
    • Det aksessoriske laterale kollaterale ligament støtter ligamentum annulare under varus-stress
    • Det laterale ulnare kollaterale ligament sikrer rotationsstabilitet for humero-ulnar leddet

Muskulatur

  • Fire muskelgrupper virker på albuen:
  • Fleksorer
    • De største fleksorer inkluderer m. biceps brachii, m. brachioradialis og m. brachialis
  • Ekstensorer
    • Udgøres af m. triceps og m. anconeus
  • Supinatorer
    • Inkluderer m. supinator og m. biceps brachii
  • Pronatorer
    • Pronation udføres af m. pronator quadratus, m. pronator teres og mm. flexor carpi radialis

Nerver

  • Albuen har en kompleks innervation:
  • N. medianus
    • Medianusnerven krydser albuen medialt og passerer gennem de to hoveder af m. pronator teres, et muligt sted for nervekompression5
  • N. ulnaris
    • Ulnanerven passerer medialt i albuen og bag den mediale epikondyl gennem cubital-tunellen, et aktuelt sted for nervekompression5
  • N. radialis
    • Radialisnerven passerer lateralt i albuen
    • Den deler sig i en overfladisk (sensorisk) gren og en dyb (motorisk) gren
    • Den dybe gren passerer gennem et bindevævsstrøg dannet af den proksimale kant af det overfladiske hoved i m. supinator, hvor nerven er udsat for skade6

Hvorfor henvender patienten sig?

  • De fleste med albuesmerter søger ikke læge
  • Læge søges for smertelindring

Diagnostiske faldgruber

  • Fraktur
  • Intraartikulær skade - overvej henvisning til artroskopi
  • Skader i nakke, skulder og håndled kan vise sig som albuesmerter
  • Bakteriel infektion
  • Tumor - giver ofte irritation af nerver

ICPC-2

ICD-10

  • M25.5 Arthralgia
  • M62.6 Myoses
  • M65 Betændelse i ledkapselhinde og seneskede
  • M70 Bløddelsgigt opstået ved belastning, overbelastning el tryk
  • M71 Sygdom i slimsæk, anden
  • M77 Entesopatier, andre
  • M79.6 Dolores extremitatis

Differentialdiagnoser

  • Albuesmerter skyldes som regel en lidelse i eller omkring leddet
  • Lokaliseringen kan være nyttig for at afklare tilgrundliggende tilstand
  • Referred pain (overført smerte) og ømhed kan ses ved smertefulde tilstande i skulder eller nakke, håndled, albue

Laterale del af albuen

Epikondylitis lateralis

  • Tennisalbue
  • Årsag
    • Overbelastning som medfører inflammation i senetilhæftningen på den laterale epikondyl eller de proksimale dele af m. extensor carpi radialis brevis senen
    • Skyldes akut eller langvarig overbelastning
  • Forekomst
    • Almindeligste årsag til albuesmerter - 5-10 gange hyppigere end medial epikondylitis
  • Symptomer
    • Moderate smerter som forværres ved brug af hånden
  • Kliniske fund
    • Reproduktion af smerten ved isometrisk ekstension og radial deviation i håndleddet, palpationsømhed over forreste aspekt af laterale epikondyl eller langs proksimale del af senen

Kompression af radialisnerven

  • Årsag
    • Der foreligger kompression af den dybe gren af n. radialis i den radiale tunnel, hvilket giver udstrålende smerter til den dorsale del af underarmen
  • Forekomst
    • Forholdsvis sjælden tilstand
  • Symptomer
    • Laterale albuesmerter som øges ved aktiviteter med gentagen pronation og supination
    • Natlige smerter forekommer
    • Evt. svækket ekstensionskraft
  • Kliniske fund
    • Afdækker ømhed hvor radiusnerven krydser radiushovedet
    • Hos nogle er der svækket ekstension i fingre og håndled
    • Tinel's tegn kan være positiv over distale del af n.radialis og anteriort for laterale epikondyl
    • Xylocain-blok kan bidrage til at bekræfte diagnosen. Injicer 1 ml fire fingerbredder distalt for laterale epikondyl. Blokaden giver smertelindring og forbigående radialislammelse7
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen er negativ, mens EMG kan være positivt
    • Diagnosen bør overvejes ved refraktær lateral epikondylitis, da tilstandene minder om hinanden

Nervus radialis skade, drop hand, Saturday night palsy

  • Årsag
    • Skyldes tryk mod radialisnerven midt på bageste del af humerus, evt. nerveskade ved humerusfraktur, evt. ved skulderluksation
  • Sygehistorie
    • Skaden sker hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand ved at overarmen bliver udsat for tryk mod bagsiden
  • Kliniske fund
    • Strækfunktionen i håndled og fingrer er lammet
    • Sensorisk udfald dorsalt mellem tommel- og pegefingerens metacarp knogler

Radius/capitulum chondromalaci

  • Årsag
    • Tilstanden skyldes valgusstress
    • Kompression i leddet mellem radius og capitulum humeri kan i nogle tilfælde skade radiushovedet, capitulum eller begge. Osteochondrale brud og løse legemer kan forekomme
  • Symptomer
    • Typiske symptomer er stivhed, klikkende fornemmelse, låsning og laterale albuesmerter ved aktiv brug af albuen
  • Kliniske fund
    • Hævelse og lokaliseret ømhed
    • Ved aksialt tryk samtidig med passiv supination og pronation udløses ofte smerter, - det kan være nyttigt til at skelne tilstanden fra lateral epikondylitis8
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen kan vise reduceret afstand mellem ledfladerne, marginale osteofytter og muligvis løse legemer

Pulled elbow, luxatio capitis radii

  • Hos småbørn
  • Luxatio capitis radii
  • Skyldes træk i ekstenderet arm ved løft, eller hvis barnet forsøger at rive sig løs
  • Giver smerter ved bevægelser
  • Albuen holdes let proneret og flekteret, og radius-hoved-området er lokalt ømt ved palpation

Mediale albue

Epikondylitis, medialis

  • Golfalbue
  • Årsag
    • Overbelastning af senetilhæftningen på mediale epikondyl
  • Forekomst
    • Sjældnere end lateral epikondylitis
  • Symptomer
    • Moderate smerter medialt i albuen som forværres ved brug af hånden
  • Kliniske fund
    • Lokaliseret til udspringet af underarmens bøjemuskler, skyldes inflammation i senetilhæftningen for m. flexor communis
    • Ved undersøgelse fremprovokeres smerter medialt i albuen ved isometrisk fleksion i håndleddet, ømhed over forreste del af mediale epikondyl ved palpation

Medial ligamentskade

  • Årsag
    • Skade på det ulnare kollateralligament
  • Forekommer
    • Først og fremmest blandt kastere
  • Symptomer
    • Skaden er karakteriseret ved langsom udvikling med vage mediale albuesmerter, som bliver værre ved aktivitet
    • Smerten lindres i hvile, men kommer igen ved forsøg på at kaste med over 70% af normal hastighed
  • Kliniske fund
    • Tilstanden påvises ved smerte eller instabilitet ved testning med valgusstress
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen kan vise løse legemer eller kalkudfældninger i ligamentet
    • MR kan påvise partielle eller komplette afrivninger, men en sådan undersøgelse er almindeligvis ikke påkrævet

Nervus ulnaris skade eller ulnarisneurit

  • Årsag
    • Skyldes som regel kompression eller stød mod nerven i sulcus n.ulnaris i albuen
    • Evt. læsion ved håndleddet eller tryk i kanalen mellem os pisiforme og os hamatum (Guyons kanal)
    • Symptomerne kan også stamme fra en cervikal radikulopati eller et thoracic outlet syndrom
  • Forekomst
    • Tilstanden forekommer ofte i kaste idræt, ketcheridræt, vægtløftning og skiløb
  • Symptomer og kliniske fund
    • Ømhed eller positivt Tinels tegn over ulnaris nerven i sulcus
    • Patienten får smerter og paræstesier i 4. og 5. finger, pareser og atrofi af ulnaris innerverede små håndmuskler, i udtalte tilfælde klohånd
    • Sensorisk tab i 2½ ulnare fingre dorsalt, 1½ ulnare fingre palmart og ulnare del af hånden
  • Andre undersøgelser
    • EMG kan være positiv, men falske negative resultater forekommer
    • Røntgen er ofte normalt, men kan vise positive fund

Bagerste del af albuen

Bursitis olecrani

  • Årsag
    • Efter traume eller efter langvarig tryk eller irritation mod olecranon
    • Evt. sekundær til inflammatorisk sygdom
  • Symptomer
    • Hævelse over olecranon, som regel smertefri
  • Kliniske fund
    • Ofte kraftig hævelse, rubor og ømhed, ingen smerteøgning ved bevægelser i leddet
    • Ved langvarige gener kan man ofte palpere bevægelige "små korn" i bursaen. Som oftest er dette synovialt væv eller arstrenge

Triceps tendinose

  • Årsag
  • Tendinose betegner degenerative forandringer i senevævet
  • Tendinitis betegner inflammatoriske forandringer i senevævet
    • Resultat af gentagne albueekstensioner
  • Forekomst
    • Relativt sjælden tilstand
  • Symptomer
    • Bageste albuesmerter som forværres ved kraftig ekstension
  • Kliniske fund
    • Isometrisk ekstensionstest er positiv
    • Ømhed over tricepssenen ved eller lige ovenfor tilhæftningen på olecranon
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen er almindeligvis normalt
    • Foreligger osteoartrit, kan røntgen vise kalkudfældninger i senen, evt. løse legemer

Snapping triceps

  • Årsag
    • Skyldes oftest at n. ulnaris og/eller en del af tricepssenen sublukserer ved mediale epikondyl
    • Evt. anormal tricepssene
  • Forekomst
    • Opstår oftest spontant hos teenagere
    • Kastere og tennisspillere er mest udsat
  • Symptomer
    • Følelse af at noget klikker bagtil og medialt, med eller uden smerter
  • Kliniske fund
    • Demonstration af klikket

Olecranon impingement

  • Årsag
    • Optræder ofte hos kastere
  • Symptomer
    • Karakteriseret ved klikken eller låsning af albuen ved terminal ekstension
  • Kliniske fund
    • Krepitation og en mekanisk hindring af ekstension
    • Smerterne forværres ved ekstension
    • En vis valgus-instabilitet kan påvises hos nogle, fordi det ulnare kollaterale ligament er svækket på grund af gentagne valgusstress ved kast
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen kan vise osteofytter på spidsen af olecranon og medialt i fossa olecrani, hypertrofi af olecranon og løse legemer

Olecranon stressbrud

  • Årsag
    • Kan opstå hos kastere
    • Kan optræde i alle dele af olecranon, men oftest den midterste del
  • Forekomst
    • Sjælden
  • Symptomer
    • Albuesmerter bagtil i albuen som øges under ekstension ved kastning
  • Kliniske fund
    • Olecranon er øm og isometrisk ekstensionstest er positiv
  • Andre undersøgelser
    • Røntgenundersøgelse kan være negativ, og scintigrafi kan være aktuelt, evt. MR-scanning
  • Behandling
    • Oftest operation

Forreste del af albuen

Biceps tendinose

  • Årsag
    • Overbelastning i form af aktiviteter som indebærer gentagne albuefleksioner og underarms-supinationer
  • Symptomer
    • Forreste albuesmerter
    • Svækket kraft ved albuefleksion kan være et problem
  • Kliniske fund
    • Ømhed over distale del af bicepssenen
    • Smerten provokeres ved isometrisk fleksion og supination
    • Der kan være fleksionskontraktur, så patienten ikke kan ekstendere albuen fuldt
  • Andre undersøgelser
    • Almindeligvis unødvendige

Pronatorsyndrom

  • Årsag
    • Skyldes kompression af n. medianus distalt for albuen
  • Forekomst
    • Ofte blandt personer som har dyrket ketcher- eller kastesport
  • Symptomer
    • Giver smerter fortil i albuen og paræstesier distalt
    • Paræstesier langs forløbet af n. medianus kan forekomme
  • Kliniske fund
    • Der er ofte hypertrofieret pronatormuskulatur distalt for albueleddet, ofte med positivt Tinels tegn
    • Hos nogle er der distal følelsesløshed
    • Smerteprovokation ved isometrisk pronationstest
    • Svækket aktiv fleksion af 2. og 3. finger kan også forekomme, disse fingre er ofte ekstenderede i hvile
  • Andre undersøgelser
    • EMG kan være nyttig, også differentialdiagnostisk i forhold til karpal tunnelsyndrom, men kan også være falsk negativt
    • Røntgen er almindeligvis normalt

Forreste ligament- eller kapselskade

  • Årsag
    • Aktiviteter som medfører gentagne hyperekstensioner i albuen
  • Symptomer
    • Forreste albuesmerter
  • Kliniske fund
    • Smerterne provokeres ved passiv ekstension eller hyperekstension
    • Forreste albuegrubbe er øm
  • Andre undersøgelser
    • En mulig ledsagende skade er afrivninger i m. brachialis med myosit. Røntgen bør derfor tages for at udelukke myositis ossificans9

Uden speciel lokalisation

Osteochondritis dissecans

  • Knoglefragment løsner sig fra ledfladen og danner et frit legeme i ledhulen
  • Tilstanden kan ramme mange led, er hyppigst i knæet (75%)
  • Patienterne er almindeligvis mellem 15 og 20 år
  • Typisk et eller flere traumer mod leddet
  • Patienten oplever akutte låsninger og smerter i leddet
  • Hos voksne patienter ses nedsat bevægelighed i et ikke-kapsulært mønster, enten ved fleksion eller ekstension

Målmands albue

  • Årsag
    • Blokering af skud som kan medføre en hyperekstension, valgusstress og supination af underarmen med partielle ligamentskader i albueleddet som resultat
  • Forekomst
    • Rammer tre af fire (håndbold)målmænd
    • Også andre håndboldspillere og volleyballspillere kan få tilsvarende gener
  • Symptomer og fund
    • Smerter og ubehag, svaghed, følelsesløshed med udstråling til lillefingeren, hævelse med reduceret bevægelighed og låsninger
    • Smerten er oftest lokaliseret medialt (50%), men alle lokalisationer er beskrevet
    • Nogen få albuer bliver ustabile
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen viser sjældent noget patologisk
    • MR-scanning er den bedste undersøgelse, helst kombineret med kontrast

Bruskskade

  • Årsag
    • Følgetilstand ved lang tids overbelastning, tidligere frakturer eller luksationer
    • Særlig kastere i forskellige idrætsformer er udsatte
  • Symptomer og tegn
    • Smerter og låsninger
  • Kliniske fund
    • Kliniske test som kan give mistanke om tilstanden er "valgus ekstensions overbelastnings"-test, test på radius/capitulum chondromalaci og frie legemer
  • Andre undersøgelser
    • Røntgenundersøgelse vil sjældent afsløre bruskskade, men skal foretages ved mistanke om frit legeme
    • MR-artrografi er den bedste undersøgelse
  • Behandling
    • Afhænger af tilstanden: NSAIDs, intraartikulær kortisoninjektion, operation
    • Instruktion i aktive øvelser som ikke provokerer smerter

Kompression af medianus nerven

  • Årsag
    • Komprimering af n. medianus proksimalt på n. interosseus anterior-niveau
    • (Ved kanalis carpi syndrom klemmes nerven i håndledsregionen)
  • Symptomer
    • Ofte vage og består af ubehag, svaghed og evt. smerter i den proksimale del af underarmen
  • Kliniske fund
    • Tinels tegn er positivt ved perkussion over nervens forløb proksimalt på underarmen, hvor man ofte kan finde en palpationsøm udfyldning
    • Smerter kan af og til provokeres ved fleksion af 3. finger mod modstand (albuen holdes i 90°)
    • Smerterne provokeres ved pronation og vægtløftning
    • Svækket sensibilitet er sekundært
  • Andre undersøgelser
    • EMG kan være til nytte

Kronisk muskelloge syndrom

  • Årsag
    • Tilstand som opstår når øget tryk indenfor en muskelloge kompromitterer cirkulationen og funktionen af det fascieomsluttede væv
  • Forekomst
    • I underarmen kan tilstanden f.eks. optræde hos idrætsudøvere, som i længere tid belaster underarmene statisk, specielt hos motorcyklister som kører roadracing eller motocross
  • Symptomer og tegn
    • Gradvis indsættende krampelignende smerter ved statisk belastning, kraftsvækkelse og paræstesier i underarm og samtlige fingre
    • Symptomerne forsvinder i løbet af nogle minutter efter aktivitetsstop
  • Kliniske fund
  • Som regel findes normale fund

Fraktur

  • Akutte, stærke smerter efter traume
  • Fejlstilling (evt).
  • Bevægelsessmerter. Hvis patienten kan ekstendere albuen fuldt ud, taler det imod at der foreligger et brud (III)10
  • Lokal trykømhed

Artrit

  • Diffus ledsmerte og hævelse, gerne i flere led
  • Nedsat bevægelighed passivt og aktivt (kapsulært mønster), lokal hævelse, varme, evt. rubor

Artrose

  • Sjælden
  • Sequelae efter brud eller betændelse
  • Ledsmerte og nedsat bevægelighed passivt og aktivt (kapsulært mønster)

Sygehistorien

Centrale element

Smertedebut?

  • Akut eller snigende start?
  • Association til traume eller mekanisk belastning?
  • Identificere den provokerende aktivitet og dermed hvilket væv, der er risiko for at overbelaste

Traume?

  • Mistænk fraktur
  • Mistænk traumatisk artrit
  • Hos børn, tænk på luksation

Lokalisering?

  • Lateralt - tænk lateral epikondylitis
  • Medialt - tænk medial epikondylitis
  • Over olecranon - tænk bursitis
  • I leddet - tænk artrit, osteochondritis dissecans eller artrose
  • Lindrende og provokerende faktorer bør klarlægges

Udstråling?

  • Nedad i underarmen og ud i hånden - typisk for epikondylitis
  • Opad lateralt i overarm mod skulder er mere typisk for skuldersygdom

Hævelse?

  • Inflammation eller infektion?

Intensitet?

  • Forekommer symptomerne kun under aktivitet, efter aktivitet, eller også i hvile?

Funktion?

  • I forhold til arbejde? Obs. repetitive arbejdsfunktioner
  • Hvad provokerer smerterne?
  • Tidligere behandling?

Er der tegn på neurologiske og mekaniske symptomer?

  • Svaghed eller paræstesier tyder på nervekompression eller cervikal radikulopati
  • Mekaniske symptomer som klik ved bevægelser, låsning ved ekstension eller ved gribebevægelser kan indikere intra-artikulær patologi

Nakke eller skuldersmerter?

  • Holdepunkter for udstrålende smerter fra disse områder?

Tegn til systemsygdom?

  • Rheumatoid artrit?
  • Urinsyregigt?

Arbejde, sport og fritidsaktiviteter

  • Afklar om der foreligger belastninger i erhverv, idræt eller fritidsaktiviteter, som indebærer ensidig belastning, og som kan forårsage skader1,2
  • Bowling
    • Biceps tendinose, radialis tunnelsyndrom
  • Golf
    • Medial epikondylitis, radialt tunnelsyndrom
  • Håndbold
    • Partielle ligamentskader ved hyperekstension
  • Kaste-idræt
    • Medial ligamentruptur, pronatorsyndrom, triceps tendinose, olecranon impingement, olecranon stressbrud, radius/capitulum kondromalaci, medial epikondylitis, ulnar nervekompression
  • Ketcheridræt
    • Lateral epikondylitis, pronatorsyndrom, triceps tendinose, olecranon stressbrud
  • Roning
    • Radialt tunnelsyndrom
  • Ski
    • Ulnar nervekompression
  • Svømning
    • Radialt tunnelsyndrom
  • Udspring
    • Forreste kapselskade ved overslag, biceps tendinose, triceps tendinose
  • Vandski
    • Valgusskade, chondromalaci
  • Vægtløftning
    • Medial ligamentruptur, biceps tendinose, triceps tendinose, rift i forreste del af ledkapslen, radialt tunnelsyndrom, ulnar nervekompression
  • Volleyball
    • Partielle ligamentskader ved hyperekstension

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Tegn på generel sygdom?
  • Lokale tegn på infektion eller inflammation?
  • Systematisk, funktionel undersøgelse
    • Inspektion, palpation, passive bevægelser, isometriske tests, neurologisk vurdering, specialtest

Specielt

Passive test

  • 4 passive bevægelser
    • Fleksion og ekstension tester albueleddet
    • Supination og pronation test det proksimale radio-ulnarleddet
  • Testrespons vil være
    • Smerter ved passiv fuld supination påvises ved tendinit i biceps tilhæftningen
    • Nedsat passiv bevægelighed, kapsulært mønster (vil sige mest nedsat fleksion og mindre nedsat ekstension)
      • Forholdsvis sjældent fund
      • Oftest ved artrit, hæmartrose efter traume eller overbelastning
      • Kapsulært mønster er også typisk for mindre hyppige tilstande som reumatoid artrit, artrose, urinsyregigt og septisk artrit
      • Nedsat bevægelighed i et ikke-kapsulært mønster, f.eks. kun nedsat passiv ekstension eller passiv fleksion, giver mistanke om låsning på grund af et løst legeme i leddet eller fraktur/luksation

Isometriske test

  • 6 isometriske test spænding af musklerne mod modstand, tester muskler og sener (kontraktile strukturer):
    • Fleksion i albueleddet
    • Ekstension i albueleddet
    • Supination i albueleddet
    • Pronation i albueleddet
    • Fleksion i håndleddet, udføres med strakt albue
    • Ekstension i håndleddet, udføres med strakt albue
  • Testrespons vil være:
    • Positiv isometrisk test med smerter ved kontraktion af muskel og sene, tyder på tendinit/tendinose
      • Hyppigst findes dette ved lateral epikondylitis med smertefuld isometrisk ekstension i håndleddet med fingrene flekteret
      • Mindre hyppig findes medial epikondylitis med positiv isometrisk fleksion i håndleddet
    • Tendinit i bicepstilhæftningen på proksimale radius er sjældent og giver positivt svar både ved 90º isometrisk fleksion og isometrisk supination af albuen

Varus-/ valgusstabilitet1,2

  • Ulnar og radial ligamentstabilitet vurderes med patientens underarm flekteret 20-30° for at løsne olecranon fra sin fossa
  • Hvis albuen kan hyperekstenderes, kan sideløshed af albuen også testes på strakt albue
  • Applicer stress ved at låse underarmen mellem egen overarm og thorax. Placer toppen af tommelfingeren i ledspalten medialt eller lateralt, og læg valgus- henholdsvis varus-stress på
  • Vurder om der foreligger synlig eller palpabel medial eller lateral løshed, udløses smerter, om der er nedsat bevægelighed
  • Varusinstabilitet er sjælden, men valgusinstabilitet kan opstå efter alle typer valgustraumer (kastere, hyperekstensionstraumer etc.)

Test på radialt tunnelsyndrom

  • Isometrisk test ved ekstension af 3. finger
  • Fleksionskraft anvendes distalt for proksimale interfalangealled
  • Hvis testen udløser smerter over ekstensormusklerne i proksimalt i underarmen, tyder det på radialt tunnelsyndrom, en tilstand som ofte fejldiagnosticeres som lateral epikondylitis11

Test på radius/capitulum chondromalaci2

  • Bruges til at påvise degenerative forandringer i radio-humoralleddet med udgangspunkt i fuld ekstension
  • Palper radiushovedet og belast albuen ved supination og pronation
  • Testen er positiv, hvis der fremkommer palpabel krepitation, hakkende bevægelse eller smerter

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Ved mistanke om bakteriel infektion skal bursavæske eller ledvæske sendes til bakteriologisk dyrkning

Andre undersøgelser

  • Billeddiagnostik er almindeligvis ikke indiceret undtagen efter traume eller låsning af albueleddet

Billeddiagnostik

  • Røntgen
    • Anteroposteriore og laterale billeder
    • Radialhovedet artikulerer normalt med capitulum humeri og en linje i forlængelsen af det proksimale radiusskaft skal altid passere gennem capitulum
    • Specialbilleder inkluderer12
      • Aksiale projektioner for at vurdere fossa olecrani
      • Skråbilleder vurderer radiushovedet
      • Stressbilleder vurderer ledstabiliteten
    • Gennemlysning
      • Undersøgelse i gennemlysning kan være nyttig for at vurdere instabilitet, mindre frakturer og interponerede fragmenter
  • MR-scanning
    • Kan være nyttig i diagnostikken af bløddelspatologi, bruskskader, ligamentrupturer og bruskdefekter
  • Ultralydsscanning
    • Er nyttig for påvisning af frie legemer og væske
    • Forandringer i sener og ligament kræver erfaren radiolog
  • CT-scanning
    • Kan give detaljer om knoglernes anatomi, men almindeligvis foretrækkes MR-scanning
  • Knoglescintigrafi
    • Scintigrafi er sensitiv men ikke specifik, når det gælder at påvise stressbrud, brud der er ved at hele, infektioner og svulster
  • Artrografi
    • Bør rekvireres af ortopædkirurg
    • Kan være nyttig til undersøgelse af ledflader og til identificering af løse legemer eller kapsulære defekter13
  • Elektromyografi og nerveledningsmålinger
    • Bruges i evalueringen af nervekompressions syndromer
    • Selv om undersøgelserne kan være nyttige for at bekræfte en diagnose, har de ganske lav sensitivitet8

Artroskopi

  • Kan være aktuel ved mistanke om intraartikulær skade

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Hæmartrose efter traume og septisk artrit kræver hurtig henvisning til sygehus
  • Brud, luksationer, nerveskader

Råd

  • Bed patienten undgå aktivitet som giver smerter, specielt den belastning som har udløst smerterne
  • Nedkøling med is kan forsøges ved stærkere smerter
  • NSAID kan gives ved tendinit eller artrit, - det er mest effektivt i den akutte fase
  • Intraartikulær steroidinjektion
    • Kan gives ved ikke-infektiøs artrit
    • Injektion: Efter identifikation af ledlinjen mellem humerus og radiushovedet på radialsiden injiceres i retning mod undersiden af olecranon
  • Manipulation kan være effektivt ved låsning som skyldes løst legeme i albueleddet, men artroskopisk fjernelse giver varig effekt
  • Streching kan give god effekt ved epikondylitis. Udføres to gange daglig som hjemmeøvelser

Illustrationer

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Bed patienten undgå aktivitet som giver smerter, specielt den belastning som har udløst smerterne
  • Bevæg albuen indenfor smertegrænsen ved kortvarig sygehistorie. Siden kan man forsøge udspænding og strækøvelser.

Kilder

Referencer

  1. Chumbley EM, O'Connor FG, Nirschl RP. Evaluation of overuse elbow injuries. Am Fam Physician 2000; 61: 691-700. AFP
  2. Tyrdal S. Belastningsskader i albuen. I: Idrettsskader. Bahr R, Mæhlum S (red.). Oslo: Gazette, 2003.
  3. Wilder RP, Guidi E. Anatomy and examination of the elbow. J Back Musculoskel Rehabil 1994;4:7-16. PubMed
  4. Jackson MD, McKeag DB. Anatomy and biomechanics of the elbow and forearm. In: Sallis RE, Massimino F, eds. Essentials of sports medicine. St. Louis: Mosby, 1997:294-306.
  5. Vennix MJ, Wertsch JJ. Entrapment neuropathies about the elbow. J Back Musculoskel Rehabil 1994;4:31-43. PubMed
  6. Calmbach WL, Gomez J. Injuries about the elbow. In: Sallis RE, Massimino F, eds. Essentials of sports medicine. St. Louis: Mosby, 1997:313-24.
  7. O'Connor FG, Ollivierre CO, Nirschl RP. Elbow and forearm injuries. In: Lillegard WA, Butcher JD, Rucker KS, eds. Handbook of sports medicine: a symptom-oriented approach. 2d ed. Boston: Butterworth-Heinemann, 1999:141-57.
  8. Field LD, Altchek DW. Elbow injuries. Clin Sports Med 1995;14:59-78. PubMed
  9. O'Connor FG, Wilder RP, Sobel JR. Overuse injuries of the elbow. J Back Musculoskel Rehabil 1994; 4:17-30. PubMed
  10. Darracq MA, Vinson DR, Panacek EA. Preservation of active range of motion after acute elbow trauma predicts absence of elbow fracture. Am J Emer Med 2008; 26: 779-82. PubMed
  11. Green DP, Strickland JW. Hand and wrist; section B, the hand. In: DeLee JC, Drez D Jr, eds. Orthopaedic sports medicine: principles and practice. Philadelphia: Saunders, 1994:945-1017.
  12. Tamisiea DF. Radiologic aspects of orthopedic diseases. In: Mercier LR, ed. Practical orthopedics. 4th ed. St. Louis: Mosby, 1995:327-418.
  13. Tung GA, Brody JM. Contemporary imaging of athletic injuries. Clin Sports Med 1997;16:393-417. PubMed
  • Adams JC, Hamblen DL (eds). Outlines of orthopedics. New York: Churchill Livingstone 1995
  • Ombregt L, Bisschop P, ter Veer HJ, Van de Velde T. A system of orthopaedic medicine. London: WB Saunders Company Ltd, 1995
  • Harris NH, Birch R (eds). Clinical Orthopaedics. Oxford: Blackwell Science 1995
  • Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003
  • Rakel R.E (ed). Textbook of Family Practice. Philadelphia: W.B. Saunders Company, 1995
  • Juel NG (red). Norsk fysikalsk medisin. Fagbokforlaget, 1999

Fagmedarbejdere

  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Stig Fossum, fysioterapeut, spesialkompetanse på muskel- og skjelettsykdommer, Moholt Fysioterapi, Trondheim
  • Gunnar Husby, professor i revmatologi, Oslo Sanitetsforenings Revmatismesykehus, Universitetet i Oslo og Rikshospitalet, Oslo
  • Pål Kristensen, spesialist i allmennmedisin, Ranheim legesenter, Trondheim
  • Magne Rø, overlege Fysikalsk medisinsk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim, og førsteamanuensis, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Anne Froholdt Johanssen, spesialist i fysikalsk medisin og rehabilitering, Senter for idrettsskadeforskning, Norges idrettshøgskole, Oslo

Datoer

  • Publiceret: 04.02.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 18.09.2009