• Fysmed og rehab
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Ankel, forreste impingement
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Ankel, forreste impingement

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Forreste impingement i anklen

Basisoplysninger

Definition

  • Fodboldankel, anterolateral ankel-impingement
  • Antages at være en synovial eller kapsulær irritation sekundært til traumer, infektioner, reumatologiske og degenerative tilstande1
  • Den hyppigste årsag er en posttraumatisk ankelskade

Forekomst

  • Er hyppigst blandt fodboldspillere, men forekommer også i andre idrætter som basketball og volleyball2

Ætiologi og patogenese

  • Synes at skyldes gentagen kraftig plantarfleksion ved spark til bold eller i grønsværen med rifter i ledkapslen fortil som resultat3
  • Inflammation omkring fæstet for ligamenterne fører til synovit, dannelse af arvæv, hypertrofi af bløddelene og efterhånden indeklemning (impingement)
  • Evt. fører sammenstød af forreste del af tibia og talus mod hinanden ved kraftig dorsalfleksion til eksostoseudvikling

ICPC-2

ICD-10

  • M67 Sygdomme i ledkapselhinder og sener, andre
    • M67.8 Sygdomme i synovialis og sener, andre specificerede former

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Gerne i forbindelse med start- eller stopbevægelser
  • Smerten kan udløses af et kraftigt spark

Kliniske fund

  • Ofte ringe palpationsømhed, evt. nogen ømhed omkring forreste talofibulare ligament
  • Reproduktion af smerten ved en startbevægelse hvor anklen belastes i forceret dorsalfleksion
  • Diagnostisk blokade af det aktuelle område giver som regel smertefrihed
  • Instabilitet?
    • Udfør stresstest
    • Instabilitet har terapeutiske konsekvenser i forhold til det at beskytte og styrke ankelleddet

Stresstest

  • Sammenlignes med modsatte side
  • Forreste skuffetest
    • Ruptur af lig. talofibulare anterior vil give øget glidning fremad ved forreste skuffetest
    • Giver normalt mindre end 2 mm glidning, mens total ligamentruptur giver glidning på 4 mm eller mere
  • Talar tilt-test
    • Hvis også lig. calcaneofibulare er rumperet, vil der være øget supination

Andre undersøgelser

  • Røntgen viser almindeligvis knogledannelse over collum tali eller forreste rand af tibia på sidebillede
  • MR viser patologi i 30% af tilfældene1
  • Artroskopi?
    • Sjælden nødvendigt
    • Kan være aktuelt for at udelukke bruskskade

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved fund af eksostoser bør patienten henvises til ortopædkirurg for vurdering

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring og opheling af skaden

Generelt om behandlingen

  • Konservativ i de fleste tilfælde
  • Kirurgisk undtagelsesvist

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Afkøling ved akutte gener
  • Aflastning
  • Ændre belastningsmønster?
    • Skifte sko?
    • Indlægssåler?

Medicinsk behandling

  • NSAIDs
    • Kan forsøges i subakutte tilfælde
  • Kortisoninjektion
    • Kan forsøges hvis NSAIDs ikke hjælper
    • I blanding med lokalbedøvelse kan det prøves 2-3 gange

Fysioterapi

  • Hvis instabilitet bidrager til problemet, kan tapning eller tilpasning af ortose være til hjælp
  • Giver begrænset ledudslag for en periode

Kirurgi

  • Ved udtalte eksostoser kan det være aktuelt med kirurgisk fjernelse af eksostoserne3,4,5
  • Postoperativt
    • Bør anklen immobiliseres i 1 uge (ortose/ gips)
    • Fysioterapi startes efter 2-3 uger med bevægetræning, styrkeøvelser, proprioceptionsøvelser og sportspecifik rehabilitering

Forløb, komplikationer og prognose

Prognose

  • God - også efter kirurgi
  • De fleste fodboldspillere er tilbage i fuld funktion efter 4-6 uger, men langtidsresultaterne er ikke kendt3

Illustrationer

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin

Datoer

  • Publiceret: 01.07.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 01.07.2010