Akupunktur i almen praksis

Akupunktur er en behandlingsmetode, der har været anvendt i Kina i 3-4.000 år til at forebygge og behandle sygdomme. Behandlingsmetodens effekt, for visse lidelser, er veldokumenteret i adskillige kontrollerede undersøgelser og metaanalyser. Ligeledes har vi en stigende neurofysiologisk forståelse af, hvordan akupunktur virker.

Akupunkturnålen har fundet sin faste plads på instrumentbordet hos mange læger. Det er anslået, at ca. 2.000 læger i Danmark anvender akupunktur, specielt i almen praksis og på smerteklinikker^1,2. Hovedindikationerne for anvendelse af akupunktur er lidelser i bevægeapparatet, hovedpine og kvalme. Dette er meget bekvemt, da det er vist, at lidelser i bevægeapparatet optræder hos 16% af den voksne befolkning og er den næsthyppigste årsag (22%) til førtidspension³.

Ved kroniske smertetilstande i bevægeapparatet er årsagen til smerten ofte underliggende permanente forandringer, som f.eks. nedslidt brusk i et knæled, forsnævring mellem vertebrae osv. Dette kan ikke behandles med akupunktur – og i mange tilfælde ej heller med konventionel behandling. Imidlertid kan akupunktur i mange tilfælde reducere patientens smerter og forbrug af smertestillende medicin, og på den måde give patienten et mere tåleligt liv.

Akupunktur er en del af det kinesiske behandlingssystem, der kaldes Traditional Chinese Medicin (TCM), der ud over akupunkturen blandt andet består af urtebehandling, øvelser, etc. Hvor akupunktur i Kina bliver opfattet som en lille del af et helt behandlingssystem, opfattes akupunktur i den vestlige verden hovedsageligt som et værktøj, hvor man ved indførelse af nåle i specifikke punkter på kroppen (akupunkturpunkter) eller ømme punkter (triggerpunkter), enten kan lindre eller helbrede visse lidelser. Ifølge kineserne begrundes effekten af akupunktur med begreber som energi, Yin og Yang, etc. Det er dog umuligt at indpasse disse begreber i vores moderne videnskabelige tankegang. Til gengæld har vores forståelse af moderne smertefysiologi medvirket til, at vi har en ganske god forståelse af, hvorledes akupunktur virker.

De fleste forbinder akupunktur med blot at indsætte akupunkturnåle i nogle veldefinerede punkter eller ømme punkter (triggerpunkter), og det er også den teknik, der anvendes af de fleste læger. Der findes andre teknikker som fx; øreakupunktur, skalpakupunktur, etc. Evidensen for disse teknikker er dog yderst sparsom.

Mange har den opfattelse, at akupunktur kan behandle alt fra overlagte tæer til cancer. Det er forkert, og ret beset er det et meget begrænset antal lidelser, hvor akupunktur har en demonstreret effekt. Til gengæld har akupunktur bl.a. for lidelser i bevægeapparatet, hovedpine og kvalme vist sig at være mindst lige så effektive, som konventionel behandling. Hertil kommer, at akupunktur er stort set bivirkningsfrit.

Nedenfor er summarisk angivet de lidelser, der hyppigst behandles i almen praksis med akupunktur samt evidensen herfor.

Lidelser i forbindelse med odontologi

I de fleste tilfælde optræder en markant effekt efter et par behandlinger. Hvis der ikke er indtrådt effekt efter tre behandlinger, bør diagnosen revideres eller anden behandling iværksættes.

Det er vist, at 3-5 behandlinger er tilstrækkeligt ved langt de fleste behandlinger⁴⁵. Ved kroniske smertelidelser må man imidlertid forvente et langvarigt forløb.

Generelt kan man sige, at når det drejer sig om akutte lidelser i bevægeapparatet, er akupunktur værd at forsøge som første behandling. Ikke sjældent er et par behandlinger tilstrækkeligt.

Ved kroniske smertetilstande i bevægeapparatet, er problemet ofte komplekst pga. underliggende permanente forandringer i knogler, led, sener etc., hvor akupunktur ikke har nogen effekt. Imidlertid er der evidens for, at akupunktur kan have en udmærket virkning på de af grundlidelsen fremkaldte sekundære myogene smerter. Det er vist, at den myogene komponent, ved f.eks. en arthrose i knæet, ofte er hovedårsagen til patientens smerter og ikke selve arthrosen⁴⁶.

Akupunktur er en næsten bivirkningsfri behandlingsform. Således har to arbejder baseret på 66.000 akupunkturkonsultationer vist, at incidensen af mindre bivirkninger var 14 ud af 10.000 behandlinger^47,48. Disse arbejder rapporterede ikke om alvorlige bivirkninger, men alvorlige bivirkninger, som f.eks. pneumothorax, er tidligere beskrevet⁴⁹.

Fagmedarbejdere

Referencer

Datoer