• Generelt
  •  : Symptomer og tegn
  •  : Alkohol, overforbrug
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Alkohol, overforbrug

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Alkohol, overforbrug

Basisoplysninger

Kilde

  • Dokumentet er i store træk baseret på en artikel i Tidsskrift for Den norske lægeforening1og på et kapitel i Klinisk psykiatri 2

Definition

  • Det antages, at 1-2% af befolkningen bruger alkohol på en måde, som medfører risiko for at udvikle alkoholisme1
  • 95% af den voksne befolkning i Danmark nyder regelmæssigt alkohol.
  • Det skønnes, at ca. 15% af voksne mænd og 9% af voksne kvinder drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for mænd på 21 genstande/uge og for kvinder 14 genstande/uge, sv.t. at ca. 480.000 drikker over genstandsgrænserne
  • Ca. 10 % af befolkningen udgør en mellemgruppe, som bruger alkohol på en måde som medfører øget risiko for sygdom og skade, uden at dette kan defineres som misbrug eller afhængighed3
  • Omkring 160.000 danskere er afhængige af alkohol
  • Ca. 60.000 børn vokser op i en familie med alkoholmisbrug
  • Man kan inddele skadevirkningerne af alkohol i to hovedgrupper:
    • De som er knyttet til et regelmæssigt højt forbrug
    • De som er knyttet til kortvarige perioder med høj promille

Alkoholenhed

  • Som mål for indtagelse af alkohol benyttes alkoholenhed. En alkoholenhed er defineret som 13 gram ren alkohol, for eksempel ved:
    • 1 lille almindelig pilsner, 0,33 l
    • 1 glas rødvin (ca. 6 enheder i en hel flaske)
    • 1 lille glas hedvin (ca. 10 enheder i en hel flaske)
    • 4 cl spiritus (ca. 18 enheder i en hel flaske)

Beruselse

  • Synlig (eller mærkbart) beruselse ved 0,5-1 promille
  • Stærkt beruset ved 1,5-2 promille
  • "Døddrukken" ved 2,5-3 promille
  • Letale doser alkohol (dødelig for 50% af befolkningen) regnes som 4 promille

Forekomst

  • Risikogruppe
    • Ca. 10 % af befolkningen bruger alkohol på en måde som medfører øget risiko for sygdom og skade, uden at dette kan defineres som misbrug eller afhængighed3
    • Omkring 160.000 danskere er afhængige af alkohol
    • Det nordeuropæiske drikkemønster (relativ få episoder med høj promille) synes mere sundhedsskadelig end det sydeuropæiske (relativ mange episoder med lav promille)

Forbrugsstatistik

  • I 2007 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 12,1 liter ren alkohol

Alder/køn/økonomi

  • Alder
    • Forbruget af alkohol er størst i aldersgruppen 18-29 år
    • Unge viser tendens til stigende indtagelse, særlig de helt unge
  • Køn
    • Flere mænd end kvinder bruger alkohol. Mænd drikker mere end kvinder
    • Det er en stigende andel af kvinder som drikker, og kvinder drikker stadig mere
  • Økonomi
    • Undersøgelser viser, at det samlede alkoholforbrug er højest i grupper med høj indtægt og uddannelse
    • Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet mindst 10 mia. kr.

Dødelighed

  • Ca. 3.000 danskere dør årligt af alkoholrelaterede lidelser

Komorbiditet

  • Der er ca. 28.000 indlæggelser årligt på somatiske og psykiatriske hospitaler samt behandlingshjem med en alkoholrelateret diagnose
  • Mindst 10% af konsultationerne i almen praksis skønnes at være alkoholrelaterede4
  • Livstidsprævalensen for udvikling af psykisk sygdom er dobbelt så høj for alkoholafhængige

Diagnostisk tankegang

Klargør drikkemønsteret

  • Hvor meget alkohol drikker du (mængde)?
  • Hvor ofte drikker du alkohol (frekvens)?
  • Hvilken promille tror du, at du almindeligvis opnår, når du drikker?

Om drikkemønsteret

  • Mængde
    • Der er ingen klar grænse for sundhedsskadeligt forbrug
    • De danske retningslinjer for forbrug svarer til anbefalingerne for andre landes sundhedsmyndigheder
    • En nedre grænseværdi for gennemsnitlig indtagelse skal ikke forstås sådan, at det er risikofrit at drikke alkohol, så længe man holder sig under denne mængde
  • Frekvens
    • Vi har kun få data om risikoniveau i forhold til frekvens af indtagelsen
    • Det synes klart, at en jævn indtagelse medfører toleranceudvikling og risiko for, at man øger indtaget for at opnå samme effekt og muligvis udvikler afhængighed
    • Det er ingen international konsensus for anbefalinger af øvre grænser for frekvens
  • Promille
    • Alkoholkoncentrationen i blodet er afhængig af mange faktorer, bl.a. køn, alder, vægt, hvor meget og hvor hurtigt man drikker, og om man spiser samtidigt
    • Risikoen for sundhedsskade øger i takt med promillen og afhænger af, hvilken situation individet befinder sig i
    • Dette afspejles i hvilke promillegrænser som gælder i trafikken
    • Der er store variationer fra land til land i promillegrænser i trafikken
    • Trenden internationalt er, at promillegrænserne sænkes, og straffereaktionerne skærpes

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

  • Ikke mere end 5 genstande på én gang
  • Kvinder anbefales at drikke maksimalt 14 genstande om ugen
  • Mænd anbefales at drikke maksimalt 21 genstande om ugen
  • Børn under 16 bør ikke drikke alkohol
  • Unge skal drikke meget moderat - og ikke mere end 5 genstande på én gang
  • Forældre opfordres til at sætte klare grænser for børns alkoholforbrug
  • At gravide undgår alkohol
  • At kvinder der planlægger at blive gravide undgår alkohol

Metabolisme

  • På grund af ændringer i metabolismen får ældre mennesker højere promille af en givet mængde alkohol end yngre. De synes også at være mere følsomme for alkoholpåvirkning5
  • Unge kvinder optager større mængder alkohol end unge mænd, og får derfor også højere promille
  • Nyere forskning tyder på, at denne forskel synes at udjævnes, måske også at reverteres med stigende alder6

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Personer med overforbrug af alkohol søger sjælden læge for et erkendt alkoholforbrug
  • Overforbruget kan imidlertid føre til en lang række fysiske, psykiske og sociale problemer
  • Lægen skal derfor altid tænke på muligheden af alkohol som bagvedliggende årsag

ICPC-2

ICD-10

  • F10 Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser alkoholbetingede
    • F10.0 Alkoholintoksikation, akut
    • F10.1 Skadeligt brug af alkohol
    • F10.2 Alkoholafhængighedssyndrom
    • F10.3 Abstinenstilstand som følge af alkoholbrug
    • F10.4 Delirøs abstinenstilstand som følge af alkoholbrug
    • F10.5 Psykotisk tilstand som følge af alkohol
    • F10.6 Amnestisk syndrom som følge af alkoholbrug
    • F10.7 Alkoholbetinget sen psykotisk og residuale tilstande
    • F10.8 Psykiske forstyrrelser som følge af alkoholbrug, andre
    • F10.9 Psykisk lidelse uden specifikation som følge af alkoholbrug

Mulige alkoholrelaterede problemstillinger

Kliniske situationer

Stress, hypertoni og overvægt

  • Stress
    • Alkoholindtagelse associeres ofte med en afslappende effekt. Mange bruger derfor alkohol som et middel til at dæmpe ubehagelig respons på stress, f.eks. anspændthed, høj hjertefrekvens eller psykisk ubehag som vrede eller angst
    • Forskningsresultater er uenige om, hvorvidt alkohol virkelig dæmper respons på stress7
  • Hypertension
    • Det er en klar årsagssammenhæng mellem moderat indtag af alkohol og hypertoni, og sammenhængen synes at være reversibel8,9
  • Overvægt
    • Alkoholholdige drikke kan bidrage til overvægt, idet de er relativt kalorieholdige
    • Kalorieværdien af protein og kulhydrat er 4 kcal/g, for alkohol 7 kcal/g, for fedt 9 kcal/g
    • En flaske spiritus indeholder derfor ca. 1.750 kcal, eller det samme som ca. ½ l piskefløde

Gastrit og diaré

  • Gastroøsofageal refluks
    • Alkohol kan forårsage gastroøsofageal refluks ved at hæmme funktionen af nedre lukkemuskel i oesophagus10
    • Yderligere kan oesophagusmotiliteten hæmmes
    • Dette er en effekt af alkoholkoncentrationen i blod, ikke en lokal effekt, og kan opstå under enkeltepisoder med alkoholindtagelse
  • Gastrit
    • På grund af øget sekretion af mavesyre, lokalirriterende effekt af alkohol og ændret motilitet i mavesækken. Kan induceres af små alkoholmængder
  • Diaré
    • Langvarig og højt alkoholforbrug kan skade tyndtarmsmucosa og give symptomer som diaré, samt forstyrre optagelsen af vigtige næringsstoffer eller medikamenter
    • Også enkeltindtagelse af store mængder alkohol kan give en reversibel skade af mucosa10

Traumer, ulykker og vold

  • Alkohol påvirker koordinationen af muskler og dermed balanceevnen, evnen til at bedømme potentielt farlige situationer og reaktionstiden
  • Opmærksomhed og evne til rationel tænkning bliver reduceret11
  • Dette er de vigtigste årsager til, at alkohol øger risikoen for traumer, enten gennem ulykker eller vold12
  • Dette gælder særligt for unge mænd
  • Det er en tydelig dosis-respons-sammenhæng. Risikoen begynder at øges fra ca. 0,2 promille
  • Ved 1,0 promille er risikoen tidoblet13 (15)

Søvn og koncentration

  • Alkohol har en både sederende og stimulerende effekt
  • Sedationen indtræder almindeligvis, når alkoholkoncentrationen i blodet falder11
  • Alkohol i moderate mængder påvirker søvnkvaliteten, bl.a. ved at REM-søvnen undertrykkes14
  • Søvnrytmen kan også forstyrres, ved at sidste halvdel af søvnen bliver afbrudt af natlige opvågninger, efter at al alkohol er elimineret fra blodbanen
  • Der er dokumenteret nedsat opmærksomhed og øget reaktionstid dagen efter lavt til moderat alkoholindtag14
  • Der er altså grund til at advare mod alkohol for patienter som har søvnproblemer - selv om et moderat indtag har en sederende effekt, reduceres søvnkvaliteten.

Depression og angst

  • Selv om der er en overhyppighed af depression og angst hos patienter med alkoholmisbrug og afhængighed15, findes der enkelte studier, hvor man ikke finder højere forekomst af depression i en population med moderat forbrug16
  • Det er vist, at deprimerede alkoholafhængige personer får gradvis reduktion i antal og sværhedsgrad af depressive symptomer de første uger efter afrusning17
  • Samtidig oplever mange, at alkohol løfter stemningslejet og reducerer angstsymptomer. Alkohol kan derfor blive brugt som selvmedicinering blandt patienter med depression
  • Imidlertid øger komorbid alkoholafhængighed risikoen for at udvikle fremtidige depressioner18
  • Selvmord
    • Ved selvmord er alkoholmisbrug den næst hyppigste diagnose efter depression, og forekommer hos ca. 15%
    • 20-30% af overdødeligheden ved alkoholafhængighed forklares også ved selvmord
    • Alkoholpåvirkning øger risikoen for selvmord også hos deprimerede personer, som ikke misbruger eller er afhængige af alkohol13
    • Det er derfor vigtigt at udrede den deprimerede patients alkoholvaner, særligt når der forekommer selvmordstanker
  • Angst
    • Også ved angst har alkohol en tosidig effekt
    • Et langvarigt højt alkoholindtag kan forstærke angstsymptomerne bl.a. pga. abstinenseffekten, samtidig med at de akutte symptomer dæmpes midlertidigt ved alkoholindtagelse
    • Således kan en ond cirkel startes, hvor både depression, angstlidelse og alkoholproblemer forstærkes15
  • Dobbeltdiagnose
    • Det kan ende i en såkaldt dobbeltdiagnose
    • Symptomerne opretholder og forstærker hinanden
    • I sådanne tilfælde er det vanskeligt kun at behandle alkoholproblemet, uden samtidigt at give behandling for de øvrige psykiske symptomer

Familieproblemer

  • Overforbrug af alkohol rapporteres ofte som en komplicerende faktor i familiekonflikter
  • Det kan være vanskeligt at løse komplicerede problemer, når evnen til logisk tænkning svækkes, samtidigt med at socialt indlærte hæmninger mod aggressionsudbrud svækkes gennem alkoholpåvirkning11
  • Nogle konsultationer med voksne handler om deres børns sundhed og trivsel
  • Indgangsbilletten kan være den voksnes søvnproblemer eller diffuse somatiske gener. Men ved grundigere interview kan det vise sig, at problemet «egentligt» er bekymringer knyttet til teenagerens eksperimenteren med rusmidler
  • Forældres alkoholforbrug kan medføre stressreaktioner hos børn
  • Dette kan vise sig som mavesmerter, hovedpine eller koncentrationsproblemer i skolesituationen
  • Børn kan reagere med uro og ængstelse på ændringer i forældrenes adfærd i beruset tilstand, selv om der ikke forekommer aggression eller vold19

Graviditet

  • Føtalt alkoholsyndrom
    • Er en sjælden, men alvorlig fosterskade. Det er den hyppigste årsag til moderat psykisk udviklingshæmning20
    • Denne skade kan ramme børn af mødre, som har et højt alkoholforbrug gennem hele eller dele af svangerskabet
    • Alligevel bliver de fleste børn af mødre med et sådant alkoholforbrug født uden føtalt alkoholsyndrom
    • Alkohol synes derfor ikke at være en tilstrækkelig årsag til føtalt alkoholsyndrom
    • Et lavt til moderat alkoholforbrug synes ikke at medføre øget risiko for føtalt alkoholsyndrom21
    • Et lavt til moderat alkoholforbrug under svangerskabet har i nogle undersøgelser været associeret med føtal alkoholeffekt, som består af enkelte af symptomerne i føtalt alkoholsyndrom20
  • Spontan abort
    • Det er i nogle undersøgelser påvist en sammenhæng mellem moderat alkoholforbrug og spontan abort22
    • Der er endnu usikkerhed omkring sammenhængen mellem lavt til moderat alkoholforbrug og fosterskader, spontan abort og lav fødselsvægt
    • For at være på den sikre side er der derfor grund til at anbefale total afholdenhed under hele svangerskabet
  • Alkohol synes at øge risikoen for præterm fødsel 23
  • Det er vigtigt at være forsigtig i omtalen af risiko for skade ved moderat forbrug, for at undgå uhensigtsmæssig skyldfølelse hos en mor, som har født et barn med fosterskade

Brug af lægemidler

  • Mange lægemidler interagerer med alkohol
  • Der er ofte knyttet problemer til samtidig indtagelse af alkohol og lægemidler. Men det er også vigtigt at være opmærksom, hvis patienten for nylig har indtaget store mængder alkohol over længere tid
  • Dette kan give øgede lægemiddelbivirkninger, reduceret eller øget lægemiddeleffekt eller øget effekt af alkohol (interaktioner)24
  • Nogle eksempler:
    • Lægemidler som giver sedation, får forstærket denne effekt i kombination med alkohol. Særlig bør man være opmærksom ved brug af opiater og benzodiazepiner
    • Antikoagulationsbehandling kan være vanskelig at styre ved samtidig eller tidligere overforbrug af alkohol
    • Brug af alkohol kan udløse epileptiske anfald eller påvirke blodtrykket. Manglende respons på behandling kan skyldes dette forhold
  • Det kan være nyttigt at spørge patienter om alkoholvaner, når man udskriver et lægemiddel. Alle bør informeres om risikoen for interaktion med lægemidler

Sygehistorie

Centrale elementer

  • Bed om tilladelse til at spørge om alkoholforbrug. Mange opfatter alkoholvaner som en privatsag
  • Standardiserede spørgsmål egner sig godt i udredning af alkoholproblemer
  • Undgå konfrontation og dermed modstand hos patienten

CAGE

  • 4 spørgsmål til identificering af alkoholproblemer
    • "Har du tænkt på at nedsætte dit forbrug af alkohol?"
    • "Kritiserer andre dit drikkemønster?"
    • "Har du selvbebrejdelser over dit alkoholforbrug?"
    • "Tager du nogen gange en drink for at komme i gang om morgenen?"
      • Ja på et af spørgsmålene: risikogruppe for misbrug
      • Ja på to eller flere: høj sandsynlighed for at personen er misbruger
  • Nytten af CAGE
    • Enkelt at huske og let at gennemføre. Et godt udgangspunkt for videre undersøgelser - man opfanger ikke alle
    • En meta-analyse viste, at med en tærskelværdi på 2 eller flere bekræftende svar, var sensitiviteten 71% og specificitet 91% i en almenmedicinsk population, mens den var henholdsvis 87% og 77% blandt hospitaliserede patienter25

AUDIT

  • Hjælpemiddel i udredning af mulig alkoholmisbrug26
    • Ved score på 8 eller derover er der grund til at vurdere tiltag for at reducere alkoholforbruget
    • Praktiserende læger i Danmark har imidlertid ikke fundet spørgeskemaet særligt anvendeligt 27
  • Kortversionen bestående af AUDIT-spørgsmålene 1-3 er vist at korrelere godt med fuld AUDIT28
    • Ved score på 5 eller derover er der grund til at vurdere tiltag for at reducere alkoholforbruget

Sygehistorie

  • Spørg ud om:
    • Størrelse af forbruget (genstande)
    • Varighed af højt forbrug
    • Social funktion
    • Perioder med afholdenhed
    • Inddrag evt. oplysninger fra pårørende/bekendte
  • Afdæk eventuelle alkoholrelaterede gener:
    • Hypertension, gastrit, diaré, epileptiske anfald, polyneuropati, gangbesvær, ataksi, mental forandring
  • Led efter tegn på kronisk alkoholafhængighed (se nedenfor)
  • Mistænk alkoholmisbrug ved gentagne skader og psykosomatiske sygemeldinger
    • Gastrit, lumbago, bronkit, forkølelse, depression, angst, søvnproblemer

Screening

  • Alkoholscreening i almen praksis har ifølge en metaanalyse kun beskeden effekt29

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Ingen specifikke tegn ved tidlig misbrug, men sygdomstegn udvikles med tiltagende varighed af misbrug eller afhængighed

Specielt

  • Almentilstand
    • Reduceret almentilstand, dårlig hygiejne, sår og skader?
  • Tegn til leverskade?
    • Palmart erytem, hepatomegali, icterus, spider naevi, eosofagus varicer, gynækomasti, anæmi, encefalopati
  • Tegn til pankreasskade?
    • Steatorè, vitaminmangel, malabsorption, diabetes mellitus
  • Tegn til cerebellar skade?
    • Balancebesvær, ataksi, tremor, svækket koordination?
  • Neurologisk undersøgelse
    • Tegn på neuropati: Nedsat vibrationssans, svækket stillingssans, drop-fod
  • Tegn på psykisk sygdom
    • Angst eller depression
    • Søvnproblemer
    • Familieproblemer

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Generelt om værdien af biokemiske markører for højt alkoholforbrug
  • Der findes ingen enkelte biokemiske analyser, der kan anvendes til påvisning af et højt alkoholforbrug (alkoholisme), eller til at udelukke det. Derfor kan blodprøver ikke stå alene.
  • Det skyldes især — 1) At der er store interindividuelle forskelle i de biologiske effekter af et givet alkoholforbrug. 2) At de biokemiske effekter af alkoholindtagelse er afhængigt af forbrugsmønsteret. 3) At der er mange andre tilstande og påvirkninger, som har en effekt på værdierne af de biokemiske analyser.
  • Analyser, som rutinemæssigt udføres i Danmark
  • P—Etanol
  • P—Carbohydrat-deficient transferrin (CDT) - evt. øget
  • P—gamma-Glutamyltransferase (GGT) - evt. øget
  • P—Alanin-aminotransferase (ALAT) - evt. øget
  • P—Aspartat-aminotranferase (ASAT) - evt. øget
  • Ery(B)—Middelcellevolumen (MCV) - evt. øget
  • P—HDL-kolesterol evt. øget
  • P—Triglycerid evt. øget
  • P—Immunoglobulin evt. nedsat
  • P- Albumin evt. nedsat
  • P- B12 evt. nedsat
  • P- Folat evt. nedsat

Andre undersøgelser

  • Neuropsykologisk undersøgelse, f. eks. mini mental state (MMS) hos ældre ved mistanke om demens
  • Ultralyd af lever kan være aktuelt

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Ved neurologiske symptomer bør patienten henvises til neurolog
  • Ved mistanke om svære psykiske lidelser som psykose, depression, bipolar lidelse eller svær angst kan behandling foregå i samarbejde med psykiater

Indlæggelser

  • Indlæggelse vil sjældent være nødvendig, men er aktuelt ved behandling af svære tilfælde

Børn

Råd

Generelt

  • Intervention for at afdække et evt. alkoholproblem er nyttigt med lille tidsforbrug i forhold til effekt30,31
  • Ændring af livsstilsvaner kræver vedvarende motivation over tid
  • Det vigtigste er i første omgang at give neutral information om sygdomstilstande som kan associeres med brug af alkohol
  • Alkoholvaner er et følsomt tema. Lægen skal behandle patienten med respekt
  • Det kan være en god indledning at bede om tilladelse til at tage emnet op

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Informer om sygdomstilstande, som kan associeres med brug af alkohol

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Dokumentation

Diagnostik

  • Screening i almen praksis
    • En systematisk studie af korte interventionsstudier for at identificere stordrikkere i almen praksis konkluderer, at screening ikke synes at have særlig effekt29

Kliniske vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Skjøtskift S. Alkohol som medvirkende faktor i noen vanlige kliniske situasjoner. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 185-7. Tidsskriftet
  2. Rosenberg R. Kapitel 5: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer. I Klinisk Psykiatri, 3. udgave.. København: Munksgaard, Danmark, 2009.
  3. Fekjær HO. Hvor mange alkoholikere har vi? Alkoholproblemer i Oslos befolkning. Norsk Epidemiologisk Tidsskrift 1996; 6: 23 - 8. PubMed
  4. Aasland OG, Bruusgaard D, Rutle O. Alcohol problems in general practice. Addiction 1987; 82: 197 - 201. PubMed
  5. Oneta CM, Pedrosa M, Ruttimann S, Russell RM, Seitz HK. Age and bioavailability of alcohol. Z Gastroenterol 2001; 39: 783 - 8. PubMed
  6. Parlesak A, Billinger MH, Bode C, Bode JC. Gastric alcohol dehydrogenase activity in man: influence of gender, age, alcohol consumption and smoking in a caucasian population. Alcohol 2002; 37: 388 - 93. PubMed
  7. Sayette MA. Does drinking reduce stress? Alcohol Res Health 1999; 23: 250 - 6. PubMed
  8. 10th special report to the US Congress on alcohol and health: alcohol"s effect on the cardiovascular system. Bethesda: National institute on alcohol abuse and alcoholism, 2000.
  9. Fuchs FD, Chambless LE, Whelton PK, Nieto FJ, Heiss G. Alcohol consumption and the incidence of hypertension: the atherosclerosis risk in communities study. Hypertension 2001; 37: 1242 - 50. PubMed
  10. Bode C, Bode JC. Alcohol's role in gastrointestinal tract disorders. Alcohol Res Health 1997; 21: 76 - 84. PubMed
  11. Moskowitz H, Fiorentino D. A review of the literature on the effects of low doses of alcohol on driving-related skills. Springfield: U.S. Department of Transportation, National Highway Traffic Safety Administration, 2000: 1 - 56.
  12. Hingson R, Howland J. Alcohol as a risk factor for injury or death resulting from accidental falls: a review of the literature. J Stud Alcohol 1987; 48: 212 - 9. PubMed
  13. Dokument från State-of-the-art-konferensen «Individuella skydds- och skadeeffekter av alkohol». Stockholm: Medicinska Forskningsrådet, 1997.
  14. Roehrs T, Roth T. Sleep, sleepiness, and alcohol use. Alcohol Res Health 2001; 25: 101 - 9. PubMed
  15. Kushner MG, Abrams K, Borchardt C. Relationship between anxiety disorders and alcohol use disorders: a review of major perspectives and findings. Clin Psychol Rev 2000; 20: 149 - 71. PubMed
  16. Wang J, Patten SB. Prospective study of frequent heavy alcohol use and the risk of major depression in the Canadian general population. Depress Anxiety 2002; 15: 42 - 5. PubMed
  17. Brown SA, Schuckit MA. Changes in depression among abstinent alcoholics. J Stud Alcohol 1988; 49: 412 - 7. PubMed
  18. Kessing LV.. The effect of comorbid alcoholism on recurrence in affective disorder: a case register study.. J Affect Disord. 1998 ; 47: 41-7..
  19. Nordlie E. Alkoholmisbruk - hvilke konsekvenser har det for familiemedlemmene? Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 52 - 4. Tidsskriftet
  20. Mattson SN, Schoenfeld AM, Riley EP. Teratogenic effects of alcohol on brain and behavior. Alcohol Res Health 2001; 25: 185 - 91. PubMed
  21. Janisse J, Ager J, Martier S, Sokol, R. Re-estimation of threshold for fetal alcohol syndrome (FAS) using nonlinear regression. Am J Obstet Gynecol 2001; 184: 59. PubMed
  22. Kesmodel U, Wisborg K, Olsen SF, Brink Henriksen T, Secher NJ. Moderate alcohol intake during pregnancy and the risk of stillbirth and death in the first year of life. Am J Epidemiol 2002; 155: 305 - 12. AJE
  23. Kesmodel U, Olsen SF, Secher NJ.. Does alcohol increase the risk of preterm delivery?. Epidemiology. 2000 ; 11: 512-8..
  24. Mørland J. Interaksjoner mellom legemidler og alkohol Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 511 - 3. PubMed
  25. Aertgeerts B, Buntinx F, Kester A. The value of the CAGE in screening for alcohol abuse and alcohol dependence in general clinical populations: a diagnostic meta-analysis. J Clin Epidemiol 2004; 57:30-9. PubMed
  26. Saunders JB, Aasland OG, Babor TF, de la Fuente JR, Grant M. Development of the Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT): WHO collaborative project on early detection of persons with harmful alcohol consumption II. Addiction 1993; 88: 791 - 804. PubMed
  27. Hansen LJ, de Fine Olivarius N, Beich A, Barfod S.. Screening for storforbrugere af alkohol i almen praksis. Ugeskr Læger 2001; 163: 2358 . PubMed
  28. Miles H, Winstock A, Strang J. Identifying young people who drink too much: the clinical utility of the five-item Alcohol Use Disorders Test (AUDIT). Drug and Alcohol Review 2001; 20: 9 - 18. PubMed
  29. Beich A, Thorsen T, Rollnick S. Screening in brief intervention trials targeting excessive drinkers in general practice: systematic review and meta-analysis. BMJ 2003; 327: 536-542. BMJ
  30. Maisto SA, Conigliaro J, McNeil M, Kraemer K, Conigliaro RL, Kelley ME. Effects of two types of brief intervention and readiness to change on alcohol use in hazardous drinkers. J Stud Alcohol 2001; 62: 605 - 14. PubMed
  31. Behandling av alkohol- och narkotikaproblem: intervention mot riskfyld alkoholkonsumption - sekundær prevention av alkoholproblem. Rapport 156/1. Stockholm: Statens Beredning för Medicinsk Utvärdering, 2001.
  32. Reynaud M, Schellenberg F, Loisequx-Meunier MN, Schwan R, Maradeix B, Planche F et al. Objective diagnosis of alcohol abuse: compared values of carbohydrate-deficient transferrin (CDT), gamma-glutamyl transferase (GGT), and mean corpuscular volume (MCV). Alcohol Clin Exp Res 2000; 24: 1414 - 9. PubMed
  33. Rusmiddeldirektoratet: Fakta om alkohol.
  34. De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug. Rapport. København: Sundhedsministeriet, 1995.
  35. Lohiniva RJBL. Rusmidler i Norge 2001. Oslo: Statens institutt for rusmiddelforskning (SIRUS), 2001.

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
  • Mogens Vestergaard, speciallæge i almen medicin, ph.d.
  • Svein Skjøtskift, spesialist i psykiatri, overlege, Bjørgvin Familierådgivningskontor, Bergen

Datoer

  • Publiceret: 23.02.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 02.06.2010