• Generelt
  •  : Symptomer og tegn
  •  : Feber af ukendt årsag
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Feber af ukendt årsag

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Feber af ukendt årsag

Basisoplysninger

Definition

  • Tilstand, som har varet i mindst 3 uger1,2
  • Temperatur over 38°C (målt rektalt)
  • Skal være udiagnostiseret efter en uges grundig udredning, selv om dette krav af og til fraviges

Forekomst

  • Sjælden i almen praksis

Hos voksne

  • Infektioner 30-40 %
  • Kræft 20-35 %
  • Autoimmune sygdomme 10-20 %

Hos børn

  • Infektioner 30-50 %
  • Kræft 5-10 %
  • Autoimmune sygdomme 10-20 %

Diagnostisk tankegang

  • Disse patienter må ofte hospitaliseres for at sikre en adækvat udredning
  • De fleste tilfælde skyldes usædvanlige manifestationer af almindelige sygdomme
  • Hovedkategorierne er infektions-3,4, kræft-5 og autoimmunsygdomme6,
  • En anden inddeling er klassisk, nosokomiel, immunologisk og HIV-associeret7
  • Trods omfattende udredning finder man ingen forklaring hos ca. 20 %1

ICPC-2

ICD-10

  • R50 Feber af anden og ukendt årsag
    • R50.8 Anden feber
    • R50.9 Feber UNS

Differentialdiagnoser

Infektionssygdomme

Urinvejsinfektioner

  • Bakteriel infektion
  • Ofte blandt ældre og immundefekte
  • Særlig ved obstruktive forhold, som disponerer for infektion
  • Påvisning af bakterier i urinen og eventuelt i blodet ved urosepsis

Pyogene abscesser

  • Bakteriel infektion
  • Forskellige lokalisationer
  • Kan være vanskelig at påvise i lever, milt, nyre, hjerne og knogler
  • I abdomen kan der forekomme subdiafragmatiske, subhepatiske, paracoliske og andre abscesser

Tandkødsbetændelse

  • Hos personer med dårlig tandstatus
  • Kronisk inflammation, specielt ved udvikling af tandabsces, kan give langvarig feber

Galdevejsinfektioner

  • Bakteriel infektion med udvikling af kolangitis eller eventuelt empyem i galdeblæren
  • I mange tilfælde kendt galdestenssygdom
  • Smerter i højre hypokondrium, eventuelt også i ryggen og op mod højre skulder, ofte kvalme og opkastninger, oftest høj feber med kulderystelser
  • Palpationsømhed over galdeblæren, specielt ved dyb inspiration, kun 10 % har ikterus

Sepsis, kronisk

  • Bakteriel infektion, som regel med gramnegative bakterier
  • Opstår som regel hos personer med svækket almentilstand på grund af anden sygdom
  • Symptomatologien er uspecifik

Infektiøs endokarditis

  • Bakteriel infektion
  • Kendt organisk hjertesygdom
  • Feber, uspecifikke symptomer, tegn til systemiske embolier
  • Ny eller ændret mislyd over hjertet; petekkier i ganen, på konjunktiva, under fingerneglene; ømme knuder i fingre, tæer og fødder (Osler knuder)
  • Positiv bloddyrkning

Lyme's sygdom

  • Bakteriel infektion, borrelliose
  • Overføres ved skovflåtbid
  • Beskrives ofte med tre forløbsstadier - først influenzalignende symptomer og udslæt, derefter facialisparese eller meningitis og til slut arteritis, men et sådan forløb gælder langt fra altid
  • Eksantem, en flad eller let eleveret rød læsion, som breder sig samtidig med der opstår en central opklaring - erythema migrans
  • Hovedpine eller nakkestivhed, artralgier, myalgi; arteritis, som ofte er kronisk og recidiverende
  • Antistoffer mod Borrelia burgdorferi

Lungetuberkulose

  • Hyppig i globalt perspektiv3, men relativt sjælden i Danmark og da hos ældre, immundefekte og indvandrere
  • Der skelnes mellem primær og postprimær, ca. 90 % af de primært inficerede forbliver raske med hensyn til tuberkulose resten af livet
  • Initialt lidet specifikke symptomer, som ved postprimær tuberkulose udvikler sig til påvirket almentilstand med vægttab, nattesved, tør og senere produktiv hoste
  • De kliniske fund afhænger af sygdommens stadium, udbredelse og lokalisering
  • Mantouxprøve og interferonundersøgelser kan være positive, røntgen af thorax viser typiske fund, og dyrkning bekræfter diagnosen

Brucellose, Maltafeber, febris undulans

  • Bakteriesygdom forårsaget af fire forskellige Brucella-arter
  • Zoonose med reservoir hos kvæg, får, svin og geder
  • Inkubationstiden er lang, ofte 3-6 måneder
  • Klinisk billede
    • Recidiverende, ugelange undulerende feberperioder samt almensymptomer i form af anoreksi, hovedpine og vægttab
  • Diagnose
    • Serologisk undersøgelse er lettest
    • Dyrkning af blod og knoglemarv er også mulig
  • Behandlingen er en specialistopgave

Osteomyelitis

  • Bakteriel infektion
  • Kan hos børn debutere akut og intenst, mens der hos voksne oftest er mere beskedne symptomer og en langtrukken sygdomsudvikling
  • Feber og kulderystelser forbundet med smerte og ømhed svarende til den afficerede knogle er det typiske billede, men billedet kan også være mere vagt
  • Scintigrafi er sensitiv, men uspecifik tidlig i forløbet; røntgen er tidligt i forløbet - ofte negativt, men viser forandringer efter ca. 2 uger; bloddyrkning og aspiration/biopsi fra det inficerede område giver diagnosen

Tyfus og paratyfus

  • Bakteriesygdomme forårsaget af henholdsvis Salmonella typhi og Salmonella paratyphi
  • Sygdommene findes over hele kloden, men er mest udbredt på det indiske subkontinent, i Sydøstasien og i tropisk Afrika
  • Inkubationstid fra én til tre uger
  • Klinisk billede
    • Diaré (sjælden), langvarig feber, relativ bradykardi og ofte betydelig påvirket almentilstand
    • Roseola, millimeterstore runde, blegrøde pletter på truncus er et sjældent, men patognomonisk klinisk tegn
    • I ubehandlede tilfælde kan tilstanden kompliceres af sløret sensorium og tarmblødning
  • Diagnose
    • Dyrkning af blod, eventuelt knoglemarv, afføring og urin
    • I dyrkningsnegative tilfælde kan man have nytte af serologisk diagnostik
  • Behandling
    • Startes hurtigt
    • Empirisk antibiotikabehandling med kinolon eller cephalosporin

Thyreoiditis, subakut (de Quervains thyreoiditis)

  • Ret almindelig, hyppigst blandt unge og midaldrende kvinder, sandsynligvis virusbetinget
  • Opstår oftest efter en øvre luftvejsinfektion
  • Smerter i thyroidearegionen med synkebesvær og udstråling til ørene; feber og påvirket almentilstand
  • Øm og forstørret thyreoideaglandel, eventuelt kliniske tegn på hyperthyreose
  • Høj SR/CRP, T4 kan være let forhøjet, ikke forhøjede autoantistoffer, diagnosen stilles ved manglende jodoptagelse ved scintigrafi

Mononukleose

  • Virusinfektion
  • Som regel unge med et langtrukkent sygdomsbillede
  • Varierende symptombillede med halssmerter, tonsillitis, glandelsvulst, feber og sjældnere hepatosplenomegali
  • Ofte påvirket almentilstand
  • Forhøjet CRP, positiv hurtigtest (f.eks. Monospot) eller IgM-antistoffer med EBV

Cytomegalovirusinfektion

  • Virusinfektion som ofte er asymptomatisk
  • Kan forekomme som perinatal sygdom, akut mononukleose-lignende sygdom hos voksne eller som alvorligere sygdom hos immunsupprimererede individer
  • Påvisning af IgM-antistoffer mod CMV

HIV, AIDS

  • Akut HIV-infektion eller opportunistisk infektion hos patient med kendt HIV-infektion
  • Risikoadfærd - homoseksualitet, narkomani, seksuel omgang med smittet person
  • Ofte udtalte almensymptomer som feber, nattesved, diaré, vægttab
  • Opportunistiske infektioner - ofte livstruende
    • Eks. cytomegalovirusinfektion, Pneumocystitis jiroveci pneumoni, atypisk mykobakterieinfektion
  • Aggressive kræfttyper, særlig Kaposi's sarkom og ekstranodale lymfomer,8
  • Neurologiske manifestationer som demens, serøs meningitis og neuropati

Q-feber

  • Bakteriesygdom forårsaget af Coxiella burnetii, en obligat intracellulær bakterie (tidligere klassificeret som rickettsie)
  • Globalt udbredt zoonose, almindelig i det sydlige Europa
    • De fleste tilfælde i Nordeuropa er smittet i Sydeuropa
  • Mennesker smittes hovedsagligt ved inhalation af aerosoler fra inficerede husdyr
    • Særligt placentavæv er smitsomt, og mange sygdomstilfælde kan associeres til kontakt med nyfødte dyr, ofte lam
  • Inkubationstiden er ca. 3 uger
  • Klinisk billede
    • Variabelt, kan domineres af isoleret feber, atypisk pneumoni og granulomatøs hepatitis
    • Ca. 20% udvikler et makulopapuløst eksantem på truncus
  • Ved histologisk undersøgelse af lever og knoglemarv finder man små granulomer
  • Behandles med tetracyklin eller fluorokinolon
  • Prognosen er sædvanligvis god, men immunsupprimerede og patienter med hjertefejl kan udvikle kronisk Q-feber med bl.a. alvorligt forløbende endokarditis

Psittakose

  • Klamydiainfektion
  • Skyldes smitte fra fugle 7-15 dage tidligere
  • Feber, kulderystelser, hoste, hovedpine
  • Atypisk pneumoni
  • PCR-undersøgelse på ekspektorat, stigning i antistof-titer

Malaria

  • Parasitinfektion
  • Eksponeret i malaria-endemiske områder
  • Periodiske anfald med kulderystelser, feber og svedeture
  • Hovedpine, myalgi
  • Splenomegali
  • Anæmi, leukopeni, påvisning af parasitter i blodudstrygning

Toxoplasmose

  • Parasitinfektion
  • Bredt spektrum af symptomer - feber, hovedpine, lymfadenopati, myalgi, artralgi, nakkestivhed, ondt i halsen
  • Fund kan være udslæt, lymfadenopati, hepatosplenomegali, retinaforandringer, påvirket sensorium
  • PCR-undersøgelse af blod eller vævsvæsker, eventuel serologisk undersøgelse

Amøbiasis

  • Parasitinfektion
  • Forskellige grader af colitis med recidiverende diaréer og mavesmerter - kan i fulminante tilfælde give ileus, perforation og blødning
  • Hepatisk amøbiasis giver feber, hepatomegali, smerter og lokaliseret ømhed
  • Amøber kan påvises i afføring eller i aspirat fra absces, serologiske test er positive, CT og ultralyd kan vise eventuelle forandringer i leveren

Kræftsygdomme

Akut lymfatisk leukæmi

  • Neoplastisk proliferation af lymfoblaster, ses oftest hos børn, udgør 80 % af alle børneleukæmier
  • Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens, eventuel lymfeknudesvulst, moderat hepatosplenomegali og knoglesmerter
  • Cytopeni eller pancytopeni, blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven

Akut myeloid leukæmi

  • Neoplastisk proliferation af myeloide celler, optræder oftest hos voksne
  • Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens, eventuel lymfeknudesvulst, moderat hepatosplenomegali og knoglesmerter
  • Cytopeni eller pancytopeni, blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven

Kronisk lymfatisk leukæmi

  • Op til 60 % af patienterne er asymptomatiske, når diagnosen stilles
  • Symptomer kan være asymptomatisk lymfeknudesvulst, påvirket almentilstand, vægttab, tidlig mæthedsfornemmelse på grund af splenomegali
  • Ved fremskreden sygdom udvikler patienten tegn på knoglemarvspåvirkning
    • Anæmi med træthed og dyspnø
    • Hyppige infektioner som følge af hypogammaglobulinæmi og leukopeni
    • Blødningstendens på grund af trombocytopeni
  • Isoleret lymfocytose (>1 x 1010), 75-98 % af de cirkulerende leukocytter er lymfocytter

Kronisk myeloid leukæmi

  • Sjælden leukæmiform
  • Overproduktion af myeloide celler
  • Gradvis udvikling af træthed, anoreksi, tidlig mæthedsfornemmelse, kløe, nattesved og intolerance overfor varme
  • I tidlig fase betydelig leukocytose, men små forandringer med hæmoglobin og trombocytter
  • I senere faser karakteriseret ved granulocytose med mange umodne celler, basofili, anæmi, trombocytopeni og splenomegali
  • Diagnosen stilles ved påvisning af kromosomforandringer, immunologisk fænotyping og mikroskopi af blodudstryg og knoglemarv

Non-Hodgkin's lymfom

  • Ca. 800 nye tilfælde om året i Danmark, optræder sjældent før 35-års alderen
  • Er en heterogen gruppe af sygdomme med neoplastisk proliferation af lymfoide celler, som almindeligvis spredes rundt i kroppen
  • Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber
  • Hyppigt fund er lymfeknudesvulst
  • Diagnosen stilles på grundlag af biopsi

Hodgkin's lymfom

  • Er en kronisk sygdom med lymforetikulær proliferation, som kan optræde lokaliseret eller spredt
  • Bimodal aldersfordeling, hyppigst i aldersgruppen 20-40 år og over 50 år
  • Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber
  • Hyppigste præsentation er en forstørret, uøm lymfeknude; ofte i halsregionen eller aksillerne
  • Diagnosen stilles på grundlag af biopsi

Nyrekræft

  • Hyppigst i 60-års alderen og noget hyppigere hos mænd
  • Bortset fra hæmaturi og af og til flankesmerter er der få symptomer tidlig i forløbet
  • Feber, hoste, knoglesmerter eller vægttab giver mistanke om metastaser
  • Hos nogle kan tumor palperes
  • Ultralyd og CT giver diagnosen

Leverkræft

  • Udvikler sig oftest hos personer med levercirrhose
  • Bortset fra grundsygdommen kan tilstanden ofte være stabil indtil sent i forløbet, hvorefter patienten hurtigt taber sig, bliver kakektisk og med udtalt påvirket almentilstand
  • Ascites kan forekomme, leveren bliver forstørret - ofte med palpable knuder
  • Basisk fosfatase stiger, CT giver diagnosen

Pankreaskræft

  • Når diagnosen stilles, er tilstanden næsten altid så fremskreden, at kirurgi er uaktuel
  • Symptomerne afhænger af svulstens beliggenhed, ofte mavesmerter med udstråling til ryggen, anoreksi, vægttab
  • Almindelige fund er anæmi, ikterus, vægttab
  • Prøver af klinisk værdi er hæmoglobin, levertal, amylase og CRP
  • CT og ERCP er de vigtigste diagnostiske metoder

Ventrikelkræft

  • Nyopstået dyspepsi hos ældre personer
  • Ingen specifikke symptomer, måske følelse af tidlig mæthed efter fødeindtagelse, anoreksi, almen sygdomsfølelse, vægttab
  • Som regel ingen specifikke fund ud over eventuel anæmi, svækket almentilstand, afmagring
  • Diagnosen stilles ved gastroskopi og biopsi

Lungekræft

  • Udgør 1/3 af alle kræfttilfælde blandt mænd og ¼ af alle kræfttilfælde blandt kvinder
  • Oftest hos personer, som har røget i lang tid
  • Tidlige symptomer kan være hoste, dyspnø, brystsmerter, hæmoptyse, anoreksi og vægttab
  • Kliniske fund afhænger af, hvor langt sygdommen er kommet
  • Røntgen, CT, knoglescintegrafi, cytologi og histologi giver diagnosen

Metastaser

  • Til en vis grad afhængig af primærtumor

Immunologiske sygdomme

Lægemiddeludløste

  • Bør altid overvejes ved uklare febertilstande
  • Patienten får almindeligvis feber 3-5 dage, efter at behandling er begyndt, men feber kan også opstå (meget) senere
  • Relevante medikamenter er allopurinol, antihistaminer, cefalosporiner, cimetidin, fenytoin, isoniazid, penicilliner, prokainamid, salicylater, sulfonamider

Gigtfeber

  • Sjælden
  • Hyppigst i aldersgruppen 5-15 år
  • Seqvelae til streptokoktonsillitis, sygdomstegn kommer sædvanligvis 2-3 uger efter primærinfektionen
  • Kan give akut skade på mitralklappen eller andre klapper, men fører sjældent til hjertesvigt
  • Høj CRP og stigende antistoftiter mod streptokokker

Rheumatoid artritis

  • Kronisk, recidiverende, systemisk, inflammatorisk sygdom af ukendt årsag, som særligt afficerer synovia i led
  • Rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst blandt kvinder
  • Oftest polyartritis, som starter snigende i perifere led, progredierer centripetalt og symmetrisk; kan også debutere som monoartritis
  • Ledfund i form af hævelse, varme, smerter - typisk i PIP- og MCP-led; mulige ekstraartikulære manifestationer kan være subkutane knuder, pleuraeffusion, perikarditis, lymfadenopati, splenomegali, vaskulitis
  • Høj CRP, ofte positiv rheuma-faktor (IgM-RF), typiske røntgenologiske fund som lednær osteoporose, lederosioner, afsmalnede ledspalter

Systemisk lupus erythematosus

  • Hyppigst blandt yngre og midaldrende kvinder, autoimmun sygdom
  • SLE er en inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer
  • Symptomerne er ofte uspecifikke og vekslende, såsom smerter i muskler og led, udslæt i ansigtet, psykiske symptomer
  • De almindeligste fund er "sommerfugle-udslæt" og/eller diskoide hudforandringer, artralgi/artritis og træthed, som ikke svinder ved søvn, eventuelt feber
  • Anæmi, forhøjet CRP og leukopeni er almindelig ved aktiv sygdom; positiv ANA-test

Polyarteritis nodosa

  • Sjælden
  • En multisystem, nekrotiserende vaskulitis i små og mellemstore arterier, mest typisk i nyre- og visceralarterier
  • Symptomer og tegn er uspecifikke: feber, vægttab, hovedpine, mavesmerter, muskelsmerter
  • Ingen specifikke kliniske fund
  • Ofte forhøjet CRP, ingen serologiske tests er diagnostiske, angiografi kan give mistanke om tilstanden, diagnosen stilles endelig ved histologi
  • Ubehandlet er prognosen dårlig

Polymyalgia rheumatica

  • Hyppigst hos personer over 50 år
  • Polymyalgia rheumatica og kæmpecellearteritis repræsenterer sandsynligvis samme sygdom
  • Nogle kan blive påfaldende mentalt forandrede med træghed, manglende udholdenhed og med koncentrationsbesvær
  • Mest typisk er muskulære gener fra sæde- og skuldermuskulatur med nedsat bevægelighed
  • Ofte forhøjet CRP, men ikke altid
  • Overbevisende effekt af steroidbehandling

Sarkoidose

  • Systemsygdom, akut eller kronisk, med granulomatøs inflammation i lungerne hos 90 %, debuterer hyppigt i 30-40-års alderen
  • Kan præsentere sig med træthed, feber, uforklarlig langvarig hoste og dyspnø; sommetider opdages tilstanden tilfældigt ved røntgen af thorax
  • Kan også afficere hud, øjne, perifere nerver, lever, nyre eller hjerte
  • Fund kan være fra lungerne eller som udslæt, erythema nodosum, forstørret glandula parotis, hepatosplenomegali, lymfadenopati
  • Høj CRP, røntgen af thorax kan give mistanke, men histologisk undersøgelse bekræfter diagnosen

Crohn's sygdom

  • Ofte hos yngre
  • Segmentær, granulomatøs, transmural inflammation i mavetarmkanalen - 25 % har kun colitis, 50 % har både colitis og tyndtarmsaffektion, 25 % har kun tyndtarmsaffektion
  • Mangfoldigt klinisk billede præget af ublodig diaré, kolikagtige smerter og perianale lidelser
  • Fund afhænger af omfang og varighed; eventuel malabsorption, akut eller subileus med udfyldninger; der kan være fistler og abscesser
  • Diagnosen verificeres ved røntgen, endoskopi og histologi

Andre tilstande

Nosokomielle infektioner

  • Hos patienter hospitaliserede i mere 24 timer uden feber ved indlæggelsen, eventuelt recidiverende feberepisoder7
  • Tænk på Clostridium difficile enterocolitis, medikament inducerede tilstande, lungeemboli, septisk tromboflebitis, sinuitis (særlig ved nasogastrisk eller nasotrakeal kateter/tube)

Immunsvigt

  • Neutrofile granulocytter <500 pr. mm37
  • Tænk på opportunistiske bakterieinfektioner, aspergillose, candidiasis, herpesvirus

"Kunstig" feber

  • Udgør 1-5 % af alle tilfælde9
  • Ved manipulation af termometeret
  • Misforhold mellem målt temperatur og kliniske fund

Hyperthyreose

  • Almindelig tilstand, som rammer op til 2 % af kvinder, starter ofte i alderen 20-40 år
  • Tilstand med øget effektiv mængde cirkulerende thyreoideahormoner
  • Symptomer på thyreotoksikose er hjertebanken, træthed, nervøsitet, irritabilitet, vægttab trods god appetit, svedeture, varmeintolerant
  • Typiske fund kan være exophtalmus, rastløs patient, fugtig varm hud og hænder, tremor, takykardi (>90 slag pr. minut), atrieflimmer, livlige reflekser
  • Diagnosen bekræftes ved påvisning af høj T4 og lav TSH

Medikamentelt induceret feber

  • Ikke sjælden4,10
  • Er del af en hypersensitivitetsreaktion mod medikamenter som vanddrivende, smertestillende, antiarytmiske, antiepileptiske, beroligende, antihistaminer, cefalosporiner, salicylater, sulfonamider1

Sygehistorien

Centrale elementer

Tidligere sygdomme?

  • Kræftsygdom?
  • Immunologisk sygdom?
  • Obstruktiv urinvejssygdom?
  • Galdevejssygdom?
  • Tuberkulose?

Arbejde?

  • Slagtere, bønder og dyrlæger er udsat for brucellose
  • Q-feber hos slagteriarbejdere

Udenlandsrejse?

  • Tyfus eller paratyfus?
  • Malaria?
  • Amøbiasis?

Kontakt med dyr?

  • Brucellose?
  • Q-feber?
  • Psittakose - fugle?

Seksuelle kontakter?

  • HIV, AIDS?

Udslæt?

  • Eryhtema migrans ved borrelliose
  • Petekkier ved malign blodsygdom
  • Udslæt på soleksponerede hudområder - tænk på systemisk lupus erythematosus
  • Knuderosen ved sarkoidose og tuberkulose
  • Oslerknuder i fingerpulpa - infektiøs endokarditis

Febermønster?

  • Intermitterende som ved malaria
  • Remitterende ved abscesser og kræftsygdomme
  • Undulerende ved brucellose og Hodgkin's lymfom

Medikamenter?

  • Bruger patienten medicin, som kan forklare den langvarige feber?11

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Observer målingen for at konstatere, at temperaturen faktisk er for høj, kun rektale målinger er præcise
  • Ofte må patienten undersøges gentagne gange, fordi de kliniske fund kan udvikle sig over tid

Generel status

  • Hud - tegn til udslæt eller knuder på fingrene?
  • Temporalarterierne - tegn til arteritis?
  • Lymfeknuderne - generel eller lokaliseret lymfadenopati?
  • Mundhulen - tegn til kroniske tandinfektioner?
  • Hjerte - mislyde eller perikarditis?
  • Lunger - tegn til infiltrat eller pleuritis?
  • Abdomen - forstørret lever, milt, nyrer, eventuelle andre udfyldninger?
  • Rektum og underliv - tegn til infektioner eller udfyldninger?

Specielt

  • Øjne og fundus - tegn til vaskulitis?

Yderligere undersøgelser

I almen praksis

Nogle gange starter udredningen i almen praksis

  • Aktuelle biokemiske prøver vil være hæmatologi, CRP, levertal og nyretal
  • Urinundersøgelse med stix, mikroskopi og dyrkning
  • Eventuelt specifikke serologiske undersøgelser - EB-virus, cytomegalovirus, klamydia, toxoplasmose, HIV
  • Eventuelt immunologiske undersøgelser - ANA/ANCA, DNA-antistoffer, IgM-RF, komplement, tuberkulinprøve
  • Afføringsprøver til dyrkning

Andre undersøgelser

  • Røntgen af thorax
  • Eventuelt røntgen af bihuler

På sygehuset

  • Baseres på de fund og observationer, der gøres
  • Bloddyrkninger
  • CT og eventuelt MRI
  • Ultralyd abdomen
  • Scintigrafi
  • Endoskopier
  • Biopsier

Tiltag og råd

Indlæggelse

  • Ved langvarig feber uden årsag
  • Ved påvirket almentilstand

Råd

  • Patienten bør kontrolleres og undersøges med korte intervaller

Patientinformation

Hvilken skriftlig patientinformation er tilgængelig:

Kilder

Fever of unknown origin in children. Seashore CJ, Lohr JA. Pediatr Ann 2011; 40(1): 26-30.

Fever of unknown origin in children: a systematic review. Chow A, Robinson JL. World J Pediatr 2011 7(1): 5-10.

Fever of unknown origin. Bleeker-Rovers CP, van der Meer JW, Oyen WJ. Semin Nucl Med 2009; 39(2): 81-7.

Fever of unknown origin. Williams J, Bellamy R. Clin Med 2008; 8(5): 526-30.

Referencer

  1. Roth AR, Basello GM. Approach to the adult patient with fever of unknown origin. Am Fam Physician 2003; 68: 2223-8. AFP
  2. Petersdorf RG, Beeson PB. Fever of unexplained origin: report on 100 cases. Medicine 1961;40:1-30. PubMed
  3. Kazanjian PH. Fever of unknown origin: review of 86 patients treated in community hospitals. Clin Infect Dis 1992;15:968-73. PubMed
  4. De Kleijn EM, Vandenbroucke JP, van der Meer JW. Fever of unknown origin (FUO). I. A prospective multicenter study of 167 patients with FUO, using fixed epidemiologic entry criteria. The Netherlands FUO Study Group. Medicine [Baltimore] 1997;76:392-400. PubMed
  5. Knockaert DC, Vanneste LJ, Bobbaers HJ. Recurrent or episodic fever of unknown origin. Review of 45 cases and survey of the literature. Medicine [Baltimore] 1993;72:184-96. PubMed
  6. Knockaert DC, Vanneste LJ, Bobbaers HJ. Fever of unknown origin in elderly patients. J Am Geriatr Soc 1993;41:1187-92. PubMed
  7. Durack DT, Street AC. Fever of unknown origin--reexamined and redefined. Curr Clin Top Infect Dis 1991;11:35-51. PubMed
  8. Armstrong WS, Katz JT, Kazanjian PH. Human immunodeficiency virus­associated fever of unknown origin: a study of 70 patients in the United States and review. Clin Infect Dis 1999;28:341-5. PubMed
  9. Mackowiak P, Durack D. Fever of unknown origin. In: Mandell GL, Douglas RG, Bennett JE, Dolin R, eds. Mandell, Douglas, and Bennett's Principles and practice of infectious diseases. 5th ed. Philadelphia: Churchill Livingstone; 2000:623-31.
  10. Aduan RP, Fauci AS, Dale DC, Wolff SM. Prolonged fever of unknown origin (FUO): a prospective study of 347 patients. Clin Res 1978;26:558. PubMed
  11. Arnow PM, Flaherty JP. Fever of unknown origin. Lancet 1997; 350:575-80. PubMed

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, overlæge, dr.med., Hillerød Hospital, Lunge- og Infektionsmed. afd.
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet

Datoer

  • Publiceret: 14.11.2008
  • Seneste faglige revidering: 24.01.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 24.01.2012