Kommentar til artiklen

At ophøre med behandling

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

At ophøre med behandling

I takt med den teknologiske og medicinske udvikling opstår spørgsmålet stadigt hyppigere om, hvorvidt man skal fortsætte behandling og opretholde livsfunktioner langt ud over det, som er naturligt. Spørgsmålet bliver, hvor længe man skal/bør fortsætte aktiv behandling, når alt håb i realiteten er ude.

Man bør afstå fra enhver aktiv behandling, når ingen tilgængelig behandling kan forhindre, at organsvigt fører til død i løbet af den nærmeste fremtid.

Behandling bør heller ikke fortsætte eller iværksættes i tilfælde, hvor resultatet af behandlingen ikke opvejer bivirkninger og/eller risiko ved behandlingen.

Patienter, som er i stand til at forstå rækkevidden af sit valg, må ikke behandles mod deres vilje
Patienter med fremskreden demens og som følge heraf uden selvindsigt må trods dette ikke behandles mod deres vilje
En forudsætning for at afstå fra aktiv behandling er, at der er gennemført en tilstrækkelig udredning og stillet en sikker diagnose som grundlag for dette
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at patienten skal have givet sit samtykke til, at behandling ikke gives. I tilfælde, hvor patienten ikke er i stand til at tage stilling til dette, er det lægen, evt. i samråd med pårørende, som er ansvarlig for denne afgørelse
Lindrende behandling skal altid gennemføres

Finn Rønholt, ledende overlæge, ph.d., MPA, Medicinsk afd. O, Herlev Hospital
Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
Ivar B. Mediås, spesialist i allmennmedisin, Sørum legesenter, Sørumsand
Olav Sletvold, professor dr. med., Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og overlege Geriatrisk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim