Kommentar til artiklen
Akut opståede lammelser
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Akut opståede lammelser
Basisoplysninger
Definition
- Apopleksi er pludseligt indsættende neurologiske udfald, forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation
- Hvis tabet af funktioner varer mindre end 24 timer, bruges betegnelsen transitorisk iskæmisk attak (TIA eller TCI). De fleste TIA varer mindre end 1 time
Forekomst
- Incidens 12.000/år i Danmark1
Diagnostisk tankegang
- Apopleksi indsætter typisk helt akut med halvsidige symptomer eller talebesvær uden bevidsthedspåvirkning
- Ved basilaristrombose kan symptomer fra hjernestammen indtræde gradvist
Når apopleksidiagnosen er forkert
- Hos hver fjerde patient henvist på mistanke om apopleksi er anden sygdom årsag til symptomerne2
Diagnostiske faldgruber
ICPC-2
- N18 Lammelse Linkportalen
ICD-10
- I61 Hjerneblødning
- I62 Ikke traumatisk intrakraniel blødning, anden
- I63 Infarctus cerebri
- I64 Slagtilfælde u oplysning om blødning eller infarkt
Differentialdiagnoser
Apopleksi og TIA
- Ofte tilstedeværelse af risikofaktorer som hypertension, diabetes mellitus, klapsygdom, atrieflimren eller atherosklerose (f.eks. karotisstenose )
- Typiske tidsmønstre
- Sekunder - typisk for emboli
- Minutter - typisk for hæmorhagi
- Minutter til timer - typisk for (basilaris) trombose
- Symptomer varierer med lokalisation og alvorlighedsgrad. Fokale udfald
- TIA - symptomer og tegn forsvinder inden 24 timer, som regel inden 1 time
Subaraknoidalblødning
- Akut blødning fra arterier arachnoideahinderne
- Hovedpinen begynder som regel pludselig, ofte lokaliseret i nakken - skærende, sprængende
- Ledsagende symptomer er ofte nakkestivhed, kvalme og opkastninger, lyd-og lysskyhed, fokale neurologiske udfald, påvirket bevidsthed, evt. udvikling af koma og død
- Nogle kan tidligere have oplevet en pludselig hovedpine, som går over (warning leak)
Hjernetumor
- Primær eller sekundær tumor, almindeligvis langsom progression
- Tidlige symptomer kan være krampe, langsomt udviklende parese, afasi, personlighedsforandring - hovedpine er sjældent et tidligt symptom, men bliver et fremtrædende symptom hos 2/3
- Typiske andre symptomer kan være kvalme, opkast, svimmelhed, kranienervepareser og hydrocefalus
- Efterhånden tiltagende neurologiske udfald og papilødem
Subduralblødning, akut
- Skyldes overrevne brovener fra cortex til øvre sagittale sinus eller cerebral laceration
- Intervallet før udvikling af symptomer er typisk længere end ved epiduralblødning
- Giver ofte hovedpine, forvirring, somnolens, kramper
- Fokale udfald kommer ofte flere timer efter skaden og fører til koma, respiratorisk depression og død hvis ubehandlet
- Diagnosen stilles ved CT af cerebrum
Subduralt hæmatom, kronisk
- Forekommer særlig blandt ældre og personer med alkoholoverforbrug, evt. antikoagulation
- Ofte mindre hovedtraume i historien
- Ofte en gradvis reduktion af mentale funktioner, andre symptomer er hovedpine, faldtendens, somnolens
- Kan give hemiparese, refleksforandringer, dilateret pupil, ofte i kombination med svingende bevidsthed, eventuelt papilødem
- Cerebral CT cerebrum bekræfter diagnosen
Polyradikulit, akut
- Guillain Barré-syndrom er en sjælden sygdom
- Ofte har patienterne 2-3 uger i forvejen haft en banal infektion som forkølelse, halsinfektion, tarminfektion eller influenza
- Det typiske billede er symmetriske, ascenderende og progredierende pareser og eventuelt sensibilitetsudfald
- Hypo- eller arefleksi
- I de alvorligste tilfælde ses total paralyse med afhængig af respirator
Hypoglykæmi (DM1 eller DM2)
- Som regel kendt diabetes
- Kan skyldes overdosering af medicin (insulin eller perorale antidiabetika), faste, fysisk anstrengelse, mentalt stress eller indtag af alkohol
- Pludselig debut, følelse af svaghed og mathed, sultfølelse, sved, tremor, palpitationer og takykardi
- Centralnervøse symptomer ved langvarig eller udtalt hypoglykæmi kan være konfusion, ændret adfærd, pareser, bevidsthedssvækkelse, krampe og koma
- Måling af blodglukose
Meningit
- Oftest forårsaget af meningokokker eller pneumokokker
- Skal overvejes ved alle uklare tilstande med akut påvirket almentilstand, udslæt og feber
- Debutsymptomerne kan variere med hovedpine, feber, påvirket almentilstand, petekkier samt lokale smerter
- Fund varierer med alvorlighedsgrad
Postiktal lammelse efter epilepsianfald (Todds parese)
- Kendt epilepsi hos patienten
- Søvnmangel, neuroleptika og nedadgående alkoholspejl sænker krampetærskelen
- Frekvent lyd- og lysstimulation kan udløse anfald hos patienter med lav krampetærskel
Migræne
- Yngre til midaldrende personer, flest kvinder, ofte en familiær disposition
- Anfald med énsidig hovedpine der varer 4-72 timer, forekommer med ujævne intervaller, provokerende faktorer er almindelige
- Smerten har typisk pulserende karakter, andre symptomer er fonofobi, fotofobi, forværring ved fysisk aktivitet
- Almindeligvis ingen kliniske fund
Multipel sklerose
- Almindeligvis en yngre person
- En inflammatorisk demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet
- Debutsymptomer kan være akut svimmelhed, dobbeltsyn, énsidig synsnerveaffektion, klodsethed, sensibilitetsforstyrrelser og kraftig vandladningstrang
- Ofte lette og forbigående attakker den første tid
Akut porfyri
- Akut intermitterende porfyri (AIP) har en prævalens i Europa på ca 1-2: 100.000
- Et akut porfyrianfald karakteriseres først og fremmest ved stærke abdominalsmerter, men i alvorlige tilfælde også neurologiske udfald i form af lammelser
Psykogene pareser
- Ses jævnligt på neurologiske afdelinger
- Parese er karakteriseret af rykvis eftergivenhed ved kraftprøvning
Sygehistorien
Centrale element
Start?
- Ved vaskulær sygdom opstår tilstanden pludseligt, og patienten har gerne en vaskulær risikoprofil
Andre sygdomme?
- Hypoglykæmi ved diabetes?
- Infektiøse tilstande?
- Atrieflimren?
Pågående medikamentel behandling?
- Hjertearytmibehandling
- Insulinbehandling
Traumer?
- Har patienten haft nyligt hovedtraume?
Klinisk undersøgelse
Generelt
- Orienterende neurologisk undersøgelse med vurdering af pareser, plantarreflekser, bevidsthedstilstand, nakkestivhed, lysrefleks og oftalmoskopi
- Måling af temperatur og puls
- Blodtryk
- Apopleksi kan give højt blodtryk i akutstadiet
Specielt
Auskultation
- Vurdering af kardial status - atrieflimmer?
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
- Måling af blodsukker ved mistanke om hypoglykæmi ved diabetes
- CRP ved usikkerhed om pågående infektion
Andre undersøgelser
- Cerebral CT for at afdække evt. blødninger eller infarkt
Tiltag og råd
Henvisninger
Apopleksi
- Indenfor 4½ time mulighed for trombolysebehandling hvorfor hyperakut til nærmeste trombolysegivende enhed
- Grundet stor recidivrisiko/risiko for forværring, især de første dage efter apoleksi, skal øvrige ses akut af apopleksienhed
- Er der tale om en af andre årsager meget svækket, plejetrængende person eventuelt med korte levetidsudsigter, kan det i samråd med patienten og pårørende være rigtig ikke at indlægge vedkommende på sygehus
TIA, generelt
- Patienter med symptomer foreneligt med transitorisk iskæmisk attak ses akut på apopleksienhed med henblik på hurtig sekundær profylakse og afklaring af eventuel differentialdiagnose
Skal almindeligvis ikke henvises
- Asymptomatisk karotisbilyd eller stenose- ikke indikation for operation
Indlæggelser
Apopleksi
- Alle patienter med symptomer på akut apopleksi, bør indlægges akut på sygehus
TIA, indlæggelse
- Bør ses akut ved apopleksienhed grundet stor recidivrisiko specielt de første dage
Råd
Transport til sygehus
- Bevidsthedspåvirkede patienter skal som hovedregel følges af læge til sygehuset
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig information?
Illustrationer
Plancher eller tegninger
Kilder
Referencer
- Referenceprogram for behandling af patienter med apoplexi. : Dansk selskab for apoplexi, 2009.
- Rønning OM, Thommessen B. Når hjerneslagdiagnosen er feil. Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1655-7. Tidsskriftet
- Brickner ME. Cardioembolic stroke. Am J Med 1996; 100: 465
- Dahl T, Indredavik B, Mamen K, Russell D, Thomassen L og Waaler HM. Utredning og behandling av pasienter med cerebrovaskulær sykdom. Skriftserie for leger. Lysaker: Den norske lægeforening, 1996
- Ellekjær H, Holmen J, Indredavik B, Terent A. Epidemiology of stroke in Innherred, Norway, 1994 to 1996. Incidence and 30-day case-fatality rate. Stroke 1997; 28: 2180-4
- Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003
- Norges Forskningsråd. Behandling av slagpasienter. Konsensuskonferanse. Rapport nr. 8. Oslo, 1995
- Souhami RL, Moxham J: Textbook of Medicine. Edinburgh, Churchill Livingstone, 1994
- Statens helsetilsyn. Rehabilitering ved hjerneslag
- Stroke Unit Trialist's Collaboration: Stroke Units. An evidence-based approach to stroke management. BMJ-Books, 1998
- Stroke: Population, cohorts and clinical trials. J.P. Whisnant Butterworth Heinemann, 1994
- Tierney LM, McPhee SJ, Papadakis MA (eds). Current Medical Diagnosis & Treatment. Stamford: Appleton & Lange, 1998
- Vennerød AM (red). Norsk legemiddelhåndbok 1998-99 for helsepersonell, Oslo: Norsk Legemiddelhåndbok I/S 1998
- Warlow C et al. Stroke - Practical guide to management. Blackwell Science, 1996
- WHO's Helsingborgdeklarasjon "The Pan European Consensus Meeting on Stroke Management"
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 04.11.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 04.11.2010




