Aortainsufficiens

• Aortainsufficiens er en tilstand, hvor utætte aortaklapper tillader blod at strømme i retrograd retning fra aorta til venstre ventrikel
• I sin kroniske tilstand medfører dette øget belastning på venstre ventrikel og dermed tiltagende dilatation af ventriklen og til sidst svigtende venstre ventrikelfunktion¹
• Akut aortainsufficiens kan opstå på baggrund af
  1. aortaklapendocarditis
  2. aortadissektion type A (dvs. med dissektion i aorta ascendens)
  3. ruptur af sinus Valsalvae aneurysme
  4. randlæk ved aortaprotese og
  5. i meget sjældne tilfælde også traumatisk

• Meget sjælden tilstand i almen praksis

• Sygdom i aortaklapper eller aorta ascendens med ledsagende svaghed i hjertemuskulaturen

• Bicuspide aortaklapper
• Forkalkning af aortaklapper (som for aortastenose)
• Reumatisk feber (gigtfeber)
• Marfans syndrom
• Bechterews sygdom
• Hypertension, diastolisk tryk > 110 mm Hg
• Reumatoid artrit
• Reiters syndrom
• Aortaaneurisme
• Aortadissektion, type A

• K83 Hjerteklapsygdom IKA Linkportalen

• I06 Reumatiske affektioner af aortaklappen
  • I06.1 Reumatisk aortaklapinsufficiens
  • I06.2 Reumatisk aortaklapstenose med insufficiens
• I35 Ikke-reumatiske sygdomme i aortaklappen
  • I35.1 Aortainsufficiens
  • I35.2 Aortastenose med insufficiens

• Diastolisk mislyd er karakteristisk
• Ekkokardiografi med Doppler er nøgleundersøgelsen, der påviser diastolisk tilbageløb af blod med nær 100 % sensitivitet

• Andre klappefejl

Tidligere sygdomme

Gener

Fremskreden sygdom

• Højfrekvent tidlig diastolisk diminuendo mislyd (blæsende) som høres bedst ved nedre venstre sternalrand
• Af og til kan tredje og fjerde hjertelyd høres
• En lateral forskydning af iktus cordis med følbar spidsstød vil man kunne finde ved dilatation og hypertrofi
• Højt pulstryk på grund af stor forskel mellem systolisk og diastolisk tryk
• I nogle tilfælde kan der være stor forskel på systolisk blodtryk i over- og underekstremiteter

• EKG kan vise venstre ventrikel hypertrofi, men undersøgelsen har lav sensitivitet

• Ekkokardiografi med Doppler er nøgleundersøgelse med nær 100% sensitivitet
• Rtg. thorax kan vise forstørret venstre ventrikel

• Ved konstateret mislyd, eller ved mistanke om tilstanden på baggrund af symptomer, bør patienten henvises
• Selvom patienten tidligere er udredt på sygehus, kan ny henvisning være relevant ved mistanke om progression

• Ved symptomer på venstre ventrikel svigt eller ved ekkokardiografiske tegn til progression med dilatation af venstre ventrikel og faldende EF (ejection fraction) er behandlingen kirurgisk med indsættelse af kunstig hjerteklap
• Såfremt kirurgi ikke er mulig eller endnu ikke indiceret, kan medicinsk behandling reducere belastningen på venstre ventrikel og således i teorien udsætte eller forhindre dilatation og hypertrofi af venstre ventrikel

• En reduktion af belastning på venstre ventrikel kan foretages ved at reducere hjertets perifere modstand (afterload) og ved at reducere diastolisk fyldning (preload) fra aorta. Beta-blokker behandling kan være kontraindiceret, da forlængelse af diastolens varighed er uhensigtsmæssig

• Eventuelt reducere overdrevent indtag af salt, undgå stress og større anstrengelser

Vasodilatatorer

Andre medikamenter

• Endokardit profylakse
• Sekundærprofylakse i form af medikamentel behandling for at forhindre udvikling af dilatation og hypertrofi af venstre ventrikel

• Patienter med aortainsufficiens kan i mange år have god fysisk præstationsevne og mindre symptomer selv ved udtalt insufficiens
• Tilstanden vil oftest progrediere med symptomer som anstrengelsesdyspnø, palpitationer og natlig dyspnø

• Hjertesvigt
• Endokardit
• Kardiogent shock
• Pulmonal hypertension med risiko for lungeødem

• Mindre insufficiens tåles godt af de fleste patienter
• Ved symptomer vil venstre ventrikel som oftest dilateres relativt hurtigt
• Venstre ventrikel hypertrofi og/eller dilatation er associeret med en dårligere prognose
• Ved symptomatisk aortainsufficiens kan irreversibel venstre ventrikel skade (og dermed dårligere prognose) undgås ved kirurgisk intervention i tide

• Information om aortainsufficiens
• Råd om endokardit profylakse

• Hvordan virker hjerteklapperne
• Insufficiens af hjerteklapperne

• Aortainsufficiens- tegning

• Patienten bør følges med henblik på forværring af tilstanden

• Auskultere hjerte og lunger med henblik på tegn på progression af tilstanden
• Palpere iktus cordis med henblik på lateralforskydning og slagstyrke
• Blodtryk
• Ved mistanke om progression bør patienten henvises til ekkokardiografisk vurdering

• Pakkeforløb for hjerteklapsygdom - regional information
• Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hjerteklap - og hjertesvigt

• Hjertekateterisering, for lægen
• Hjertekateterisering, for patienten
• Transøsofageal ekko

1. Ross J Jr. Adaptations of the left ventricle to chronic volume overload. Circ Res 1974; 35(Suppl II): 64-70.
2. Greenberg B, Massie B, Bristow JD, et al. Long-term vasodilator therapy of chronic aortic insufficiency: a randomized double-blinded, placebo-controlled clinical trial. Circulation 1988; 78: 92-103. Circulation
3. Schön HR, Dorn R, Barthel P, Schömig A. Effects of 12 months quinapril therapy in asymptomatic patients with chronic aortic regurgitation. J Heart Valve Dis 1994; 3: 500-509. PubMed
4. Sondergaard L, Aldershvile J, Hildebrandt P, Kelback H, Stahlberg F, Thomsen C. Vasodilatation with felodipine in chronic asymptomatic aortic regurgitation. Am Heart J 2000; 139: 667-674. PubMed
5. Greenberg BH, DeMots H, Murphy E, Rahimtoola SH. Mechanism for improved cardiac performance with arteriolar dilators in aortic insufficiency. Circulation 1981; 63: 263-268. Circulation
6. Scognamiglio R, Fasoli G, Ponchia A, Dalla Volta S. Long-term nifedipine unloading therapy in asymptomatic patients with chronic severe aortic regurgitation. J Am Coll Cardiol 1990; 16: 424-429. PubMed
7. Lin M, Chiang HT, Lin SL, et al. Vasodilator therapy in chronic asymptomatic aortic regurgitation: enalapril versus hydralazine therapy. J Am Coll Cardiol 1994; 24: 1046-1053. PubMed
8. Alehan D, Özkutlu S. Beneficial effects of 1-year captopril therapy in children with chronic aortic regurgitation who have no symptoms. Am Heart J 1998; 135: 598-603. PubMed
9. Scognamiglio R, Rahimtoola SH, Fasoli G, Nistri S,. Nifedipine in asymptomatic patients with severe aortic regurgitation and normal left ventricular function. N Engl J Med 1994; 331: 699-94. NEJM
10. Alec Vahanian et al. Guidelines for the management of valvular heart disease. European Heart Journal 2007; 28: 230-268. PubMed
11. Massel D, Little SH. Risks and benefits of adding anti-platelet therapy to warfarin among patients with prosthetic heart valves: a meta-analysis. J Am Coll Cardiol 2001; 37: 569-78. PubMed

• Axford J (ed). Medicine, Blackwell Science. London 1996
• Clayton T.L (ed). Taber's Cyclopedic Medical Dictionary. F.A. Davis Company. Philadelphia 1993
• Despopoulos A. Silbernagl S (eds). Color Atlas of Physiology. Thieme Medical Publishers, Inc., New York 1991
• Lorenzen I. Bendixen G., Hansen N.E (red). Medicinsk Kompendium. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2004
• Hjerteklapsygdom, diagnose og behandling. Dansk Cardiologisk Selskab. 2001

• Ole Gøtzsche, overlæge, dr.med., Med. kardiologisk afd., Århus Universitets hospital
• Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

• Publiceret: 12.11.2008
• Seneste faglige revidering: 05.01.2012
• Seneste redaktionelle revidering: 05.01.2012