• Hjerte/kar
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Apopleksi, kognitive symptomer
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Apopleksi, kognitive symptomer

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Ikke-sproglige kognitive symptomer efter apopleksi

Basisoplysninger

Sekundærpublikation

  • Dokumentet er baseret på en artikel publiceret i Tidsskrift for den norske lægeforening1

Definition

  • Kognitive symptomer forekommer hyppigt efter apopleksi
  • De typiske symptomer er
    • Neglekt - halvsidig reduceret opmærksomhed
    • Rum-retnings-problemer - problemer med at sætte dele sammen til en helhed og at udføre handlinger i rummet
    • Apraksi - svigt i udførelse af viljestyrede, målrettede handlinger
    • Svigtende sygdomserkendelse
  • Over halvdelen med apopleksi har sådanne symptomer i den akutte fase, mens omkring en fjerdedel har varige problemer

Vigtigt at genkende kognitive symptomer

  • For at kunne rehabilitere målrettet ud fra de foreliggende problemer
  • De kognitive symptomer er af større betydning for det at kunne klare sig selv end de sensomotoriske2,3,4,5,6
  • Lægen bør kunne informere patient, pårørende og omsorgspersonale om patientens problemer og eventuelt om årsagen, til at patienten har et dårligere funktionsniveau end de sensomotoriske symptomer skulle angive

Apraksi

  • Apraksi er svigt i udførelse af viljestyrede, målrettede handlinger som ikke kan tilskrives parese, sensibilitetstab eller koordinationsforstyrrelse
  • Der er typisk vanskelighed med tillærte færdigheder. Det kan for eksempel være at køre på cykel, klæde sig på eller spise
  • Apraksi ses oftest ved skader i venstre parietallap, og ofte samtidig med afasi
    • det kan være vanskeligt at skelne de to symptomer fra hinanden; patienten kan virke apraktisk, fordi han som en følge af sprogproblemer ikke ved, hvad han skal gøre
  • Apraksi kan undersøges ved at bede patienten demonstrere, hvordan han udfører en dagligdags aktivitet som f.eks. at rede håret med en imaginær kam eller børste tænder med en imaginær tandbørste

Rum-retnings-problemer

  • Rum-retnings-problemer betyder problemer med at sætte dele sammen til en helhed og at udføre handlinger i rummet
  • Man kan have problemer med forholdet mellem egen krop og rummet omkring, med kropsdelenes indbyrdes forhold og med at holde styr på højre og venstre
  • Problemer med afstandsbedømmelse kan vise sig ved, at man ikke kan tage glasset på bordet eller hælder kaffen udenfor koppen
  • Man kan sætte sig ved siden af stolen eller have problemer med at genkende nabolaget
  • Problemer med relationer mellem objekter kan vise sig f.eks. ved, at man ikke kan sætte delene sammen på en kaffetragt, selv om denne er kendt fra før
  • Rum-retnings-problemer indeholder ofte elementer af agnosi

Agnosi

  • Agnosi er svigtende evne til at genkende sammensatte sensoriske stimuli som en helhed
  • Rene agnosier ses relativt sjældent, men agnosi er ofte til stede som et element i rum-retnings-problemer
  • En række forskellige agnosier er beskrevet
    • Taktil agnosi
      • patienten har normal berøringssans. Vedkommende kan dog alligevel ikke genkende en genstand han holder i hånden og føler på
    • Visuel agnosi
      • patienten har normalt syn og kan beskrive detaljerne i et billede, men kan alligevel ikke se hvad det forestiller
    • Prosopagnosi
      • vanskelighed med at genkende ansigter
    • Auditiv agnosi
      • patienten hører lyde, men kan ikke forstå meningsindholdet

Neglekt

  • Neglekt betyder reduceret opmærksomhed på egen krop eller rummet på den éne side, typisk venstre
  • Man kan se kropsneglekt og visuel neglekt. Ofte forekommer begge typer samtidig, og grader af neglekt er meget hyppige ved skader i højre hemisfære
    • Visuel neglect
      • patienter er ikke opmærksom på den ene side af teksten, når de skal læse, på trods af at selve synet er normalt
      • I udtalte tilfælde spises kun den del af maden, som ligger på den ene side af tallerkenen
    • Kropsneglekt
      • patienter glemmer at klæde den venstre side af kroppen ordentligt på, og barberer kun halvdelen af ansigtet
      • der kan ske skader, f.eks. hvis man ikke er opmærksom på, at benet ikke kan bære og står ud af sengen, eller at armen hænger og kommer ind i hjulet på kørestolen
  • Omfang
    • Neglekt forekommer i alle grader, fra ganske let halvsidig uopmærksomhed som kun afsløres ved krævende neuropsykologiske tester, til total negligering af den syge kropshalvdel

Afgræns fra halvsidig blindhed (hemianopsi) og halvsidig reduceret berøringssans (hemihyposensibilitet)

  • Neglekt bør afgrænses fra homonym hemianopsi og hyposensibilitet, selv om begge dele kan forekomme samtidigt
  • Ved isoleret neglekt er der normalt synsfelt og normal taktil sans, når kun den ene side stimuleres
  • Stimuleres bilateralt vil stimulus på den ene side ignoreres
  • Neglekt bør ikke forveksles med psykologisk benægtelse, at patienten ikke vil vedkende, at han er syg, eller at den paretiske kropsdel tilhører ham

Anosognosi

  • Anosognosi betyder, at patienten har manglende opmærksomhed om sin hemiparese og ikke oplever den syge kropsdel som sin egen
  • Der er patienter med ekstrem grad af dette symptom, som af og til fortæller: "Doktor, det er nogen som har lagt en arm i min seng!"
  • Dette er et kognitivt bortfaldsfænomen, som bør afgrænses fra mere psykologisk betinget benægtelse af sygdom

Symptomer knyttet til hukommelse og orientering

  • Demens kan opstå som led i en cerebrovaskulær sygdom, især efter gentagne apopleksier
  • Apopleksipatienter oplever gerne milde hukommelsesproblemer som subjektivt meget problematiske. For mange er disse symptomer ligeså generende som de motoriske7,8

Problemer med adfærdsregulering

  • De mest udtalte symptomer knyttet til adfærd ses ved frontale skader
  • Patienterne kan vise initiativløshed, have planlægningsproblemer og ukritisk eller udannet adfærd
  • De kan have dårlig indsigt i egen situation, have reduceret tolerance for stress, og have tendens til konfabulation
  • Disse symptomer er ekstra belastende for de pårørende. God information om årsagen til symptomerne bliver derfor særlig vigtig

Emotionel inkontinens

  • Hændelser som er neutrale eller kun svagt emotionelt ladet, kan afstedkomme kraftig gråd, selv om patienten ikke nødvendigvis føler sig trist
  • Symptomet skal altså skelnes fra depression
  • I sjældnere tilfælde er patientens emotionelle inkontinens positivt ladet, altså som kraftig latter som ikke står i forhold til situationen
  • Disse symptomer kan føles meget generende og socialt invaliderende
  • God information om symptomets karakter og årsag er essentielt
  • En lille dosis SSRI for eksempel 10 mg er ofte tilstrækkeligt9

Symptomer og funktionel hjerneorganisation

  • Sammenhængen mellem hjerneskadens lokalisation og de kognitive symptomers karakter er kompleks. Skader i forskellige dele af hjernen kan give ophav til de samme symptomer
  • Dette skyldes sandsynligvis, at normal kognitiv funktion forudsætter normal aktivitet i et netværk af hjerneafsnit, som til dels er anatomisk adskilt
  • Rum-retnings-problemer og praktiske problemer ses specielt ved skader i bageste del af parietallapperne. Problemer med adfærd og dømmekraft er associeret med skader i frontallapperne
  • Med en række undtagelser er enkelte kognitive symptomer særlig associeret med skader i enten højre eller venstre hemisfære

Typiske symptomer ved skade i venstre hemisfære

  • Venstre hemisfære antages at have en særlig betydning for sprog, detaljer og sekvens
  • Typiske kognitive symptomer ved skader i venstre hemisfære er derfor afasi og apraksi
  • Patienter med skade her fremstår ofte som langsomme, mindre impulsive, selvkritiske og deprimerede
  • Pga. sprogproblemer kan verbal instruktion virke forvirrende
  • I stedet kan de have gavn af at få bevægelser demonstreret

Typiske symptomer ved skade i højre hemisfære

  • Højre hemisfære synes at have særlige opgaver, når det gælder at koordinere samtidig perception af flere stimuli
  • Patienter med skade i højre hemisfære har ofte problemer med kompleks perceptuel processering, f.eks. rum-retnings-problemer og neglekt
  • Disse patienter har ofte reduceret opmærksomhed, reduceret kritisk sans og dårlig indsigt i egen sygdom
  • De kan være impulsive og hurtige
  • Deres ofte bedre bevarede sprogfunktion vil kunne være en ressource, og de kan ofte hjælpes ved verbal instruktion

Test/vurdering af kognitiv funktion

  • Neuropsykologisk test
    • Den bedste vurdering af kognitiv funktion opnås ved test hos neuropsykolog10
    • Neuropsykologisk test er tidkrævende
  • Læger bør derfor kunne foretage en grov vurdering af kognitiv funktion, og eventuelt henvise videre til neuropsykolog i udvalgte tilfælde
  • Mange ergoterapeuter har erhvervet kundskaber og færdigheder i kognitiv funktionsvurdering. De vil kunne være til hjælp for lægens diagnostiske arbejde

Tests?

  • Der findes ingen enkel og hurtig test for kognitive symptomer som er anerkendt og valideret
  • Mini Mental Status (MMS)11 er mindre egnet til vurdering af kognitive symptomer efter apopleksi end til vurdering af demens
  • I dagligt klinisk arbejde kommer man ofte langt ved at observere patienten under udførelsen af dagligdags aktiviteter som påklædning og spisning, suppleret med enkle målrettede undersøgelser som kun kræver papir og blyant

Træning og rehabilitering af kognitive udfald

  • Ved kognitive funktionsforstyrrelser er det vigtigt, at patienten forstår og accepterer sine udfald
  • En patient med et rent motorisk udfald vil som regel ikke have problemer med at forstå at, "min arm er lam"
  • Patienter med kognitive udfald har derimod ofte problemer med at opnå den indsigt, som er en forudsætning for at kunne træne og bedre sin funktion
  • Dette gælder i særlig grad patienter med skade i højre hemisfære
  • I mange tilfælde kan man give kendte dagligdags opgaver, så patienten kan erfare, at funktionen ikke er som før
  • Dette kan være en smertefuld erfaring. Denne konfrontation skal derfor gøres med varsomhed
  • Rigtig gradering af opgavens vanskelighed er essentiel; der skal være nok udfordringer til, at man opnår en træningseffekt, men ikke være så vanskelige, at de opleves som uoverstigelige

Dokumentation

  • Der foreligger sparsom dokumentation, når det gælder træning af isolerede kognitive symptomer12
  • I mange tilfælde vil det være mere relevant at træne patienten i dagliglivets mere sammensatte funktioner, herunder at lære vedkommende teknikker som kan kompensere for de skadede kognitive funktioner
  • Effekten af denne type træning er også bedre dokumenteret12

Forekomst, spontanforløb og prognose

  • Forekomst
    • Præcise tal haves ikke
    • Enkelte symptomer forekommer hyppigt, især apraksi, neglekt og rum-retnings-problemer
    • Af patienter med skade i højre hemisfære studeret to døgn efter symptomdebut, havde 82% visuel neglect og 28% anosognosi13
    • Den første uge efter apopleksien havde omkring 40% af patienterne i en undersøgelse problemer med at kopiere en enkel figur
    • Efter seks måneder løste de fleste imidlertid opgaven 14
  • Forløb
    • Som andre symptomer efter apopleksi, viser også de kognitive symptomer spontan bedring
  • Prognose
    • En betydelig andel af dem som har haft apopleksi, måske omkring 15-20%, har varige ikke-sproglige kognitive funktionsforstyrrelser

Kilder

Referencer

  1. Bruun Wyller T, Sveen U. Ikke-språklige kognitive symptomer etter hjerneslag. Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 627-30. Tidsskriftet
  2. Tatemichi TK, Desmond DW, Stern Y, Paik M, Sano M, Bagiella E. Cognitive impairment after stroke: frequency, patterns, and relationship to functional abilities. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1994; 57: 202 - 7. PubMed
  3. Galski T, Bruno RL, Zorowitz R, Walker J. Predicting length of stay, functional outcome, and aftercare in the rehabilitation of stroke patients. The dominant role of higher-order cognition. Stroke 1993; 24: 1794 - 800. Stroke
  4. Sundet K, Finset A, Reinvang I. Neuropsychological predictors in stroke rehabilitation. J Clin Experiment Neuropsychol 1988; 10: 363 - 79. PubMed
  5. Bjørneby E, Reinvang I. Acquiring and maintaining self-care skills after stroke. The predictive value of apraxia. Scand J Rehabil Med 1985; 17: 75 - 80. PubMed
  6. Lincoln NB, Drummond AER, Berman P. Perceptual impairment and its impact on rehabilitation outcome. Disabil Rehabil 1997; 19: 231 - 4. PubMed
  7. Wyller TB, Kirkevold M. How does a cerebral stroke affect quality of life? Towards an adequate theoretical account. Disabil Rehabil 1999; 21: 152 - 61. PubMed
  8. Ruud M. Å bli slagpasient. Psykososiale aspekter. Tidsskr Nor Lægeforen 1989; 109: 3314 - 7. PubMed
  9. Andersen G. Treatment of uncontrolled crying after stroke. Drugs Ageing 1995; 6: 105 - 11. PubMed
  10. Sundet K. Nevropsykologisk grunntest (NPG). Nevropsykologiske funksjonsprofiler etter hjerneslag. Tidsskr Nor Psykologforen 1991; 28: 686 - 96. PubMed
  11. Kjeldsberg A-B. Håndbok for skalaer i klinisk alderspsykiatri. Sem: INFO-banken, 1996.
  12. Wyller TB. Rehabilitering av slagpasienter - nytter det? Tidsskr Nor Lægeforen 1995; 115: 1743 - 7. PubMed
  13. Stone SP, Halligan PW, Greenwood RJ. The incidence of neglect phenomena and related disorders in patients with an acute right or left hemisphere stroke. Age Ageing 1993; 22: 46 - 52. PubMed
  14. Wade DT, Skilbeck C, Hewer RL. Selected cognitive losses after stroke. Frequency, recovery and prognostic importance. Int Disabil Studies 1989; 11: 34 - 9. PubMed
  15. Poeck K. The clinical examination for motor apraxia. Neuropsychologia 1986; 24: 129 - 34. PubMed
  16. Poeck K. Clues to the nature of disruptions to limb praxis. I: Roy EA, red. Neuropsychological studies of apraxia and related disorders. Amsterdam: Elsevier, 1985: 99 - 109.
  17. Asplund K, Bernspång B. Perceptionsstörningar. Nord Med 1989; 104: 276 - 7. PubMed
  18. Jehkonen M, Ahonen J-P, Dastidar P, Koivisto A-M, Laippala P, Vilkki J. How to detect visual neglect in acute stroke. Lancet 1998; 351: 727 - 8. PubMed
  19. Stone SP, Wilson B, Wroot A, Halligan PW, Lange LS, Marshall JC et al. The assessment of visuo-spatial neglect after stroke. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1991; 54: 345 - 50. PubMed
  20. Agrell B, Dehlin O. The clock-drawing test. Age Ageing 1998; 27: 399 - 403. PubMed
  21. Friedman PJ. Clock drawing in acute stroke. Age Ageing 1991; 20: 140 - 5. PubMed
  22. Kase CS, Wolf PA, Kelly-Hayes M, Kannel WB, Beiser A, D'Agostino RB. Intellectual decline after stroke. The Framingham Study. Stroke 1998; 29: 805 - 12. Stroke
  23. Brodal P. Sentralnervesystemet. Bygning og funksjon. Oslo: TANO, 1995.
  24. Mate-Cole CC, Major A, Lenzer I, Connolly JF. Validation of the Quick Cognitive Screening Test. Arch Phys Med Rehabil 1994; 75: 867 - 75. PubMed
  25. Osmon DC, Smet IC, Winegarden B, Gandhavadi B. Neurobehavioral cognitive status examination: its use with unilateral stroke patients in a rehabilitation setting. Arch Phys Med Rehabil 1992; 73: 414 - 8. PubMed
  26. Sødring KM, Laake K, Sveen U, Wyller TB, Bautz-Holter E. Validation of the screening instrument for neuropsychological impairment in stroke. Physiother Res Int 1998; 3: 15 - 26. PubMed
  27. Bowen A, McKenna K, Tallis RC. Reasons for variability in the reported rate of occurrence of unilateral spatial neglect after stroke. Stroke 1999; 30: 1196 - 202. Stroke

Fagmedarbejdere

  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Torgeir Bruun Wyller, Medisinsk klinikk, Aker universitetssykehus, Oslo
  • Unni Sveen, Geriatrisk avdeling, Ullevål universitetssykehus, Oslo

Datoer

  • Publiceret: 12.10.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 12.10.2010