Abscesser i huden

• Hulrum fyldt af pus
  • Abscesvæggen er hyperæmisk, men selve absceshulen er uden blodcirkulation

• Ses efter kirurgi

Normale tilstande i almen praksis

• Absceshuler vokser i omfang
  • dels ved nedbrydning af omliggende friskt væv
  • dels ved en osmotisk effekt af celle- og bakterienedbrydningsstoffer i hulrummet
• Ubehandlet vil abscesser bryde gennem hudoverfladen eller til indre hulrum for drænage
  • Leukocytter bidrager til nekrose ved at frigøre lysosomale enzymer under fagocytosen
• De fleste kirurgiske infektioner starter i et udsat, almindeligvis dårlig vaskulariseret væv (eks. sår) eller i et naturlig hulrum
  • Fællestræk er dårlig perfusion, lokal hypoksi, hyperkapni og acidose

• Infektioner
• Nogle naturlige hulrum med trange udgange som blindtarmen, galdeblæren og tarmene er særligt udsatte for at blive afklemt og inficerede
• Fremmedlegemer

• S10 Byld i hud Linkportalen

• Der findes talrige lokalisationer, eksempler på hyppig forekommende tilstande:
• K61 Byld ved og omkring endetarm
  • K61.0 Abscessus ani
  • K61.1 Abscessus recti
  • K61.2 Abscessus anorectalis
  • K61.3 Ischirektal absces
  • K61.4 Abscessus intrasphinctericus ani
• L02 Bylder i huden
  • L02.0 Abscessus cutis furunculus et carbunculus faciei
  • L02.1 Abscessus cutis furunculus et carbunculus colli
  • L02.2 Abscessus cutis furunculus et carbunculus trunci
  • L02.3 Abscessus cutis furunculus et carbunculus reg glutaealis
  • L02.4 Abscessus cutis furunculus et carbunculus extremitatis
  • L02.8 Abscessus cutis furunculus et carbunculus capitis
  • L02.9 Abscessus cutis, furunculus et carbunculus u specifikation
• N75 Sygdom i Bartholin's kirtler
  • N75.1 Abscessus glandulae vestibularis majoris Bartholini
• T81 Komplikationer til indgreb ikke klass ansted
  • T81.4 Infektion efter indgreb ikke klassificeret andetsteds

• Kliniske fund er varme, hævelse, rødme, smerter og nedsat funktion
• Pus aspireres eller tømmes ved incision

• Ofte foreligger en disponerende årsag (eks. diabetes)
• Varierer efter, hvor abscessen sidder
• Typisk er det aktuelle område rødt, ømt og smertefuldt

• Lokale forandringer forenelig med absces
• Hævelse, varme, rødme, smerte
• Pus kan aspireres eller tømmes ved incision

• Abscesser som
  • kræver omfattende analgesi
  • er kirurgisk-teknisk vanskelige at udføre i almen praksis

• Drænage af absces
• Eliminering af infektion

• Kirurgisk intervention
• Incision og drænage af en overfladisk hudabsces er tilstrækkelig behandling og giver høj grad af helbredelse. Supplerende antibiotisk behandling synes ikke at bedre resultatet (Ib)¹

• En del patienter kan hurtigt overtage sårbehandlingen selv med kontrol hos lægen for eksempel en gang per uge

• Siden absceshulen ikke har blodforsyning, er systemisk antibiotika ikke særlig effektivt og oftest ikke indiceret^2,34. I tilfælde med recidiverende eller vedvarende abscesser skal man være opmærksom på evt. MRSA infektion.

Incision

Hold abscessen åben

• Systemisk infektion

• Hudabsces med omgivende cellulit

1. Rajendran PM, Young D, Maurer T, et al. Randomized, double-blind, placebo-controlled trial of cephalexin for treatment of uncomplicated skin abscesses in a population at risk for community-acquired methicillin-resistant staphylococcus aureus infection. Antimicrob Agents Chemo 2007; 51: 4044-8. PubMed
2. Stevens DL, Bisno AL, Chambers HF, et al. Practice guidelines for the diagnosis and management of skin and soft-tissue infections. Clin Infect Dis. 2005; 41: 1373-1406. PubMed
3. Gorwitz RJ, Jernigan DB, Powers JH, et al, and the Participants in the CDC-Convened Experts’ Meeting on Management of MRSA in the Community. Summary of an experts’ meeting convened by the Centers for Disease Control and Prevention. 2006. Available at:http://www.cdc.gov/ncidod/dhqp/ar_mrsa_ca.html. Accessed January 15, 2007.
4. Hankin A, Everett WW. Are antibiotics necessary after incision and drainage of a cutaneous abscess?. Ann Emerg Med 2007; 50: 49-51. PubMed

• Samdal F, Helseth A. Kirurgi i allmennpraksis. Trondheim, Tapir, 1995

• Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital
• Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
• Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

• Publiceret: 17.03.2010
• Seneste redaktionelle revidering: 17.03.2010