• Hud
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Akne
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Akne

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Akne

Basisoplysninger

Definition

  • Kaldes også akne vulgaris
  • Kronisk inflammatorisk sygdom i talgkirtlerne
  • Patofysiologisk foreligger sebostase og inflammation i talgkirtler/hårfollikler i ansigt og på øvre del af trunkus

Morfologi1

  • Komedoner (ikke-inflammatorisk)
    • Lukkede komedoner (hvide)
      • Er dilaterede hårfollikler fyldt med keratin, talg (sebum) og bakterier, uden åbning til huden
    • Åbne komedoner (sorte)
      • Er dilaterede hårfollikler fyldt med keratin, talg og bakterier med en tydelig åbning til huden, dækket med mørkfarvet materiale
  • Papulo-pustuløs (inflammatorisk)
    • Papel
      • Fast infiltreret element mindre end 5 mm i diameter
    • Pustel
      • Element mindre end 5 mm i diameter med purulent materiale
  • Nodulær (inflammatorisk)
    • Element større end 5 mm i diameter

Klassifisering af akne2

  • Mild akne
    • Komedoner og <10 papulo-pustler i ansigt
  • Moderat akne
    • 10-40 komedoner og 10-40 papulo-pustler i ansigtet
    • Eventuelt også sparsom akne på trunkus
  • Svær akne
    • Dyb papulo-pustuløs akne
    • >40 papler og pustler i ansigt og/eller på trunkus
    • Akne conglobata (nodulo-cystisk akne) med dybtliggende konfluerende cyster og ardannelse
    • Akne fulminans (akut svær ulcererende akne ledsaget af ledsmerter og feber).

Forekomst

  • 80% af unge og yngre voksne i alderen 11-30 år oplever akneelementer3
  • Akne udgør 2-5% af de dermatologiske problemstillinger i almen praksis

Ætiologi og patogenese

  • Akne er en multifaktoriel, ikke-infektiøs, inflammatorisk lidelse
  • Øget talgsekretion, og dannelse af mikro-komedoner, er centralt4
  • Androgenstimulering af følsomme talgkirtler i ansigtet og i de seboroiske områder fører til hypertrofi af follikkelepitelet og øget talgproduktion5.
  • Rundt om komedonet udvikles inflammation fremkaldt af mikroorganismer i hudens normale flora. Propionebacterium acnes nedbryder talget til inflammationsinducerende frie fedtsyrer, og der opstår papler, pustler, noduli og cyster6
  • Flertallet af patienterne har ikke forhøjet androgenniveau

Disponerende faktorer

  • Arvelige faktorer (arvelig øget sensitivitet over for androgener (dihydrotestosteron) i talgkirtlen) spiller en betydelig rolle6
  • Kosten synes ikke at have væsentlig betydning. Indtag af sødmælk og skummetmælk er forbundet med en let øget risiko for akne hos teenagere, men der er ikke evidens for at reduceret indtag bedrer sygdommen7

ICPC-2

ICD-10

  • L70 Acne
    • L70.0 Acne vulgaris
    • L70.1 Acne conglobata
    • L70.2 Acne varioliformis
    • L70.3 Acne tropica
    • L70.4 Acne infantilis
    • L70.5 Acné excoriée des jeunes filles
    • L70.8 Acne, andre former
    • L70.9 Acne uden specifikation
  • L73 Sygd i hudens og underhudens follikler, andre
    • L73.0 Acne keloides

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Karakteristiske åbne eller lukkede komedoner, eller papler, pustler, cyster eller noduli hos personer under 30 år (maximum ved 18-årsalderen)

Differentialdiagnoser

  • Rosacea - erytem, papler, pustler og ofte teleangiektasier i ansigtet, men ikke komedoner
  • Bivirkning af glukokortikoider - oftest som perioral dermatitis eller akne med monomorfe elementer
  • Follikulitis - med gramnegative bakterier kan give pustler eller noduli omkring mund og næse

Sygehistorie

  • Udbrud lokaliseret til ansigt og seboroiske områder (øvre del af bryst, ryg og skuldre)
  • Stor variation i udbredelse og intensitet

Kliniske fund

  • Komedoner
  • Papler, pustler, inflammation, evt. smertefulde noduli og cyster, evt. ardannelse
  • Komedoakne
    • Hovedsageligt komedoner
    • Relativt let inflammation, overfladiske pustler
  • Papulopustuløs akne
    • Komedoner, inflammatoriske papulo-pustler
  • Nodulocystisk akne
    • Smertefulde noduli, cyster fyldt med sterilt pus/pastøs masse
    • Ved akne fulminans, som er en sjælden tilstand, ledsages sygdommen af feber, ledsmerter og vægttab.

Acne, makrokomedoner

Acne, makrokomedoner

Akne, nodulær

Acne, nodulær

Akne, cystica

Acne, cystica

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Supplerende undersøgelser almindeligvis ikke nødvendige
  • Ved atypisk sygdomsbillede kan bakteriel undersøgelse af pustlerne være aktuelt for at udelukke gramnegativ follikulit (pseudomonas)
  • Ved andre tegn på virilisering hos kvinder, eller hvis akne opstår uden for typisk aldersgruppe:
    • s-testosteron, androstendion og DHEAS (dehydroepiandrosteronsulfat) med henblik på androgeniseringssyndrom. Døgnurin for cortisol (obs Cushing syndrom).

Hvornår skal patienten henvises til hudlæge?

  • Noduløs akne og akne conglobata
  • Ardannende akne
  • Akne som fører til eller ledsages af betydelige psykosociale vanskeligheder
  • Dårlig behandlingsrespons
    • Hvis det ikke er muligt at opnå et acceptabelt behandlingsresultat efter tre måneder, bør patienten henvises til hudlæge

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge ardannelse
  • Kosmetisk acceptabelt resultat/tilfreds patient

Generelt om behandlingen

  • Akne skyldes en kombination af forskellige påvirkninger og mekanismer i talgkirtlerne, hvilket understreger betydningen af at bruge en kombination af midler med forskellige virkningsmekanismer5

Grundlaget for behandling

  1. Afklar type og grad af akne
  2. Informer patienten om sygdommen, behandling og bivirkninger, samt om behandlingsmål

Strategier for medikamentel behandling

  • Medikamentel aknebehandlingen rettes mod:
    • øget talgproduktion
    • komedondannelse
    • dermal inflammation
    • bakteriekolonisering af udførselsgangen

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Daglig vask med sæbe og vand
  • Åbne komedoner kan forsigtigt trykkes ud, men anden manipulering med huden bør undgås
  • Naturlig sol kan dæmpe symptomerne, men giver tendens til forværring på længere sigt
  • Brug af fede hudplejemidler bør undgås. Ved brug af kosmetik bør denne være fedtfri, og afvaskning om aftenen er vigtig
  • Kostrestriktioner er ikke aktuelt

Medicinsk behandling

Mild akne

  • Ved mild akne vil lokalbehandling ofte være tilstrækkelig.
    • Retinoider virker antiinflammatorisk og antikomedogene
    • Azaleinsyre virker antibakterielt og komedolytisk
    • Benzoylperoxid virker komedolytisk, keratolytisk og antibakterielt
    • Clindamycin (antibiotikum) virker antibakterielt.
  • Gravide med akne kan behandles med azelainsyre

Moderat akne

  • Ved moderat akne er en kombinationsbehandling af flere præparater til lokalbrug nødvendig, eller der kan suppleres med en systemisk behandling.
    • Lokalbehandling med en kombination af ovenstående præparater kan øge effekten. Benzoylperoxid og retinoidpræparat kan kombineres, benzoylperoxid påføres morgen, retinoid om aftenen. Azaleinsyre kan kombineres med retinoider, og der findes flere kombinationspræparater i handlen. Bemærk at benzoylperoxid virker affarvende på tøj og håndklæder
  • Hvis utilstrækkelig effekt suppleres med peroralt antibiotikum (se nedenfor under medikamenter)
  • Hos kvinder med samtidigt præventionsønske kan p-piller med antiandrogen effekt anvendes (se nedenfor)

Svær akne

  • Peroralt antibiotikum (tetracyclin eller erytromycin)
  • Tetracyklin og erytromycin gives i kombination med lokalbehandling med azaleinsyre eller retinoidpræparater, behandlingstid er 8-12 uger, dosis for tetracyklin og erytromycin er almindeligvis 1000 mg dagligt fordelt på 3 doser. Effekt indtræder først efter 8 uger.
    • Tetracyklin bør ikke gives til gravide eller ammende eller til børn under 12 år, og må ikke indtages sammen med mælkeprodukter
  • Efter afsluttet antibiotikabehandling kan vedligeholdelsesbehandling med lokalbehandling (retinoid, benzoylperoxid) forebygge recidiv.
  • Ved manglende effekt af ovenstående, eller ved cystisk akne, akne conglobata eller akne fulminans henvises til hudlæge med henblik på systemisk retinoidbehandling (isotretinoin). Dette stof er stærkt teratogent, og behandlingen er en specialistopgave.

Om medikamenterne

  • Lokalt virkende: 4 grupper
    • Benzoylperoksid
    • Retinoider. Receptpligtigt, anvendes ikke til gravide
    • Azelainsyre
    • Lokaltvirkende antibiotikum, f.eks clindamycin
    • Kombinationspræparater: Ex retinoid og benzoylperoxid eller bezoylperoxid og clindamycin
  • Systemisk virkende (tbl.): 3 grupper:
    • Antibiotika til langtidsbehandling (3 mdr), ex. tetracyklin eller erytromycin
    • P-piller: Traditionelt har der været anvendt p-piller med antiandrogen effekt, men lavdosis-kontraceptivum af kombinationstypen kan også anvendes
    • Retinoider - kræver recept fra hudlæge. Teratogen effekt.
Medikamenter, praktiske momenter
  • Benzoylperoksid
    • Kan anvendes til behandling af større hudområder på bryst, skuldrer og ryg
    • Ved rigtig brug er det mere effektivt end lokale antibiotika alene
    • Skal ofte kombineres med andre aknemidler, for eksempel med et lokalt retinoid om aftenen ved moderat akne
    • Kan give kontakteksem, affarver tekstiler (tøj, håndklæder, sengetøj) og udtørrer huden.
  • Retinoider
    • Bruges i lokalbehandlingen af mild til moderat akne
    • Behandlingen reducerer antal mikrokomedoner
    • Mængden øger hurtigt igen hvis behandlingen ophører, hvilket understreger behovet for vedligeholdelsesbehandling
    • Lokale retinoider bør være et supplement til alle som får antibiotikabehandling for akne.
    • Forsigtighed med soludsættelse bør tilrådes.
    • Anvendes ikke til gravide.
  • Azelain
    • Langsomt indsættende behandlingseffekt. Bør kombineres med andre midler i begyndelsen
  • Antibiotika
    • Antibiotika er vigtigt i behandlingen af akne, men det kan tage uger til måneder før effekten indtræder
    • Udvikling af resistente stammer kan give dårlig behandlingsresultat, og resistente stammer kan overføres til andre8,
    • For at mindske resistensudvikling, og for at opnå et godt resultat, bør antibiotikabehandling ved akne, kombineres med benzoylperoxid og/eller retinoid
    • Antibiotika bør helst ikke gives som langtidsbehandling udover 3 måneder9
    • Tetracykliner kan give fototoksisk reaktion. Det anbefales forsigtighed med soludsættelse. Tetracyklin bør ikke gives til gravide eller ammende eller til børn under 12 år, og må ikke indtages sammen med mælkeprodukter
  • Isotretinoin
    • Grundet bivirkninger - specielt teratogenicitet - er behandlingen forbeholdt hudlæger. Isotretinoin giver hos næsten alle tørre slimhinder og kan sjældent forårsage depression
    • Kapslerne absorberes bedst, hvis de indtages sammen med føde
    • Isotretinoinbehandling må aldrig gives sammen med tetracyclin - risiko for forhøjet intrakranielt tryk
    • Efter gennemført behandling får ca. 20% recidiv, men disse responderer oftest godt på gentagen behandling
    • Bruges nu mere liberalt på grund af god effekt og stigende bekymring for antibiotikaresistens ved langtids antibiotikabehandling
    • Blodprøver med kontrol af leverenzymer, triglycerider og kolesterol skal tages, og graviditet skal udelukkes før, under og efter behandling

Laserbehandling

  • Dokumentation for effekt af laser behandling samt PDT (photodynamisk terapi) er sparsom.10,11

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Akne optræder lige hyppigt hos begge køn, og svinder i de fleste tilfælde, når puberteten slutter, eller senest ved udgangen af tyverne.
  • Sygdommen kan være mild med kun få komedoner, eller den kan optræde som en sygdom med svær inflammation og cicatricedannelse.

Komplikationer

  • Cystedannelser
  • Pigmentforandringer
  • Ar
  • Psykologiske problemer

Prognose

  • Se under forløb

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Årsag, egenbehandling og anden form for behandling

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Opfølgning

Plan

  • Behandlingsresultat indsætter ofte først efter 6-8 uger, og fuld effekt opnås ofte først efter 3-6 mdr.
  • Patienten kontrolleres typisk efter 8 uger med henblik på kontrol af behandlingsrespons og eventuel ændring af behandlingsplan.

Illustrationer

Billeder

Akne excorié

Akne, nodulær

Akne excorié Akne, nodulær
Akne, åbne komedoner

Akne, makrokomedoner

Akne, åbne komedoner Akne, makrokomedoner
Udslæt i ansigtet, acne

Akne, papulopustuløs

Akne, papulopustuløs Akne, papulopustuløs
Acne, cystica

Acne, ar

Akne, cystika Akne, ar

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Liao DC. Management of acne. J Fam Pract 2003; 52: 43-51. PubMed
  2. Lindbæk M red. Nasjonale faglige retningslinjer for antibiotikabruk i primærhelsetjenesten. Oslo: Helsedirektoratet, 2008.
  3. Kraning KK, Odland GF. Prevalence, morbidity, and cost of dermatological diseases. J Invest Dermatol 1979; 73: 395-401. PubMed
  4. Leyden JJ. Therapy for acne vulgaris. N Engl J Med 1997; 336: 1156-62. NEJM
  5. Fyrand O. Behandling av akne. Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 3108-9. Tidsskriftet
  6. Kluznic AR, Wood EJ, Cunliffe WJ. Keratin characterization in the pilosebaceous ducts of acne pasients. I: Marks R, Plewig G, red. Acne and related disorders. London: Martin Dunitz, 1989: 113-5.
  7. Adebamowo CA, Spiegelman D, Danby FW, Frazier AL, Willett WC, Holmes MD. High school dietary dairy intake and teenage acne. J Am Acad Dermatol 2005; 52: 207-14. PubMed
  8. Ross JI, AM Snelling AM, Carnegi E et al. Antibiotic-resistant acne: lessons from Europe. Br J Dermatol 2003; 148: 467-78. PubMed
  9. Wolf JE, Kaplan D, Kraus J. Efficacy and tolerability of combined topical treatment of acne vulgaris with adapalene and klindamycin. J Am Acad Dermatol 2003; 49: S211-7. PubMed
  10. Seaton ED, Charakida A, Mouser PE, Grace I, Clement RM, Chu AC. Pulsed-dye laser treatment for inflammatory acne vulgaris: randomised controlled trial. Lancet 2003; 362: 1347-52. PubMed
  11. Orringer JS, Kang S, Hamilton T, et al. Treatment of acne vulgaris with a pulsed dye laser. A randomized controlled trial. JAMA 2004; 291: 2834-839. JAMA
  12. Cunliffe WJ, Holland DB, Clark SM et al. Comedogenesis: some new aethiological, clinical and therapeutic strategies. Br J Dermatol 2000; 142; 1084-91.
  13. Thiboutot DM. An overview of acne and its treatment. Cutis 1996; 57: 8-12. PubMed
  14. Lehmann HP, Andrews JS, Robinson KA, et al. Management of acne (Evidence Report/Technology Assessment No 17). Agency for Healthcare Research and Quality Publication No 01-E019. Rockville, MD. Agency for Healthcare Research and Quality, 2001.
  15. Cavicchini S, Caputo R. Long-term treatment of acne with 20% azelaic acid cream. Acta Derm Venereol 1989; 143: 40-4. PubMed
  16. Simonart T, Dramaix M, De Maertelaer V. Efficacy of tetracyclines in the treatment of acne vulgaris: a review. Br J Dermatol 2008; 158: 208-16. PubMed
  17. Jick SS, Kremers HM, Vasilakis-Scaramozza C. Isotretinoin use and risk of depression, psychotic symptoms, suicide, and attempted suicide. Arch Dermatol 2000; 136: 1231-6. PubMed
  18. Purdy S, de Berker D. Acne. BMJ 2006; 333: 949-53. BMJ
  19. Ozolins M, Eady EA, Avery AJ et al. Comparison of five antimicrobial regimens for treatment of mild to moderate inflammatory facial acne vulgaris in the community: randomised controlled trial. Lancet 2004; 364: 2188-95. PubMed
  20. Thielitz A, Helmdach M, Ropke EM et al. Lipid analysis of follicular casts from cyanoacrylate strips as a new method for studying therapeutic effects of antiacne agents. Br J Dermatol 2001; 145: 19-27. PubMed
  21. Draelos ZD, Carter E, Maloney JM, et al. Two randomized studies demonstrate the efficacy and safety of dapsone gel, 5% for the treatment of acne vulgaris. J Am Acad Dermatol 2007; 56: e1-10. PubMed
  22. Thiboutot D, Zaenglein A, Weiss J, et al. An aqueous gel fixed combination of clindamycin phosphate 1,2% and benzoyl peroxide 2,5% for the once-daily treatment of moderate to severe acne vulgaris: Assessment of efficacy and safety in 2813 patients. J Am Acad Dermatol 2008; : PMID: 18805603. PubMed
  23. Hughes BR, Norris JF, Cunliffe WJ. A double-blind evaluation of topical isotretinoin 0.05%, benzoyl peroxide gel 5% and placebo in patients with acne. Clin Exp Dermatol 1992; 17: 165-8. PubMed
  24. Christiansen JV, Gadborg E, Ludvigsen K, et al. Topical tretinoin, vitamin A acid (Airol) in acne vulgaris. A controlled clinical trial. Dermatologica 1974; 148: 82-9. PubMed
  25. Berson DS, Shalita AR. The treatment of acne: the role of combination therapies. J Am Acad Dermatol 1995; 32: 531-41. PubMed
  26. Galvin SA, Gilbert R, Baker M, et al. Comparative tolerance of adapalene 0.1% gel and six different tretinoin formulations. Br J Dermatol 1998; 139: S34-40. PubMed
  27. Clucas A, Verschoore M, Sorba V, et al. Adapalene 0.1% gel is better tolerated than tretinoin 0.025% gel in acne patients. J Am Acad Dermatol 1997; 36: S116-34. PubMed
  28. Katsambas A, Graupe K, Stratigos J. Clinical studies of 20% azelaic cream in the treatment of acne vulgaris. Comparison with vehicle and topical tretinoin. Acta Derm Venereol 1989; 143: 35-9. PubMed
  29. Sykes NL, Webster GF. Acne: a review of optimum treatment. Drugs 1994; 48: 59-70. PubMed
  30. Gammon WR, Meyer C, Lantis S, et al. Comparative efficacy of oral erythromycin versus oral tetracycline in the treatment of acne vulgaris. A double-blind study. J Am Acad Dermatol 1986; 14: 183-6. PubMed
  31. Eady EA, Jones CE, Tipper JL, et al. Antibiotic resistant Propionibacteria in acne: need for policies to modify antibiotic usage. BMJ 1993; 306: 555-6. BMJ
  32. Skidmore R, Kovach R, Walker C, et al. Effects of subantimicrobial-dose doxycycline in the treatment of moderate acne. Arch Dermatol 2003; 139: 459-64. PubMed
  33. Lucky AW. Hormonal correlates of acne and hirsutism. Am J Med 1995; 98: 89S-94S. PubMed
  34. Lucky AW, Henderson TA, Olson WH, Robisch DM, Lebwohl M, Swinyer LJ. Effectiveness of norgestimate and ethinyl estradiol in treating moderate acne vulgaris. J Am Acad Dermatol 1997; 37: 746-54. PubMed
  35. Peck GL, Olsen TG, Butkus D, et al. Isotretinoin versus placebo in the treatment of cystic acne. A randomized double-blind study. J Am Acad Dermatol 1982; 6: 735-45. PubMed
  36. Hanson N, Leachman S. Safety issues in isotretinoin therapy. Semin Cutan Med Surg 2001; 20: 166-83. PubMed
  37. Lammer EJ, Chen DT, Hoar RM, et al. Retinoic acid embryopathy. N Engl J Med 1985; 313: 837-41. NEJM
  • Fyrand O. Behandling av akne. Tidsskr Nor Lægeforen 1997; 117: 2985-7
  • Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003
  • Tierney LM, McPhee SJ, Papadakis MA (eds). Current Medical Diagnosis & Treatment. Stamford: Appleton & Lange, 1998
  • Torvund S og Fyrand O. Kursmateriell fra Nidaroskongressen 97

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Sylvi Torvund, spesialist i allmennmedisin, Nidarvold legesenter, Trondheim
  • Ole Fyrand, overlege og professor, Hudavdelingen, Rikshospitalet og Unversitetet i Oslo

Datoer

  • Publiceret: 22.04.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 22.04.2010