• Hud
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Aksillær hyperhidrose
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Aksillær hyperhidrose

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Aksillær hyperhidrose

Basisoplysninger

Definition

  • Aksillær hyperhidrose er karakteriseret ved patologisk øget svedproduktion i aksillerne uden kendt årsag1,2

Forekomst

  • Incidensen er ukendt, men det antages at 0,5-1% af befolkningen i den vestlige verden har tilstanden2,3,4

Ætiologi og patogenese

  • Der findes to typer svedkirtler - ekkrine og apokrine - som står for svedproduktionen i det hårbærende område af aksillerne
  • Ekkrine kirtler
    • Findes næsten alle steder på kroppen og er lokaliseret i dermis
    • Er små med en diameter på 0,3-0,4 mm og udskiller et vandigt sekret
    • Kirtlerne bidrager til temperaturregulationen, og aktiviteten i kirtlerne reguleres via hypothalamus og det sympatiske nervesystem
    • Antallet af kirtler er konstant gennem livet
  • Apokrine kirtler
    • Er lokaliseret dybt i dermis og overfladisk i subkutis. De findes i aksiller, periumbilikalt, perianalt, på skrotum, preputium, mons pubis, labia major, øregang og øjenlåg
    • Er større end de ekkrine kirtler med diameter 3-5 mm og tømmer sig ved hårfolliklerne
    • De producerer en mere viskøs væske. Bakteriel nedbrydning af sekretet giver den typiske svedlugt
    • Kirtlerne udvikles i puberteten, og sekretionen kan ændres i perioder, f.eks. med øget størrelse og aktivitet præmenstruelt og aftagende i løbet af menstruationen
  • Årsagen til hyperhidrosen er ukendt, men øget kolinerg sympatisk stimulering af svedkirtlerne i aksillen og sekundær hypertrofi synes at være patogenesen

Disponerende faktorer

  • Stress
  • Stærke emotioner

ICPC-2

ICD-10

  • R61 Øget svedsekretion
    • R61.0 Hyperhidrosis localisata
    • R61.1 Hyperhidrosis generalisata
    • R61.9 Hyperhidrosis uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorien

Differentialdiagnoser

  • Primær hyperhidrose
    • Foruden aksillær hyperhidrose kan patienten have øget svedproduktion fra hænder og fødder, og en tendens til at rødme
  • Tilstanden kan være sekundær og skyldes anden underliggende sygdom. Følgende bør overvejes:
    • Hyperthyreose, fokale læsioner i centralnervesystemet, brug af antidepressiva eller antiemetika, menopause, lymfom, karcinoid, feokromocytom, kronisk infektion

Sygehistorie

  • Unormalt stærk svedproduktion
  • Tilstanden debuterer ofte tidligt i puberteten3,4
  • Stress og emotionelle stimuli kan øge svedproduktionen
  • Patienten skal ofte skifte tøj flere gange om dagen
  • Lidelsen kan give store psykosociale konsekvenser med tendens til isolation

Relevante spørgsmål til patienten:

  • Hvornår er symptomerne værst?
    • Er symptomerne konstant til stede eller kun i forbindelse med stress og stærke følelser?
  • Varighed?
    • Har symptomerne været vedvarende siden puberteten eller er de opstået for nylig?
  • Er der også øget svedproduktion fra hænder og fødder?
  • Påvirkes relationen til andre mennesker?
  • Hvor udtalte er symptomerne?
    • Er det tilstrækkeligt med daglig vask og brug af deodorant?
    • Skal du skifte tøj flere gange dagligt?
  • Har du forsøgt anden behandling?
    • Hvilken og hvordan har den virket?

Kliniske fund

  • Evt. tegn på øget svedproduktion

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen specielle, men ovenfor nævnte mulige underliggende sygdomme skal overvejes og ved mistanke skal der udredes for disse

Andre undersøgelser

  • Ingen specielle

Hvornår skal patienten henvises?

  • Når konservativ behandling ikke giver tilfredsstillende effekt, og patienten har betydelige symptomer

Behandling

Behandlingsmål

  • At reducere svedproduktionen til et acceptabelt niveau

Generelt om behandlingen

  • Ingen medicinsk eller kirurgisk behandling giver i dag en sikker og varig lindring af hyperhidrose
  • Konservativ behandling
    • Førstevalg er produkter til ekstern applikation
    • Andet valg er botox injektioner
  • Kirurgisk behandling
    • Ved manglende effekt kan kirurgisk fjernelse af svedkirtelvæv være aktuelt
    • Ved radikale kirurgiske indgreb kan patientens symptomer lindres, men det er forbundet med relativt stor risiko for komplikationer5,6,7
    • Radikal kirurgi bør derfor reserveres til de få patienter, som har betydelige gener, og som ikke har opnået effekt af konservativ behandling
    • Efter kirurgisk behandling af hyperhidrose lokaliseret til et område kan hyperhidrosen debutere på et andet område.

Konservativ behandling

Lokalbehandling

  • Aluminiumklorid opløst i etylalkohol
    • Er førstevalg og mere end 95% af patienterne oplever lindring8
    • Anvendes lokalt og virker ved at tilstoppe udførselsgangene9
    • Afvaskes af efter seks timer, der skylles grundigt med vand
    • Ca. 50% af patienterne får så kraftig hudirritation, at behandlingshyppigheden skal nedsættes eller præparatet må seponeres. Kan virke affarvende på tøj

Systemisk behandling

  • Antikolinergika, betablokkere og benzodiazepiner har været foreslået, effekten er ofte skuffende
  • Evt. kan betablokker bruges forebyggende før stresssituationer
  • Benzodiazipiner har INGEN plads i behandling af hyperhidrose

Anden behandling

Iontoforese

  • Mekanisme
    • En svag strøm sendes ind i huden
    • Ioniserede partikler kan aflejres i huden og blokere svedkirtlernes udførselsgange
    • Den eksakte virkningsmekanisme er uafklaret10
    • Behandlingsmetoden er fortsat under udvikling11
  • Indikation
    • Blev tidligere anvendt først og fremmest ved hyperhidrose på hænder og fødder, men der findes nu også udstyr til brug ved aksillær hyperhidrose12
  • Effekt
    • Der er begrænset dokumentation fra kvalitetsstudier - og studierne er gamle, men iontoforese synes at kunne lindre symptomer hos ca. 85% med palmar og plantar hyperhidrose13,11

Botulinumtoksin

  • Hæmmer frigivelsen af acetylkolin fra perifere kolinerge synapser. Dette kan udnyttes til at blokere neurogen stimulering af svedkirtlerne
  • Ved behandlingen injiceres botulinumtoksinet intradermalt en række steder i det afficerede område14,15,16
  • Nedsætter svedproduktionen med mere end 50% hos 70-90% af patienterne
  • Virkningen varer 8-12 måneder hos 70-80%2,15,17
  • Den største ulempe er de gentagne injektioner
  • Evt. langtidsbivirkninger er ikke kendte
  • Relativt kostbar behandling

Kirurgi

Fjerning af kirtelvæv med fedtsugingsteknik

  • Ofte førstevalg blandt de kirurgiske alternativer
  • Ny teknik er taget i brug de sidste 5-10 år, hvor der laves 1-2 åbninger i huden på ca. 5 mm og kirtelvævet suges ud
  • Komplikationsrisikoen er lille sammenlignet med radikal kirurgi
  • Generelt opnår ca. 75% tilfredsstillende resultater18

Radikal kirurgi

  • Der findes mange forskellige operationsteknikker1
  • Hovedprincippet er at dele af området med kirtelvæv eksideres
  • Rapporterede komplikationer er ardannelse, kontrakturer, hudnekrose, infektion, hæmatom, forsinket heling og kosmetiske gener af brede og iøjnefaldende ar1
  • Radikal kirurgisk behandling reserveres derfor til patienter med betydelige gener, som ikke har responderet på konservativ behandling, eller har haft utilfredsstillende effekt af kirtelfjernelse med fedtsugingsteknik

Bilateral thorakoskopisk sympatektomi

  • Bilateral thorakoskopisk sympatektomi er forbeholdt de svære tilfælde, hvor aksillær hyperhidrose er kombineret med palmar hyperhidrose og/eller facial blushing
  • Det i dag er et anerkendt behandlingstilbud med god succesrate og varig effekt19,20,21,22
  • Bivirkninger er sjældne, men kan ses som følge af nedsat sympatikusaktivitet, f.eks. tørhed i huden. Alvorligere komplikationer som Horners syndrom forekommer

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Selv om der er svingninger i intensitet er tilstanden kronisk

Komplikationer

  • Psykosociale gener
  • Lugtproblematik
  • Misfarvning af tøj - mørke skjolde i aksillerne
  • Kløe
  • Nogle patienter er desuden generet af hidrosadenitis

Prognose

  • Er god ved behandling, men for nogle er tilstanden en livslang plage

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Lokale konservative behandlingsmetoder bør afprøves i første omgang
  • Hvis dette ikke er tilstrækkeligt er botox en mulighed
  • Hvis kirurgi vurderes at være nødvendig, er kirtelfjernelse med fedtsugingsteknik første valg
  • Ved valg af radikal kirurgi skal patienten informeres nøje angående risikoen for komplikationer med bl.a. skæmmende ar

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Centrale kilder og kvalitetsvurdering

  • Sentralt kildeverk
    • Fischer-Rasmussen T, Printzlau A, Klyver H. Aksillær hyperhidrose. Ugeskr Læger 2004; 166: 3689-95.

Referencer

  1. Fischer-Rasmussen T, Printzlau A, Klyver H. Aksillær hyperhidrose. Ugeskr Læger 2004; 166: 3689-95. Ugeskrift
  2. Altman RS, Schwartz RA. Emotionally induced hyperhidrosis. Cutis 2002; 69: 336-8. PubMed
  3. Atkins JL, Butler PE. Hyperhidrosis: a review of current management. Plast Reconstr Surg 2002; 110: 222-8. PubMed
  4. Togel B, Greve B, Raulin C. Current therapeutic strategies for hyperhidrosis: a review. Eur J Dermatol 2002; 12: 219-23. PubMed
  5. Fan YM, Wu ZH, Li SF et al. Axillary osmidrosis treated by partial removal of the skin and subcutaneous tissue en bloc and apocrine gland subcision. Int J Dermatol 2001; 40: 714-6. PubMed
  6. Park YJ, Shin MS. What is the best method for treating osmidrosis? Ann Plast Surg 2001; 47: 303-9. PubMed
  7. Rompel R, Scholz S. Subcutaneous curettage vs. injection of botulinum toxin A for treatment of axillary hyperhidrosis. J Eur Acad Dermatol Venereol 2001; 15: 207-11. PubMed
  8. Ellis H, Scurr JH. Axillary hyperhidrosis - topical treatment with aluminium chloride hexahydrate. Postgrad Med J 1979; 55: 868-9. PubMed
  9. Scholes KT, Crow KD, Ellis JP et al. Axillary hyperhidrosis treated with alcoholic solution of aluminium chloride hexahydrate. Br Med J 1978; 2: 84-5. PubMed
  10. Stolman LP. Treatment of hyperhidrosis. Dermatol Clin 1998; 16: 863. PubMed
  11. Eisenach JH, Atkinson JL, Fealey RD. Hyperhidrosis: evolving therapies for a well-established phenomenon. Mayo Clin Proc 2005; 80: 657-66. PubMed
  12. Reinauer S, Neusser A, Schauf G, Holzle E. Iontophoresis with alternating current and direct current offset (AC/DC iontophoresis): a new approach for the treatment of hyperhidrosis. Br J Dermatol 1993; 129: 166. PubMed
  13. Smith CC. Idiopathic hyperhidrosis. UpToDate, January 12, 2007. UpToDate
  14. Heckmann M, Ceballos-Baumann AO, Plewig G. Botulinum toxin A for axillary hyperhidrosis (excessive sweating). N Engl J Med 2001; 344: 488-93. NEJM
  15. Naumann M, Lowe NJ. Botulinum toxin type A in treatment of bilateral primary axillary hyperhidrosis: randomised, parallel group, double blind, placebo controlled trial. BMJ 2001; 323: 596-9. BMJ
  16. Wollina U, Karamfilov T, Konrad H. High-dose botulinum toxin type A therapy for axillary hyperhidrosis markedly prolongs the relapse-free interval. J Am Acad Dermatol 2002; 46: 536-40. PubMed
  17. Lowe NJ, Glaser DA, Eadie N, et al, for the North American Botox in Primary Axillary Hyperhidrosis Clinical Study Group. Botulinum toxin type A in the treatment of primary axillary hyperhidrosis: A 52-week multicenter double-blind, randomized, placebo-controlled study of efficacy and safety. J Am Acad Dermatol 2007; 56: 604-11. PubMed
  18. Tønseth KA, Tindholdt TT, Solberg U et al. Etterundersøkelse av pasienter med hyperhidrosis axillae behandlet med suction-curretage. Vitenskaplige forhandlinger, Oslo, 2003. Abstrakt nr. 34.
  19. Neumayer CH, Bischof G, Fugger R et al. Efficacy and safety of thoracoscopic sympathicotomy for hyperhidrosis of the upper limb. Results of 734 sympathicotomies. Ann Chir Gynaecol 2001; 90: 195-9. PubMed
  20. Fischel R, Cooper M, Kramer D. Microinvasive resectional sympathectomy using the harmonic scalpel. A more effective procedure with fewer side effects for treating essential hyperhidrosis of the hands, face or axillae. Clin Auton Res 2003; 13 (Suppl 1): I66-70.
  21. Lardinois D, Ris HB. Minimally invasive video-endoscopic sympathectomy by use of a transaxillary single port approach. Eur J Cardiothorac Surg 2002; 21: 67-70. PubMed
  22. Panhofer P, Zacherl J, Jakesz R, Bischof G, Neumayer C. Improved quality of life after sympathetic block for upper limb hyperhidrosis. Br J Surg 2006; 93: 582-6. PubMed
  23. Akins DL, Meisenheimer JL, Dobson RL. Efficacy of the Drionic unit in the treatment of hyperhidrosis. J Am Acad Dermatol 1987; 16: 828-32. PubMed
  24. Shimizu H, Tamada Y, Shimizu J, Ohshima Y, Matsumoto Y, Sugenoya J. Effectiveness of iontophoresis with alternating current (AC) in the treatment of patients with palmoplantar hyperhidrosis. J Dermatol 2003; 30: 444-9. PubMed
  25. Dolianitis C, Scarff CE, Kelly J, Sinclair R. Iontophoresis with glycopyrrolate for the treatment of palmoplantar hyperhidrosis. Australas J Dermatol 2004; 45: 208-12. PubMed
  26. Jessen Hansen H. Aksillær hyperhidrose. Ugeskr Læger 2004; 166:

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Terje Johannessen, professor, dr. med.
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin
  • Kim Alexander Tønseth, Plastikkirurgisk avdeling, Rikshospitalet, Oslo
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

Datoer

  • Publiceret: 12.11.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 12.11.2010