• Hud
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Atopisk eksem
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Atopisk eksem

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Atopisk eksem

Basisoplysninger

Definition

  • Eksem af ukendt ætiologi karakteriseret ved kløende, inflammatorisk hudlidelse, fortrinsvis i bøjefurer hos et individ med atopisk disposition 1,2
  • Udslættet består af et uskarpt afgrænset erythem med ødem og vesikler i akutstadiet og afskalning og fortykket hud (lichenisering) i det kroniske stadie
  • 80% af patienter med atopisk eksem har forhøjet IgE, mens 20% ikke har det.3

Forekomst

  • Prævalens
    • Atopisk eksem findes hos 15-20% af alle børn/unge 4,5
    • Prævalensen er steget signifikant over de sidste 30 år, sandsynligvis pga. af miljø- og livsstilsændringer 6
  • Forløb
    • Omtrent 70% af tilfældene med atopisk eksem debuterer hos børn under fem år, og mindre end 10% debuterer i voksenalder2
  • Komorbiditet
    • Astma opstår hos 30% af børn/unge med atopisk dermatitis og allergisk rhinitis hos 35%7,8

Ætiologi og patogenese

  • Atopisk eksem er associeret med to andre atopiske sygdomme, nemlig allergisk astma og allergisk rhinitis
  • Tilstanden karakteriseres af en kronisk, fluktuerende betændelsesreaktion i huden, domineret af Th4-positive celler. Hvad der driver denne betændelsesreaktion er fortsat uklart, men det er sandsynligvis multifaktorielle årsager9
  • Eksem kan stimuleres af immunologisk uspecifikke faktorer som støv, udtørring, sved, uld direkte på huden mm. og af immunologisk specifikke reaktioner - det vil sige, IgE-medierede allergier10
  • Reaktioner på fødevarer er mest aktuelt hos børn, reaktioner på luftbårne allergener er hyppigst hos voksne11,12
  • Forskningsinteressen retter sig mod diæt og prænatale/spædbarnsfaktorer, blandt andet infektioner13 , men de senere år især mod hudens barrierefunktion, idet der er fundet en association mellem mutationer i filaggrin genet (FLG) og udvikling af atopisk eksem. Mutationerne findes hos 50% af patienter med moderat til svær atopisk eksem, mod 10% i baggrundsbefolkningen. 13

Disponerende faktorer

  • Arv

ICPC-2

ICD-10

  • L20.0 Atopisk eksem
    • L20.8 Atopisk dermatit af anden type
    • L20.9 Atopisk dermatit uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Intens kløe
  • Oplysninger om arvelig disposition
  • Det kliniske billede med typisk morfologi og distribution
  • Debut inden 4 års alderen

Internationale konsensuskriterier1

  • Diagnosen stilles, hvis det er en kløende hudlidelse og såfremt tre eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
    • typisk lokalisation (aldersafhængig)
    • personlig astma eller høfeber, eller atopi hos 1. grads slægtninge
    • tør hud
    • synlig bøjefureeksem
    • sygdomsstart <2 år

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Kløe og udslæt
  • Typisk lokalisation i ansigtet, på halsen og på øvre del af trunkus, albuebøjninger, knæhaser
  • Andre atopiske manifestationer hos patienten eller atopi i familien
  • Hos en mindre del af børn kan tilstanden være forværret af fødemiddelallergi
  • Eksematøs hud har svækket lokal resistens, som disponerer for infektion. Det drejer sig ofte om infektion med Staphylococcus aureus, som i sig selv kan virke som en forværrende faktor på eksemet

Fødemiddelallergi?

  • Børn med svær og kronisk atopisk eksem, som ikke responderer på almindelig behandling, bør udredes for underliggende fødemiddelallergi, og i tilfælde af at dette påvises tilrådes diæt
  • Diæt skal kun anbefales, hvis der er påvist fødemiddelallergi

Kliniske fund

Spædbarn

  • Eksemet er som oftest vesikulært og væskende og lokaliseret på kinder og evt. hårbund
  • Eksemet kan også være lokaliseret på ekstremiteternes ekstensorsider og på kroppen
  • Bleregionen er relativt sjældent angrebet ved atopisk eksem
Atopisk eksem, baby

Atopisk eksem, baby

 		Atopisk eksem, baby, generaliseret

Atopisk eksem, baby, generaliseret

Småbørn

  • Eksemet er ofte tørt, ekskorieret og ofte superinficeret
  • Eksemet er ofte lokaliseret symmetrisk på kroppen, mest udtalt på ekstremiteternes bøjefurer (albuebøjninger, håndled, knæhaser og ankler), samt på forsiden af halsen
Atopisk eksem, barn antecubital fossa

Atopisk eksem, barn antecubital fossa

 		Atopisk eksem, barnehånd

Atopisk eksem, barnehånd

Atopisk eksem, knæhaser

Atopisk eksem, knæhaser

Voksne

  • Generelt tør og kløende, ofte licheniseret hud
  • Symmetriske eksemforandringer på trunkus, i bøjefurer, i ansigtet, specielt periorbitalt
  • Tendens til mere generel udbredelse
Atopisk eksem, kronisk lichenificeret

Atopisk eksem, kronisk lichenificeret

 		Atopisk eksem, (Dennie folds)

Atopisk eksem, (Dennie folds)

Infektion

  • Ved infektion bliver eksemet erythematøst og væskende, og kløen intensiveres
  • Infektion medfører impetiginisering (gule skorper og pustler)
    • Staphylococcus aureus er den hyppigste bakterie på huden hos atopikere, noget sjældnere findes ß-hæmolytiske streptokokker gruppe A
    • Staphylococcus aureus bakterier kan virke som en slags superantigener, kan aktivere T-celler, og derved øge inflammationen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hvis det er aktuelt med antibiotikabehandling på grund af inficeret eksem kan der tages dyrkning fra eksemet
    • Prøven tages fra inficeret element efter at sårskorpe er fjernet
  • CRP er aktuel, hvis der er mistanke om komplicerende cellulitis eller lymfangitis

Allergiudredning

  • Foretages, hvis eksemet er svært og kronisk og ikke responderer på almindelige behandlingstiltag
  • IgE tages ikke rutinemæssigt, men fund af forhøjet IgE støtter diagnosen atopisk eksem

Andre undersøgelser

Hos hudlæge

  • Priktest
    • Positive priktest støtter diagnosen atopisk eksem
    • Resultaterne er relevante for allergisk rhinitis og astma, men ofte ikke særlig relevante i relation til hudlidelsen14
  • Fødemiddelallergi?
    • Især hos små børn med svær kronisk eksem, som ikke responderer på almindelig behandling, er udredning for fødemiddelallergi indiceret15
    • Fødemiddelallergi hos børn drejer sig først og fremmest om allergi over for komælk, æg og jordnødder, men også bl.a. soja og fisk
    • Mens de fleste vokser sig fra allergi over for æg, komælk og soja, er allergien over for jordnødder og fisk i mange tilfælde permanent

Udredning af fødemiddelallergi hos specialist

  • Hos små børn kan det være aktuelt at udrede for fødemiddelallergi, hvis eksemet er svært og kronisk, og hvis der på baggrund af anamnestiske oplysninger foreligger mistanke om, at indtag af et bestemt fødemiddel giver opblussen af eksemet
    • Bed patienten/familien føre dagbog
  • Hvis der er anamnestiske holdepunkter for, eller positive prik- eller RAST test for fødevarer, bør diæt-elimination og provokation udføres
    • Både priktest og RAST test er usikre og ofte med manglende relationer til kliniske fund
  • Patienten undersøges i speciallægeregi med provokation. Ved påvist allergi elimineres det pågældende fødemiddel fra kosten. Fornyet undersøgelse foretages efter ca. 1 år, idet mange børn vokser fra deres allergi
  • Mange patienter med atopisk eksem har fået et endnu mere kompliceret liv pga. ukorrekte råd om diæt. Inden en diæt sættes i værk skal der derfor være gode holdepunkter for at der foreligger en allergi

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved behov for videre udredning
  • Ved vedvarende moderate eller svære eksemforandringer, som ikke responderer på almindelig behandling
  • Ved behov for mere information (henvisning til eksemskoler)

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomkontrol
  • Oplæring i selv at tage hånd om sygdommen inden for de givne rammer
  • Forhindre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Ændringer i miljøet er i praksis ikke nok til at opnå symptomfrihed, og de allerfleste patienter med atopisk eksem har behov for symptomatisk behandling10,16
  • Hudpleje17 med fugtighedscremer er en meget vigtig del af behandlingen. Man har de senere år fokuseret i tiltagende grad på barrieredefekten ved atopisk eksem, og det er netop den der sættes ind over for ved anvendelse af fugtighedscremer. Generelt bør cremer med et højt fedtindhold (> 20%) anvendes, og cremerne skal helst være parfumefri for at undgå sekundær sensibilsering
  • 1. valgs behandling: binyrebarkhormoncremer
    • Giver god og hurtigt indsættende symptomatisk effekt, men påvirker næppe forløbet af sygdommen1819
    • Brug af fugtighedscreme nedsætter behovet for binyrebarkhormoncreme
  • Ved inficerede eksemer
    • Rene binyrebarkhormoncremer synes at være lige effektive som kombinationspræparater med antibiotika
    • Kombinationspræparater er udbredt anvendt, men der er ikke evidens for at effekten er bedre end ved anvendelse af binyrebarkhormoncreme alene
    • behandling med systemisk antibiotika er ofte særdeles effektivt
  • 2. valgs behandling: Immunmodulerende medikament 20 (calcineurinhemmere)
    • Tacrolimus, pimecrolimus
    • Er kun indregistreret til brug til børn >2 år. Anvendes når behandling med lokale steroider ikke giver tilstrækkelig effekt 21,22, og når det ikke er muligt at komme ud af behandlingen med binyrebarkhormoncremer uden at eksemet recidiverer (behov for langtidsbrug)
    • Præparaterne er væsentlig dyrere end traditionel behandling, selv om der er generelt tilskud.

Hvad kan patienten selv gøre?

Hudpleje

  • Anvendelse af fugtighedscreme er vigtig19,23
  • Oliebad har ikke bedre effekt end anvendelse af fugtighedscremer
  • Dagligt brusebad og afsæbning af huden holder bakteriemængden nede, hvilket er en vigtig del af behandlingen
  • Badet skal være kort for at undgå unødig udtørring, og fugtighedscreme påføres umiddelbart efter badning

Medicinsk behandling

Binyrebarkhormoncremer (lokalsteroid)

  • Inflammation behandles med binyrebarkhormoncreme
    • Hvis huden er meget tør kan det være en fordel at bruge en salve frem for en creme
    • Gruppe I steroider anbefales til ansigt, samt til kroppen hos små børn
    • Generelt anvendes gruppe II steroider til kroppen hos børn, hos voksne anvendes generelt gruppe III steroider til krop og ekstremiteter
      • Behandlingstiden afhænger af eksemets sværhedsgrad, men ofte vil det dreje sig om 2-3 uger
      • For at undgå recidiv fortsættes i svære tilfælde med vedligeholdelsesbehandling med behandling med binyrebarkhormoncreme 2-3 gange om ugen i 3-6 uger24
    • Binyrebarkhormoncremer appliceres generelt en gang dagligt25
  • Bivirkninger
    • Ved overdreven brug kan udvikles tynd, atrofisk hud, som til dels er reversibel
      • Ved anvendelse af store mængder kan ses systemisk påvirkning, og i sjældne tilfælde kan ses reduceret længdevækst hos børn med svær eksem og stort forbrug af binyrebarkhormoncremer. Vær forsigtig med binyrebarkhormoncremer til bleområdet/genitalområdet, til axiller og til ansigt

Immunmodulerende lokalbehandling (calcineurinhæmmere)

  • Behandlingen er godkendt til børn over to år med: mild eller moderat eksem (pimecrolimus) eller moderat til alvorlig eksem (tacrolimus)
  • Præparater
    • Tacrolimus - er vist at være mere effektivt end pimecrolimus 26
  • Dokumentation
    • God dokumentation foreligger for at præparaterne er virksomme og at de ikke fører til hudatrofi27, men ingen holdepunkter for at de er mere effektive end steroidbehandling 28
    • Calcineurinhæmmere giver, i modsætning til steroider, ikke hudatrofi eller stigning i det intraokulære tryk
    • Sikkerhed og data for effekt af langtidsbehandling er ikke så godt belyst som for binyrebarkhormoncremer, og calcineurinhæmmere er ikke 1. valgs behandling, men anvendes når behandling med binyrebarkhormoncremer ikke giver tilstrækkelig respons, eller hvor vedvarende behandling er nødvendig29
  • Doseringsanbefaling
    • Tacrolimus 0,1% salve
      • Voksne >16 år: smøres 2 gange daglitg, behandlingen fortsættes til eksemet er lægt (patientinformation). Ved tilbagefald gentages samme behandling
      • Børn >2 år: 0,03% salve 2 gange dagligt i op til 3 uger. Hyppigheden reduceres så til 1 gang dagligt til eksemet er lægt
      • Vedligeholdelsesbehandling med tacrolimus 2-4 gange ugentlig er ofte effektivt.
    • Pimecrolimus 1% creme
      • Effekten kan sammenlignes med effekten af gruppe I binyrebarkhormoncreme
      • Barn >2 år: påsmøres 2 gange dagligt til eksemet er lægt
      • Hvis ikke effekt efter 6 uger vælges anden behandling
      • Ved recidiv startes samme behandling
  • Bivirkninger
    • Tacrolimus salve
      • Giver ofte svie og brænden i huden ved de første påsmøringer, mere hos voksne end hos børn. De fleste tolererer det, især hvis de er informeret om at det er forbigående10
      • Ca. 20% af patienterne, som bruger tacrolimus salve i ansigtet, får alkoholintolerance i form af akut ansigtsrødme i behandlede områder ved indtag af selv små mængder alkohol (>0,5 g). Reaktionen kommer i løbet af minutter10
      • Teoretisk risiko for udvikling af hudcancer ved samtidig soludsættelse
  • Advarsler:
    • Ikke indregistreret til børn under 2 år og heller ikke til gravide eller ammende
    • Samtidig eksponering for sollys bør begrænses
    • Bør ikke bruges ved samtidig infektion i hud/eksem
    • Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder
  • Omkostninger
    • Er væsentligt dyrere end binyrebarkhormoncremer

Anden medikamentel behandling

  • Tjærebehandling er en traditionel behandling af eksem. Behandlingen er stort set udfaset, men kan anvendes ved kroniske tørre eksemer, hvor behandling med binyrebarkhormoncreme kommer til kort
    • eksempelvis tjærevaselin 5%
  • Antihistaminer
    • Kløen kan forsøges behandlet med sederende antihistaminer i perioder, 30,2
    • Den bedste kløestillende effekt opnås ved optimal behandling af eksemet
  • Probiotika?
    • Nogle undersøgelser har tydet på, at tilskud af probiotikumet Lactobacillus fermentum kan have en gunstig effekt på udbredelse og intensitet af børn med atopisk eksem31. Behandlingen anvendes ikke i klinikken endnu, flere studier afventes
  • Systemisk behandling med azathioprin eller cyclosporin er en mulighed til patienter med svært eksem, der ikke responderer på ovennævnte behandlinger. Disse systemiske behandlinger varetages i dermatologisk speciallægeregi

Inficeret eksem

  • Inficeret eksem på mindre områder:
    • Afaskning med klorhexidinholdig sæbe
    • Kaliumpermanganatbade
    • Fucidin - eller muporicin holdige cremer/salver
  • Inficeret eksem på større hudområder:
    1. Når dyrkningssvar ikke foreligger, behandles som for penicillinresistent S. aureus med dicloxacillin:
      • Ved penicillinallergi: erytromycin eller clindamycin
    2. Når dyrkningssvar viser staphylococcus aureus:
      • Penicillin-resistente stafylokokker: behandling som ovenfor
      • Penicillin-følsomme stafylokokker: behandling som for gruppe A streptokokker
    3. Når dyrkningssvar viser ß-hæmolytiske streptokokker gruppe A behandles med fenoxymetylpenicillin:
      • Ved penicillinallergi: clindamycin, evt. erytromycin, jf. resistensbestemmelse

Kaliumpermanganatbad (populært kaldet rødt bad)

  • Effekt
    • Kaliumpermanganat er et oxydationsmiddel, som har en desinficerende effekt
  • Praktiske anvisninger
    • Kaliumpermanganat kan tilsættes badevandet for at opnå en desinficerende effekt ved inficerede og væskende hudsygdomme. Behandlingen omtales populært som "røde bade"
    • Almindelig anvendt koncentration er kaliumpermanganat 5% fortyndet i en opløsning med 50 ml kaliumpermanganat per 10 liter vand
    • Kaliumpermanganat virker stærkt udtørrende på huden, fugtighedscreme kan anvendes efter badet
    • Varigheden af badet kan variere, men er typisk omkring 15 minutter
  • Ulemper
    • Kaliumpermanganat er ikke toksisk, men virker stærkt udtørrende på huden
    • Hud, negle, kar og baljer bliver misfarvet efter behandlingen. Man kan til en vis grad forhindre, at neglene farves ved at dække dem med neglelak eller et tykt lag vaseline

Anden behandling32

  • Eksemskoler, hvor forældre til børn med atopisk eksem, eller patienter med atopisk eksem modtager undervisning om sygdommen og behandling, har en dokumenteret positiv effekt. Eksemskoler findes tilknyttet alle hudafdelinger i Danmark og Astma-allergiforeningen har tilbud om undervisning.
  • Sollys har en positiv effekt på eksem19
    • Solferier kan være en hjælp til at komme gennem vinteren, hvor der ofte opleves forværring af eksemet, men sollys bør - som hos andre - nydes med måde og med solcreme. UVA eller UVB lysbehandling hos hudlægen er også effektivt. 33
  • Nogle få har så udtalte eksemforandringer, at der er behov for indlæggelse på en hudafdeling til behandling

Forebyggende behandling

Generelt

  • Hjemmemiljøet
    • Hold soveværelset køligt
    • Undgå støvsamlende indbo f.eks. tæpper
    • Undgå pelsbærende dyr og rygning
  • Påklædning
    • Sved kan udløse irritation og kløe
    • Undgå for varm påklædning
    • Undgå uld direkte på huden. Bomuld er ofte mere behageligt end syntetisk materiale
  • Diæt skal kun introduceres, hvis der er påvist fødemiddelallergi

Under svangerskab og ved amning

  • Ingen sikker dokumentation af effekten af diæt hos moderen under svangerskab og i ammeperiode34,35
    • Børn i risiko for udvikling af atopisk eksem anbefales ernæret ved amning alene i 4-6 mdr. 36

Vaccination ved eksem

  • Ved udbredt eksem anbefales vaccination i behandlingsfrie intervaller
  • Ved brug af tacrolimus anbefales interval på 2 uger mellem sidste anvendelse og vaccination
  • Ved vaccine med levende svækket virus anbefales interval på 4 uger mellem anvendelse og vaccination

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Eksemet debuterer som regel i spædbarnsalderen, men halvdelen af patienterne har fået normaliseret huden allerede ved skolestart
  • Sygdommen er kronisk og fluktuerende
  • Atopisk eksem kan undtagelsesvis debutere hos større børn og voksne. Hos debut hos voksne er det vigtigt at overveje differentialdiagnoser (scabies, HIV-infektion, lymfom mm)

Komplikationer

  • OBS! Børn med atopisk eksem har en betydelig øget risiko for udvikling af håndeksem af irritativ type som voksne. 25-50% af alle, der har eller har haft atopisk eksem som børn, udvikler håndeksem som voksne. Det er en vigtig opgave for den praktiserende læge at informere om dette på et tidligt tidspunkt, idet det må tages i betragtning ved erhvervsvalg (tørt og rent job bør foretrækkes).
  • Impetigo
  • Andre bakterielle hudinfektioner
  • Svampeinfektioner (head and neck-dermatitis forårsaget af svampen Pityrosporum ovale)
  • Herpes simplex infektioner (eczema herpeticum)
  • Mollusker

Prognose

  • Halvdelen af børn med atopisk eksem har fået normaliseret huden ved skolestart
  • Ca. 60% er symptomfri ved puberteten, men nogle får recidiv som voksne
  • 25-50% af alle med atopisk eksem udvikler håndeksem
  • Prædiktorer for dårligere prognose 2
    • Tidlig debut
    • Alvorlig tidlig sygdom
    • Samtidig astma og høfeber
    • Familieanamnese på atopisk eksem
  • En patient, som har haft atopisk eksem, beholder sin atopiske disposition og sin tørre, atopiske hudtype, og skal hele livet være omhyggelig med hudpleje/fugtighedscreme

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Om sygdommens årsag, behandling og prognose
  • Hudpleje
  • Forebyggende behandling
  • Risiko for udvikling af håndeksem/erhvervsrådgivning

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Illustrationer

Billeder

Atopisk eksem, fodryg

Atopisk eksem. Kronisk, licheniseret, tørt, stærkt kløende eksem med ekskoriationer

Foto

Kilder

Referencer

  1. Williams HC, Burney PGJ, Pembroke AC, Hay RH. The UK working party's diagnostic criteria for atopic dermatitis. III. Independent hospital validation. Br J Dermatol 1994; 131: 406-17. PubMed
  2. Simons FE; Early Prevention of Asthma in Atopic Children Study Group. H1-antihistamine treatment in young atopic children: effect on urticaria. Ann Allergy Asthma Immunol 2007; 99: 261-6. PubMed
  3. Flohr C, Johansson SGO, Wahlgren CF, Williams HC. How atopic is atopic dermatitis? J Allergy Clin Immunol 2004; 114: 150-158. PubMed
  4. Kay J, Gawkrodger DJ, Mortimer MJ, Jaron AG. The prevalence of childhood atopic eczema in a general population. J Am Acad Dermatol 1994; 30: 35-9. PubMed
  5. The International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC) Steering Committee. Worldwide variation in the prevalence of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and atopic eczema: ISAAC. Lancet 1998; 351: 1225-32. PubMed
  6. Williams HC. Is the prevalence of atopic dermatitis increasing? Clin Exp Dermatol 1992; 17: 385-91. PubMed
  7. Luoma R, Koivikko A, Viander M. Development of asthma, allergic rhinitis and atopic dermatitis by the age of five years: a prospective study of 543 newborns. Allergy 1983; 38: 339-346. PubMed
  8. van der Hulst AE, Klip H, Brand PL. Risk of developing asthma in young children with atopic eczema: A systematic review. J Allergy Clin Immunol 2007; 120: 565-9. PubMed
  9. Olesen AB, Juul S, Thestrup-Pedersen K. Atopic dermatitis is increased following vaccination for measles, mumps and rubella or measles infection. Acta Derm Venereol 2003; 83: 445-50. PubMed
  10. Langeland T. Lokalbehandling av atopisk dermatitt med kalcineurinhemmere. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 321-2. Tidsskriftet
  11. Darsow U, Vielu D, Ring J. Evaluating the relevance of aeroallergen sensitization in atopic eczema with the atopy patch test: a randomized, double-blind multisenter study. Atopy Patch Test Study Group. J Am Acad Dermatol 1999; 40: 187-93. PubMed
  12. Schmid-Grendelmeier P, Simon D, Simon H-U et al. Epidemiology, clinical features and immunology of the «intrinsic» (non-IgE-mediated) type of atopic dermatitis (constitutional dermatitis). Allergy 2001; 56: 841-9. PubMed
  13. van den Oord RAHM, Sheikh A. Filaggrin gene defects and risk of developing allergic sensitisation and allergic disorders: systematic review and meta-analysis. BMJ 2009; 339: b2433. BMJ
  14. Darsow U, Ring J. Airborne and dietary allergens in atopic eczema: a comprehensive review of diagnostic tests. Clin Exp Dermatol 2000; 25: 544-51. PubMed
  15. Sampson HA, Albergo R. Comparison of results of skin tests, RAST, and double-blind, placebo-controlled food challenges in children with atopic dermatitis. J Allergy Clin Immunol 1984; 74: 26-33. PubMed
  16. Buys LM. Treatment options for atopic dermatitis. Am Fam Physician 2007; 75: 523-8. AFP
  17. Hanifin JM, Cooper KD, Ho VC, et al. Guidelines of care for atopic dermatitis, developed in accordance with the American Academy of Dermatology (AAD)/American Academy of Dermatology Association "Administrative Regulations for Evidence-Based Clinical Practice Guidelines". J Am Acad Dermatol 2004; 50: 391-404. PubMed
  18. Smethurst D, Macfarlane S. Atopic eczema. Clin Evid 2003; 10: ClinEvid
  19. Hoare C, Li Wan Po A, Williams H. Systematic review of treatments for atopic eczema. Health Technol Assess 2000; 4: 1-191. PubMed
  20. Darsow U, Wollenberg A, Simon D, Taïeb A, Werfel T, Oranje A, Gelmetti C, Svensson A, Deleuran M, Calza AM, Giusti F, Lübbe J, Seidenari S, Ring J; for the European Task Force on Atopic Dermatitis/EADV Eczema Task Force. ETFAD/EADV eczema task force 2009 position paper on diagnosis and treatment of atopic dermatitis.J Eur Acad Dermatol Venereol. 2009 Aug 31.
  21. Nghiem P, Pearson G, Langley RG. Tacrolimus and pimecrolimus: from clever prokaryotes to inhibiting calcineurin and treating atopic dermatitis. J Am Acad Dermatol 2002; 46: 228 - 41. PubMed
  22. Williams H. New treatments for atopic dermatitis. BMJ 2002; 324: 1533 - 4. BMJ
  23. Hanifin JM, Cooper KD, Ho VC, et al. Guidelines of care for atopic dermatitis, developed in accordance with the American Academy of Dermatology (AAD)/American Academy of Dermatology Association "Administrative Regulations for Evidence-Based Clinical Practice Guidelines." J Am Acad Dermatol 2004; 50: 391-404.
  24. Thomas KS, Armstrong S, Avery A, et al. Randomised controlled trial of short bursts of a potent topical corticosteroid versus prolonged use of a mild preparation for children with mild or moderate atopic eczema. BMJ 2002; 324: 768. BMJ
  25. Green C, Colquitt JL, Kirby J, Davidson P. Topical corticosteroids for atopic eczema: clinical and cost effectiveness of once-daily vs. more frequent use. Br J Dermatol 2005; 152: 130-41. PubMed
  26. Paller AS, Lebwohl M, Fleischer AB, and the US/Canada Tacrolimus Ointment Study Group. Tacrolimus ointment is more effective than pimecrolimus cream with a similar safety profile in the treatment of atopic dermatitis: Results from 3 randomized, comparative studies. J Am Acad Dermatol 2005; 52: 810-22. PubMed
  27. Bornhovd E, Burgdorf WH, Wollenberg A. Macrolactam immunmodulators for topical treatment of inflammatory skin diseases. J Am Acad Dermatol 2001; 45|: 736-43.
  28. Ashcroft DM, Dimmock P, Garside R, Stein K, Williams HC. Efficacy and tolerability of topical pimecrolimus and tacrolimus in the treatment of atopic dermatitis: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2005; 330: 516-22. BMJ
  29. Ashcroft DM, Dimmock P, Garside R, Stein K, Williams HC. Efficacy and tolerability of topical pimecrolimus and tacrolimus in the treatment of atopic dermatitis: metaanalysis of randomised controlled trials. BMJ 2005; 330: 516. BMJ
  30. Klein PA, Clark AF. An evidence-based review of the efficacy of antihistamines in relieving pruritus in atopic dermatitis. Arch Dermatol 1999; 135:1522-5. PubMed
  31. Weston S, et al. Effects of probiotics on atopic dermatitis: a randomised controlled trial. Arch Dis Child 2005; 90: 892-7. PubMed
  32. Staab D, Diepgen TL, Fartasch M, Kupfer J, Lob-Corzilius T, Ring J, Scheewe S, Scheidt R, Schmid-Ott G, Schnopp C, Szczepanski R, Werfel T, Wittenmeier M, Wahn U, Gieler U. Age related, structured educational programmes for the management of atopic dermatitis in children and adolescents: multicentre, randomised controlled trial. BMJ 2006 Apr 22; 332 (7547): 933-8.
  33. Reynolds NJ, Franklin V, Gray JC, Diffey BL, Farr PM. Narrow-band ultraviolet B and broad-band ultraviolet A phototherapy in adult atopic eczema: a randomised controlled trial . Lancet 2001; 357: 2012-6. PubMed
  34. Kramer MS. Maternal antigen avoidance during pregnancy for preventing atopic disease in infants of women at high risk. Oxford: The Cochrane Library, issue 4, 1999 Cochrane
  35. Greer FR, Sicherer SH, Burks AW; American Academy of Pediatrics Committee on Nutrition; American Academy of Pediatrics Section on Allergy and Immunology. Effects of early nutritional interventions on the development of atopic disease in infants and children: The role of maternal dietary restriction, breastfeeding, timing of introduction of complementary foods, and hydrolyzed formulas. Pediatrics 2008; 121: 183-91. Pediatrics
  36. Berild D. Veileder. Antibiotikabehandling i allmennpraksis, 1999
  37. Saarinen UM, Kajosaari M. Breast-feeding as prophylaxis against atopic disease: prospective follow-up study until 17 years old. Lancet 1995; 346: 1065-9. PubMed
  38. Chandra RK. Five year follow up of high risk infants with a family history of allergy J Pediatr Gastroenterol Nutr 1997; 24: 380-8. PubMed
  39. Chandra RK, Shakuntla P, Hamed A. Influence of maternal diet during lactation and use of formula feeds on development of atopic eczema in high risk infants. BMJ 1989; 299: 228-30. BMJ
  40. Kalliomeki M, Salminen S, Arvilommi H, Kero P, Koskinen P, Isolauri E. Probiotics in primary prevention of atopic disease: a randomised placebo-controlled trial. Lancet 2001; 357: 1076-9. PubMed
  41. Lee J, Seto D, Bielory L. Meta-analysis of clinical trials of probiotics for prevention and treatment of pediatric atopic dermatitis. J Allergy Clin Immunol 2008; 121: 116-21. PubMed
  42. Illi S, von Mutius E, Lau S, et al. The natural course of atopic dermatitis from birth to age 7 years and the association with asthma. J Allergy Clin Immunol 2004; 113: 925-31. PubMed
  43. Williams HC. Atopic eczema -- why we should look to the environment. BMJ 1995; 311: 1241-2. BMJ

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Sylvi Torvund, spesialist i allmennmedisin, Nidarvold legesenter, Trondheim
  • Morten Dalaker, overlege, Hudavdelingen, St. Olavs Hospital, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 25.05.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 25.05.2010