• Infektioner
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Anaplasmose
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Anaplasmose

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Anaplasmose

Basisoplysninger

Definition

  • Kaldtes tidligere ehrlichiose
  • Bakteriel zoonose, det vil sige primært dyresygdom, men i sjældne tilfælde forekommer den også hos mennesker. Overføres ved flåtbid
  • To humane former:
    • Human granulocytær ehrlichiose (HGE)
    • Human monocytær ehrlichiose (HME)

Forekomst

  • HME og HGE blev første gang beskrevet i USA i henholdsvis 1987 og 1994
  • Anaplasmose er på tilsvarende vis beskrevet i Danmark1,2

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes bakterien Anaplasma phagocytophila
  • Forekommer hos hund, kat, hest, kvæg og får
  • Bakterien overføres fra dyr til mennesker med en flåt som vektor
  • Smitter ikke mellem mennesker

Disponerende faktorer

  • Flåtbid

ICPC-2

ICD-10

  • A28.8 Anden dyreoverført bakteriel infektion

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Milde influenzalignende symptomer efter flåtbid
  • Antistofpåvisning
  • Eventuel PCR-analyse

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Inkubationstid 7-21 dage efter flåtbid
  • Som regel ingen symptomer eller milde influenzalignende symptomer
    • Feber, hovedpine, muskelsmerter og ledsmerter og slaphed
  • I sjældne tilfælde mere alvorlig, sepsislignende forløb med lungeaffektion, nyresvigt eller neurologiske symptomer

Kliniske fund

  • Ingen specifikke kliniske fund
  • Som regel fund som ved mild influenza

Supplerende undersøgelser

  • Antistofundersøgelse; udføres på Statens Serum Institut: Antistoffer mod Anaplasma phagocytophila
    • Tidligst muligt i sygdomsforløbet og 2-4 uger senere. Evt. gentages undersøgelsen 4 uger efter prøve nr. 2.
  • Påvisning af intracellulære bakterieansamlinger i granulocytter i blodudstryg
  • PCR-påvisning

Behandling

Generelt om behandlingen

  • Antibiotikabehandling ved symptomer
  • Det er ikke indiceret med antibiotika efter flåtbid

Medicinsk behandling

  • Doxycyklin er førstevalg

Forebyggende behandling

  • For personer som opholder sig i områder med mange flåter, kan man reducere risikoen for at blive bidt ved at følge følgende råd:
  • Ved ophold i områder med mange flåter anbefales det at dække bar hud. Det vil sige, at have lange bukser og støvler på. Flåten findes og trives bedst i græs og små buske. Brug af myggemidler på hud og tøj reducerer antallet af flåter, som sætter sig
  • Efter færdsel i områder med mange flåter bør man om aftenen inspicere huden specielt hos børn. Det anbefales også, at tage et bad, hvis det er muligt. Flåten er 1-10 mm stor - afhængig af, hvor meget blod den har suget
  • Man bør også undersøge tøjet både på inder- og yderside. På denne måde sikrer man sig, at flåter ikke fæstner sig på huden senere. Det er lettest at se flåter på lyst tøj
  • Flåten fjernes lettest ved at trække den ret ud - enten med en pincet eller med fingrene. Smøring med fedt, vaseline, eller lignende fjerner ikke flåten. Det har ingen betydning, om lidt af hovedet sidder tilbage i huden. Daglig inspektion er vigtig, fordi det viser sig, at flåter, som fjernes inden for 24 timer, som regel ikke når at overføre eventuelle bakterier ind i huden
  • Hvis man har hund, bør den også undersøges. Hunden bliver ikke syg af eventuelle bid, men flåter kan overføres til mennesker herfra

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Sygdommen forløber som regel uden symptomer eller med milde influenzalignede symptomer
  • Ubehandlet kan tilstanden vare i mange uger
  • Den efterfølgende rekonvalescensfase kan være langvarig

Komplikationer

  • I sjældne tilfælde ses et mere alvorligt, sepsislignende forløb med nyresvigt og neurologiske symptomer

Prognose

  • Prognosen er som regel god
  • Alvorlig forløb med dødelig udgang hos <2 %; ældre menneske er mest udsat

Opfølgning

  • Der er ingen specielle samfundsmæssige tiltag

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, overlæge, dr.med., Hillerød Hospital, Lunge- og Infektionsmed. afd.
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet

Datoer

  • Publiceret: 17.04.2009
  • Seneste faglige revidering: 13.01.2012
  • Seneste redaktionelle revidering: 13.01.2012