Kommentar til artiklen
Anæstesi, epidural og spinal
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Epidural- og spinalanæstesi
Basisoplysninger
Definition
- Epiduralanæstesi og spinalanæstesi klassificeres som regional anæstesi eller centrale blokader
- Spinalanæstesi1
- Et eller flere lægemidler injiceres i spinalvæsken (subaraknoidalt)
- Lægemidlerne blandes med spinalvæsken og udøver en effekt på nervevævet
- Epiduralanæstesi
- Et eller evt. en blanding af flere lægemidler indsprøjtes i epiduralrummet (udenfor dura)
- Effekten opstår dels ved virkning på nerverødderne i området, dels ved at lægemidlerne diffunderer gennem dura og ind i spinalvæsken
Anvendelse
- Metoderne anvendes, når det er ønskeligt, at patienten er ved bevidsthed under operationen, men også i kombination med fuld bedøvelse for at reducere analgetikaforbruget
- Fødselsanalgesi
- Postoperativ smertelindring
- Behandling af kroniske smerter
- Behandling af smerter hos terminale
Fordele
- Ved kun at anæstesere den del af kroppen, hvor det kirurgiske indgreb foregår/ smerten opstår, kan der opnås en række fordele, f.eks.
- reduceret blodtab ved hoftekirurgi eller prostatakirurgi
- færre tromboemboliske komplikationer
- mindre forstyrrelser af lungefunktionen
- måske mindre svækkelse af immunfunktionen postoperativt
- forbedret rekonvalsens
- Muskelafslapningen er almindeligvis så god, at muskelrelaksantia er unødvendige
- Med hensigtsmæssigt valg af anæstesimiddel kan muskelkraft og berøringssans være godt bevaret, hvilket gør metoden velegnet til fødselsanalgesi og ved postoperativ smertelindring
Ulemper
- Det kan ske, at metoderne giver inadækvat anæstesi
- Hypotension kan opstå som følge af sympatikusblokade, specielt hos hypovolæme patienter. Men dette er meget sjældent ved kirurgi på nedre del af abdomen og i underekstremiteterne
- Regional anæstesi giver ikke sedation. Det kan være nødvendigt at give et sedativum
- Patienter som behøver betydelig sedation, er mindre egnede til regional anæstesi
Anæstesiteknikker
- Smertebehandling1
- Gives i form af lokalanæstestikum spinalt eller epiduralt i relativ lav koncentration og begrænset volumen, evt. i kombination med en lille dosis opioid
- Giver god analgesi uden væsentlig reduktion af muskelkraft og berøringssans
- Dette er velegnet til fødselsanalgesi og ved smertelindring
- Stærkere analgesi og muskelrelaksation
- Opnås med lokalanæstesimiddel i højere koncentrationer og større volumen spinalt og epiduralt
- Hæmodynamisk stabilitet
- Patienter som får spinal- og epiduralanæstesi, har reduceret neuroendokrint stressrespons og bedre bevaret tarmperistaltik i forbindelse med kirurgi
- Det er specielt vigtigt, at patienter som får denne bedøvelse, ikke er hypovolæmiske
- Hæmodynamisk stabilitet tilstræbes ved at infundere mindst 500-1000 ml krystalloid i forbindelse med anæstesien, og derefter tilførsel af væske og evt. vasokonstriktor efter behov
- Supplerende sedation kan gøre, at patienten sover under indgrebet
- Overvågning med blodtryksmåling og pulsoksimeter er nødvendig
Børn og regionalanæstesi
- Op til 7 års alder
- Anbefales sakral (kaudal epidural) anæstesi med bupivakain
- Volumen afhænger af ønsket anæstesiniveau
- Postoperativ epidural smertelindring med kombinationer af lokalanæstesi og opioider er velegnet til børn, forudsat at der er etableret overvågningsrutiner for at opdage komplikationer
- Spinalanæstesi kan være aktuelt til små børn
Spinalanæstesi
- Spinalanæstesi opnås ved at injicere et lokalanæstetikum i den lumbale del af spinalkanalen
- Resultatet bliver blokade af de spinale nerverødder og de dorsale ganglier, muligvis også af den perifere del af rygmarven
Procedurer
- Lokalisation
- Spinalanæstesi lægges hos voksne i niveau L2/L3 eller lavere
- Anæstesiudbredelsen
- Ved anvendelse af tung lokalanæstesiopløsning (gjort hyperbar i forhold til spinalvæsken ved tilsætning af glukose) er det i nogen grad muligt at styre anæstesiudbredelsen ved hjælp af lejring
- Præparatvalg
- Flere lokalanæstetika kan bruges spinalt
- Spinal fødselsanalgesi
- Kombinationen af lavkoncentreret bupivakain og et opioidanæstetikum
- Giver hurtigt indtrædende analgesi af 1-2 timers varighed og beskeden affektion af muskelkraften
Epiduralanæstesi
- Epiduralanæstesi opnås ved at injicere et lokalanæstetikum i ekstradural- (epidural) rummet
- Almindeligvis anvendes indstik i lumbalregionen. Men dette afhænger af, hvor man ønsker blokaden
Procedurer
- Ved behov for fuldstændig analgesi og god muskelrelaksation1
- Bruges kraftigste koncentration af lokalanæstesimidlet
- Anslag kommer efter ca. 10 minutter, kirurgisk anæstesi efter 20-30 minutter
- Varighed 1-3 timer, længst for bupivakain/ropivakain
- Ved tilsætning af et opioid opnås øget intensitet af analgesien, og man kan anvende en svagere koncentration af lokalanæstetikum
- Ved operationer i thorax og større indgreb i abdomen1
- Er det ofte hensigtsmæssigt at kombinere epiduralanalgesi og generel anæstesi
- Patienter som får epiduralkateter, får ofte tilbud om kontinuerlig postoperativ smertelindring
- En patient som er vågen med god smertelindring postoperativt, har det subjektivt bedre, er bedre til at mobilisere sekret fra luftvejene og kan mobiliseres hurtigere
- Postoperativ epidural smertelindring
- Ofte anvendes en blanding af lokalanæstetikum og opioidanalgetika, men der kan også tilsættes adrenalin
- Disse blandinger kan også bruges til epiduralanalgesi under operation, ved fødsel, kronisk smerte og terminal smerte
- Fødselanalgesi
- Er en blanding af lavkoncentreret lokalanæstetikum og et opioid
- Almindeligvis gives en bolusdosis af blandingen fulgt af en kontinuerlig infusion til fødslen er overstået
- Blandingerne har lav koncentration og deraf toksicitet og giver god analgesi med bevaret muskelkraft
- Forsigtighed
- Bupivakain skal ikke bruges i doser over 150 mg ved kejsersnit, fordi gravide er mere følsomme for toksiske virkninger af bupivakain
Komplikationer
- Intraspinale hæmatomer
- Patienter med udtalt blødningstendens skal ikke gives blokader (spinal- og epiduralanæstesi) pga. faren for lokale blødninger med kompression af medulla
- Ved epiduralanæstesi er der rapporteret udvikling af epidurale hæmatomer også uden abnorm blødningstendens
- Infektioner og abscesser
- Kan forekomme ved brug af epiduralkateter
- Risikoen øges ved behandlingsvarighed over 2 døgn
- Alle patienter som har epiduralkateter postoperativt, skal undersøges for sensoriske og motoriske udfald regelmæssigt og mindst 3 gange i døgnet
- De skal instrueres i at oplyse om generelle og lokale infektionstegn (rygsmerter, rygstivhed, feber, neurologiske udfald)
- Ved infektionsmistanke fjernes kateteret, og intravenøs behandling med antibiotika påbegyndes
- Ved mistanke om neurologiske udfald skal supplerende undersøgelser med MR udføres umiddelbart for at diagnosticere evt. intraspinalt hæmatom/absces
- Ved kompression af intraspinale blodkar og nervestrukturer er hurtig evakuering nødvendig, hvis permanente neurologiske følger skal undgås
Spinalanæstesi
- Hypotension
- Ses hyppigt ved spinal- eller epiduralbedøvelse og skyldes sympatikusblokade, evt. med overvægt af vagustonus
- Behandling
- Patienten lægges med benene op og gives hurtigt væske intravenøst, efedrin 5-20 mg i.v. og evt. atropin 0,5-1 mg i.v.
- Ved udtalt blodtryksfald og/eller manglende effekt af væske og efedrin gives hurtigt adrenalin 0,05-0,1 mg i.v.
- Respirationshæmning
- Kan forekomme ved "høj" spinalanæstesi, som blokerer nerverne til respirationsmuskulaturen, og ved toksisk effekt af lokalanæstetika
- Kan i værste fald føre til respirationsinsufficiens og hjertestop
- Behandling
- Følger vanlige retningslinjer med assisteret eller kontrolleret ventilation
- Urinretention
- Innervationen af blæren er blokeret
- Væsketilførsel kan give høj urinproduktion uden smertesymptomer
- Blærekateterisering er ofte nødvendig
- Kvalme og opkastninger
- Ved indledningen af anæstesien, kan det skyldes samtidig hypotension
- Behandles med væskeindgift og vasokontraherende midler
- Kløe
- Er ikke usædvanlig ved brug af opioider spinalt eller epiduralt
- "Spinalhovedpine"
- Kan forekomme efter punktur af dura med påfølgende spinalvæskelækage
- Den er typisk stillingsafhængig og svinder i liggende stilling
- Postspinal hovedpine optræder sjældnere ved brug af tynde, ikke-skærende spinalnåle
- Yngre patienter, specielt kvinder, har højest risiko
- Hovedpinen ophører ofte spontant i løbet af en uge
- Ved lettere symptomer er vanlige analgetika (evt. med koffein) tilstrækkelige. Men behandling med epidural blood patch er aktuelt ved udtalte eller langvarige symptomer på spinalvæskelækage
- Blood patch indebærer injektion af op til 20 ml af patientens eget blod ind i epiduralrummet, hvor den tidligere lumbalpunktur er udført
- Giver som regel prompte smertelindring uden at hovedpinen kommer tilbage
Epiduralanæstesi
- Kan give de samme bivirkninger som spinalanæstesi, med undtagelse af spinalhovedpine, men der kan optræde utilsigtet durapunktur
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
- Epiduralanæstesi
- Spinalanæstesi
- Epidural smertebehandling
- Præoperativ vurdering
- Præmedikation
- Bedøvelse - en oversigt
Spørgeskema
Video
Animation
Undervisning
Dokumentation
- Epiduralanæstesi versus parenterale opioider ved fødsel
- Metaanalysen baserer sig på 4721 kvinder fra 16 studier(Ia)2
- Epiduralanæstesi giver bedre smertekontrol uden at medføre flere kejsersnit, NNT=5
- Andet stadium af fødslen varede i gennemsnit 15 min længere hos dem som fik epidural, de havde behov for mere oxytocin (NNT=5), havde oftere feber (NNT=5), måtte oftere forløses instrumentelt (NNT=14)
- Det var ingen forskelle i effekten på barnet
Kilder
Referencer
- Holmberg R, Støen R. Generell anestesi. I: Norsk legemiddelhåndbok. Oslo: Foreningen for utgivelse av Norsk legemiddelhåndbok, 2003, www.legemiddelhandboka.no.
- Leighton BL, Halpern SH. The effects of epidural analgesia on labor, maternal, and neonatal outcomes: a systematic review. Am J Obstet Gynecol 2002; 186 (suppl): S69-77.
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 25.02.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 25.02.2010




