• Kirurgi
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Anæstesi, epidural og spinal
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Anæstesi, epidural og spinal

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Epidural- og spinalanæstesi

Basisoplysninger

Definition

  • Epiduralanæstesi og spinalanæstesi klassificeres som regional anæstesi eller centrale blokader
  • Spinalanæstesi1
    • Et eller flere lægemidler injiceres i spinalvæsken (subaraknoidalt)
    • Lægemidlerne blandes med spinalvæsken og udøver en effekt på nervevævet
  • Epiduralanæstesi
    • Et eller evt. en blanding af flere lægemidler indsprøjtes i epiduralrummet (udenfor dura)
    • Effekten opstår dels ved virkning på nerverødderne i området, dels ved at lægemidlerne diffunderer gennem dura og ind i spinalvæsken

Anvendelse

  • Metoderne anvendes, når det er ønskeligt, at patienten er ved bevidsthed under operationen, men også i kombination med fuld bedøvelse for at reducere analgetikaforbruget
  • Fødselsanalgesi
  • Postoperativ smertelindring
  • Behandling af kroniske smerter
  • Behandling af smerter hos terminale

Fordele

  • Ved kun at anæstesere den del af kroppen, hvor det kirurgiske indgreb foregår/ smerten opstår, kan der opnås en række fordele, f.eks.
    • reduceret blodtab ved hoftekirurgi eller prostatakirurgi
    • færre tromboemboliske komplikationer
    • mindre forstyrrelser af lungefunktionen
    • måske mindre svækkelse af immunfunktionen postoperativt
    • forbedret rekonvalsens
  • Muskelafslapningen er almindeligvis så god, at muskelrelaksantia er unødvendige
    • Med hensigtsmæssigt valg af anæstesimiddel kan muskelkraft og berøringssans være godt bevaret, hvilket gør metoden velegnet til fødselsanalgesi og ved postoperativ smertelindring

Ulemper

  • Det kan ske, at metoderne giver inadækvat anæstesi
  • Hypotension kan opstå som følge af sympatikusblokade, specielt hos hypovolæme patienter. Men dette er meget sjældent ved kirurgi på nedre del af abdomen og i underekstremiteterne
  • Regional anæstesi giver ikke sedation. Det kan være nødvendigt at give et sedativum
    • Patienter som behøver betydelig sedation, er mindre egnede til regional anæstesi

Anæstesiteknikker

  • Smertebehandling1
    • Gives i form af lokalanæstestikum spinalt eller epiduralt i relativ lav koncentration og begrænset volumen, evt. i kombination med en lille dosis opioid
    • Giver god analgesi uden væsentlig reduktion af muskelkraft og berøringssans
    • Dette er velegnet til fødselsanalgesi og ved smertelindring
  • Stærkere analgesi og muskelrelaksation
    • Opnås med lokalanæstesimiddel i højere koncentrationer og større volumen spinalt og epiduralt
  • Hæmodynamisk stabilitet
    • Patienter som får spinal- og epiduralanæstesi, har reduceret neuroendokrint stressrespons og bedre bevaret tarmperistaltik i forbindelse med kirurgi
    • Det er specielt vigtigt, at patienter som får denne bedøvelse, ikke er hypovolæmiske
    • Hæmodynamisk stabilitet tilstræbes ved at infundere mindst 500-1000 ml krystalloid i forbindelse med anæstesien, og derefter tilførsel af væske og evt. vasokonstriktor efter behov
  • Supplerende sedation kan gøre, at patienten sover under indgrebet
    • Overvågning med blodtryksmåling og pulsoksimeter er nødvendig

Børn og regionalanæstesi

  • Op til 7 års alder
    • Anbefales sakral (kaudal epidural) anæstesi med bupivakain
    • Volumen afhænger af ønsket anæstesiniveau
  • Postoperativ epidural smertelindring med kombinationer af lokalanæstesi og opioider er velegnet til børn, forudsat at der er etableret overvågningsrutiner for at opdage komplikationer
  • Spinalanæstesi kan være aktuelt til små børn

Spinalanæstesi

  • Spinalanæstesi opnås ved at injicere et lokalanæstetikum i den lumbale del af spinalkanalen
  • Resultatet bliver blokade af de spinale nerverødder og de dorsale ganglier, muligvis også af den perifere del af rygmarven

Procedurer

  • Lokalisation
    • Spinalanæstesi lægges hos voksne i niveau L2/L3 eller lavere
  • Anæstesiudbredelsen
    • Ved anvendelse af tung lokalanæstesiopløsning (gjort hyperbar i forhold til spinalvæsken ved tilsætning af glukose) er det i nogen grad muligt at styre anæstesiudbredelsen ved hjælp af lejring
  • Præparatvalg
    • Flere lokalanæstetika kan bruges spinalt
  • Spinal fødselsanalgesi
    • Kombinationen af lavkoncentreret bupivakain og et opioidanæstetikum
    • Giver hurtigt indtrædende analgesi af 1-2 timers varighed og beskeden affektion af muskelkraften

Epiduralanæstesi

  • Epiduralanæstesi opnås ved at injicere et lokalanæstetikum i ekstradural- (epidural) rummet
  • Almindeligvis anvendes indstik i lumbalregionen. Men dette afhænger af, hvor man ønsker blokaden

Procedurer

  • Ved behov for fuldstændig analgesi og god muskelrelaksation1
    • Bruges kraftigste koncentration af lokalanæstesimidlet
    • Anslag kommer efter ca. 10 minutter, kirurgisk anæstesi efter 20-30 minutter
    • Varighed 1-3 timer, længst for bupivakain/ropivakain
    • Ved tilsætning af et opioid opnås øget intensitet af analgesien, og man kan anvende en svagere koncentration af lokalanæstetikum
  • Ved operationer i thorax og større indgreb i abdomen1
    • Er det ofte hensigtsmæssigt at kombinere epiduralanalgesi og generel anæstesi
    • Patienter som får epiduralkateter, får ofte tilbud om kontinuerlig postoperativ smertelindring
    • En patient som er vågen med god smertelindring postoperativt, har det subjektivt bedre, er bedre til at mobilisere sekret fra luftvejene og kan mobiliseres hurtigere
  • Postoperativ epidural smertelindring
    • Ofte anvendes en blanding af lokalanæstetikum og opioidanalgetika, men der kan også tilsættes adrenalin
    • Disse blandinger kan også bruges til epiduralanalgesi under operation, ved fødsel, kronisk smerte og terminal smerte
  • Fødselanalgesi
    • Er en blanding af lavkoncentreret lokalanæstetikum og et opioid
    • Almindeligvis gives en bolusdosis af blandingen fulgt af en kontinuerlig infusion til fødslen er overstået
    • Blandingerne har lav koncentration og deraf toksicitet og giver god analgesi med bevaret muskelkraft
  • Forsigtighed
    • Bupivakain skal ikke bruges i doser over 150 mg ved kejsersnit, fordi gravide er mere følsomme for toksiske virkninger af bupivakain

Komplikationer

  • Intraspinale hæmatomer
    • Patienter med udtalt blødningstendens skal ikke gives blokader (spinal- og epiduralanæstesi) pga. faren for lokale blødninger med kompression af medulla
    • Ved epiduralanæstesi er der rapporteret udvikling af epidurale hæmatomer også uden abnorm blødningstendens
  • Infektioner og abscesser
    • Kan forekomme ved brug af epiduralkateter
    • Risikoen øges ved behandlingsvarighed over 2 døgn
    • Alle patienter som har epiduralkateter postoperativt, skal undersøges for sensoriske og motoriske udfald regelmæssigt og mindst 3 gange i døgnet
    • De skal instrueres i at oplyse om generelle og lokale infektionstegn (rygsmerter, rygstivhed, feber, neurologiske udfald)
    • Ved infektionsmistanke fjernes kateteret, og intravenøs behandling med antibiotika påbegyndes
    • Ved mistanke om neurologiske udfald skal supplerende undersøgelser med MR udføres umiddelbart for at diagnosticere evt. intraspinalt hæmatom/absces
    • Ved kompression af intraspinale blodkar og nervestrukturer er hurtig evakuering nødvendig, hvis permanente neurologiske følger skal undgås

Spinalanæstesi

  • Hypotension
    • Ses hyppigt ved spinal- eller epiduralbedøvelse og skyldes sympatikusblokade, evt. med overvægt af vagustonus
    • Behandling
      • Patienten lægges med benene op og gives hurtigt væske intravenøst, efedrin 5-20 mg i.v. og evt. atropin 0,5-1 mg i.v.
      • Ved udtalt blodtryksfald og/eller manglende effekt af væske og efedrin gives hurtigt adrenalin 0,05-0,1 mg i.v.
  • Respirationshæmning
    • Kan forekomme ved "høj" spinalanæstesi, som blokerer nerverne til respirationsmuskulaturen, og ved toksisk effekt af lokalanæstetika
    • Kan i værste fald føre til respirationsinsufficiens og hjertestop
    • Behandling
      • Følger vanlige retningslinjer med assisteret eller kontrolleret ventilation
  • Urinretention
    • Innervationen af blæren er blokeret
    • Væsketilførsel kan give høj urinproduktion uden smertesymptomer
    • Blærekateterisering er ofte nødvendig
  • Kvalme og opkastninger
    • Ved indledningen af anæstesien, kan det skyldes samtidig hypotension
    • Behandles med væskeindgift og vasokontraherende midler
  • Kløe
    • Er ikke usædvanlig ved brug af opioider spinalt eller epiduralt
  • "Spinalhovedpine"
    • Kan forekomme efter punktur af dura med påfølgende spinalvæskelækage
    • Den er typisk stillingsafhængig og svinder i liggende stilling
    • Postspinal hovedpine optræder sjældnere ved brug af tynde, ikke-skærende spinalnåle
    • Yngre patienter, specielt kvinder, har højest risiko
    • Hovedpinen ophører ofte spontant i løbet af en uge
    • Ved lettere symptomer er vanlige analgetika (evt. med koffein) tilstrækkelige. Men behandling med epidural blood patch er aktuelt ved udtalte eller langvarige symptomer på spinalvæskelækage
      • Blood patch indebærer injektion af op til 20 ml af patientens eget blod ind i epiduralrummet, hvor den tidligere lumbalpunktur er udført
      • Giver som regel prompte smertelindring uden at hovedpinen kommer tilbage

Epiduralanæstesi

  • Kan give de samme bivirkninger som spinalanæstesi, med undtagelse af spinalhovedpine, men der kan optræde utilsigtet durapunktur

Patientinformation

Undervisning

Dokumentation

  • Epiduralanæstesi versus parenterale opioider ved fødsel
    • Metaanalysen baserer sig på 4721 kvinder fra 16 studier(Ia)2
    • Epiduralanæstesi giver bedre smertekontrol uden at medføre flere kejsersnit, NNT=5
    • Andet stadium af fødslen varede i gennemsnit 15 min længere hos dem som fik epidural, de havde behov for mere oxytocin (NNT=5), havde oftere feber (NNT=5), måtte oftere forløses instrumentelt (NNT=14)
    • Det var ingen forskelle i effekten på barnet

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Lars S. Rasmussen, overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Johan-Arnt Hegvik, spesialist i anestesi, overlege, Anestesiavdelingen, St. Olavs Hospital, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 25.02.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 25.02.2010