• Lunger
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Allergisk alveolitis
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Allergisk alveolitis

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Allergisk alveolitis

Basisoplysninger

Definition

  • Hypersensitivitetspneumonitis, allergisk lungebetændelse
  • Allergisk alveolitis defineres som en gruppe diffuse parenchymatøse lungesygdomme forårsaget af en immunologisk betinget inflammation sekundært til gentaget inhalation af organisk støv (bl.a. svampesporer, bakterier, dyreproteiner og andet animalsk støv)1,2
  • Allergisk alveolitis er en interstitiel og alveolær inflammatorisk lidelse, som afficerer de perifere lungeafsnit. Tilstanden opfattes som et syndrom med varierende intensitet, klinisk præsentation og forløb 3,4
  • Der skelnes mellem en akut, en subakut og en kronisk form
  • Arbejdsbetinget allergisk alveolitis
    • Er en lungelidelse, som skyldes inhalation af antigener fra arbejdspladsen5
  • Fugleholderlunge
    • Regnes som den næst hyppigste årsag til allergisk alveolitis globalt2

Forekomst

  • Generelt
    • Mange tilfælde skyldes erhvervseksponering og forekommer hyppigst i landbruget og blandt personer, som arbejder med levende fugle
    • Ganske få af de eksponerede bliver syge
    • Prævalens blandt landmænd rapporteres at være mellem under 1% til 6%, og i Sverige har man fundet en årlig incidens på 2-3 per 10.000 landmænd6
  • Ved fuglehold
    • Prævalensen af allergisk alveolit på grund af fuglehold er i England antaget at være ca. 4% blandt fugleholdere7
    • I USA8 og Sverige9 er prævalensen af sygdommen blandt fugleholdere henholdsvis 6% og 8%

Ætiologi og patogenese

  • Det drejer sig hovedsageligt om inhalation af organisk støv med indhold af termofile bakterier (ofte), amøber, svampe og bakterier, dyre- og planteproteiner (ofte), men sygdommen kan også opstå efter inhalation af kemikalier med lav molekylevægt (isocyanater og syreanhydrider) og metaller (beryllium og kobolt)10
  • Hyppigst er sygdom efter inhalation af svampesporer (Saccharopolyspora rectivirgula og Thermoactinomycetes vulgaris), som kan give " farmers lung" og inhalation af fugleproteiner, som kan give fugleholderlunge (Bird fanciers disease)11

Patogenese

  • Allergisk alveolitis inddeles i en akut, subakut og kronisk form10
  • Akut form
    • Skyldes formentlig immunkompleksmedieret hypersensitivitetsreaktion (type III) og komplementaktivering8
  • Subakut form
    • Skyldes gentagne eksponeringsepisoder over uger til måneder
  • Kronisk form
    • Ved det kroniske sygdomsbillede er det en T-lymfocytmedieret hypersensitivitetsreaktion i lungerne med granulomer og fibroseudvikling12,13
  • Ophør af eksponering for det specifikke antigen normaliserer almindeligvis lymfocytreaktion i lungeparenchymet efter seks måneder14
  • Cigaretrygning
    • Undertrykker immunologisk respons på inhalerede dueantigener15
    • Sygdommen rammer fortrinsvis ikke-rygere16,17

Disponerende faktorer

  • Erhvervseksponering
    • Mest udbredt i landbrug, tømmer- og papirindustri, kemisk industri, tekstilindustri18
  • Fuglehold
  • Mikroorganismer i ventilationssystemer

ICPC-2

ICD-10

  • J67 Lungebetændelse forårsaget af overfølsomhed for organ støv
    • J67.0 Tærskerlunge
    • J67.1 Bagassosis
    • J67.2 Fugleholderlunge
    • J67.3 Suberosis
    • J67.4 Maltarbejderlunge
    • J67.5 Svampedyrkerlunge
    • J67.6 Cryptostromosis
    • J67.7 Luftfugterlunge
    • J67.8 Alveolitis allergica forårsaget af andet organisk støv
    • J67.9 Alveolitis allergica forårsaget af organisk støv uden speci

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen allergisk alveolitis baseres på følgende kriterier14:
    • identifikation af mulig specifikt antigen i patientens nærmiljø
    • karakteristiske kliniske tegn - funksionsdyspnø, inspiratorisk krepitation og febrile episoder
    • restriktiv lungefunksionsnedsættelse og nedsat diffusionskapacitet
    • røntgenologiske tegn på lungeparenchym sygdom (HR-CT-scanning)
    • præcipiterende antistoffer i patientens serum
    • bedring ved ophør af eksponering
  • Disse kriterier giver almindeligvis diagnosen, således at der sjældent er behov for biopsitagning19

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Allergisk alveolitis inddeles i en akut, subakut og kronisk form10
  • Akut form
    • Opstår fra timer til dage efter ofte betydelig eksponering med influenzalignende symptomer som feber, kulderystelser og hoste
  • Subakut form
    • Er karakteriseret ved dyspnø og hoste, ofte med periodevise eksacerbationer, som har sammenhæng med gentagne eksponeringsepisoder over uger til måneder
  • Kronisk form
    • Er forbundet med måneders til års lavdosis-eksponering og viser sig ofte ved dyspnø, hoste, træthed og vægttab

Fugleholderlunge

  • Fugleholderlunge kan debutere med akutte symptomer eller snigende med ukarakteristisk sygehistorie efter eksponering for fugleproteiner over mange år
  • Det akutte sygdomsbillede domineres af influenzalignende symptomer med feber, kulderystelser, muskel- og ledsmerter, tæt næse, træthed og hovedpine samt tør hoste1

Kliniske fund

  • Funktionsdyspnø
  • Evt. inspiratorisk krepitation
  • Evt. feber

Supplerende undersøgelser

  • Laboratoriefund er af begrænset værdi
    • SR, CRP, immunglobuliner, LDH kan være forhøjet ved den akutte tilstand
  • Spirometri
    • Restriktiv lungefunktionsnedsættelse, men i nogle tilfælde foreligger der et obstruktivt mønster
  • Arterielle blodgasser
    • Fra mild til moderat hypoksæmi
  • Serologi
    • Specifikt IgG mod det aktuelle fugleantigen kan påvises i patientens serum14
  • Immunologi
    • Normal CD4/CD8-ratio

Andre undersøgelser

Røntgen og CT

  • Akut form
    • Rtg. thorax
      • Viser i akutfasen i op til 70% af tilfældene normale fund, men nogle patienter udvikler mikronodulære lungefortætninger primært i mellemlappen og underlappen1
    • Højtoplysnings CT
      • Er en mere sensitiv undersøgelse end almindelig røntgen af thorax, og lungeaffektion kan påvises tidligt i sygdomsforløbet14
      • Der ses smånodulære infiltrater og ground glas fænomen, og ved histologisk undersøgelse ses alveolitisforandringer
  • Subakut form
    • Røntgen viser mikronodulære infiltrater og ved histologisk undersøgelse ses granulomdannelse og bronkiolitisforandringer
  • Kronisk form
    • Kronisk eksogen allergisk alveolitis er røntgenologisk ofte asymmetrisk lokaliseret i lungerne1
    • Ved radiologisk og histologisk undersøgelse ses fibrose med bikagetegning og emfysem

Andre undersøgelser

  • Udredningen kan evt. inkludere diagnostiske procedurer, som bronkoalveolar lavage, lungebiopsi og provokastionsforsøg

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved mistanke om sygdommen

Behandling

Behandlingsmål

  • At forebygge sygdom
  • Tidlig diagnose og behandling kan give fuld restitution. I kroniske tilfælde kan sygdomsprogression standses ved rigtig behandling

Generelt om behandlingen

  • Forebyggende behandling er vigtig
  • I en tidlig fase af sygdommen er det muligt at forhindre en irreversibel lungeskade ved at påvise eksponeringen og at fjerne den
  • Ophør af antigen eksposition er en forudsætning for at hindre videre progression af fugleholderlunge1,11

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Forebyggende tiltag

Medicinsk behandling

  • Behandling med peroral kortikosteroider ved det akutte sygdomsbillede giver færre symptomer og forkorter forløbet, men kan ikke altid hindre fibroseudvikling1,20
  • Der anbefales 40 mg prednisolon dagligt i de første uger og så 20 mg dagligt indtil de kliniske og røntgenologiske fund har gået tilbage1,2
  • Ved det kroniske sygdomsbillede er kortikosteroider også aktuelle og anbefales givet i 3-6 måneder11,13

Forebyggende behandling

  • Forekomst af allergisk alveolitis kan reduceres ved at mindske eksponering for provokerende antigener
  • Det kan opnås ved at begrænse kontakten med potentielt udløsende stoffer, reducere den mikrobiologiske forurening af arbejds- eller hjemmemiljøet, eller ved brug af beskyttende udstyr (ansigtsmaske)
  • Dueslagejere skal gøre grundigt rent og bør anvende maske

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden kan forløbe akut, subakut eller kronisk
  • Ubehandlet udvikler det sig til kronisk lungefibrose med permanent nedsat lungefunktion

Komplikationer

  • Lungefibrose
  • Lungeemboli

Prognose

  • Prognosen er god ved akut alveolitis, når diagnosen bliver stillet tidligt, og patienten har haft lille eksponering for fugleekskrementer
  • Ved det kroniske sygdomsbillede er prognosen dårlig hvad angår reversibilitet af initial lungeskade, men god hvad angår progression af lungefunktionsnedsættelse forudsat, at der ikke længere er eksposition for antigener1,21

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Undgå eksponering for organisk (og andet) støv

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Pickering CAC, Newman-Taylor AJ. Extrinsic allergic alveolitis/Hypersensitivity pneumonia. I: Parks WR, red. Occupational lung disorders. 3. utg. Oxford: Butterworth-Heinemann, 1994: 667-709.
  2. Al-azawy K, Gulsvik A, Ruud A. Fugleholderlunge - en allergisk alveolitt. Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1341-3. Tidsskriftet
  3. Agostini C, Trentin L, Facco M, Semenzato G. New aspects of hypersensitivity pneumonitis. Curr Opin Pulm Med 2004; 10: 378-82. PubMed
  4. Selman M. Hypersensitivity pneumonitis: a multifaceted deceiving disorder. Clin Chest Med 2004; 25: 531-47. PubMed
  5. Schlünssen V, Sigsgaard TI, Omland Ø. Luftvejsallergi og erhverv. Ugeskr Læger 2005; 167: 637-41. Ugeskrift
  6. Malmberg P, Rask-Andersen A, Hoglund S et al. Incidence of organic dust toxic syndrome and allergic alveolitis in Swedish farmers. Int Arch Allergy Appl Immunol 1988; 87: 47-54. PubMed
  7. Hendrick DJ, Faux JA, Marshall R. Budgerigar-fancier's lung: the commonest variety of allergic alveolitis in Britain. BMJ 1978; 2: 8-14. BMJ
  8. Caldwell JR, Pearce DE, Spencer C et al. Immunologic mechanisms in hypersensitivity pneumonitis. J Allergy Clin Immunol 1973; 52: 225-30. PubMed
  9. Elgefors B, Belin L, Hanson LÅ. Pigeon breeder's lung. Clinical and immunological observations. Scand J Resp Dis 1971; 52: 167-76. PubMed
  10. Patel AM, Ryu JH, Reed CE. Hypersensitivity pneumonitis: current concepts and future questions. J Allergy Clin Immunol 2001; 108: 661-70. PubMed
  11. Reed CE, Soman E, Barbee RA. Pigion-breeders lung - a newly observed interstitial pulmonary disease. J Am Med Assoc 1965; 193: 261-6. PubMed
  12. McSharry C, Anderson K, Bourke SJ et al. Takes your breath away - the immunology of allergic alveolitis. Clin Exp Immunol 2002; 128: 3-9. PubMed
  13. Hunninghake GW, Richerson HB. Hypersensitivity pneumonitis and eosinophilic pneumonias. I: Fauci AS, red. Harrisons principles of internal medicine. 14. utg. New York, NY: McGraw-Hill, 1998: 1426-9.
  14. Newman-Taylor AJ. Extrinsic allergic alveolitis. I: Brewis RAL, Corrin B, Geddes DM et al, red. Respiratory medicine. 2. utg. London: W.B. Saunders, 1996: 1395-402.
  15. Baldwin CI, Todd A, Bourke S et al. Pigeon fanciers' lung: effects of smoking on serum and salivary antibody responses to pigeon antigens. Clin Exp Immunol 1998; 113: 166-72. PubMed
  16. Bourke SJ, Carter R, Anderson K et al. Obstructive airways disease in non-smoking subjects with pigeon fanciers' lung. Clin Exp Allergy 1989; 19: 629-32. PubMed
  17. Murin, S, Bilello, KS, Matthay, R. Other smoking-affected pulmonary diseases. Clin Chest Med 2000; 21:121. PubMed
  18. Salvaggio JE. The identification of hypersensitivity pneumonitis. Hosp Pract 1995; 30: 57. PubMed
  19. Schuyler M. The diagnosis of hypersensitivity pneumonitis. Chest 1997; 111: 534-6. PubMed
  20. Kokkarinen, JI, Tukiainen, HO, Terho, EO. Effect of corticosteroid treatment on the recovery of pulmonary function in farmer's lung. Am Rev Respir Dis 1992; 145: 3. PubMed
  21. Vourlekis, JS, Schwarz, MI, Cherniack, RM, et al. The effect of pulmonary fibrosis on survival in patients with hypersensitivity pneumonitis. Am J Med 2004; 116: 662. PubMed
  22. Strömquist LH, Belin L. Förekomsten av allergisk alveolitt i Sverige - redovisning av två enkätundersökningar. Hygiea 1984; 93: 189. PubMed

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Hasse Melbye, spesialist i allmennmedisin, professor ved Institutt for samfunnsmedisin, Universitetet i Tromsø
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim (tilpasning til NEL)

Datoer

  • Publiceret: 01.07.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 01.07.2010