Asbestose

• Interstitiel lungefibrose, som skyldes indånding af asbeststøv¹
• I dag ses der kun meget sjældent svære tilfælde af asbestose, da sygdommen kræver en relativ stor asbesteksposition for at udvikles. Latensperioden fra eksponering til maksimal incidens angives til 20-30 år²
• Andre asbest-fremkaldte lungesygdomme omfatter pleuraeffusion, lungekræft, mesoteliom, diffus pleurafortykkelse og pleurale plaques
• Inhalation af asbestfibre blev første gang mistænkt for at føre til lungesygdom allerede i 1890

• Forekomsten af asbestose er usikker, men lav i Danmark på nuværende tidspunkt, og der diagnosticeres ca. 20 nye tilfælde hvert år
• I industrialiserede lande har forekomsten af asbestose været faldende i de seneste år
• I U-lande bruges asbest fortsat i stort omfang og forekomsten af asbestose forventes at være høj i mange år fremover
• Asbest-relateret sygdom har sin højeste forekomst 30-40 år efter eksponering. Malignt mesoteliom er den asbestfremkaldte tilstand med den længste latenstid og forventes at fortsætte med at stige i incidens i Europa frem mod 2020³

Asbest

Patogenese

Patofysiologi

• Arbejde med asbest medfører fiberspredningsrisiko og høj risiko for indånding, hvis ikke rigtige forholdsregler overholdes²
• De almindelige kilder til asbesteksponering er eternitplader, isolationsmateriale, bremsebelægninger, kedler eller ovne
  • Nye produkter indeholder meget sjældent asbest, men indholdet i produkter, som er produceret før ca. 1980, er omfattende
• Koncentrationen af asbestfibre i almindelige boligers indeluft er normalt meget lav og repræsenterer ingen risiko for udvikling af asbestose eller kræft
  • Kilderne til målbare koncentrationer i indeluft har oftest været materialer, hvor overfladen ikke er tilstrækkelig forseglet, for eksempel som følge af direkte mekanisk påvirkning, fugtskader eller forsømt vedligeholdelse
• Der er en klar sammenhæng mellem den akkumulerede mængde indåndede asbestfibre, varighed af eksponeringen og risikoen for at udvikle asbestose
• Rygning øger formentlig risikoen for at udvikle asbestose hos eksponerede personer
  • Kombinationen af rygning og asbesteksponering øger risikoen for udvikling af lungekræft ca. 50 gange i forhold til eksponering for kun én af risikofaktorerne

• R99 Luftvejssygdom IKA Linkportalen

• J61 Støvlunge forårsaget af asbest og andre mineralfibre

Kriterier for klinisk diagnose

Histopatologisk diagnose

• Diffuse lungeinfektioner
• Andre interstitielle lungesygdomme/pneumokonioser
• Sarkoidose
• Hjertesvigt
• Malign lungesygdom

• Sygdommen debuterer som regel efter en latensfase på 15-20 år efter eksponering
• De første symptomer kommer langsomt og er uspecifikke⁴
  • Progressiv funktionsdyspnø
  • Persisterende/ progredierende tør hoste
    • Enkelte patienter har sparsomme mængder klart ekspektorat
  • Trykkende fornemmelser eller stikkende smerter i brystet forekommer hos et mindretal af patienter
• Arbejdsanamnese ved mistanke om relevant asbestudsættelse
  • Se arbejdsmedicinsk vejledning Udredning af personer med mistanke om arbejdsbetinget asbestinduceret lungesygdom
  • Arbejdsanamnesen skal omfatte alle arbejdspladser og -forhold med angivelse af tid og mulige eksponeringer for asbest
    • Eternit, isolation, bremsebelægninger, skibsmaskiner, ovne, isolering og af-isolering
  • Varighed og hyppighed af eksponeringen skal registreres
  • For at få et indtryk af graden af eksponering kan det være nyttigt at spørge om irritation af øjne og luftveje fra støv og/eller i hvilken grad eksponeringen medførte, at der kom støv på arbejdstøjet eller i håret

• Slutinspiratorisk basal krepitation kan høres hos 60-80 %
• Pleurale gnidningslyde
• Ved pleuraeffusion er der reduceret/ophævet respirationslyd og dæmpning
• Ved asbestose høres almindeligvis ikke rhonchi
• Trommestikfingre/clubbing ses hos 30-40 % af patienterne og er associeret til fremskreden sygdom
• Ved svær asbestose ses cyanose og tegn på højresidigt hjertesvigt
• I undersøgelsen af patienter, som mistænkes for asbestose, skal man også huske muligheden for malign sygdom: lungekræft eller mesotheliom

• Spirometri med måling af FVC, FEV₁⁵
  • Viser som regel et restriktivt mønster med reduceret FVC og FEV₁ i samme grad²
  • På grund af bronkial fibrose kan der nogle gange også ses et obstruktivt mønster foruden små lungevolumina

• Pulsoxymetri mhp perifer iltmætning
• Røntgen thorax
  • Asbestose ses på røntgen som småplettede og stribeformede fortætninger, som er mest udtalte i underlapperne²
  • De interlobære furer kan fremtræde tydeligere som følge af pleurareaktion, og der ses som regel tydelige bilaterale pleuraforkalkninger
  • Rtg. thorax antages at have en sensitivitet på 85-90 % og specificitet på 90-95 % for påvisning af lungesygdom hos patienter med asbestose¹
• High resolution CT
  • Har højere sensitivitet end almindelig røntgen af thorax
  • Fund af pleurale plaques indikerer betydelig asbesteksponering²
• Diffusionskapacitet
  • Ved mistanke om fibrose, som ikke lader sig påvise ved standard røntgen af thorax, bør der foretages måling af diffusionskapacitet, som er meget sensitiv mht at påvise diffus interstitiel påvirkning¹
  • Diffusionskapaciteten er reduceret hos 80-90 % af patienterne med asbestose
• Bronkoskopi med biopsi
  • Kan være aktuelt i tilfælde, hvor man mistænker lungekræft, men er almindeligvis ikke påkrævet for at stille diagnosen asbestose⁶
• Åben eller thorakoskopisk lungebiopsi er sjælden nødvendig

• Ved mistanke om sygdommen bør patienten henvises til en lungemedicinsk afdeling

• Lindre symptomer og reducere/forhindre progression

• Der findes i dag ingen behandling, som påvirker det naturlige forløb ved asbestose²
• Ingen medikamenter er vist at have effekt
• Hjemmeiltbehandling ved kronisk hypoksæmi
• Det vigtigste tiltag for rygere er at holde op med at ryge

• Hjemmebehandling med ilt
• Kortikosteroider, cytostatika og colchicin, som har været brugt ved idiopatisk pulmonal fibrose, har ingen effekt ved asbestose

• Forebyggelse af asbestose
  • Alt arbejde med asbest og asbestholdige produkter, herunder omfattende vedligeholdelsesarbejde, nedrivning og sanering skal meldes til Arbejdstilsynet
  • Kun uddannet personale med tilladelse fra Arbejdstilsynet kan udføre sådant arbejde
• Forebyggende tiltag hos personer med betydelig asbesteksponering
  • Rygestop er meget vigtigt
  • Pneumokok- og influenzavaccine
  • Tidlig behandling af nedre luftvejsinfektioner

• Sygdommen har som regel en latensfase på 15-20 år efter eksponering
  • Latenstiden er modsat proportional med omfanget af eksponeringen
• Symptomerne er som regel progredierende, selv om ekspositionen for længst er ophørt
• Mange dør af associerede tilstande, bl.a. lungekræft

• Pulmonal hypertension
• Cor pulmonale
• Hjertesvigt
• Respirationssvigt
• Andre asbestfremkaldte tilstande
  • Mesoteliom
  • Lungekræft

• Prognosen ved asbestose afhænger af sværhedsgraden og af, om der udvikles maligne komplikationer

• Ved en relevant anamnese med hensyn til asbesteksponering og negative kliniske og parakliniske fund er det kun nødvendigt med en generel information om resultater og aftale om opfølgning
• Tobak
  • Informer om, at rygestop er det vigtigste og i realiteten det eneste risikoreducerende tiltag, som kan gøres, hvis man har været eksponeret for asbest
• Patienter med asbestrelateret sygdom bør undgå enhver fortsat eksponering for irriterende støv eller andre lungeirritanter

• Asbestose

• Asbestose

1. Ross RM. The clinical diagnosis of asbestosis in this century requires more than a chest radiograph. Chest 2003; 124: 1120-8. PubMed
2. O'Reilly KMA, McLaughlin AM, Beckett WS. Asbestos-related lung disease. Am Fam Physician 2007; 75: 683-8. AFP
3. Peto J, Decarli A, La Vecchia C, Levi F, Negri E. The European mesothelioma epidemic. Br J Cancer 1999; 79: 666-72. PubMed
4. Levin SM, Kann PE, Lax MB. Medical Examination for Asbestos-Related Disease. Am J Ind Med 2000; 37: 6-22. PubMed
5. American Thoracic Society. Diagnosis and initial management of nonmalignant diseases related to asbestos. Am J Respir Crit Care Med 2004; 170: 691-715. PubMed
6. Craighead JE, Abraham JL, Churg A, Green FH, Kleinerman J, Pratt PC, et al. The pathology of asbestos-associated diseases of the lungs and pleural cavities: diagnostic criteria and proposed grading schema. Report of the Pneumoconiosis Committee of the College of American Pathologists and the National Institute for Occupational Safety and Health. Arch Pathol Lab Med 1982; 106: 544-96. PubMed

• Chun S. Asbestosis. eMedicine Journal 2002 (www.emedicine.com).
• Fujimura N. Pathology and pathophysiology of pneumoconiosis. Curr Opin Pulm Med 2000; 6: 140-4.

• Peter Lange, professor overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital
• Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense

• Publiceret: 02.05.2009
• Seneste faglige revidering: 19.03.2012
• Seneste redaktionelle revidering: 19.03.2012