Lægehåndbogen
Kommentar til artiklen
Atelektase
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Atelektase
Basisoplysninger
Definition
- Sammenfaldet lufttomt lungevæv
Forekomst
- Postoperative atelektaser er hyppigt forekommende
- Slimstagnation i bronkier er den hyppigste årsag til atelektase
Ætiologi og patogenese
Medfødt atelektase
- Ufuldstændig udfoldning af større eller mindre lungeafsnit ved fødslen ses ved mangel på alveolær surfaktant
- Aspiration af slim eller fostervand kan også medføre atelektase
Erhvervet atelektase
- Kan skyldes kompression af lungevæv eller obstruktion af bronkier
- Kompressionsatelektase
- Ved væske eller luft i pleurahulen
- Ved højtstående diafragma på grund af parese, ascites eller abdominaltumor
- Ved sammenfald af thoraxvæggen efter traumer eller operative indgreb
- Ved intrathorakal tumor
- Obstruktionsatelektase
- Obstruktion af bronkus på grund af sekretstagnation, fremmedlegeme eller tumor
- Mellemlapsbronkus er på grund af anatomiske forhold særlig udsat for kompression ved hilær lymfeknudesvulst
- En kronisk mellemlapsatelektase kaldes også mellemlapsyndrom
- Postoperativ atelektase
- Manglende ciliefunktion og ophævet hosterefleks på grund af narkose
- Overfladisk respiration, nedsat diafragmabevægelse og ineffektiv hoste pga. smerter
- Ofte komplicerende infektion og moderat feber
Disponerende faktorer
- Gennemgået operation i thorax eller øvre abdomen
ICPC-2
- R99 Luftvejssygdom IKA Linkportalen
- R28 Nedsat funktion/handicap vedr luftveje Linkportalen
ICD-10
- J98 Åndedrætssygdom, anden
- J98.1 Atelectasis pulmonis
- P28 Luftvejssygd opstået i perinatalperioden, anden
- P28.0 Atelectasis pulmonis neonati primaria
- P28.1 Atelectasis pulmonis neonatorum, anden
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Røntgenologisk diagnose
Differentialdiagnoser
-
Pneumoni
- Giver som regel fortætning uden tab af lungevolumen, mens atelektaser giver fortætning med volumentab
Sygehistorie
- Disponerende faktor i sygehistorien
- Udvikling af dyspnø
Kliniske fund
- Større atelektaser kan diagnosticeres klinisk
- Typiske fund kan være cyanose, mild takypnø, takykardi, subfebrilia, dæmpning ved perkussion og reduceret respirationslyd evt. bronkial respirationslyd
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Ingen specielle prøver af værdi for diagnosen
- CRP >50-100 giver mistanke om bakteriel infektion
Andre undersøgelser
- Arteriel blodgasanalyse kan vise fald i PaO2
Røntgen thorax
- Forandringerne er ofte segmentære eller lobære
- der kan også være spredte mindre infiltrater
- Det klassiske billede af en atelektase er en kileformet homogen skygge med spidsen mod hilus
- Det atelektatiske væv er lufttomt, ofte skarpt afgrænset og giver volumentab
- Underlapsatelektase
- Forskydning af hilus kaudalt
- Udviskning af diafragmakonturen på den afficerede side
- Overlapsatelektase
- Forskydning af hilus kranialt
- Mellemlapsatelektase
- Højre hjertekontur er udvisket
- På sidebilledet ses over hjertet en let kileformet fortætning med spidsen i hilus og basis i den forreste frenikokostale vinkel
- Ved atelektase af lingula er venstre hjerterand udvisket
- Ved store atelektaser kan det mindskede volumen medføre at mediastinum og hjertekarskyggen skydes over mod den afficerede side, og diafragma løftes på den afficerede side
Bronkoskopi
- Som regel indiceret ved større atelektaser for at påvise den udløsende årsag som kan være svulst, fremmedlegeme eller bronkial kompression
Hvornår skal patienten henvises?
- Som regel behov for henvisning akut eller subakut mhp. diagnostik og behandling af underliggende årsag
Behandling
Behandlingsmål
- Ophæve atelektasen
Generelt om behandlingen
- Behandlingen afhænger af ætiologi og processens udbredelse
- Ved større atelektaser som skyldes sekretstagnation kan bronkoskopi også være terapeutisk værdifuld
- Behandlingen kan efter behov suppleres med antibiotika og stillingsdrænage
- Ved postoperative atelektaser kan positivt ekspirationstryk med PEEP-maske være nyttig
- Intubation kan være nødvendig ved manifest respirationsinsufficiens
- Små atelektaser forsvinder som regel spontant
Medicinsk behandling
- Effektiv postoperativ analgesi kan forebygge tilstanden
- Infiltration i sår med lokalanæstetika eller epiduralanestæsi kan være aktuelt
- Bronkodilatatorer som salbutamol kan øge patientens evne til at ophostning af sekret
- Antibiotika ved pneumonier
Anden behandling
- Fysioterapi med drænage kan være aktuelt
Forebyggende behandling
- Postoperativ fysioterapi til patienter som har været gennem omfattende kirurgi
- Omfatter vejrtrækningsøvelser, posturale øvelser,hoste og CPAP
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Hvis årsagen kan fjernes ses fuld restitution
- Ved atelektase, som varer længere end et par måneder, er der fare for persisterende atelektatiske partier
Komplikationer
- Kronisk atelektase kan føre til fibrose og bronkiektasier
Prognose
- God prognose, spontan heling af små atelektaser
- Gode resultater ved behandling af større atelektaser
- Prognosen afhænger af årsagen til atelektase
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Atelektaser er i de allerfleste tilfælde mulige at behandle
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Animationer
Opfølgning
Plan
- Kontrol indtil atelektasen er svundet
Hvad bør man kontrollere
- Klinik og rtg. thorax
Illustrationer
Billeder
Plancher eller tegninger
Kilder
Referencer
- Lorentzen I, Bendixen G, Hansen NE (red). Medicinsk Kompendium. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1999
- Burkitt HG, Quick CRG, Gatt D. Essential Surgery. London: Churchill
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 13.09.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 25.05.2011
