• Mave/tarm
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Analfissur
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Analfissur

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Analfissur

Basisoplysninger

Definition

  • Analfissur er en rift i huden i analåbningen og er en spastisk og smertefuld tilstand
  • Fissurer som vedvarer mere end 6 uger opfattes som kroniske

Forekomst

  • En almindelig tilstand i alle aldersgrupper, men optræder hyppigst i 30-50 års alderen1
  • Mænd og kvinder er lige hyppigt plaget

Ætiologi og patogenese

  • Oftest opstår riften efter hård afføring2
  • Riften starter som regel ved eller lige under den anorektale overgang (linea anorectalis) og spreder sig videre i distal retning langs analkanalen
  • Epitelet i dette område er rigt forsynet med sensoriske nervefibre
    • Analfissurer er derfor associeret med smertefuld rektalblødning
  • Tilstanden udvikler spasme i den interne anale sfinkter3
    • Lindring af spasmen giver smertelindring og bedre heling af fissuren

Disponerende faktorer

  • Forstoppelse

ICPC-2

ICD-10

  • K60 Fissur og rift i og omkring endetarm
    • K60.0 Fissura ani acuta
    • K60.1 Fissura ani chronica
    • K60.2 Fissura ani uden specifikation

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie
  • Fissur påvist ved inspektion af anus

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Hovedsymptomet er smerte, som kan blive så intens at vedkommende kvier sig til at tømme tarmen (især hos børn)
  • Smerterne varer nogle timer efter hver afføring, men aftager mellem disse
    • Dette faktum adskiller fissurer fra andre former for smertefuld anorektal sygdom
  • Blødning i form af frisk blod udenpå afføringen, sekretion, kløe og lokal hævelse kan forekomme
  • Omkring 90% af akutte analfissurer heler spontant inden seks uger1, de øvrige defineres som kronisk analfissur

Kliniske fund

  • Diagnosen stilles ved inspektion af anus
    • Fissuren findes ved inspektion af patienten i rygleje
    • Hos 90% af patienterne er fissuren lokaliseret kl 6 ved overgangen mellem hud og slimhinde
    • Fissuren ender ved kronisk analfissur i en hudfold (sentinel tag) yderst og af og til i en lille polyp inderst (hypertofisk papil)
    • Af og til kan man se muskelfibrene i sfinkter internus i bunden af fissuren
  • Smerte kan gøre det vanskeligt for patienten at slappe af og man får dårlig oversigt ved inspektion
    • Fissuren kan dog normalt ses ved inspektion
    • I tvivlstilfælde kan man forsigtigt undersøge anus med et let tryk med en vatpind, hvilket udløser smerte når fissuren berøres
  • Er der mistanke om underliggende organisk sygdom i rektum eller kolon, bør patienten rektaleksploreres og sigmoideoskoperes
    • Ofte foreligger imidlertid analspasme, hvilket vanskeliggør undersøgelsen. Man bør da bruge bedøvende salve eller bede patienten komme tilbage nogle uger senere, når smerten er mindre udtalt
  • Multiple fissurer og fissurer med atypisk beliggenhed leder mistanken hen på analkræft, venerisk sår, Crohns sygdom, ulcerøs kolit og perianalt eksem

Andre undersøgelser

På sygehus

  • Analfysiologisk undersøgelse
    • Er diagnostisk og foretages derfor ofte før og efter evt. sfinkterotomi
    • Foretages også ved mistanke om anorektal funktionslidelse
  • Sigmoideoskopi/coloskopi eller rtg. kolon
    • Foretages ved mistanke om inflammatorisk tarmsygdom som årsag til fissuren

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved udtalte eller langvarige gener hvor konservativ behandling ikke fører til heling er operativ behandling et alternativ

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Lette spasmer i analsfinkter
  • Hindre strikturdannelse

Generelt om behandlingen

  • Princippet ved medikamentel og kirurgisk behandling er at reducere spasmen og hviletrykket i den interne analsfinkter
  • Konservativ behandling
    • Tiltagene er en kombination af afføringsregulering og brug af lokale salver
    • Evt. botulinum-injektion
  • Kirurgi
    • Ved kroniske gener er kirurgi mere effektivt end medicinsk behandling (Ia)4
    • Helbredelse foregår ved dannelse af granulationsvæv og dannelse af nyt epitel i det ulcererende område
    • Operativ behandling med partiel sfinkterotomi og ekcision af fissuren kan blive nødvendig hvis konservativ behandling svigter

Relateret til fissur type

  • Overfladiske fissurer med kort sygehistorie
    • Behandles med kostregulering, obstipationsprofylakse, grundig rengøring efter afføring og brug af fugtighedscreme eller milde steroidsalver
    • Hvis dette ikke fører til målet, og patienten er plaget af smerter, kan man prøve med lokalbedøvende salve
  • Akutte og kroniske fissurer og akutte anale smertetilstande
    • Farmakologisk smertebehandling kan forsøges (botulinum-toksin)
  • Kroniske fissurer som ikke heler trods langvarig behandling
    • behandles med intern lateral sfinkterotomi

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Varme sædebade
    • I mindst 15 minutter 3-4 gange per dag, og efter hver defækation, vil gøre lukkemusklen mindre stram og give symptomlindring
    • Den begrænsede dokumentation som findes, giver dog ikke støtte for at denne behandling er effektiv (Ia)5
  • Normalisering af afføringens konsistens gennem
    • Kostændring
      • Tilskud med klid og fiber i kosten vil forebygge strikturdannelse
    • Bedre afføringsvaner
      • Målet er at undgå forstoppelse
  • Analhygiejne
    • Rigtig analhygiejne er nødvendig; efter defækation skal anus tørres og renses omhyggeligt

Medicinsk behandling

  • Glyceryl trinitrat
    • Salve med glyceryl trinitrat 0,4% giver hurtig og vedvarende lindring af smerterne 6,7
      • Anvendes i 4-6 uger
    • Bivirkning
      • En del patienter får hovedpine
  • Kalciumantagonister
    • Lokale salver med nifedipin og diltiazem (fåes magistralt) har også vist effekt i små studier og angives at have færre bivirkninger8,9
  • Botulinum toxin injektioner
    • Lokale injektioner er mere effektivt end nitroglycerin og har færre bivirkninger 10,11
    • Mere ressourcekrævende specialistbehandling, og derfor 2. valg efter nitroglycerin salve
    • Injiceres intersfinkterisk ultralydsvejledt i fuld bedøvelse
    • Kostbar behandling
  • Bedøvende salve
    • Ved intense smerter, f.eks. før hver afføring
  • Afføringsregulering med volumeøgende og blødgørende middel
    • Behandlingen fortsættes i flere uger efter at fissuren er helet, og trappes herefter gradvist ned

Kirurgi

  • Indikation
    • Ved bivirkninger eller manglende heling af analfissuren ved medikamentel behandling er kirurgi eneste mulighed for disse patienter12
  • Metoder
    • Intern lateral sfinkterotomi
      • Kan udføres ved svært generende analspasme4, hvilket kræver kirurgisk special kompetence
      • Kan gøres i lokal anæstesi eller under narkose
    • Sfinkterotomi af m. internus
      • Udføres ved at føre kniven ind klokken 3 mellem m. sfinkter externus og internus til linea dentata og derefter gennemskære sfinkter internus
    • Analdilatation
      • Giver sandsynligvis den højeste frekvens af postoperativ inkontinens og bruges derfor ikke i rutinebehandlingen
  • Effekt
    • Resultaterne er meget gode, ca 98% bliver smertefrie, men recidiv findes hos 2-20% afhængig af hvilken metode der benyttes13,4
    • Sfinkterotomi giver bedre smertelindring end anal dilatation for analfissur12
  • Bivirkninger
    • Har været opfattet som sjældne14, men nyere studier viser at det ikke er usædvanlig med analinsuffisiens - først og fremmest inkontinens for flatus (Ia)415

Forebyggende behandling

  • Kost- og afføringsvaner som forebygger recidiv

Forløb, komplikationer og prognose

Prognose

  • Fissuren heler som regel spontant i tidlige stadier hvis afføringen holdes blød i længere tid
  • Kroniske tilfælde bliver sædvanlig vis ikke helbredt uden operation6

Opfølgning

Plan

  • Det er vigtig at patienten fortsætter med kostregulerende tiltag eller laksantia også efter at fissuren er helet
  • Kontrol efter 3-6 uger hos kirurgen

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Dokumentation

Behandling

Medicinsk behandling

  • Glyceryl trinitrat
    • Et randomiseret, kontrolleret, dobbelt-blind studie (RCT) har vist signifikant bedre effekt af glyceryl trinitrat sammenlignet med placebo når det gælder heling og symptomlindring ved analfissur 6
      • Behandlingen medførte nogle gener med hovedpine i behandlingsgruppen
    • En RCT har bekræftet effekten af glyceryl trinitrat, og viser samtidig at standard styrke på 0,2% er lige så effektiv som højere doser 7
    • Varigheden af behandlingen er uafklaret16
  • Botulinom-toxin versus glyceryl trinitrat
    • Randomiseret studie med blind evaluering har sammenlignet glyceryl trinitrat påført 2 gange daglig i 6 uger med 2 lokalinjektioner med botulinum-toxin
    • Resultaterne viser at botulinim-injektion er signifikant mere effektivt end glyceryltrinitrat med NNT på 3 for heling efter 1 og 2 måneder 10

Kirurgisk behandling

  • Kirurgi vs medicinsk behandling
    • Ved kroniske gener er kirurgi mere effektiv end medicinsk behandling (Ia)4
  • Intern anal sfinkterotomi versus analdilatation
    • Fissur tilheling og kontinens af flatus var bedre (Ia) efter intern anal sfinkterotomi16,13

Kilder

Referencer

  1. Jonas M, Scholefield JH. Anal fissure. Gastroenterol Clin North Am 2001; 30: 167 - 81. PubMed
  2. Metcalf A. Anorectal disorders. Five common causes of pain, itching, and bleeding. Postgrad Med 1995; 98: 81-4, 87-9, 92-4.
  3. Schouten WR, Briel HW, Auwerda JJ. Relationship between anal pressure and anodermal blood flow. Dis Colon Rectum 1994;37: 664-9. PubMed
  4. Nelson R. Non surgical therapy for anal fissure (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2003. Oxford: Update Software. Cochrane
  5. Tejirian T, Abbas MA. Sitz bath: Where is the evidence? Scientific basis of a common practice. Dis Colon Rectum 2005; 48: 2336-40. PubMed
  6. Lund JN, Scholefield JH. A randomized, prospective, double-blind, placebo-controlled trial of glyceryl trinitrate ointment in treatment of anal fissures. Lancet 1997; 3499:11-4 PubMed
  7. Carapeti EA, Kamm MA, McDonald PJ, et al. Randomized controlled trial shows that glyceryl trinitrate heals anal fissures, higher doses are not effective, and there is a high recurrrence rate. GUT 1999; 44: 727-30 Gut
  8. Kocher HM, Steward M, Leather AJ, Cullen PT. Randomized clinical trial assessing the side-effects of glyceryl trinitrate and diltiazem hydrochloride in the treatment of chronic anal fissure. Br J Surg 2002; 89: 413 - 7. PubMed
  9. Carapeti EA, Kamm MA, Phillips RK. Topical diltiazem and bethanechol decrease anal sphincter pressure and heal anal fissures without side effects. Dis Colon Rectum 2000; 43: 1359 - 62. PubMed
  10. Brisinda G, Maria G, Bentivoglio AR, et al. A comparison of injections of botulinum toxin and topical nitropglycerin ointment for the treatment of chronic anal fissure. N Engl J Med 1999; 341: 65-9. NEJM
  11. Gui D, Cassetta E, Anastasio G, Bentivoglio AR, Maria G, Albanese A. Botulinum toxin for chronic anal fissure. Lancet 1994; 344: 1127 - 8. PubMed
  12. Landsend E, Johnson E, Johannessen H-O, Carlsen E. Kirurgisk behandling av analfissur. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 3366-7. Tidsskriftet
  13. Brisinda G, Maria G, Bentivoglio AR, et al. A comparison of injections of botulinum toxin and topical nitropglycerin ointment for the treatment of chronic anal fissure: N Engl J Med 1999; 341:65-9.
  14. Abcarian H. Surgical correction of chronic anal fissure: results of partial internal sphincterotomy vs. fissurectomy-midline sphincterotomy. Dis Colon Rectum 1980;23: 31-6. PubMed
  15. Garcia-Aguilar J, Belmonte C, Wong D, Lowry AC, Madoff RD. Open vs closed sphincterotomy for chronic anal fissure: long term results. Dis Colon Rectum 1996;39: 440-3. PubMed
  16. Jonas M, Scholefield J. Anal fissure. Clin Evid 2001; 6: 330-5. ClinEvid
  • Aabakken L, Carlsen E. Gastroenterologiske rutiner ved Ullevål sykehus. 6. utgave. Oslo: 2000.

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, læge, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin, Institut for Folkesundhed
  • Hermod Petersen, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Medisinsk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Jon Erik Grønbech, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Kirurgisk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 29.09.2008
  • Seneste redaktionelle revidering: 07.08.2009