• Mave/tarm
  •  : Symptomer og tegn
  •  : Analkløe
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Analkløe

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Analkløe

Basisoplysninger

Definition

  • Kronisk eller recidiverende analkløe

Forekomst

  • Meget hyppig

Diagnostisk tankegang

  • Diagnostisk strategi gennemgås i ny dansk statusartikel1
  • Hos ca. 20% finder man ingen årsag
  • Tilstande som giver lokal fugtighed, dvs. lokal sygdom eller gynækologiske lidelser
  • Hygiejniske forhold er vigtige. For ihærdig vask vil fjerne fedtstoffer i huden, hvilket gør patienten mere sårbar for gener
  • Modsat vil også for dårlig hygiejne disponere for gener
  • Selvpropagerende, kløe avler ny kløe
  • Ofte recidiverende

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10

  • K62 Sygdom i anus og rektum, andre

Differentialdiagnoser

Hæmoroider

  • Ofte et resultat af forstoppelse, graviditet, kronisk leversygdom (portal hypertension), langvarig diaré
  • Episoder med lyst rødt blod ved afføring, kan sprøjte i toiletkummen, ofte langvarig sygehistorie
  • Fund af prolaberende hæmoroider eller marisker (hudflapper), evt. påvisning af interne hæmoroider ved ano- eller sigmoideoskopi

Analprolaps

  • Max 2 cm
  • Udgøres af analkanalens slimhinde og hud
  • Kan omfatte hele omkredsen eller være partiel, oftest det sidste
  • Ved palpation i analkanalen kommer fingeren højst 1-2 cm op ved siden af prolapset
  • Krænges ud ved pres mod endetarmen

Rektumprolaps

  • Kan blive ca. 10 cm langt, samtlige væglag i rektum krænges ud
  • Ved palpation af analkanalen ved siden af prolapset kommer fingeren op ovenfor lukkemuskelen
  • Krænges ud ved pres mod endetarmen

Analfissur

  • Ses af og til hos småbørn, hos kvinder efter fødsel, er ofte et resultat af forstoppelse, en recidiverende tilstand
  • Smertefuld rift i slimhinden, patienten kan føle det revner, friskt blod udenpå afføringen
  • Der ses sekretion og anal fugtighed. Fissuren er næsten altid "kl. 6" med patienten i rygleje. Fissuren ender ofte i en hudtag yderst og en lille polyp inderst, ofte analspasme

Analfistel

  • Årsagen er næsten altid en tidligere analabsces
  • Forløber gerne fra den indre analkanal og munder ud i den perianale hud
  • I perioder udskilles der sekret. Patienten klager over at være fugtig, udvikler af og til eksem
  • Ydre åbning kan være synlig, kan evt. føle indre åbning ved linea pectinata 1-2 cm inde

Perianalt eksem

  • Sekundært til anden ætiologi som hæmoroider, fistler, sekretion, seboré
  • Primært uden sikker disponerende årsag

Proktokolit, Crohns sygdom

  • Kronisk diaré, blod og slim i afføringen, især yngre mennesker (ulcerøs kolit)
  • Kronisk diaré, abdominalsmerter, perianale forandringer (Crohns sygdom)

Lokal hudaffektion

Diaré

  • Diaré af forskellige årsager kan forårsage lokal udtørring og mekanisk irritation fra toiletpapir

Børneorm

  • Hyppigst hos småbørn, kaldes også oxyuris
  • Ses også hos voksne
  • Intens analkløe om aftenen og natten
  • Ormen kan observeres udenpå afføring eller omkring endetarmsåbningen

Svamp

  • Ved vedvarende fugtighed pga. fistel eller inkontinens
  • Sekundært til andre sygdomme eller antibiotikabrug

Gynækologisk lidelse

Analkræft

  • Sjælden
  • Lokale symptomer og tegn
  • Sår, blødning, udvækst i og omkring anus
  • Polypøs og evt. hårdere konsistens end man forventer

Sygehistorien

Centrale element

Disponerende tilstande?

  • Hæmoroider
  • Antibiotikabrug
  • Diaré
  • Crohns sygdom
  • Ulcerøs kolit
  • Kronisk hudsygdom

Hygiejne?

  • Både for god eller for dårlig hygiejne kan give analkløe

Andre sygdomme?

  • Sjældnere årsager
    • Diabetes mellitus type 1 og 2
    • Hodgkins sygdom
    • Kolestatisk leversygdom - ikterus

Klinisk undersøgelse

Generelt

Se efter

  • Kontakteksem?
  • Hæmoroider?
  • Anal- eller rektumprolaps?
  • Analfissur?
  • Analfistel?
  • Generel hudsygdom?
  • Småorm?
  • Svamp

Kronificering

  • Perianalområdet bliver lichenficeret, virker hvidt med små fissurer
  • Mange patienter kan samtidig have eksematøs hud
  • Perianalområdet kan blive meget sensitiv overfor parfumer, sæber, tøj, kostfaktorer og overfladiske skader

Specielt

  • Rektal eksploration

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Anoskopi evt.
  • Gynækologisk undersøgelse evt.
  • Relevante blodprøver evt. for at udelukke generel sygdom

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Til hudlæge hvis man ikke er i stand til at hjælpe patienten med problemet
  • Ved intraktabel kløe er der foreslået behandling med at destruere hudnerver gennem lokal injektion af metylenblåt2 - dog findes der i dag mindre mutilerende alternativer (se nedenfor)

Råd

Kausal behandling

  • Behandle den underliggende årsag
  • Behandlingsstrategi fremgår af ny dansk statusartikel1

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Fornuftig hygiejne med regelmæssig, men ikke for hyppig vask
    • Brug mild sæbe uden parfume
    • Vask morgen og aften, helst uden klud
      • Evt. siddebad ca. 10 min. med lunkent vand og sur sæbe som: Lactacyd
  • Undgå gnidning med tørt papir, anvend blødt toiletpapir
  • Om muligt bør patienten vaske sig efter hver afføring, og smøre sig ind med vandafvisende salve
  • Tiltag som begrænser svedtendensen lokalt:
    • Brug bomuldsundertøj
    • Undgå stramt siddende tøj
    • Undgå aktiviteter som medfører sved
  • Ved menstruation bør tampon anvendes, ikke bind
  • Ikke sidde i ro for længe, undgå plastsæder
  • Undgå at klø
  • Absorberende bomuldskompresser som skiftes hyppigt, kan benyttes interglutealt for at reducere lokal fugtighed
  • Undgå udløsende årsag

Medikamentel behandling

  • Undgå vedligeholdelsesbehandling, giv hellere intermitterende behandling med forskellige præparater fordi vævets følsomhed reduceres ved kronisk behandling
  • Creme versus salve
    • Creme bør anvendes, hvis huden i analregionen er fugtig og opblødt (kan optage vand til en vis grad)
    • Salve anvendes, hvis huden er tør og sprukken
  • Forslag til behandlingsregime:
    • Brug om nødvendige en neutral salve eller creme om dagen, påsmøres f.eks. efter at have vasket sig efter afføring
    • Salven eller cremen vaskes af om aftenen med lunkent vand og medicinsk sæbe, evt. med olie (f.eks. jordnøddeolie)
    • Om natten appliceres kortikosteroidholdig creme eller salve
    • Hydrocortison bør foretrækkes - hjælper hos ca. 90%3, men i akutfasen kan steroidsalve i gruppe II-III bruges, men ikke længere end én uge. Undgå kontinuerlig brug af steroider.
    • Langvarig brug af glukokortikoider kan let give hudatrofi og/eller mikrobiel affektion, især svamp
  • Andre midler
    • Eurax kan forsøges
    • Antihistamin kan gives om aftenen, både for at dæmpe kløen, men også for at give bedre søvn

Patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Hermod Petersen, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Medisinsk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 04.12.2008
  • Seneste redaktionelle revidering: 08.01.2010