• Mave/tarm
  •  : Symptomer og tegn
  •  : Anorektale gener
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Anorektale gener

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Anorektale gener

Basisoplysninger

Definition

  • Gener lokaliseret til området omkring analåbningen som ofte manifesterer sig ved defækation
  • Fremtrædende symptomer er blødning (lyst rødt blod), smerte, svie og kløe

Anatomi

  • Analkanalen er 3-4 cm lang
  • Linea dentata, som ligger ca. 2 cm indenfor analåbningen, markerer en patofysiologisk grænse
  • Distalt for linjen har slimhinden smertefibre i modsætning til længere inde

Forekomst

  • Hos ca. hver 3. person i befolkningen
  • Hyppigere hos kvinder

Diagnostisk tankegang

  • Analkløe vedvarer ofte, fordi kløe avler kløe. Det er ikke usædvanligt, at tilstanden skyldes infektion
  • Rektalblødning skyldes ofte hæmoroider, fissurer og polypper

Opsøgning af læge

  • De færreste søger læge
  • Når de søger læge, har de ofte udtalte gener, eller de er bekymret for at have en alvorlig sygdom

Diagnostiske faldgruber

  • Colorektal kræft
    • Kan præsentere sig som rektal blødning og kan forekomme samtidig med f.eks. hæmoroider
  • Analkræft

ICPC-2

ICD-10

  • R19.8 Sympt og abnorme fund i fordøjelsesorg og abdom, andre spec
  • K62.9 Sygdom i anus og rektum uden specifikation

Differentialdiagnoser

Hæmoroider

  • Ofte et resultat af forstoppelse, graviditet, kronisk leversygdom (portal hypertension), langvarig diaré
  • Episoder med lyst rødt blod ved afføring, kan sprøjte ud over toiletkummen, ofte langvarig sygehistorie, patienten har kendte "buler" analt
  • Fund af prolaberende hæmoroider eller marisker (hudflige), evt. påvisning af interne hæmoroider ved skopi

Perianalt hæmatom

  • Subkutan ruptur af vene nær analåbningen, kaldes ofte fejlagtigt tromboseret extern hæmoroide
  • Meget smertefuld
  • Ses som en blålig "bule"

Analprolaps

  • Maks. 2 cm
  • Udgøres af analkanalens slimhinde og hud
  • Kan omfatte hele omkredsen eller være partiel, hvilket er det hyppigste
  • Ved palpation i analkanalen kommer fingeren op højst 1-2 cm ved siden af prolapset
  • Krænges ud ved pres mod endetarmen

Rektumprolaps

  • Kan blive ca 10 cm langt, samtlige lag i rektums væg krænges ud
  • Ved palpation af analkanalen ved siden af prolapset kommer fingeren op ovenfor lukkemusklen
  • Krænges ud ved pres mod endetarmen

Analfissur

  • Ses af og til hos småbørn, hos kvinder efter fødsel, men er oftest et resultat af forstoppelse, en recidiverende tilstand
  • Smertefuld rift i slimhinden, patienten kan mærke det revner, friskt blod udenpå afføringen
  • Man finder ofte sekretion og anal fugtighed. Fissuren er næsten altid "kl. 6" med patienten i rygleje, fissuren ender ofte i en hudtag yderst og en lille polyp inderst, ofte analspasme

Analfistel

  • Årsagen er næsten altid en tidligere analabsces
  • Forløber gerne fra den indre analkanal og munder ud i den perianale hud
  • I perioder udskilles der sekret, patienten klager over at være fugtig, udvikler af og til eksem
  • Ydre åbning kan være synlig, kan evt. føle indre åbning ved linea pectinata 1-2 cm ind

Perianale abscesser

  • Recidiverende infektioner i form af abscesser perianalt
  • Smertefuldt, forværres når man sidder eller bevæger sig, hævelse, rødme
  • Typiske inflammatoriske forandringer udvendig eller ved rektal palpation
  • Fistler og analabscesser kan være led i Crohns sygdom

Analeksem

  • Perianalt eksem som følge af øget fugtighed eller som led i en generel eksemlidelse
  • Fistler, fissurer, hæmoroider, partiel prolaps eller vaginal udflåd kan være årsag

Proctalgia fugax

  • Kortvarig, krampelignende smerte inde i rektum
  • Opstår især om natten
  • Patienter med psykosomatiske gener er særligt disponerede

Rektumkræft

  • Blod uden på afføringen, afføringsændringer, smerter er et sent symptom
  • Patienten kan opleve en følelse af inkomplet tømning ved defækation
  • Rektal palpation kan påvise svulsten
  • Endoskopi med biopsi giver diagnosen

Analkræft

  • Sjælden
  • Lokale symptomer og tegn
  • Sår, blødning, udvækst i og omkring anus
  • Polypøs og evt. hårdere konsistens end man forventer

Prostatit, kronisk

  • Ikke usædvanlig
  • Variabel symptomatologi - smerter sidder oftest i perineum og kan stråle ud til skrotum, lyske, ryg eller mave, smerter under eller efter sædudløsning forekommer
  • Vandladningsproblemer omfatter smerter ved vandladning, tømningsproblemer, nocturi, urgency, urgekontinens, udflåd, hæmatospermi
  • Palpationsøm prostata

Prostatit, akut

  • Forholdsvis sjælden tilstand
  • Meget stærke smerter i perineum som stråler ud mod mave eller ryg, feber, kuldegysninger, nedsat almentilstand, dysuri, pollakisuri - evt. nedsat urinflow og obstruktionsymptomer
  • Palpationsøm prostata
  • Forhøjede infektionsparametre?

Seksuelt overført proktit

  • Skyldes analsex
  • Stigende forekomst
  • Udløser smerter når afføringen passerer ved tarmtømning. Ømhed i endetarmsområdet. Følelse af ikke at have fået tømt sig tilstrækkeligt efter toiletbesøg. Der kan opstå ufrivillige krampetrækninger i tarmen og endetarmen ved toiletbesøg. Blødning, eventuelt udflåd fra endetarmen

Andre forhold1

  • Systemiske sygdomme
    • Diabetes mellitus
    • Hyperbilirubinæmi
    • Leukæmi
    • Aplastisk anæmi
    • Thyroideasygdom
  • Andre mekaniske faktorer
    • Kronisk diaré
    • Kronisk forstoppelse
    • Anal inkontinens
    • Sæber, deodoranter, parfumer
    • Overivrig rengøring
    • Tætsiddende tøj
    • Allergi mod farvestoffer i toiletpapir
    • Intolerance mod blødgørende stof i toiletpapiret
  • Hudsensitivitet overfor kostfaktorer
    • Tomater
    • Kaffe
    • Øl
    • Citrusprodukter
    • Mælkeprodukter
  • Hudlidelser
    • Psoriasis
    • Seborroisk dermatit
    • Intertrigo
    • Neurodermatit
    • Atopisk dermatit
    • Lichen planus
    • Lichen sclerosis
    • Kontaktdermatit
  • Infektioner
    • Erythrasma
    • Herpes simplex virus
    • Humant papillomavirus
    • Børneorm
    • Scabies
    • Lokal bakteriel absces
  • Medicin
    • Kolkicin
    • Kinidin

Sygehistorien

Centrale element

Ændrede afføringsvaner?

  • Tumor?

Blødning - friskt blod?

  • Blødningskilden er i analkanalen, rektum eller sigmoideum
  • Blod som sprøjter i toiletkummen - hæmoroider er sandsynlig
  • Blod som siver når patienten går eller sidder - kilden sidder distalt for sfinkter

Slim - evt. blodig slim?

  • Ulcerøs proktokolit

Skærende smerter ved defækation?

  • Analfissur sandsynlig

Jævnt vedvarende smerter?

  • Lokal inflammatorisk proces er sandsynlig
  • Tumores giver sjældent smerter
  • Hæmoroider giver kun smerter hvis de tromboserer i forbindelse med at de prolaberer og inkarcererer

Kortvarig, krampelignende smerte?

  • Især om natten og hos patienter med tendens til psykosomatiske gener - tænk rektale tenesmer (proctalgia fugax)

Relativt hurtigt indsættende intense perianale smerter?

  • Perianalt hæmatom?
  • Tromboseret intern hæmoroide?

Kløe?

  • Eksemlignende forandringer
  • Sekundært eksem?
  • Se efter fistel, fissur, hæmoroider, partiel prolaps, vaginal udflåd
  • Obs. børneorm hos børn

Hævelse, "bule"?

  • Kommer i forbindelse med defækation? Forsvinder af sig selv eller lader sig "proppe" på plads? Hæmoroider eller partiel prolaps
  • Hævelsen lokaliseret lateralt for analåbningen - absces eller perianalt hæmatom?

Feber?

  • Tænk absces og Crohns sygdom

Sivning eller lækage af afføring?

  • Hæmoroider?
  • Rektal prolaps?
  • Neurologisk lidelse?

Klinisk undersøgelse

Generelt

Fissur?

  • Befinder sig i over 90% af tilfældene lige bagtil kl. 6
  • Palpationsøm
  • Langvarig fissur kan give udvikling af en lille hudflig, en "skildvagtstap", distalt

Dermatologiske forandringer?

  • Eksem
  • Ekskoriationer
  • Infektioner

Hæmoroider?

  • Alle har deres udspring inde i analkanalen, men man skelner alligevel mellem ydre som er huddækkede og indre som er slimhindebeklædt
    • Grad 1 prolaberer ikke og ses ikke ved inspektion af anus
    • Grad 2 prolaberer, når patienten presser
    • Grad 3 prolaberer konstant
    • Grad 4 er inkarcererede
  • Hæmoroider er som regel ikke mulig at palpere, når de er indvendige

Analhæmatom?

  • Skyldes subkutan ruptur af en vene nær analåbningen - blåskinnende hævelse

Hudfliger, marisker?

  • Rester efter ydre hæmoroider

Rektumprolaps?

  • Slimhinden krænges ud mere end 2 cm, når patienten presser
  • Ved palpation ved siden af prolapset kommer fingeren forbi sfinkter

Analprolaps?

  • Max 2 cm
  • Ved palpation ved siden af prolapset når fingeren kun 1-2 cm ind

Absces?

  • Inflammatoriske forandringer
  • Palpationsømhed
  • Analspasme

Analfistel?

  • Fistelåbning?
  • Palpable fistelgange?

Specielt

Tumor i rektum?

  • Hård, uregelmæssig, blod på handsken - tyder på kræft

Palpationsømhed?

  • Fissur?
  • Absces?

Tonus i analsphincter?

  • Analspasme - tænk fissur, absces, eller tromboseret hæmoroide
  • Undersøg passivt og når patienten kniber - insufficiens?

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Anoskopi

  • I diagnostikken af hæmoroider
  • Patienten presser, idet skopet trækkes langsomt ud - så vil hæmoroiderne prolabere ind i skopet
  • I gynækologisk leje ses de typisk kl. 3, 7 og 11

Tiltag og råd

Råd

  • Rektalblødning skyldes oftest hæmoroider, men glem ikke muligheden for kræft
  • Ved perianale smerter: Behandle forstoppelse; undgå langvarige toiletbesøg; give evt. analgetika eller egnede analsalver til symptomlindring
  • Ved hæmoroider bør salven appliceres i analkanalen, hvis den skal have effekt - brug handske eller stik den forlængede tut på tuben ind i kanalen
  • Smertefuldt perianalt hæmatom kan med fordel incideres og tømmes for koagler. Alternativt kan analgetika eller antiflogistika bruges
  • Kroniske fissurer, fistler og recidiverende abscesser bør behandles af kirurg

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Pfenninger JL, Zainea GG. Common anorectal conditions: Part I: Symptoms and complaints. Am Fam Physician 2001; 63: 2391-2403. AFP
  • Metcalf A. Anorectal disorders. Five common causes of pain, itching, and bleeding. Postgrad Med 1995; 98: 81-4, 87-9, 92-4
  • Polglase AL. Haemorrhoids: A clinical update. Med J Aust 1997; 167: 85-8
  • Dennison AR, Paraskevopoulos JA, Kerrigan DD, Shorthouse AJ. New thoughts on the aetiology of haemmorrhoids and the development of non-operative methods for their management. Minerva Chir 1996; 51: 209-16
  • Hussain JN. Haemorrhoids. Prim Care 1999; 26: 35-51

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., Aarhus Universitet, afd. for almen medicin. Praktiserende læge, Århus
  • Hermod Petersen, professor, overlege i gastroenterologi, Regionsygehuset i Trondheim
  • Terje Johannessen, professor, Inst. for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Jon Erik Grønbech, professor og overlege, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Kirurgisk afdeling, Regionsygehuset i Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 26.02.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 26.02.2010