• Neurologi
  •  : Symptomer og tegn
  •  : Ansigtssmerter
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Ansigtssmerter

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Ansigtssmerter

Basisoplysninger

Definition

  • Smerter i ansigtsområdet

Forekomst

  • Udgør ca. 50 tilfælde pr år i en almen praksis

Diagnostisk tankegang

  • Halvdelen af tilfældene vil skyldes sinuit
  • Tandproblemer er den næst hyppigste forklaring

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Smerte er som regel kontaktårsag

Diagnostiske faldgruber

  • Neuralgier

ICPC-2

ICD-10

  • G50.0 Neuralgia nervi trigemini (V)
    • G50.0A Ansigtssmertesyndrom, paroksysmatisk
  • G 50.1Atypiske ansigtssmerter
  • J01.9 Sinuitis acuta uden specifikation
  • J32.9 Sinuitis chronica uden specifikation
  • K04.7A Abscessus alveolaris dentis uden specifikation
  • R51 Hovedpine

Differentialdiagnoser

Bihulebetændelse, akut

  • Varighed kortere end 30 dage
  • Forskellige typer inflammation (serøs, mukopurulent) og lokalisation
  • Næsetæthed, ensidig smerte, purulent næsesekret, rådden lugt eller smag
  • Pus i næsekaviteten, evt. perkussions- eller palpationsøm
  • Forhøjet SR og CRP efter én uge tyder på purulent sinuit

Tandproblemer

Trigeminusneuralgi

  • Hyppigst hos personer over 50 år, hyppigere blandt kvinder
  • Anfald, ofte få sekunders varighed, med kraftig, ensidig ansigtssmerte, som elektriske stød, ofte mekanisk udløst fra triggerzone
  • Følger en eller to af trigeminusgrenene, oftest 2. og 3. gren, dvs. på kinden og hagen
  • Ingen sensoriske eller motoriske udfald

Herpes zoster og postherpetisk neuralgi

  • Ca. 10% med tidligere herpes zoster infektion får postherpetisk neuralgi
  • Hyppigst blandt ældre
  • Hyppigst affektion af 1. gren af n. trigeminus
  • Smerterne kan være tilstede før udslættet

Lidelser i øjet

Dysfunktion i kæbeled

  • Bidproblemer kan give smerter i kæbeleddet

Psykosomatiske gener

  • Generaliseret angst eller spændingstilstand kan medføre kronisk stramning af tyggemuskulaturen, som medfører smerter
  • Depression kan ligge bag atypiske ansigtssmerter

Maligne svulster

  • Lokale svulster, metastaser eller intrakranielle aneurysmer kan give ophav til smerter i ansigtet

Angina pectoris

  • Tre kardinalsymptomer - retrosternal smerte, smerte i relation til anstrengelse og hurtig smertelindring ved hvile
  • Ustabil angina pectoris er anginaanfald som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile
  • Myocardieiskæmi kan også udløses af anæmi, aortastenose, arytmi, koronarspasme eller myokardiehypertrofi
  • Diagnosen kan ofte stilles med sikkerhed klinisk. Arbejds-EKG kan bekræfte, og koronarangiografi kan demonstrere forandringerne

Arteritis temporalis

  • Ældre mennesker, kæmpecellevaskulit i arteria temporalis
  • Pludselig synsnedsættelse, variabelt sygdomsbillede - kan være smerte og ømhed i tindingeregionen. Nogle har symptomer forenelige med polymyalgia eller tyggeclaudicatio
  • Ømme og fortykkede temporalarterier kan eventuelt palperes
  • SR og CRP er ofte forhøjet
  • Kræver hurtig behandling, evt. steroider før transport til sygehuset, histologi af temporalisbiopsi kan give diagnosen

Clusterhovedpine

  • Sjælden, mænd rammes 5-6 gange hyppigere end kvinder
  • Periodisk hovedpine med daglige anfald i dårlig periode. Anfaldene varer 15-180 min, ofte om natten
  • Stærke smerter, unilateral lokalisering oftest bag et af øjnene - næsten altid samme side ved nye anfald
  • Autonome symptomer som tåreflod, næsetæthed, løbende næse og/eller svedtendens i ansigtet på den side, som hovedpinen sidder

Migræne

  • Yngre til midaldrende personer, oftere blandt kvinder, ofte en familiær disposition
  • Anfald med ensidig hovedpine, 1 af 4 har prodromer (aura), anfaldet varer 4-24 timer, forekommer med ujævne intervaller, provokerende faktorer er hyppige
  • Smerten har gerne pulserende karakter. Andre symptomer er fonofobi, fotofobi, forværring ved fysisk aktivitet, kvalme og opkastning
  • Ofte ingen kliniske fund

Sygehistorie

Centrale elementer

Smertelokalisation

  • Bihuler, tænder, arterit, forløbet af en hjernenerve?
  • Evt. udstråling

Varighed

  • Smerter af sekunders varighed med helt frie perioder indimellem - tænk neuralgi
  • Ved sinuit vil der ofte være symptomer på øvre luftvejsinfektion
  • Smerter af timers varighed - tænk migræne
  • Vedvarende smerter over dage - vurder bihulebetændelse, tandproblemer og malign sygdom

Smertens karakter?

  • Intense, skærende, recidiverende - tænk neuralgi
  • Trykkende og pressende over bihulerne - tænk sinuit

Udløsende faktorer?

  • Rødvin, hormoner: migræne?
  • Forkølelse - tænk bihuler
  • Tandpine - tænk periodontal inflammation

Generelle symptomer?

  • Er der tegn til en grundsygdom?
  • Feber?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Almentilstand, feber

Specielt

  • Systematisk undersøgelse af hovedet
    • Ansigt, skalp, nakke, lymfeknuder, forstørrede spytkirtler
    • Vurder ømhed eller smerte over kæbeleddet
    • Vurder generel muskulær ømhed og eventuel lokal ømhed
  • Næse, mund og svælg, tandstatus
  • Forsigtig banken mod tandkronen kan give udtalt ømhed ved tandrodsinfektion
  • Bimanuel palpation i undermunden kan være nødvendig

Hjernenerver

  • Ved mistanke om neuralgi undersøges n. trigeminus og n. glossopharyngeus

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Blodprøver som Hb, SR og CRP, mere omfattende prøver hvis årsagen til smerterne forbliver uklar

Andre undersøgelser

  • Eventuelt rtg. eller CT af bihuler eller rtg. kæbeled
  • Ved neuralgi MR cerebrum med fremstilling specielt af relevante kranienerve

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Tilstande som er uklare eller som man ikke har kompetence til at håndtere, henvises til specialist
  • Smerter som skyldes muskel- eller led-dysfunktion, bør henvises til specialtandlæge eller fysioterapeut

Råd

  • Praktiserende læge kan behandle de fleste

Illustrationer

Kilder

Referencer

  • Adams R D, Victor M, Ropper AH (eds). Principles of Neurology, McGraw-Hill Inc., 1997
  • Axford J (ed). Medicine. Oxford: Blackwell Science Ltd, 1996
  • Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003

Fagmedarbejdere

  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • John-Anker Zwart, lege - stipendiat, Det medisinske fakultet, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Espen Dietrichs, professor og avdelingsoverlege, Universitetet i Oslo og Nevrologisk avdeling, Rikshospitalet, Oslo

Datoer

  • Publiceret: 05.05.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 05.05.2010