• Øje
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Abrasio corneae
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Abrasio corneae

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Abrasio corneae

Basisoplysninger

Definition

  • Afskrabning af det corneale epitel

Forekomst

  • Hyppigt forekommende i almen praksis

Ætiologi og patogenese

  • Corneale abrasioer opstår almindeligvis efter tangentielle traumer, f.eks. fra en gren, en fingernegl, eller en maskarapensel
  • Kontaktlinser kan også give abrasio ved uforsigtig indsætning, udtagning eller langvarigt brug
  • Abrasio corneae heler inden for 24 timer. Såfremt symptomerne varer længere er der risiko for udbredelse til corneastromaet
  • Dybere corneale læsioner kan med tiden give ardannelse og nedsat syn

Corneas struktur og funktion1

  • Cornea består af en række højt specialiserede celler, som er beliggende i en ekstracellulær matrix. Cornea har tre hovedfunktioner:
    • At virke som en brydende linse. Ca. 2/3 af øjets brydende kraft ligger i cornea
    • At give øjet styrke fortil
    • At virke som en beskyttende barriere, dels mod infektion og dels mod solens ultraviolette lys
  • Cornea skal være fuldstændig transparent for at kunne bryde lyset optimalt. Derfor indeholder den ingen blodårer og ernæres ved diffusion fra tårefilmen på ydersiden og fra kammervæsken fra indersiden.
  • Cornea måler ca. 11,6 mm vertikalt, 10,5 mm horisontalt, er 1 mm tyk perifert og 0,55 mm tyk centralt
  • Cornea består af fem lag, benævnt udefra og ind:
    • Epitelet
    • Bowmans membran
    • Stromaet
    • Descemets membran
    • Endotelet

Disponerende faktorer

  • Er hyppigt optrædende hos legende børn
  • Brug af kontaktlinser

ICPC-2

ICD-10

  • S05 Beskadigelse af øje og øjenhule
    • S05.0 Laesio traum conjunctivae et abrasio corneae u fremmedlegem

Diagnosen

Diagnostiske kriterier

  • Anamnese og fund af fluoresceinfarvende defekter i corneaepitelet

Differentialdiagnoser

  • Andre traumatiske tilstande som fremmedlegeme og ætsskade
  • I nogle tilfælde kan skadesmekanismen opleves så bagatelagtig, at patienten knap har lagt mærke til den
  • Ikke traumatiske tilstande med et lignende klinisk billede keratitis
  • UV-keratitis (svejseøjne og sneblindhed)

Sygehistorie

  • Skademekanismen som f.eks. en fingernegl, en gren o.lign. mod øjet
  • Smerter, lysskyhed, fremmedlegemefornemmelse og tåreflåd

Kliniske fund

  • Øjensmerter med blefarospasme, og ofte med tåreflåd
  • Undersøgelse er lettere efter overfladeanæstesi
  • Der er ofte conjunktival, evt. blandet, injektion
  • Området med abrasio ses at være mere mat sammenlignet med den øvrige corneaoverflade, som fremtræder blank og spejlende
  • Se altid efter eventuelle fremmedlegemer, også under øvre øjenlåg

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Fluoresceinfarvning - epiteldefekter farves af fluorescein

Andre undersøgelser

  • Ikke nødvendige, hvis diagnosen er sikker

Hvornår skal patienten henvises?

  • Store epiteldefekter (> 15 mm2)
  • Kontaktlinseproblemer
  • Sekundære infektioner

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring under afventning af spontan opheling

Generelt om behandling

  • Smertelindring
    • I form af perorale analgetika
    • Eftersom de fleste corneale abrasioer heler op uden komplikationer er smertelindring den vigtigste behandling
  • Øjenforbinding?
    • Erfaringen viser, at immobilisering af øjenlåget gør ophelingstiden mere behagelig for patienten
    • Nyere forskning viser imidlertid, at dette ikke forkorter ophelingstiden eller giver smertelindring2,3,4. Tværtimod tyder undersøgelserne på at ophelingen forsinkes5,6 og 7
  • Infektionsprofylakse med antibiotika
    • Synes ikke at have nogen dokumenteret effekt1

Medicinsk behandling

  • Lokalt NSAID?
    • Kan ikke anbefales, da det forsinker ophelingen8,9
  • Smertestillende
    • Giv et peroralt smertestillende middel
    • Et lokalt dilaterende middel (homatropin) har tidligere været foreslået for at lindre en evt. ciliær spasme, men et studie kunne ikke påvise nogen positiv effekt af denne behandling1011
  • Kloramfenikol
    • Mange bruger øjensalve til profylaktisk behandling lokalt, men der er sparsom dokumentation for effekten af denne behandling1
    • Øjensalve smører øjet bedre end øjendråber11
  • Overfladeanæstesi?
    • Må kun anvendes for at skabe så meget ro i øjet, at det er muligt at undersøge. Må IKKE medgives til gentaget brug, da dette forsinker epitelhelingen og kan maskere progression af tilstanden og synstruende infektion

Anden behandling

  • Kontaktlinser må ikke anvendes før ophelingen er fuldstændig
  • Terapeutiske bandagelinser kan anvendes i visse tilfælde, men skal ordineres af en speciallæge

Forebyggende behandling

  • Generelle ulykkesforebyggende tiltag og brug af beskyttelsesbriller

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Små mekaniske abrasioer kan hele op i løbet af få timer, men normal tager ophelingen op til 1 døgn. Såfremt der er dybere skader i hornhinden kan ophelingen tage flere dage12

Komplikationer

Recidiverende corneal abrasio (erosio recidivans)

  • Gentagende udvikling af nye spontane epiteldefekter
  • Opstår typisk om morgenen når øjnene åbnes
  • Behandles med neutral øjensalve om aftenen for at reducere adhæsionen mellem øjenlåget og det corneale epitel.
  • Ved hyppige recidiver kan henvises til specialafdeling med henblik på laserbehandling

Prognose

  • Er normalt god - heler spontant såfremt der ikke opstår komplikationer som f.eks. infektion
  • En sjælden gang kan forløbet blive protraheret med mange recidiverende corneale abrasioer

Opfølgning

Plan

  • Kontroller er sjældent nødvendige. Patienten kan komme tilbage, hvis smerterne ikke forsvinder inden for 1 døgn
  • Forværring af symptomerne indicerer fornyet undersøgelse med henblik på fremmedlegeme eller dybere corneal affektion

Hvad bør man kontrollere

  • Epiteldefekt - fluoresceinfarvning

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation?

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Wilson SA, Last A. Management of corneal abrasions. Am Fam Physician 2004; 70: 123-30. AFP
  2. Le Sage N, Verreault R, Rochette L. Efficacy of eye patching for traumatic corneal abrasions: a controlled clinical trial. Ann Emerg Med 2001; 38: 129-34. PubMed
  3. Michael JG, Hug D, Dowd MD. Management of corneal abrasion in children: a randomized clinical trial. Ann Emerg Med 2002; 40: 67-72. PubMed
  4. Flynn CA, D'Amico F, Smith G. Should we patch corneal abrasions? A meta-analysis. J Fam Pract 1998; 47: 264-70. PubMed
  5. Campanile TM, St Clair DA, Benaim M. The evaluation of eye patching in the treatment of traumatic corneal epithelial defects. J Emerg Med 1997; 15: 769-74. PubMed
  6. Kaiser PK. A comparison of pressure patching versus no patching for corneal abrasions due to trauma or foreign body removal. Corneal Abrasion Patching Study Group. Ophthalmology 1995; 102: 1936-42. PubMed
  7. Turner A, Rabiu M. Patching for corneal abrasion. Cochrane Database Syst Rev 2006; (2): CD004764. Cochrane
  8. Weaver CS, Terrell KM. Evidence-based emergency medicine. Update: do ophtalmic nonsteroidal anti-inflammatory drugs reduce the pain associated with simple corneal abrasion without delaying healing?. Ann Emerg Med 2003; 41: 134-40. PubMed
  9. Kaiser PK, Pineda R II, for the Corneal Abrasion Patching Study Group. A study of topical nonsteroidal anti-inflammatory drops and no pressure patching in the treatment of corneal abrasions. Ophthalmology 1997; 104: 1353-9. PubMed
  10. Carley F, Carley S. Towards evidence based emergency medicine: best BETs from the Manchester Royal Infirmary. Mydriatics in corneal abrasion. Emerg Med J 2001; 18: 273. PubMed
  11. Peate WF. Work-related eye injuries and illness. Am Fam Physician 2007; 75: 1017-22. AFP
  12. Dua HS, Forrester JV. Clinical patterns of corneal epithelial wound healing. Am J Ophthalmol 1987; 104: 481-9. PubMed
  • Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid, Oslo: ad Notam Gyldendal, 1997
  • Tintinalli JE, Ruiz E, Krome RL (eds). Emergency Medicine. New York: McGraw-Hill Comp. Inc., 1996
  • Vaughan DG, Asbury T, Riordan Eva P (eds). General Ophtalmology. Connecticut: Appleton & Lange, 1995
  • Vennerød AM (red.). Norsk Legemiddelhåndbok 1998-99 for helsepersonell, Oslo: Norsk Legemiddelhåndbok I/S 1998

Fagmedarbejdere

  • Toke Bek, prof., led. overlæge, dr. med., Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Knut A. Holtedahl, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Tromsø
  • Johan H. Seland, overlege øyeavd. Haukeland sykehus, professor, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 13.08.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 13.08.2009