• Øje
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Akut glaukom
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Akut glaukom

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Akut glaukom

Basisoplysninger

Definition

  • Snæver vinklet glaukom
  • Anfald med forhøjet intraokulært tryk hos patienter med snæver kammervinkel1
  • Blokerer "drænagen" af væske fra forreste øjenkammer, trykket stiger, der ophobes væske i bageste øjenkammer, som trykker iris frem og forstærker blokeringen
  • Hvis tilstanden ikke behandles hurtigt, kan der opstå skade på synsnerven og der kan udvikles varigt synstab inden for få timer2

Forekomst

  • Sjælden i almen praksis
  • Optræder fra og med 40-50 års alderen
  • 90% af patienterne er langsynede

Ætiologi og patogenese

  • Linsens vækst skaber grundlag for en forsnævring af forreste øjenkammer
  • Individer med vinkelblokglaukom har i gennemsnit mindre corneadiameter, fladere forreste øjenkammer, tykkere linse og kortere akselængde end den øvrige befolkning

Patofysiologi3

  • Hos personer med snæver kammervinkel vil et relativt pupilblok udløst via pupildilatation medføre trykstigning i bagerste øjenkammer
  • Irisroden skydes fremad, lægger sig ind mod trabekelværket og blokerer afløbet af kammervæske med trykstigning til følge
  • Hvis pupilblokket hæves inden for et par timer, vil anfaldet gå over, symptomerne forsvinde (= abortive anfald - er vigtige at opfange ved anamneseoptagelsen)
  • Hvis anfaldet fortsætter, vil øjentrykket kunne blive så højt, at øjets blodforsyning kompromitteres, blindhed kan indtræde efter 1-2 døgn

Disponerende faktorer

  • Hypermetropi hos 90%
  • Fremaddeplaceret linse
  • Myopi
  • Snæver kammervinkel
  • Fladt forreste øjenkammer

ICPC-2

ICD-10

  • H40 Grøn stær
    • H40.2 Glaucoma angulo-clauso primarium

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie
  • Trykket er ofte 2-4 gange højere end på det uafficerede øje, og øjet kan ofte palperes til at være stenhårdt

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Ensidig
  • Af og til prodromer i form af tågesyn og farvede ringe omkring lyskilder
  • Akut indsættende
  • Trykkende fornemmelse i orbita og udvikling af stærke smerter
  • Rødt øje
  • Tåreflod
  • Nedsat syn/tågesyn på det afficerede øje
  • Ofte almensymptomer som frontal hovedpine, kvalme og opkastninger
  • Tilstanden kan udløses hos en disponeret person ved svag belysning (eks. i en biografsal) eller ved brug af visse medikamenter, som dilaterende øjendråber, antikolinergika, antidepressiva

Kliniske fund

  • Hyperæmisk konjunktiva, blandingsinjektion
  • Mat cornea
  • Middeldilateret, ofte oval, lysstiv pupil
  • Periorbitalt ødem, "pseudoptose"
  • På grund af det corneale ødem er det almindeligvis ikke muligt at få indblik i øjet, ej heller til forreste øjenkammer
  • Visus er nedsat
  • Øjet føles stenhårdt ved palpation sammenlignet med det andet øje

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Tonometri
    • Værdierne vil som regel være 2-4 gange højere (> 30 mm Hg) end på det uafficerede øje, og øvre normalværdi er 22 mmHg. Værdier mellem 50-90 mmHg er ikke sjældne
  • Spaltelampe
    • Snæver forreste kammervinkel kan ses ved spaltelampeundersøgelse, eller når en lyskilde rettet tangentielt fra temporalsiden viser en skygge på iris' medialside

Andre undersøgelser

  • På sygehuset gonioskopi

Hvornår skal patienten henvises?

  • Patienten henvises akut til øjenafdeling

Behandling

Behandlingsmål

  • Sænke øjentrykket, bevare synet
  • Normalisere øjentrykket inden for få timer
  • Ophæve og forhindre nyt pupilblok
  • Hindre lignende anfald i patientens andet øje

Medicinsk behandling

Ved lang transporttid kan behandlingen starte med det samme

  • Pilokarpin øjendråber 2%, 1 dråbe hvert kvarter den første time, derefter en gang i timen
  • Acetazolamid 500 mg i.m. eller tbl. 250 mg: 2 tabletter initialt (500 mg)
  • Timolol øjendråber: 1 dråbe x 2

Behandling på øjenafdeling

  • Betablokker x 2. Pilokarpin x 4. Acetazolamid 500 mg i.v. (alternativt i.m.). Mannitol 15% 5 ml/kg relativt hurtig i.v. (NB! Giver øget diurese)3
  • Hyperosmotisk behandling.
    • Glycerol per os, 1 ml/kg kropsvægt
    • Eller mannitol, 15%, 500 ml i.v. over 30 minutter
  • Behandlingen reducerer det intraokulære tryk, dæmper smerterne, fjerner corneaødemet og er en forberedelse til iridotomi

Anden behandling

  • Perifer iridektomi (iridotomi)
    • Når øjentrykket er under kontrol
    • Skaber en permanent forbindelse mellem forreste og bagerste øjenkammer
    • Udføres med laser, evt. kirurgisk hvis laserbehandlingen mislykkes4,5
  • Kirurgi ved forreste synekier - trabekulektomi
  • Vurdere behovet for profylaktisk laser iridotomi på det raske øje

Forebyggende behandling

  • Til mydriasis med henblik på diagnostisk oftalmoskopi bør bruges et mydriatikum med kortvarig virkning (Tropikamid, Metaoxedrin 10%)
    • Da er det unødvendigt at dryppe øjnene efter undersøgelsen

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Dispositionen er ofte ukendt på forhånd
  • Nogle patienter har prodromsymptomer i lang tid
  • Debuterer oftest om aftenen eller i mørke omgivelser, når pupillen er dilateret eller middeldilateret
  • Ofte hurtig udvikling med smerter, nedsat syn og påvirket almentilstand

Komplikationer

  • Ubehandlet - blindhed (skade på synsnerven)
  • Ved forsinket behandling vil den perifere del af iris adhærere til trabekelværket, danne forreste synekier og medføre en irreversibel aflukning af forreste øjenkammer - kræver øjeblikkelig kirurgisk intervention

Prognose

  • Ubehandlet giver tilstanden blindhed på det aktuelle øje
  • Med iridektomi er tilstanden almindeligvis behandlet permanent
  • Enkelte skal have supplerende miotika

Opfølgning

Plan

  • Øjenlæge bør kontrollere 1-2 gange pr år

Hvad bør man kontrollere

  • Intraokulært tryk

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Patienter, som dilateres diagnostisk eller får medikamenter med parasympatikolytisk effekt, skal forklares symptomerne på akut glaukom

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Patientorganisationer

Illustrationer

Dokumentation

  • Medicinsk behandling6
    • Pilokarpin er ikke sammenlignet med placebo
    • Randomiserede kontrolleret forsøg med andre medikamenter findes ikke
    • Der er overvældende konsensus om, at medicinsk behandling er effektiv ved akut glaukom
  • Kirurgisk iridektomi og laser iridotomi
    • Mindre studier har ikke vist forskel i effekten af de to behandlinger6
    • Der er heller ikke vist forskelle mellem effekten af forskellige former for laseriridotomi

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Toke Bek, prof., led. overlæge, dr. med., Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Knut A. Holtedahl, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Tromsø
  • Johan H. Seland, overlege, Øyeavd. Haukeland sykehus, professor, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 16.12.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 16.12.2009