• Øje
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Akut orbitalt kompartmentsyndrom
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Akut orbitalt kompartmentsyndrom

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Akut orbitalt kompartment syndrom

Basisoplysninger

Definition

  • Er en akut tilstand med øget tryk i orbita som følge af blødning eller hurtigt opstående ansamling af anden væske, som hindrer øjets perfusion
  • Hurtig diagnose og tidlig behandling kan forhindre blindhed

Forekomst

  • Meget sjælden, men alvorlig tilstand

Ætiologi og patogenese

  • Tilstanden kan opstå efter et stumt eller penetrerende traume eller efter retrobulbær anæstesi med dannelse af et retrobulbært hæmatom
  • Hæmatomet øger det intraorbitale tryk, hæmmer blodforsyningen i arteria ophthalmica, og fører hermed til et kompartmentsyndrom
  • Herudover vil bulbus blive presset fremad
  • De mediale og laterale ligamenter samt septum orbitale fæstner bulbus til orbitaranden, og begrænser derved fremaddeplaceringen af øjet Dette fører til proptose og yderligere trykstigning
  • Det forøgede tryk i øjenhulen medfører kompression af synsnerven og iskæmi i centralarterien. Følgen bliver synstab i det afficerede øje - med mindre det forhøjede tryk bliver sænket hurtigt
  • Ved akut forhøjet tryk i orbita vil varige iskæmiske skader indsætte inden for 2 timer

Disponerende faktorer

  • Øjenskade
  • Retrobulbær anæstesi

ICPC-2

ICD-10

  • S05 Beskadigelse af øje og øjenhule
    • S05.1 Contusio bulbi oculi et telae orbitae
    • S05.4 Vulnus penetrans orbitae m eller u fremmedlegeme
    • S05.5 Vulnus penetrans bulbi oculi m fremmedlegeme
    • S05.6 Vulnus penetrans bulbi oculi u fremmedlegeme
    • S05.8 Læsioner af øje og øjenhule, andre
    • S05.9 Læsion af øje og øjenhule uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund
  • Evt. bekræftet ved MR eller CT

Differentialdiagnoser

  • Panoftalmi
  • Bulbusruptur
  • Arteriovenøs fistel
  • Orbital cellulitis
  • Sinus cavernosus trombose

Sygehistorie

  • Øjenskade
  • Øjensmerter
  • Dobbeltsyn
  • Synstab
  • Retrobulbær anæstesi
  • Nedsat øjenmotilitet
  • Udstående øje

Kliniske fund

  • Nedsat synsstyrke
  • Indskrænket synsfelt
  • Udstående øje (proptose) - ses bedst ovenfra
  • Øget intraokulært tryk
  • Ekkymose på øjenlågene
  • Conjunktival chemosis
  • Oftalmoplegi
  • Afferent pupildefekt
  • Papilødem og efterhånden papilafblegning (sent tegn)
  • Pulsation i centralarterien

Supplerende undersøgelser

  • Der findes ingen prøver, som har specifik diagnostisk betydning

Andre undersøgelser

  • CT og MR kan bidrage til at afklare årsagen til kompressionen eller fastslå diagnosen, men dette er oftest overflødigt

Hvornår skal patienten henvises?

  • Skal undersøges snarest af en øjenlæge
  • Patienter uden synsnedsættelse eller markant forøget intraokulært tryk skal monitoreres nøje indtil tilstanden har været vurderet af en øjenlæge

Behandling

Behandlingsmål

  • Aflastning af øjentrykket og begrænsning af synstabet

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen af akut orbitalt kompartmentsyndrom er umiddelbar lateral incision i øjenkrogen (lateral cantotomi eller cantolyse) for at opnå dekompression1,2,3
  • Hurtig og rigtig behandling kan bevare synet hos patienten4
  • Ofte er der tale om multitraumatiserede patienter, hvor skader på vitale organer har højeste prioritet

Kirurgi

Cantotomi

  • Formålet med indgrebet er at reducere trykket i orbita så blodgennemstrømningen i centralarterien bevares
  • Indikationerne for denne procedure er nedsat syn, proptose, afbleget synsnervepapil ved oftalmoskopi, afferent papildefekt eller et intraokulært tryk > 40 mm Hg i en situation med åbenbart øget retrobulbært tryk
  • Kontraindikation er ruptur af bulbus, som medfører en kantet, skæv pupil, med nedsat væskefylde i bulbus, eller lækage af intraokulær væske på rupturstedet påvist ved fluoresceinfarvning (positivt Seidels tegn)

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Varige skader kan opstå inden for 2 timer

Komplikationer

  • Blødning, mekanisk skade af bulbus, intraokulær infektion

Prognose

  • Akut orbitalt kompartmentsyndrom med nedsat syn har en dårlig prognose
  • Varig blindhed indtræder, hvis der ikke iværksættes effektiv behandling hurtigt

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Toke Bek, prof., led. overlæge, dr. med., Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Johan H. Seland, overlege øyeavdelingen, Haukeland sykehus, professor, Universitetet i Bergen
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 25.01.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 25.01.2010