• Øje
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Arteriitis temporalis
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Arteriitis temporalis

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Arteriitis temporalis

Basisoplysninger

Definition

  • Kæmpecellearteritis i arteria temporalis

Forekomst

  • Rammer særligt patienter i 60-70-årsalderen
  • Hyppigere blandt kvinder end blandt mænd

Ætiologi og patogenese

  • Inflammation i arteriegrenene i forreste del af n. opticus
  • Medfører iskæmi og synsnedsættelse
  • Kan også forårsage centralarterie okklusion

Disponerende faktorer

  • Coincidens med polymyalgia rheumatica
    • Nyere studier kan tyde på, at polymyalgia rheumatica og arteriitis temporalis repræsenterer forskellige grader eller stadier af samme sygdom

ICPC-2

ICD-10

  • M31 Nekrotiserende vaskuliter, andre
    • M31.6 Kæmpecellearteritis, anden

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie
  • Høj SR er almindeligt forekommende, men ikke nødvendig for at diagnosen er til stede
  • Temporalisbiopsi med påvisning af kæmpecellevaskulitis giver diagnosen

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Synsnedsættelse, som udvikler sig over nogle få timer, synsnedsættelse hos en ældre person bør give mistanke om arteriitis temporalis
  • Arteriitis temporalis begynder ofte med mathed, smerter i tindingeregionen og feber
  • Nogle patienter kan have mere typiske polymyalgisymptomer som stivhed og smerte i nakke og skuldre
  • Efter uger opstår palpationsømhed og prominens af arteria temporalis
  • I forstadiet kan patienten have forbigående synsnedsættelse og tågesyn
  • I sjældne tilfælde debuterer sygdommen med amaurosis fugax eller øjenmuskelparese og dobbeltsyn

Kliniske fund

  • Synstab
  • Nedsat reaktion på direkte belysning af øjet, hvis visus er betydeligt reduceret
  • Ved oftalmoskopi kan man i nogle tilfælde se papilødem og en bleg, ødematøs nethinde, men det oftalmoskopiske billede kan også være helt normalt
  • Evt. tyk, ikke pulserende, slynget og øm arteria temporalis

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • SR og CRP
    • SR er ofte stærkt forhøjet

Andre undersøgelser

På sygehus

  • Temporalisbiopsi

Hvornår skal patienten henvises?

  • Øjeblikkelig henvisning til øjenafdeling

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre udvikling af blindhed

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen skal ofte startes inden man har fået en sikker patoanatomisk diagnose
  • Cortikosteroider i høj dosis
    • Kan forhindre yderligere synstab
    • Giver hurtigt lindring af smerter fra arteritten

Medicinsk behandling

  • Steroidbehandling med høj startdosis
    • Højdosis steroidbehandling som tabletter, eller induktionsbehandling med methylprednisolon 1000 mg/dag i 3 dage som intravenøse pulse1
    • Langsom nedtrapning til vedligeholdelsesdosis på 10-20 mg til symptomerne er forsvundet

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Synsnedsættelse udvikles ofte i løbet af timer til dage
  • Graden af visusnedsættelse kan variere

Komplikationer

Prognose

  • Blindhed på det ene øje vil sjældent kunne genvindes, men synstab på det andet øje kan forhindres

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

I akutfasen

  • Nødvendigheden af hurtig behandling
  • Mulighed for at stabilisere synet

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Patientorganisationer

Opfølgning

Plan

  • Regelmæssige kontroller så længe patienten behandles med cortikosteroid

Hvad bør man kontrollere

  • Visus
  • Almensymptomer
  • SR, CRP og leukocytter

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Kompetencemiljø

Referencer

  1. Gran JT. Behandling og diagnostikk av polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 3387. Tidsskriftet
  • Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid, Oslo: ad Notam Gyldendal, 1997
  • Tintinalli JE, Ruiz E, Krome RL. Emergency Medicine. McGraw-Hill Comp. Inc., New York, 1996
  • Vaughan DG, Asbury T, Riordan Eva P (eds). General Ophtalmology. Connecticut: Appleton & Lange, 1995
  • Vennerød AM (red.). Norsk Legemiddelhåndbok 1998-99 for helsepersonell, Oslo: Norsk Legemiddelhåndbok I/S 1998

Fagmedarbejdere

  • Toke Bek, prof., led. overlæge, dr. med., Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Gisle Roksund, spesialist i allmennmedisin og samfunnsmedisin, Klyve Legesenter, Skien
  • Johan H. Seland, overlege øyeavd. Haukeland sykehus, professor, Universitetet i Bergen

Datoer

  • Publiceret: 16.03.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 16.03.2010