Kommentar til artiklen
Arteriitis temporalis
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Arteriitis temporalis
Basisoplysninger
Definition
- Kæmpecellearteritis i arteria temporalis
Forekomst
- Rammer særligt patienter i 60-70-årsalderen
- Hyppigere blandt kvinder end blandt mænd
Ætiologi og patogenese
- Inflammation i arteriegrenene i forreste del af n. opticus
- Medfører iskæmi og synsnedsættelse
- Kan også forårsage centralarterie okklusion
Disponerende faktorer
- Coincidens med polymyalgia rheumatica
- Nyere studier kan tyde på, at polymyalgia rheumatica og arteriitis temporalis repræsenterer forskellige grader eller stadier af samme sygdom
ICPC-2
- F99 Sygdom i øje/øjenomgivelser IKA Linkportalen
ICD-10
- M31 Nekrotiserende vaskuliter, andre
- M31.6 Kæmpecellearteritis, anden
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Typisk sygehistorie
- Høj SR er almindeligt forekommende, men ikke nødvendig for at diagnosen er til stede
- Temporalisbiopsi med påvisning af kæmpecellevaskulitis giver diagnosen
Differentialdiagnoser
- Arteriel okklusion af retinakar
- Nethindeløsning (amotio retinae)
- Centralvenetrombose
- Corpusblødning
- Hypertension og arteriosklerose - hos midaldrende
Sygehistorie
- Synsnedsættelse, som udvikler sig over nogle få timer, synsnedsættelse hos en ældre person bør give mistanke om arteriitis temporalis
- Arteriitis temporalis begynder ofte med mathed, smerter i tindingeregionen og feber
- Nogle patienter kan have mere typiske polymyalgisymptomer som stivhed og smerte i nakke og skuldre
- Efter uger opstår palpationsømhed og prominens af arteria temporalis
- I forstadiet kan patienten have forbigående synsnedsættelse og tågesyn
- I sjældne tilfælde debuterer sygdommen med amaurosis fugax eller øjenmuskelparese og dobbeltsyn
Kliniske fund
- Synstab
- Nedsat reaktion på direkte belysning af øjet, hvis visus er betydeligt reduceret
- Ved oftalmoskopi kan man i nogle tilfælde se papilødem og en bleg, ødematøs nethinde, men det oftalmoskopiske billede kan også være helt normalt
- Evt. tyk, ikke pulserende, slynget og øm arteria temporalis
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- SR og CRP
- SR er ofte stærkt forhøjet
Andre undersøgelser
På sygehus
- Temporalisbiopsi
Hvornår skal patienten henvises?
- Øjeblikkelig henvisning til øjenafdeling
Behandling
Behandlingsmål
- Forhindre udvikling af blindhed
Generelt om behandlingen
- Behandlingen skal ofte startes inden man har fået en sikker patoanatomisk diagnose
- Cortikosteroider i høj dosis
- Kan forhindre yderligere synstab
- Giver hurtigt lindring af smerter fra arteritten
Medicinsk behandling
- Steroidbehandling med høj startdosis
- Højdosis steroidbehandling som tabletter, eller induktionsbehandling med methylprednisolon 1000 mg/dag i 3 dage som intravenøse pulse1
- Langsom nedtrapning til vedligeholdelsesdosis på 10-20 mg til symptomerne er forsvundet
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Synsnedsættelse udvikles ofte i løbet af timer til dage
- Graden af visusnedsættelse kan variere
Komplikationer
- Blindhed
- Cerebralt infarkt
- Myokardienfarkt
- Thoracalt aortaaneurisme
- Øget risiko for udvikling af cancer
Prognose
- Blindhed på det ene øje vil sjældent kunne genvindes, men synstab på det andet øje kan forhindres
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
I akutfasen
- Nødvendigheden af hurtig behandling
- Mulighed for at stabilisere synet
Hvad findes der af skriftlig patientinformation
Patientorganisationer
Opfølgning
Plan
- Regelmæssige kontroller så længe patienten behandles med cortikosteroid
Hvad bør man kontrollere
- Visus
- Almensymptomer
- SR, CRP og leukocytter
Illustrationer
Kilder
Kompetencemiljø
Referencer
- Gran JT. Behandling og diagnostikk av polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 3387. Tidsskriftet
- Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid, Oslo: ad Notam Gyldendal, 1997
- Tintinalli JE, Ruiz E, Krome RL. Emergency Medicine. McGraw-Hill Comp. Inc., New York, 1996
- Vaughan DG, Asbury T, Riordan Eva P (eds). General Ophtalmology. Connecticut: Appleton & Lange, 1995
- Vennerød AM (red.). Norsk Legemiddelhåndbok 1998-99 for helsepersonell, Oslo: Norsk Legemiddelhåndbok I/S 1998
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 16.03.2010
- Seneste redaktionelle revidering: 16.03.2010




