• Øre-næse-hals
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Allergisk rhinit (høfeber)
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Allergisk rhinit (høfeber)

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Allergisk rhinit

Basisoplysninger

Definition

  • Hos mange er allergisk rhinokonjunktivit en bedre betegnelse1
  • Allergisk rhinit er en atopisk øvre luftvejsinflammation (lidelse) forårsaget af specifikke allergener2
    • Tilstanden kan afficere flere organsystemer, specielt øjnene
  • Man sondrer mellem sæsonbetinget sygdom og helårs-rhinit
  • Allergisk rhinit opfattes som en systemsygdom og kan være ledsaget af almensymptomer som træthed, slaphed og hovedpine. Tilstanden kan også forekomme samtidig med astma, eksem og kronisk sinuit3

Forekomst

  • Sæsonbetinget allergisk rhinit findes over hele verden, men der er betydelige geografiske variationer i prævalens
  • Tidstrend
    • Prævalens og alvorlighedsgrad øger4,5
    • Prævalens er tilnærmet fordoblet de sidste 20 år6
  • Prævalens
    • 10-25% af befolkningen er generet i perioder7,8
    • Variationen skyldes sandsynligvis miljømæssige forhold9
  • Alder
    • Tilstanden debuterer før 20 års alder hos 80%
    • Sygdommen har størst intensitet i skolealderen

Ætiologi og patogenese

Ætiologi

  • IgE medieret type 1 hypersensitivitetsreaktion mod pollen fra græs, træer eller ukrudt og husstøvmider og pelsdyr10
  • Allergi mod luftbårne allergener som svampesporer kan også fremkalde symptomer
  • Omtrent halvdelen har pollenallergi, men de fleste af disse har også symptomer uden for pollensæsonen
  • Man mener, at højere levestandard og reduceret risiko for infektioner i barndommen kan påvirke T-hjælperceller i tidlig alder, sådan at det øger chancen for at udvikle allergisk rhinit ("hygiejne hypotesen")11,12

Patogenese

  • Forhøjet niveau af IgE står centralt i patogenesen og kan muligvis skyldes en ubalance mellem de to grupper af T-hjælperceller
    • Flere undersøgelser indikerer, at atopikere har overvægt af Th2-celler, og disse celler fremmer produktionen af IgE gennem syntese af interleukin-4 og -5
  • IgE antistofferne fæster sig til højaffinitetsreceptorer på overfladen af celler, som indeholder mange allergiske mediatorsubstanser, i første række mastceller og basofile granulocytter
    • Disse celler kan, (forudsat tidligere eksponering for antigenet) ved binding af et antigen til IgE på celleoverfladen, frigøre en række allergiske mediatorsubstanser, som giver allergisk respons
  • Nysen, kløe og hypersekretion skyldes refleksmedieret reaktion via parasympatiske grener af n. trigeminus, som følge af frigjorte mediatorsubstanser
  • Næsetæthed skyldes direkte effekt af mediatorsubstanser på kar

Disponerende faktorer

  • Arv
    • Allergisk rhinit er en atopisk sygdom. Der er øget risiko for at få sygdom, hvis en af forældrene har atopisk sygdom (omkring 50%), og en risiko på omkring 75%, hvis begge forældre er allergikere
    • Hvis ingen af forældrene er atopikere, er risikoen 10-20%
  • Det diskuteres, om hyppige virusinfektioner tidligt i livet er en disponerende faktor
  • Forældrenes rygevaner spiller en rolle
  • Luftforurening ser også ud til at spille en rolle ved udvikling af atopisk sygdom
  • Lavere socioøkonomisk status er associeret med lavere forekomst af allergi 13
  • Invers association mellem størrelsen på søskendeflok og allergi er kendt 13

ICPC-2

ICD-10

  • J30 Høfeber og allergisk snue
    • J30.1 Rhinitis allergica saesonalis (pollenudløst)
    • J30.2 Rhinitis allergica saesonalis (ikke pollenudløst)
    • J30.3 Rhinitis allergica perennialis
    • J30.4 Rhinitis allergica uden specifikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen er ofte oplagt, når symptomerne optræder i pollensæsonen og vedvarer ud over 10 dage14
  • Typiske symptomer er næsetæthed, klar sekretion, kløe i næsen og nysen
  • Samtidig konjunktivit gør det sandsynligt, at riniten er allergisk betinget
  • Allergisk rhinit uden konjunktivit kan forekomme, specielt ved mideallergi
  • Samtidig forekomst af anden atopisk sygdom (eksem, astma) øger sandsynligheden for, at patienten har allergisk rhinit
  • Forældre med atopisk sygdom er typisk
  • Diagnosen bekræftes ved objektive allergitests

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Kløe i næsen, næsetæthed, rhinoré, nysen
  • Tæthed i ørerne og øget tendens til bihulebetændelse
  • Konjunktivit
  • Andre symptomer kan være
    • luftvejsgener (astma)
    • symptomer forenelig med mundhuleallergi
    • systemiske gener som træthed, feber, trykfornemmelse i hovedet, generel kløe
  • Konsekvenser
    • Der er påvist negative effekter på fysik, emotioner, sociale funktioner, skolepræstationer, produktivitet15,16

Supplerende spørgsmål

  • Arv?
    • Andre i familien med allergisk rhinit eller andre atopiske manifestationer?
  • Kendte allergener?
    • Allergisk rhinit forår og sommer skyldes som regel pollenallergi. Tidspunktet for symptomdebut kan give en indikation på, hvilken slags pollen, som er det aktuelle allergen
  • Tidligere udredning og behandling?

Kliniske fund

  • Ingen fund er patognomoniske for allergisk rhinit, men en del forhold kan styrke mistanken
  • Forreste rhinoskopi
    • Viser varierende grader af slimhindeødem, blegt, blågråt udseende og dækket af et klart vandigt sekret, hos nogle ses næsepolypper
  • Otoskopi
    • Hos nogle patienter med allergisk rhinit er der væske i mellemøret
  • Mundånding
  • Ofte samtidig konjunktivit
  • Typiske tegn på allergisk konjunktivit ved inspektion af nedre konjunktivalsæk styrker diagnosen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ved sæsonrhinit er det ikke altid nødvendigt at udføre allergitest
    • Udbrudstidspunkt vil antyde, hvilken type pollen patienten reagerer på
    • Allergitest kan være hensigtsmæssigt ved alvorlige symptomer eller ved uklar diagnose, eller hvis patienten er kandidat for eliminationsbehandling eller immunoterapi17
  • Priktest
    • Forudsat at der bruges rigtig teknik og gode ekstrakter, har testen en høj sensitivitet og høj specificitet.
    • Resultat i løbet af få minutter
    • Antihistaminer og steroider påvirker resultatet og skal seponeres nogle dage før testen
  • Ved helårssygdom bør der foretages undersøgelse med henblik på almindelige luftvejsallergener
  • Påvisning af eosinofile granulocytter i næsesekret er diagnostisk

Blodprøver

  • Specifikke IgE antistoffer (RAST)
    • Kan være nyttig, hvis priktest ikke er mulig, eller hvis patienten bruger medicin, som kan påvirke resultatet fra hudtesten (tricykliske antidepressiva, antihistaminer)18
    • RAST er meget specifik, men ikke så sensitiv som hudtest19,17
    • De kommercielt tilgængelige RAST-produkter er som regel pålidelige, men i nogle tilfælde er reproducerbarheden suboptimal20
    • RAST er nyttig til at påvise hyppige allergener (dyrehår, støvmide, pollen, svamp), men er mindre nyttig til at identificere mad- eller medikamentallergier3
  • Phadiatop/alatop - tester mod batteri af allergener
    • Bruges som en screening-undersøgelse, men skal suppleres med priktest eller specifikke IgE antistoffer (RAST), hvis man ønsker at vide nøjagtig, hvad patienten reagerer på
    • Der findes tests mod en række specifikke allergener
    • Kostbar undersøgelse
    • Nogle få pollenallergikere kan have en negativ RAST uden for sæsonen
  • Total IgE (PRIST)
    • Er en unødvendig prøve: ringe diagnostisk værdi i udredning af allergisk rhinit
    • De fleste patienter med helårssymptomer har værdier, som ligger inden for normalområdet

Andre undersøgelser

  • Røntgen af bihuler kan vise sløring af bihuler hos patienter med udtalt polypsygdom
  • Endoskopi af næsen kan være nyttig (ØNH-læge)
  • CT anbefales til udtalte tilfælde, ved mistanke om malignitet eller før næse-bihulekirurgi

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved påvisning eller mistanke om polypper skal patienten henvises for vurdering
  • Priktest, hvis ikke praksis selv gør det

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Undgå eksposition for allergener
  • Forskellige medikamentelle behandlingsformer benyttes: Antihistaminer, steroider, natriumkromoglikat, adrenergika, antileukotriener 13 og specifik immunterapi (kaldes også allergivaccinering, tidl. kaldt hyposensibilisering)
  • Lokalbehandling med steroider giver bedst symptomlindring, og specielt er denne behandling mest effektiv mod næsetæthed (Ia) 21,22
  • Singel intramuskulær injektion med kortikosteroid er et alternativ
  • Forebyggende behandling med antihistaminer peroralt eller lokalt, men ringe effekt mod næsetæthed

Børn under 12 år 13

  • Behandlingen er genstand for betydelig diskussion
  • Lokalbehandling med antihistaminer eller kromoglikat er fortsat førstevalg
  • Også hos disse patienter bruges lokale steroider før evt. supplering med perorale antihistaminer23
    • Denne behandling synes særlig indiceret i de tilfælde, hvor symptomerne varer i indtil 1-3 måneder
    • Børn med langvarig rhinit, multiallergi eller anden helårsrhinit bør evalueres nøje med henblik på mulig systemisk påvirkning og evt. væksthæmning ved brug af steroider

Hvad kan patienten selv gøre?

Eliminere allergen

  • Identificere allergen, undgå eksponering
  • Ved dyreallergi bør al kontakt med dyret undgås, og dyret bør ikke erstattes med et nyt, som kan give allergi. Dette er specielt vigtigt, hvis patienten også har astma
    • Men den videnskabelige dokumentation for dette er tynd24

Reducere eksposition

  • Undgå områder med høj pollenkoncentration. I værste fald blive indendørs på dage med stor pollenkoncentration
  • For at reducere eksponering for husstøvmider er omhyggelig gulvvask, afstøvning og støvsugning vigtig. Støvsugning ugentligt bør omfatte sengetøj, madrasser og sengebund. Gulvtæpper bør fjernes24
  • Reduktion af relativ fugtighed og temperatur indendørs gør levevilkårene for husstøvmider dårligere
  • Patienten bør vaske sig (brusebad) lige efter udeaktivitet
  • Ved bilkørsel i områder med høj pollenkoncentration, bør vinduerne være lukket og bilens ventilationsanlæg bør have pollenfilter
  • Læg ferier i områder med få pollen; bjergområder, kyst med sparsom vegetation eller byområder uden forurening
  • Pollenvarsel findes i aviser og radio/TV
  • Reducere/seponere rygning
  • Udskiftning af organisk sengetøj med syntetisk vaskbart sengetøj (overtræk) er ikke vist at have effekt (Ib)25

Medicinsk behandling

Generelt

  • Lokalbehandling med glukokortikoider
    • Er førstevalg hos voksne og unge (Ia) 13, men en ny metaanalyse sår nogen tvivl om effekten (Ia)26
    • Denne behandling er vigtigere jo mere udtalt nasalstenosen er
  • Lokal antihistaminbehandling med næsespray27
    • Kan også benyttes (levokabastin) og er førstevalg hos børn
    • Effekten på symptomerne er som for de perorale antihistaminer - bedst for kløe, nysen og sekretion, ringe effekt mod næsetæthed
  • Generel antihistaminbehandling som supplement:28
    • Hvis man ikke kommer til målet med lokalbehandling
    • Hvis der også er symptomer fra øjne eller hud
    • Nyere antihistaminer (cetrizin og loratadin) kan også benyttes hos gravide
      • Loratadin bedre dokumentation end ceterizin under amning
  • Systemisk behandling med steroider
    • Anbefales af nogen som andenlinjebehandling i form af en enkelt intramuskulær injektion29
  • Systemisk behandling med leukotrien-antagonist
    • Var klart dårligere end lokalbehandling med glukokortikoider (Ib)30
  • Specifik immunterapi (allergivaccinering)
    • God dokumentation for effekt ved allergi mod birk eller græspollen
    • Ved allergi mod græspollen hos voksne findes også allergen i tabletform med ligeværdig effekt31,32
    • Vaccinering med græs-pollen tabletter nu også dokumenteret effektivt, sammenlignet med placebo, hos børn og unge (5-17 år)33
      • Behandlingen førte også til bedring af astma34

Lokalbehandling

  • Lokal nasal behandling med glukokortikoider
    • Er førstevalg og er mest effektivt (Ia)35
    • Bivirkninger: Hyppigst er næseblødning (17-23%)36. Bortset fra beklometason er ingen af de øvrige medikamenter forbundet med systemisk effekt (væksthæmning)1
  • Lokalt antihistamin
    • Er også effektivt hos mange37 og har hurtig lokal effekt
    • Levokabastin: 2 sprayer i hvert næsebor 2 x dagligt til børn og voksne
  • Natriumcromoglicat næsespray
    • Kan forsøges hos børn under 12 år, men er mindre effektivt end lokalt glukokortikoid og lokalt antihistamin38
    • Kromoglykat 5,2 mg/dose: 1 spray i hvert næsebor 2-4 x dagligt
      • Detumescerende næsespray bør bruges 20 minutter før administration af cromoglicat og glukokortikoid næsespray de første 4-6 dage
  • Hvis Lomudal/antihistamin ikke hjælper, kan man også hos børn i alder 6-12 år bruge glukokortikoid spray/inhalator
  • Lokal dæksalve?
    • Allergol (ikke reg. i Danmark) er et petroleumsprodukt, som fungerer som en "pollenblokker" ved påsmøring af slimhinden i næsen. I et kontrolleret studie blev det vist, at have klart bedre effekt end placebo (Ib)39

Antihistaminer systemisk

  • Kan anvendes som supplement, hvis man ikke får effekt ved lokalbehandling

Systemisk behandling med steroider

  • En metaanalyse (Ia) viser, at denne behandling er effektiv og betryggende29
  • Der er ikke holdepunkter for uheldige effekter af behandlingen
  • Kenacort-T 40 mg/ml
    • Voksne og barn over 12 år: 1,0-2,5 ml i.m. i sædemusklen
    • Børn 6-12 år: 1,0 ml i.m. i sædemusklen
    • Børn under 6 år: Gives ikke
  • Ved behandling af pollenallergi kan én injektion ofte være tilstrækkelig for hele perioden. Hvis symptomerne melder sig igen, gives en ny injektion
  • Alternativt kan der gives tabletbehandling med steroid i perioder med høje pollental

Om antihistaminer

  • Deres primære virkning er at blokere histamin H1-receptoren
  • Førstegenerations antihistaminer blev udviklet fra neuroleptika, mens andengenerationspræparater er selektive anti-H1-histaminerge og i beskeden grad sedative40
  • Lokale midler har selektiv affinitet til lokale H1-receptorer og har ingen systemiske virkninger
  • H1-antihistaminer kan bruges som monoterapi ved lettere intermitterende tilfælde af allergisk rhinit41

Specifik immunterapi31

  • Der findes god dokumentation for effekt af immunterapi (vaccinering) ved græs eller birkepollen-allergi42,43
  • Bedst og fyldigst dokumentation for subkutan allergeninjektion
  • Nu også mulighed for peroral immunterapi mod græspollenallergi både for børn og voksne
    • Til behandling af græspolleninduceret høfeber (rhinit og konjunktivit) ved klinisk relevante symptomer og dokumenteret diagnose (positiv hudpriktest og/eller specifikt immunglobulin)
    • Det er en smeltetablet, som lægges under tungen, hvor den opløses med det samme
    • Behandlingen startes minimum 8-16 uger før pollensæsonen og fortsætter med 1 tbl. daglig i tre år
  • Den påviste behandlingseffekt er klinisk relevant, og bivirkningsprofilen er acceptabel44 - som regel forbigående efter nogen dages behandling. Langtidseffekten ved peroral behandling er endnu ikke fuldt dokumenteret
  • Behandlingen er kostbar, men sammenlignet med injektionsbaseret immunterapi (hyposensibilisering) er behandlingen omkostningseffektiv31,45

Anden behandling

Kirurgi

  • Bør overvejes hos patienter med strukturelle abnormaliteter i næse og bihuler

Forebyggende behandling

  • Undgå rygning og betablokkere under svangerskab
  • Amning ser ud til at beskytte mod udvikling af atopisk sygdom, men kun hos dem, der som udgangspunkt var arveligt disponeret
  • At mødre til allergidisponerede børn eliminerer stærke allergener som komælk, æg, og fisk fra sit egen kost de første måneder de ammer, ser ud til at have en allergiforebyggende effekt
  • Et godt ude- og indemiljø er allergiforebyggende
  • Hos børn er der direkte sammenhæng mellem passiv rygning og senere udvikling af allergisk sygdom
  • Tidlig eksponering for pollen, dyr og store mængder husstøv ser ud til at disponere for allergi mod disse allergener

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Akut fase reaktion 2-5 minutter efter eksponering, maksimum 15-20 minutter senere
  • Sen fase reaktion 4-6 timer efter antigen-eksponering
  • Allergi kan udvikles i alle aldre, men almindeligvis før 20 års alderen. Holder sig da ofte stationær indtil 30-40 års alderen, hvor der sker en gradvis bedring
  • Det er sjældent, at sygdommen debuterer før 4-5 års alder og efter at man har passeret 40
  • Reduceret livskvalitet
    • Allergisk rhinit reducerer livskvaliteten og påvirker arbejde, søvn og fritidsaktiviteter ugunstigt46
    • Andre allergiske problemer som astma og eksem foreligger ofte samtidig og bidrager til den negative indflydelse på livskvaliteten47

Komplikationer

  • Næsepolypper
  • En patient med pollenallergi har øget risiko for at udvikle andre allergier, mens risiko for dyre- og mideallergi ikke er væsentlig øget
  • Der er øget risiko for udvikling af allergisk astma hos patienter med allergisk helårsrhinit
  • Bakteriel sinuit efter en forkølelse er hyppig hos patienter med helårsrhinit og udtalt nasalstenose48,49

Prognose

  • For de fleste er prognosen på sigt udmærket50
  • Helårsrhinit; forløbet er variabelt, men langvarig og udtalt sygdom giver dårlig prognose
  • Den allergiske disposition forsvinder næppe helt. Symptomer kan forsvinde for så at genopstå selv efter flere år med symptomfrihed
  • Allergisk rhinit og astma
    • Et opfølgningsstudie over 9 år fandt, at knapt 10% af patienterne med allergisk rhinit udviklede bronkial hyperreaktivitet (III)51

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animationer

Patientorganisationer

Opfølgning

Plan

  • Alle børn under 12 år med allergi kan med fordel indkaldes årligt for at få vurderet tilstand og behandling 13
    • Specielt bør man være opmærksom på mulig astmaudvikling som i starten kan være vanskeligt at adskille fra andre luftvejsgener med hoste
  • Det er muligt, at allergikere over 12 år bør indkaldes til vurdering - i hvert fald hvert tredje år 13

Hvad bør man kontrollere

  • Effekt af behandling, eventuelt revurdering af behandling (se medicinsk behandling)
  • Tegn på polypper?

Illustrationer

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. de Groot H, Brand PLP, Fokkens WF, Berger MY. Allergic rhinoconjunctivitis in children. BMJ 2007; 335: 985-8. BMJ
  2. Lund VJ, Aaronsen D, Bousquet J, et al. International consensus report on the diagnosis and management of rhinitis. Allergy 1994;49:1-34. PubMed
  3. Quillen DM, Feller DB. Diagnosing rhinitis: Allergic vs. nonallergic. Am Fam Physician 2006; 73: 1583-90. AFP
  4. Aberg N, Sundell J, Eriksson B, Hesselmar B, Aberg B. Prevalence of allergic disease in schoolchildren in relation to family history, upper respiratory tract infections, and residential characteristics. Allergy. 1996;51:232-237. PubMed
  5. Østerballe M, Linneberg AR. Hvor mange har allergi?. Ugeskr Læger 2005; 167: 605-7. Ugeskrift
  6. Hakansson K, Thomsen SF, Ulrik CS, Porsbjerg C, Backer V. Increase in the prevalence of rhinitis among Danish children from 1986 to 2001. Pediatr Allergy Immunol 2007; 18: 154-9. PubMed
  7. The International Study of Asthma and Allergies in Childhood Steering Committee. Worldwide variation in prevalence of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and atopic eczema: ISAAC. Lancet 1998;351:1225-1232. PubMed
  8. Sibbald B, Rink E. Epidemiology of seasonal and perennial rhinitis; clinical presentation and medical history. Thorax 1991;46:895-901. PubMed
  9. Asher MI, Montefort S, Bjorksten B, Lai CK, Strachan DP, Weiland SK, et al. Worldwide time trends in the prevalence of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and eczema in childhood: ISAAC phases one and three repeat multicountry cross-sectional surveys. Lancet 2006; 368: 733-43. PubMed
  10. Plaschke PP, Christensen AE. Allergi mot luftbårne allergener. Ugeskr Læger 2005; 167: 620-2. Ugeskrift
  11. Fleming DM, Crombie DL. Prevalence of asthma and hay fever in England and Wales. BMJ 1987;294:279-283. BMJ
  12. Durham SR. Summer hay fever. In: Durham SR, ed. ABC of allergies. London: BMJ Books,1998:16-18.
  13. Jodalen H, Lindbæk M. Allergisk rhinitt. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119: 3885. PubMed
  14. Fokkens W, Lund V, Bachert C, Clement P, Helllings P, Holmstrom M, et al. EAACI position paper on rhinosinusitis and nasal polyps executive summary. Allergy 2005; 60: 583-601. PubMed
  15. Juniper EF. Quality of life in adults and children with asthma and rhinitis. Allergy. 1997;52:971-977. PubMed
  16. Dykewicz MS, Fineman S, Skoner DP, et al. Diagnosis and management of rhinitis: complete guidelines of the Joint Task Force on Practice Parameters in Allergy, Asthma and Immunology. Ann Allergy Asthma Immunol. 1998;81(5 Pt 2):478-518.
  17. Gendo K, Larson EB. Evidence-based diagnostic strategies for evaluating suspected allergic rhinitis. Ann Intern Med 2004; 140: 278-89. AIM
  18. Bernstein IL, Storms WW. Practice parameters for allergy diagnostic testing. Joint Task Force on Practice Parameters for the Diagnosis and Treatment of Asthma. The American Academy of Allergy, Asthma and Immunology and the American College of Allergy, Asthma and Immunology. Ann Allergy Asthma Immunol 1995; 75: 543-625. PubMed
  19. Agency for Healthcare Research and Quality. Evidence report/technology assessment No. 54. Management of allergic and nonallergic rhinitis. May 2002. Accessed online November 1, 2005, at: http://www.ahrq.gov/clinic/tp/rhintp.htm
  20. Szeinbach SL, Barnes JH, Sullivan TJ, Williams PB. Pre-cision and accuracy of commercial laboratories' ability to classify positive and/or negative allergen-specific IgE results. Ann Allergy Asthma Immunol 2001; 86: 373-81. PubMed
  21. Weiner JM, Abramson MJ, Puy RM. Intranasal corticosteroids versus oral H1 receptor antagonists in allergic rhinitis: systematic review of randomised controlled trials. BMJ 1998; 317: 1624-9 BMJ
  22. International Consensus Report on the diagnosis and management of rhinitis. International Rhinitis Management Working Group. Allergy 1994; 49 (suppl 19): 1-34.
  23. Weinstein S, Qaqundah P, Georges G, Nayak A. Efficacy and safety of triamcinolone acetonide aqueous nasal spray in children aged 2 to 5 years with perennial allergic rhinitis: a randomized, double-blind, placebo-controlled study with an open-label extension.. Ann Allergy Asthma Immunol 2009; 102: 339-47. PubMed
  24. Custovic A, Gerth van Wijk R. The effectiveness of measures to change the indoor environment in the treatment of allergic rhinitis and asthma: ARIA update (in collaboration with Ga2len). Allergy 2005; 60: 1112-5. PubMed
  25. Terreehorst I, Hak E, Oosting AJ, et al. Evaluation of impermeable covers for bedding in patients with allergic rhinitis. N Engl J Med 2003; 349: 237-46. NEJM
  26. Al Sayyad J, Fedorowicz Z, Alhashimi D, Jamal A, et al. Topical nasal steroids for intermittent and persistent allergic rhinitis in children. Cochrane Database Syst Rev, issue 1, 2007. Cochrane
  27. Schuermans V, Lewi PJ, Gypen LM, et al. Meta-analysis of the global evaluation of levocabastine nasal spray versus placebo. Drug Inf J 1993;27:575-584. PubMed
  28. Sheikh A, Panesar S, Dhami S. Seasonal allergic rhinitis. Clin Evid 2003; 9: 585-97. ClinEvid
  29. Østergaard MS, Østrem A, Söderström M. Hay fever and a single intramuscular injection of corticosteroid: a systematic review. Primary Care Respiratory Journal 2005; 14: 124-39. PubMed
  30. Martin BG, Andrews CP, van Bavel JH, et al. Comparison of fluticasone propionate aqueous nasal spray and oral montelukast for the treatment of seasonal allergic rhinitis symptoms. Ann Allergy Asthma Immunol 2006; 96: 851-7. PubMed
  31. Svendsen UG. Grazax - tabletten mod græspollenallergi. Ugeskr Læger 2008; 170: 135. Ugeskrift
  32. Dahl R, Kapp A, Colombo G, et al. Sublingual grass allergen tablet immunotherapy provides sustained clinical benefit with progressive immunologic changes over 2 years. J Allergy Clin Immunol 2008; 121: 512-8. PubMed
  33. Wahn U, Tabar A, Kuna P, et al. Efficacy and safety of 5-grass-pollen sublingual immunotherapy tablets in pediatric allergic rhinoconjuntivitis. J Allergy Clin Immunol 2009; 123: 160-6. PubMed
  34. Bufe A, Eberle P, Franke-Beckmann E, et al. Safety and efficacy in children of an SQ-standardized grass allergen tablet for sublingual immunotherapy. J Allergy Clin Immunol 2009; 123: 167-73. PubMed
  35. Weiner JM, Abramson MJ, Puy RM. Intranasal corticosteroids versus oral H1 receptor antagonists in allergic rhinitis: systematic review of randomised controlled trials. BMJ 1998; 317: 1624-9. BMJ
  36. Waddell AN, Patel SK, Toma AG, Maw AR. Intranasal steroid sprays in the treatment of rhinitis: is one better than another? J Laryngol Otol 2003; 117: 843-5. PubMed
  37. Simons FER, Simons SJ. Levocetirizine: pharmacokinetics and pharmacodynamics in children aged 6 to 11 years. J Allergy Clin Immunol 2005; 116: 355-61. PubMed
  38. Bousquet J, Van Cauwenberge P, Khaltaev N. Allergic rhinitis and its impact on asthma. J Allergy Clin Immunol 2001; 108(5 suppl): 147-334.
  39. Schwetz S, Olze H, Melchisedech S, Grigorov A, Latza R. Efficacy of pollen blocker cream in the treatment of allergic rhinitis. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2004; 130: 979-84. PubMed
  40. Nielsen LP, Madsen FF. Farmakoterapi ved allergisk sygdom. Ugeskr Læger 2005; 167: 661-3. Ugeskrift
  41. Van Cauwenberge P, Bachert C, Passalacqua G et al. Consensus statement on the treatment of allergic rhinitis. Allergy 2000; 55: 116-34. PubMed
  42. Durham SR, Walker SM, Varga E-M, et al. Long term clinical efficacy of grass-pollen immunotherapy. N Engl J Med 1999 Aug 12;341:468-75. PubMed
  43. Allergen immunotherapy: therapeutic vaccines for allergic diseases. Allergy 1998;53:1-42. PubMed
  44. Dahl R, Kapp A, Colombo G et al. Efficacy and safety of sublingual immunotherapy with grass allergen tablet for seasonal allergic rhinoconjunctivitis. J Allergy Clin Immunol 2006; 118: 434-40. PubMed
  45. Poulsen PB, Pedersen KM, Christensen J, Vestenbæk U. Økonomisk evaluering af tabletbaseret vaccine mod høfeber i Danmark. Ugeskr Læger 2008; 170: 138. Ugeskrift
  46. Blaiss MS. Quality of life in allergic rhinitis. Ann Allergy Asthma Immunol 1999;83:449-454. PubMed
  47. Sheikh A. Asthma and coexistent disease. Asthma Gen Pract 1998;6:17-18. PubMed
  48. Lack G. Pediatric allergic rhinitis and comorbid disorders. J Allergy Clin Immunol. 2001; 108(1 suppl): S9-S15.
  49. Dykewicz MS. Rhinitis and sinusitis. J Allergy Clin Immunol. 2003; 111(2 suppl): S520-529.
  50. Conner SJ. Evaluation and treatment of the patient with allergic rhinitis. J Fam Pract 2002; 51: 883-90. PubMed
  51. Shaaban R, Zureik M, Soussan D, et al. Allergic rhinitis and onset of bronchial hyperresponsiveness: a population-based study. Am J Respir Crit Care Med 2007; 176: 659-66. PubMed
  52. Lange B, Lukat KF, Rettig K, Holtappels G, Bachert C. Efficacy, cost-effectiveness, and tolerability of mometasone furoate, levocabastine, and disodium cromoglycate nasal sprays in the treatment of seasonal allergic rhinitis. Ann Allergy Asthma Immunol 2005; 95: 272-82. PubMed
  53. Philip G, Malmstrom K, Hampel FC Jr, et al., for the Montelukast Spring Rhinitis Group. Montelukast for treating seasonal allergic rhinitis: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial performed in the spring. Clin Exp Allergy 2002;32:1020-1028. PubMed
  54. Nayak A, Philip G, Lu S, et al., and the Montelukast Fall Rhinitis Investigator Group. Efficacy and tolerability of montelukast alone or in combination with loratadine in seasonal allergic rhinitis: a multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled trial performed in the fall. Ann Allergy Asthma Immunol 2002;88592-600.

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, overlæge, øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
  • Morten Lindbæk, førsteamanuensis, spesialist i allmennmedisin, Institutt for allmennmedisin og samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Oslo
  • Per Hjortdahl, professor, Institutt for allmennmedisin og samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Oslo
  • Per Møller, spesialist i øre/næse/hals, Haukeland sykehus og professor ved Universitetet i Bergen
  • Stein Helge Glad Nordahl, øre-næse-hals spesialist, overlege Haukeland sykehus, Bergen

Datoer

  • Publiceret: 02.07.2010
  • Seneste redaktionelle revidering: 02.07.2010