Brud, acetabulum

• De fleste acetabulumfrakturer skyldes store skader efter alvorlige trafikulykker eller fald fra stor højde
• Klassifikation af frakturen/frakturerne er afgørende for planlægningen og gennemførslen af behandlingen^1,2,3
• Stabile frakturer
  • Frakturer som er uden dislokation, og som ikke giver luksationstendens
• Ustabile frakturer
  • Fraktur af bagkanten (hyppigst), evt. med posterior luksation af femur, tvær- og Y-frakturer af acetabulums centrale søjler, fraktur af forkanten og søjle, fraktur af posteriore søjle og kombinerede frakturer
  • Evt. med posterior luksation af caput femoris

Multitraume

• En hyppig skade ved højenergi-ulykker

• I skadeøjeblikket overføres stump kraft på femur således at femurhovedet presses ind i acetabulum
• Retningen og styrken af kraften og femurhovedets position afgør skadetypen

• Lavenergiskader
  • Høj alder og osteoporose

• L76 Fraktur IKA Linkportalen

• S77 Knusningslæsion af hofteregion og lår
  • S77.0 Knusningslæsion af hofteregion
  • S77.1 Knusningslæsion af lår
  • S77.2 Knusningslæsion af både hofteregion og lår

• Højenergitraume og bekræftende fund ved røntgen og CT

• Hofteluksation
• Bækkenringsfrakturer
• Bækken, afrivningsfrakturer

• Adækvat traume, ofte i forbindelse med højenergiskader
• Slag forfra eller mod siden, eller i kombination med luksation af caput femoris
• Osteoporose eller patologisk fraktur er ikke usædvanligt

• Smerte ved belastning af benet og bevægelse af hofte, evt. fejlstilling
• Ofte en multitraumepatient som kræver grundig klinisk undersøgelse

• Afhænger af den totale kliniske tilstand

• Røntgen
  • Forfra- og sideoptagelse, evt. 45 gr. skråoptagelse fra hver side
  • Ofte tilstrækkeligt til at klassificere acetabulumfrakturerne
• CT
  • Ofte aktuelt
  • Giver en meget præcis bestemmelse af graden af ledfladeskade og fragmentforskydninger og af intraartikulære frakturfragmenter

• Indlæggelse akut ved mistanke om bækkenskader

• Begrænse den akutte skade
• Genskabelse af normal funktion i hofteleddet

• Problemstillingen ved acetabulumfrakturer er oftest ikke om frakturen er stabil eller ikke (i modsætning til bækkenrings-frakturer), men om der foreligger fejlstilling eller dislokation (>1-2 mm) i den vægtbærende del af ledfladen
• Konservativ behandling
  • Stabile acetabulumfrakturer uden luksationstendens og med udisloceret ledflade behandles konservativt
  • Frakturer som er over 3 uger gamle, eller hvis der foreligger lokale infektioner
• Operativ behandling
  • Ustabile acetabulumfrakturer bør vurderes for operation

• Behandlingen er som regel aflastning på krykker i 2-6 uger
• Kontrol efter individuel vurdering

• Operation bør ske indenfor 2 uger og udføres på højtspecialiserede hospitalsafdelinger
• Hvis der før skaden foreligger en coxartrose, bør patienten evt. have en totalprotese

• Rehabilitering

• Afhænger af hvilke andre skader der foreligger

• Akutte komplikationer
  • Nerveskader på ischiasnerven, femoralisnerven eller superiore glutealnerver
• Postoperative skader
  • Nerveskader på ischiasnerven, femoralisnerven eller superiore glutealnerver; sårinfektioner; tromboemboliske tilfælde
• Senkomplikationer
  • Posttraumatisk artrose opstår, hvis frakturen heler uden at frakturen er nøjagtigt reponeret
  • Forøvrigt ses komplikationer som infektion, skade af n. ischiadicus og ektopisk periartikulær knoglenydannelse

• Meget høj risiko for sekundær artroseudvikling
• Afhænger ofte af hvilke andre skader, der foreligger

• Brud i hofteskålen

• Ileum med acetabulum

1. Thornton DD. Acetabulum, fractures. eMedicine Journal 2002; 3: No 4.
2. Brandser E, Marsh JL. Acetabular fractures: easier classification with a systematic approach. Am J Roentgenol 1998; 171: 1217-28. PubMed
3. Dakin GJ, Eberhardt AW, Alonso JE, et al. Acetabular fracture patterns: associations with motor vehicle crash information. J Trauma 1999; 47: 1063-71. PubMed
4. Lønne G, Nerhus TK. Metodebok i Skadebehandling, 4. utg. Norge: Legeforlaget A/S, 2006.

• Jes Bruun Lauritzen, professor, dr.med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
• Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk

• Publiceret: 24.02.2009
• Seneste faglige revidering: 03.02.2012
• Seneste redaktionelle revidering: 03.02.2012