Kommentar til artiklen
Acetabulum, fraktur
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Brud, acetabulum
Basisoplysninger
Definition
- De fleste acetabulumfrakturer skyldes store skader efter alvorlige trafikulykker eller fald fra stor højde
- Klassifikation af frakturen/frakturerne er afgørende for planlægningen og gennemførslen af behandlingen1,2,3
- Stabile frakturer
- Frakturer som er uden dislokation, og som ikke giver luksationstendens
- Ustabile frakturer
- Fraktur af bagkanten (hyppigst), evt. med posterior luksation af femur, tvær- og Y-frakturer af acetabulums centrale søjler, fraktur af forkanten og søjle, fraktur af posteriore søjle og kombinerede frakturer
- Evt. med posterior luksation af caput femoris
Multitraume
- Eftersom acetabulumfrakturer er et resultat af alvorlige traumer, forekommer skaden hyppigt samtidig med andre skader
- Intrakraniale, spinale, intratorakale og intraabdominale skader
- Bækkenring- og ekstremitets-frakturer
- Blæreskader og betydelige bækkenblødninger ses normalt ikke, medmindre der foreligger en samtidig bækkenrings-skade
Forekomst
- En hyppig skade ved højenergi-ulykker
Ætiologi og patogenese
- I skadeøjeblikket overføres stump kraft på femur således at femurhovedet presses ind i acetabulum
- Retningen og styrken af kraften og femurhovedets position afgør skadetypen
Disponerende faktorer
- Lavenergiskader
- Høj alder og osteoporose
ICPC-2
- L76 Fraktur IKA Linkportalen
ICD-10
- S77 Knusningslæsion af hofteregion og lår
- S77.0 Knusningslæsion af hofteregion
- S77.1 Knusningslæsion af lår
- S77.2 Knusningslæsion af både hofteregion og lår
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Højenergitraume og bekræftende fund ved røntgen og CT
Differentialdiagnoser
- Hofteluksation
- Bækkenringsfrakturer
- Bækken, afrivningsfrakturer
Sygehistorie
- Adækvat traume, ofte i forbindelse med højenergiskader
- Slag forfra eller mod siden, eller i kombination med luksation af caput femoris
- Osteoporose eller patologisk fraktur er ikke usædvanligt
Kliniske fund
- Smerte ved belastning af benet og bevægelse af hofte, evt. fejlstilling
- Ofte en multitraumepatient som kræver grundig klinisk undersøgelse
Supplerende undersøgelser
- Afhænger af den totale kliniske tilstand
Andre undersøgelser
- Røntgen
- Forfra- og sideoptagelse, evt. 45 gr. skråoptagelse fra hver side
- Ofte tilstrækkeligt til at klassificere acetabulumfrakturerne
- CT
- Ofte aktuelt
- Giver en meget præcis bestemmelse af graden af ledfladeskade og fragmentforskydninger og af intraartikulære frakturfragmenter
Hvornår skal patienten henvises?
- Indlæggelse akut ved mistanke om bækkenskader
Behandling
Behandlingsmål
- Begrænse den akutte skade
- Genskabelse af normal funktion i hofteleddet
Generelt om behandlingen4
- Problemstillingen ved acetabulumfrakturer er oftest ikke om frakturen er stabil eller ikke (i modsætning til bækkenrings-frakturer), men om der foreligger fejlstilling eller dislokation (>1-2 mm) i den vægtbærende del af ledfladen
- Konservativ behandling
- Stabile acetabulumfrakturer uden luksationstendens og med udisloceret ledflade behandles konservativt
- Frakturer som er over 3 uger gamle, eller hvis der foreligger lokale infektioner
- Operativ behandling
- Ustabile acetabulumfrakturer bør vurderes for operation
Konservativ behandling
- Behandlingen er som regel aflastning på krykker i 2-6 uger
- Kontrol efter individuel vurdering
Operativ behandling
- Operation bør ske indenfor 2 uger og udføres på højtspecialiserede hospitalsafdelinger
- Hvis der før skaden foreligger en coxartrose, bør patienten evt. have en totalprotese
Anden behandling
- Rehabilitering
Forløb, komplikationer og prognose
Forløb
- Afhænger af hvilke andre skader der foreligger
Komplikationer
- Akutte komplikationer
- Nerveskader på ischiasnerven, femoralisnerven eller superiore glutealnerver
- Postoperative skader
- Nerveskader på ischiasnerven, femoralisnerven eller superiore glutealnerver; sårinfektioner; tromboemboliske tilfælde
- Senkomplikationer
- Posttraumatisk artrose opstår, hvis frakturen heler uden at frakturen er nøjagtigt reponeret
- Forøvrigt ses komplikationer som infektion, skade af n. ischiadicus og ektopisk periartikulær knoglenydannelse
Prognose
- Meget høj risiko for sekundær artroseudvikling
- Afhænger ofte af hvilke andre skader, der foreligger
Patientinformation
Hvad findes der af skriftlig patientinformation
Illustrationer
Tegning
Kilder
Referencer
- Thornton DD. Acetabulum, fractures. eMedicine Journal 2002; 3: No 4.
- Brandser E, Marsh JL. Acetabular fractures: easier classification with a systematic approach. Am J Roentgenol 1998; 171: 1217-28. PubMed
- Dakin GJ, Eberhardt AW, Alonso JE, et al. Acetabular fracture patterns: associations with motor vehicle crash information. J Trauma 1999; 47: 1063-71. PubMed
- Lønne G, Nerhus TK. Metodebok i Skadebehandling, 4. utg. Norge: Legeforlaget A/S, 2006.
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 24.02.2009
- Seneste faglige revidering: 03.02.2012
- Seneste redaktionelle revidering: 03.02.2012




