Kommentar til artiklen
Ankel, ustabil
Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk
Ankel, ustabil
Basisoplysninger
Definition
- Begrebet løs ankel benyttes til at beskrive ankler med stadige distorsioner uden adækvat udløsende traume
Forekomst
- Hyppig tilstand, særlig blandt idrætsudøvere1
Ætiologi og patogenese
- Ankelinstabilitet (talokrural instabilitet) kan skyldes mekanisk eller funktionel instabilitet
- Mekanisk instabilitet
- Opstår ved manglende opheling efter totalruptur i de laterale kollaterale ligamenter, ligamenterne er forlænget eller "slappe"
- Dermed kan talus rotere i fodgaflen
- I sjældnere tilfælde skyldes instabiliteten medfødt abnormt ledudslag, og da er den som oftest bilateral
- Evt. reduceret funktion i peroneusgruppen
- Funktionel instabilitet
- Skyldes reduceret sansemotorisk funktion - kan have central neurologisk årsag
Disponerende faktorer
- Idræt - fodbold, håndbold, orienteringsløb etc.
ICPC-2
- L77 Forstuvning af ankel Linkportalen
ICD-10
- S93 Ledskred og forvridning af led og ligamenter i ankel og fod
- S93.0 Luxatio talus
- S93.3 Luksation af andre og ikke specificerede dele af fod
Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Diagnosen stilles ved anamnese og kliniske fund (skuffetegn)
- Diagnosen kan bekræftes ved røntgen frontaloptagelse af ankel med foden i maksimal supination
Sygehistorie
- Patienten kan fortælle om tidligere distorsioner, og oplever ofte at ankelen svigter under belastning
- Svigt er specielt udtalt ved boldspil, eller når man bevæger sig i ujævnt terræn
- Der er næsten altid tale om supinationsdistorsioner
Kliniske fund
- Bevægelsesudslagene i ankelleddet er øgede. Dette gælder specielt supinationsbevægelsen, som i tillæg er smertefuld
- Balancetest vurderer sansemotorisk funktion
Stresstest
- Sammenlignes med modsat side
- Forreste skuffetest
- Ruptur af lig. talofibulare anterius vil give øget løshed fremad ved forreste skuffetest
- Giver normalt mindre end 2 mm glidning, mens total ligamentruptur giver glidning på 4 mm eller mere
- Talar tilt-test
- Hvis også lig. calcaneofibulare er rumperet, vil der være øget supinationsbevægelse
Balancetest
- Anvendes til vurdering af sansemotorisk funktion
- Udføres ved at lade patienten stå på et ben med det andet i 90° fleksion i knæet, med armene på kors og med blikket rettet fremad
- Normal
- Står 1 minut på et ben
- Bruger kun foden til korrektioner i mere end 45 sekunder
- Let patologisk
- Står 1 minut på et ben
- Skal flere gange korrigere med cirkelbevægelser. Også ankelkorrektioner
- Patologisk
- Står 1 minut, og rører kun jorden med det andet ben af og til
- Kan ikke bruge foden til korrektioner. Bruger hele tiden kroppen for at korrigere
- Groft patologisk
- Kan ikke klare at stå på et ben i mere end et kort øjeblik
Andre undersøgelser
- Røntgen med stresstests benyttes sjældnere og sjældnere
- Anamnese og klinisk undersøgelse er vigtigst
Hvornår skal patienten henvises?
- Henvisning til ortopædkirurg ved recidiverende distorsioner og gener uden bedring efter konservativ behandling
Behandling
Behandlingsmål
- Undgå recidiverende distorsioner
Hvad kan patienten selv gøre?
- Forebyggelse af distorsionstraumer
- Undgå ujævnt terræn
- Vælg sko med bred hæl og stiv og høj hælkappe
Medicinsk behandling
- I akutfasen kan NSAID give smertelindring, begrænse skaden og forkorte helingstiden
- Eks. ibuprofen tbl. 400 mg: 1 tbl. x 2 i 5-7 dage
- Eks. paracetamol tbl. 500 mg: 2 x 4 i 5-7 dage
Anden behandling
- Fysioterapeutisk behandling som indebærer optræning af proprioceptorer og muskler, samt oplæring i selv at tape ankelleddet, kan i nogen tilfælde være tilstrækkeligt
- Balancebræt giver proprioceptiv træning og er vist at være effektivt mod gentagne ankeldistorsioner, også blandt ikke-idrætsudøvere - er et særlig vigtigt tiltag i rehabiliteringen af patienter med distorsioner2
- Ved vedvarende gener vil operation ofte give et godt resultat
Forebyggende behandling
- Tapning af anklen før sportsaktivitet
- Balancetræning
- Et struktureret program for opvarmingsøvelser har vist at kunne forebygge knæ- og ankelskader blandt unge idrætsudøvere (Ib)3,4
- Et struktureret balance-træningsprogram viste sig i et studie at være mere effektivt end traditionelle styrke og konditionsøvelser i forebyggelsen af ankeldistorsioner hos idrætsudøvere på højskoler (Ib)5
Forløb, komplikationer, prognose
Prognose
- Risikoen for ankeldistorsion er fem gange højere for idrætsudøvere (eller andre) som har haft forvridning tidligere
- Ved at træne på balancebræt kan disse personer reducere risikoen for ny skade
Patientinformation
Hvad man bør informere patienten om
- Egenbehandling
Hvad findes der af skriftlig patientinformation
Illustrationer
Billeder
Plancher eller tegninger
Kilder
Referencer
- Wolfe MW, Uhl TL, McCluskey LC. Management of ankle sprains. Am Fam Physician 2001; 63: 93-104. AFP
- Verhagen E, van der Beek A, Twisk J, Bouter L, Bahr R, van Mechelen W. The effect of a proprioceptive balance board training program for the prevention of ankle sprains: a prospective controlled trial. Am J Sports Med 2004; 32: 1383-4. PubMed
- Olsen O-E, Myklebust G, Engebretsen L, Holme I, Bahr R. Exercises to prevent lower limb injuries in youth sports: cluster randomised controlled trial. BMJ 2005; 330: 449. BMJ
- Mohammadi F. Comparison of 3 preventive methods to reduce the recurrence of ankle inversion sprains in male soccer players. Am J Sports Med 2007; 35: 922-6. PubMed
- McGuine TA, Keene JS. The effect of a balance training program on the risk of ankle sprains in high school athletes. Am J Sports Med 2006; 34: 1103-11. PubMed
- Adams JC, Hamblen DL. Outlines of orthopedics. New York: Churchill Livingstone 1995
- Harris NH, Birch R. Clinical Orthopaedics. Oxford: Blackwell Science 1995
- Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003
- Bahr R. Smerter i ankelregionen. I: Idrettsskader. Bahr R, Mæhlum S (red.). Oslo: Gazette bok, 2003.
Fagmedarbejdere
Datoer
- Publiceret: 07.09.2009
- Seneste redaktionelle revidering: 07.09.2009




