• Ortopædi
  •  : Tilstande og sygdomme
  •  : Ankel, ustabil
   Udskriv

Kommentar til artiklen

Kontakt redaktionen

Ankel, ustabil

Lægehåndbogen - http://www.laegehaandbogen.dk

Ankel, ustabil

Basisoplysninger

Definition

  • Begrebet løs ankel benyttes til at beskrive ankler med stadige distorsioner uden adækvat udløsende traume

Forekomst

  • Hyppig tilstand, særlig blandt idrætsudøvere1

Ætiologi og patogenese

  • Ankelinstabilitet (talokrural instabilitet) kan skyldes mekanisk eller funktionel instabilitet
  • Mekanisk instabilitet
    • Opstår ved manglende opheling efter totalruptur i de laterale kollaterale ligamenter, ligamenterne er forlænget eller "slappe"
    • Dermed kan talus rotere i fodgaflen
    • I sjældnere tilfælde skyldes instabiliteten medfødt abnormt ledudslag, og da er den som oftest bilateral
    • Evt. reduceret funktion i peroneusgruppen
  • Funktionel instabilitet
    • Skyldes reduceret sansemotorisk funktion - kan have central neurologisk årsag

Disponerende faktorer

  • Idræt - fodbold, håndbold, orienteringsløb etc.

ICPC-2

ICD-10

  • S93 Ledskred og forvridning af led og ligamenter i ankel og fod
    • S93.0 Luxatio talus
    • S93.3 Luksation af andre og ikke specificerede dele af fod

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ved anamnese og kliniske fund (skuffetegn)
  • Diagnosen kan bekræftes ved røntgen frontaloptagelse af ankel med foden i maksimal supination

Sygehistorie

  • Patienten kan fortælle om tidligere distorsioner, og oplever ofte at ankelen svigter under belastning
  • Svigt er specielt udtalt ved boldspil, eller når man bevæger sig i ujævnt terræn
  • Der er næsten altid tale om supinationsdistorsioner

Kliniske fund

  • Bevægelsesudslagene i ankelleddet er øgede. Dette gælder specielt supinationsbevægelsen, som i tillæg er smertefuld
  • Balancetest vurderer sansemotorisk funktion

Stresstest

  • Sammenlignes med modsat side
  • Forreste skuffetest
    • Ruptur af lig. talofibulare anterius vil give øget løshed fremad ved forreste skuffetest
    • Giver normalt mindre end 2 mm glidning, mens total ligamentruptur giver glidning på 4 mm eller mere
  • Talar tilt-test
    • Hvis også lig. calcaneofibulare er rumperet, vil der være øget supinationsbevægelse

Balancetest

  • Anvendes til vurdering af sansemotorisk funktion
  • Udføres ved at lade patienten stå på et ben med det andet i 90° fleksion i knæet, med armene på kors og med blikket rettet fremad
  • Normal
    • Står 1 minut på et ben
    • Bruger kun foden til korrektioner i mere end 45 sekunder
  • Let patologisk
    • Står 1 minut på et ben
    • Skal flere gange korrigere med cirkelbevægelser. Også ankelkorrektioner
  • Patologisk
    • Står 1 minut, og rører kun jorden med det andet ben af og til
    • Kan ikke bruge foden til korrektioner. Bruger hele tiden kroppen for at korrigere
  • Groft patologisk
    • Kan ikke klare at stå på et ben i mere end et kort øjeblik

Andre undersøgelser

  • Røntgen med stresstests benyttes sjældnere og sjældnere
    • Anamnese og klinisk undersøgelse er vigtigst

Hvornår skal patienten henvises?

  • Henvisning til ortopædkirurg ved recidiverende distorsioner og gener uden bedring efter konservativ behandling

Behandling

Behandlingsmål

  • Undgå recidiverende distorsioner

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Forebyggelse af distorsionstraumer
  • Undgå ujævnt terræn
  • Vælg sko med bred hæl og stiv og høj hælkappe

Medicinsk behandling

  • I akutfasen kan NSAID give smertelindring, begrænse skaden og forkorte helingstiden
    • Eks. ibuprofen tbl. 400 mg: 1 tbl. x 2 i 5-7 dage
    • Eks. paracetamol tbl. 500 mg: 2 x 4 i 5-7 dage

Anden behandling

  • Fysioterapeutisk behandling som indebærer optræning af proprioceptorer og muskler, samt oplæring i selv at tape ankelleddet, kan i nogen tilfælde være tilstrækkeligt
  • Balancebræt giver proprioceptiv træning og er vist at være effektivt mod gentagne ankeldistorsioner, også blandt ikke-idrætsudøvere - er et særlig vigtigt tiltag i rehabiliteringen af patienter med distorsioner2
  • Ved vedvarende gener vil operation ofte give et godt resultat

Forebyggende behandling

  • Tapning af anklen før sportsaktivitet
  • Balancetræning
    • Et struktureret program for opvarmingsøvelser har vist at kunne forebygge knæ- og ankelskader blandt unge idrætsudøvere (Ib)3,4
    • Et struktureret balance-træningsprogram viste sig i et studie at være mere effektivt end traditionelle styrke og konditionsøvelser i forebyggelsen af ankeldistorsioner hos idrætsudøvere på højskoler (Ib)5

Forløb, komplikationer, prognose

Prognose

  • Risikoen for ankeldistorsion er fem gange højere for idrætsudøvere (eller andre) som har haft forvridning tidligere
    • Ved at træne på balancebræt kan disse personer reducere risikoen for ny skade

Patientinformation

Hvad man bør informere patienten om

  • Egenbehandling

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Kilder

Referencer

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
  • Arild Aamodt, dr. med., overlege, Ortopedisk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim

Datoer

  • Publiceret: 07.09.2009
  • Seneste redaktionelle revidering: 07.09.2009