Bakteriel artrit

• Bakteriel infektion i synovialt led efter spredning fra et inficeret sår, knogle eller bakteriæmi
• Neonatal septikæmi kan give septisk artrit i mange led, men er i dag meget sjælden

• Hyppigst forårsaget af stafylokokker, men også streptokokker, pneumokokker, meningokokker og gonokokker
• Hyppigst hos mænd, forekommer også hos børn

• Infektion i led opstår ved, at bakterier spredes via blod eller lymfebaner, eller via direkte åbning til leddet
• Hos børn sker spredningen som regel hæmatogent til hofteled, knæled og skulderled

• Det er som regel led med tidligere skade som rammes af bakteriel artrit
• Patienter med reumatoid artrit med destruerede led, ledproteser eller som får intraartikulære kortisoninjektioner er en udsat gruppe
• Immunsupprimerede patienter, f.eks. HIV-smittede, alkoholmisbrugere, kortisonbehandlede og diabetikere, er også disponerede for bakteriel artrit

• L99 Sygdom i muskel/skeletsystem IKA Linkportalen

• M00 Purulent ledbetændelse
  • M00.0 Arthritis et polyarthritis staphylococcica
  • M00.1 Arthritis et polyarthritis pneumococcica
  • M00.2 Arthritis et polyarthritis streptococcica
  • M00.8 Purulent artrit og polyartrit forårsaget af andre spec bakt
  • M00.9 Purulent artrit uden specifikation
• M01 Infektion af led ved infektiøs/parasitær sygdom klass anste
  • M01.0 Arthritis meningococcica
  • M01.3 Artrit ved andre bakterielle sygdomme klass andetsteds
  • M01.8 Artrit ved infektiøs og parasitær sygdom klass andetsteds

• Lokale tegn på infektion (hævelse, varme, rubor, smerte) med bevægelses indskrænkning i afficerede led
• Hæmatologiske infektionstegn, bekræftelse ved dyrkning af ledvæske og evt. synovialvæv

• Reaktiv artrit
• Andre infektiøse artritter (virale, tuberkuløs)
• Reumatoid artrit
• Psoriasis artrit
• Artritis urica

• Risikofaktorer som alder over 80 år, leddegigt, nylig gennemgået ledkirurgi eller proteseindsætning og hudinfektioner er risikofaktorer¹
• Patient med akut hævelse, varme, rødme, smerter og bevægelsesindskrænkning i et led
• Feber og/eller kulderystelser er almindelige

• Varmt, hævet led
• Fund af infektion et andet sted og feber eller kulderystelse øger sandsynligheden for diagnosen
• Som oftest findes monoartrit, nogle gange oligoartrit hos patienter med nedsat immunforsvar
• Der er ofte regional lymfeknudesvulst, hvilket ikke forekommer ved f.eks. urinsyregigt
• Rammer oftest store led; knæ, hofte, skulder

• SR, LPK og CRP er forhøjet¹
• Ledpunktur er nødvendig for at stille diagnose
• Ledpunktur for bakteriel diagnostik skal foretages før opstart af antibiotika behandling
• Dyrkning af synovialvæv (biopsi) ved manglende vækst i ledvæske

• Røntgenundersøgelse vil de første dage ikke vise noget specielt ud over væskeansamling og hævelse af bløddelene
  • Senere vil der kunne ses tegn på destruktion af leddet

På sygehus²

• Ved mistanke om bakteriel artrit skal patienten indlægges akut

• Sanering af infektion
• Forebygge sekundære komplikationer
• Genvinde normal funktion i leddet

• Behandles på sygehus
• Leddet skal tømmes for væske og skylles
• Antibiotika i.v. og immobilisering akut, derefter optræning

• Immobilisering i akutfasen, senere mobilisering og kontrakturforebyggende tiltag

På sygehus

• Leddet skal immobiliseres i akutfasen, men derefter er mobiliserende og kontrakturforebyggende fysioterapi vigtig
• Hvis artritten har varet nogle dage, før behandling indsættes, eller hvis responsen udebliver efter 5-6 dages behandling, kan synovectomi blive nødvendig

• Mobiliserende og kontrakturforebyggende tiltag i form af fysioterapi

• Symptomer er oftest akut optrædende, ledsaget af stærke smerter og almindeligvis også feber og kuldegysninger
• Der kan være behov for langvarig behandling, og rekonvalescensen kan ligeledes være lang

• Sepsis
• Ubehandlet vil en septisk artrit hurtigt kunne give destruktion af ledbrusk med påfølgende ankylose

• Prognosen er god, hvis behandling startes i løbet af det første døgn
• Ved senere start får næsten alle varig funktionsnedsættelse i leddet

• Bakteriel artrit er en infektion i et led
• Det er vigtigt med træning og fysioterapi efter sygehusbehandlingen

• Information om bakteriel ledbetændelse

• Efter udskrivelse fra sygehus fortsætter opfølgning og videre behandling hos praktiserende læge og fysioterapeut

1. Margaretten ME, Kohlwes J, Moore D, Bent S. Does this patient have septic arthritis? JAMA 2007; 297: 1478-88. JAMA
2. Statens helsetilsyn. Bruk av antibiotika i sykehus. Oslo: Elanders Publishing AS, 2001.
3. Krogvold L, Wathne K-O. Behandling av alvorlige infeksjonssykdommer hos barn. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 484-7. Tidsskriftet

• Dandy DJ. Essential Orthopaedics and Trauma, Churchill Livingstone 1993
• Hooper G. Orthopaedics "Colour Guide", Livingstone 1997
• Hunskår S (red). Allmennmedisin, klinisk arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal, 2003

• Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge Silkeborg Regionssygehus
• Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk
• Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
• Arild Aamodt, dr. med., overlege, Ortopedisk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim

• Publiceret: 02.12.2008
• Seneste redaktionelle revidering: 15.12.2009